VejleWiki - Brugerbidrag [da]

Hjælp diskussion:Billeder

2015-07-18T22:42:27Z

89.186.169.12: Oprettede siden med 'Very interesting subject , appreciate it for posting . All human beings should try to learn before they die what they are running from, and to, and why. by James Thurber. ...'

Very interesting subject , appreciate it for posting . All human beings should try to learn before they die what they are running from, and to, and why. by James Thurber. cfeaaefeecebbbeg

Biblioteket

2015-07-12T10:21:03Z

89.186.169.12:

[[Billede:Biblioteket1.jpg‎|300px|thumb|right|Biblioteket i Vejle Kommunes administrationsbygning ved Kirketorvet, ca. 1917]]
Det første folkebibliotek i Vejle blev oprettet i 1874 og havde til huse på [[Vejle Rådhus]]. Her kunne man gratis låne bøger en gang om ugen. Samlingen bestod af 200 bøger. Den var tænkt som et tilbud til byens fattige indbyggere. Andre kunne for eksempel låne bøger i [[Vejle Klub]] eller i private bogudlån mod betaling. Senere flyttede biblioteket til [[Vejle Friskole]] i [[Klostergade]].

Efter en pause uden offentligt bibliotek i 15 år, stiftedes Vejle Folkebogsamling i 1895, og i 1904 Vejle Folkeuniversitetsbibliotek. I 1907 blev de sluttet sammen til ''Biblioteket for Vejle by og Amt'' (forkortet: BVBA) i lokaler i det gamle hospital på [[Kirketorvet]].

Biblioteket blev anerkendt som centralbibliotek i det landsdækkende bibliotekssystem i 1914. I 1934 blev der bygget nyt bibliotek i [[Flegborg]] ved siden af [[Vejle Museum]]. Her var der voksen- og børnebibliotek indtil 1971, hvor biblioteket flyttede mod vest til [[Willy Sørensens Plads]].

==Litteratur==
Bech, Jørgen Godrum i Vejlebogen 1995.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Biblioteket2.JPG|Biblioteket ved Flegborg 18, ca. 1950
Fil:Blad-01-05xl-bvba-1963.jpg|Flegborg 18, 1963
Billede:Biblioteket3.JPG|Bogbusser ved Biblioteket for Vejle By og Amt ved Willy Sørensens Plads i 1998
</gallery>

[[Kategori:Samfund]]

Hjælp diskussion:Billeder

2015-05-24T06:02:40Z

89.186.169.12: Oprettede siden med 'Write more, thats all I have to say. Literally, it seems as though you relied on the video to make your point. You clearly know what youre talking about, why throw away your...'

Write more, thats all I have to say. Literally, it seems as though you relied on the video to make your point. You clearly know what youre talking about, why throw away your intelligence on just posting videos to your weblog when you could be giving us something enlightening to read? addbdfgfakfbcfce

Hjelmdrup smed

2015-03-06T10:28:04Z

89.186.169.12:

”Æ Hjelmdrup smed”

Her skal der fortælles om den mest berømte smed og kloge mand i Egtved sogn. I hvert fald gennem de sidste 2-300 hundrede år. Hjelmdrup smed var en legende på egnen og kendt langt ud over Vejle Amt. Det var nu ikke så meget på grund af trolddom, at smeden Niels Mikkelsen blev kendt og søgt, nok mere den gave han havde, at kunne sætte muskler og led på plads.

Flere gamle mennesker husker endnu, at de som børn hørte beretninger om hans evner og gerninger, som den der kunne helbrede både mennesker og dyr ved at manipulere dem med sine hænder, men også at smeden brugte Cryprianus, troldomsbogen, i sin gerning.

Den kunst at kunne læge sygdom og anden skade ved at remse visse ord op (signelser), eller at fordrive onde ånder ved trolddom (maning) har været udøvet siden de ældste tider, også efter kristendommens indførelse, i smug eller ret åbenlyst - tilmed af gejstlige mænd, skønt kirken forbød dette som magi, hvor det da ikke drejede sig om tekster som var officielt godkendte.
I Norden levede skikken videre ned i protestantisk tid og trives nok hist og her endnu. Bagved ligger den overtro, at visse ord eller remser har en løndomsfuld kraft: og signemænd og signekvinder henviser gerne til Markusevangeliet 16.18, som de forstår således, at Jesus lærte apostlene særlige midler (ord og kure) til at uddrive onde ånder, og helbrede syge; disse gamle overleveringer uden om Biblen skal da være signernes arv - og gå tilbage til ord fra Vorherre.

I dag vil de fleste ryste på hovedet af sådant, men endnu for godt 100 år siden var det almindeligt, at ethvert sogn havde mindst een ”kloge” mand eller kone, der kunne mere end sit fadervor.
Mange gange hørte denne beskæftigelse til smedens, ham havde folk både en vis skræk og respekt for, da dette håndværk jo i forvejen var omfattet af mystik, og smedene var førhen et folkefærd man tillagde særlige kræfter, både fysisk og åndeligt.

Niels Mikkelsen blev født i 1835 i Hvejsel sogn, og døde i Hjelmdrup d. 22. sept. i 1910. Han blev gift i 1859 med mejeriske Ane Marie Hansen. Hun levede sine sidste år, efter mandens død i Spjarup og døde i 1921. Niels Mikkelsen havde i sine unge år arbejdet for en dyrlæge, han kom senere i smedelære og var ansat som smed på Lerbæk gods, hvor han lærte Ane Marie at kende, da hun var ansat der som mejeriske.
Efter deres giftermål flyttede parret først til Benkjær ved Borlev, men lejede snart efter et hus med 3 tdr. ld. på Hjelmdrupgårds mark. I østenden af huset var der smedje. Niels både slagtede og var smed, ret snart blev disse håndværk nu bierhverv for ham, og han virkede som en meget benyttet, vel også lidt frygtet ”klog mand” i hen ved 50 år, fra sidst i 1860’erne og til sin død.
Der har gået mange beretninger om Hjelmdrup smeds færdigheder, han var for 100 år siden kendt i hele amtet, og der var bud efter ham til mange forskellige former for hjælp til mennesker og dyr.
Smeden var dog sikkert klog nok til kun at beskæftige sig med hvad han havde forstand på, idet der også er fortælling om, at han afviste at hjælpe, hvor han kunne se, at hans evner ikke rakte.
Alligevel blev han et par gange anklaget for kvaksalveri. Både læger og dyrlæger var jo ramt på deres erhverv på grund af smedens succes og virke. En enkelt gang blev han også idømt en bøde for at have forvoldt en ung mands død, sikkert uden grund, idet han havde nægtet at behandle hans tuberkulose. Og bøden samlede naboerne også ind til, og betalte for ham.
Selv om Niels Mikkelsen var efterspurgt og kom vidt omkring, levede han som en fattig mand. Hans betaling var som regel brændevin, og det gjorde desværre også, at han drak for meget.
Det var førhen også nærliggende at tro at smeden besad overnaturlige evner, og at der var megen
overtro forbundet med smeden er der ingen tvivl om. Han blev betragtet som mellemleddet mellem Gud og Fanden. Han kunne også både stikke en gris og slagte en ko, han kunne årelade både mennesker og dyr, jo der var noget overnaturligt over smedene, og da især ham fra Hjelmdrup.
Smeden selv var også overtroisk. Skruestikken skulle spændes sammen ved fyraften, smedehamrene fjernes fra ambolten, esseske og fyrspid skulle lægges over kors for ellers brugte Fanden dem om natten og smeden ville miste sine kræfter til dagens gerning.
Smeden kunne varsle om dødsfald. En mand gik forbi smedjen og så at der var lys
derinde, men smedjen var tom! Da han fortalte smeden om sin oplevelse svarede denne:
”Det kender jeg godt. Så skal der smedes ligsøm til en kiste”.

[[Kategori:Sogne & landsbyer|Egtved]]
[[Kategori:Sogne & landsbyer|Hvejsel Sognekommune]]
[[Kategori:Personer|Mikkelsen, Niels]]
[[Kategori:Personer|Hansen, Ane Marie]]

Vedelsborg

2015-02-26T15:49:20Z

89.186.169.12:

[[Billede:Vedelsgade1.jpg|200px|thumb|right|Vedelsborg på hjørnet ved [[Vedelsgade]] og dyrskuepladsen ca. 1915]]

Partikulier [[Chr. Christensen]] opførte i 1908 den tre etagers bygning med navnet Vedelsborg på hjørnet af [[Vedelsgade]] og [[Nyboesgade]]. Den var planlagt med to lejligheder og en butik i stueetagen, men allerede året efter var butikken omdannet til værthus og restaurant.

[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori:Ejendomme]]

Vedelsborg

2015-02-26T15:48:57Z

89.186.169.12:

[[Billede:Vedelsgade1.jpg|200px|thumb|right|Vedelsborg på hjørnet ved [[Vedelsgade]] og dyrskuepladsen ca. 1915]]

Partikulier [[Chr. Christensen]] opførte i 1908 den tre etagers bygning med navnet Vedelsborg på hjørnet af [[Vedelsgade]] og [[Nyboesgade]]. Den var planlagt med to lejligheder og en butik i stueetagen, men allerede året efter var butikken omdannet til værthus og restauran.

[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori:Ejendomme]]

P.A. Andersen & Sønner

2015-02-17T21:14:23Z

89.186.169.12: /* Billeder */

[[Billede:PAAndersen2.jpg|300px|thumb|right|Bageriet i Skyttehusgade o. 1910]]
Bageri startet af [[P.A. Andersen]] i 1899 på [[Skyttehusgade]] 28. Omtales ofte i daglig tale blot som P. A. Brød.
I starten var bageriet kun betjent af bager Andersen selv og en enkelt bagersvend, mens Andersens hustru stod i bagerforretningen. Der blev dog hurtigt ansat en kusk, der kunne køre brød ud til de mange kunder i bageriets hestevogn. I 1927 fik bageriet sin egen bil. Bageriet blev udvidet i 1938.

Firmaet tog navnet P.A. Andersen & Sønner i 1943 efter at to af Andersens sønner [[Steen Andersen]] og [[P.A. Andersen II]] var blevet kompagnoner.

Bageriet fik stor ros for bl.a.juleudstillinger i [[Håndværkerforeningen]] og ikke mindst for de flotte udsmykkede vogne ved [[Børnehjælpsdag|Børnehjælpsdagen]], hvor man flere gange vandt præmien for smukkeste udsmykkede vogn.

Efter gamle P.A. Andersens død i 1954 gennemgik bageriet over en årrække en stor udvikling. Man moderniserede med roterende ovne, køle/hæve skabe og man udvidede arealet. Bageriet var efterhånden blevet leverandør til forskellige brødudsalg, hoteller, cafeer og supermarkeder rundt i Vejle.

3. generation ved [[P.A. Andersen III]] overtog i 1976 bageriet i Skyttehusgade. Man startede efterhånden en kæde af egne butikker, således at alle butikker nu kunne levere friskbagt varmt brød til kunderne.

'''F'''Fed tekst'''ed tekst'''==Billeder==
<gallery>
Billede:PAAndersen3.jpg|Smukt pyntet vindue hos P.A. Andersen o. 1945
Billede:PAAndersen4.jpg|Personalet opstillet foran den pyntede bil til Børnehjælpsdagen 1945
Billede:PAAndersen1.jpg|Andersens bageri i 1940'erne
</gallery>

[[Kategori:Butikker]]

Vejle skægklub

2014-11-03T11:37:07Z

89.186.169.12:

Også kendt under navnet "Vejle Skægforening" fungerede denne sociale klub i perioden 1984-1910. Den var kun aktiv Grundlovsdag mellem kl. 12 og kl. 24, og havde to adgangskrav: acceptabelt skæg og en cykel.
To af klubbens medlemmer kender vi: sukkerkoger [[Peter Markussen]] og glarmester [[Christian Hansen]].

[[Kategori:Foreninger & loger]]

Vejle skægklub

2014-11-03T11:36:08Z

89.186.169.12:

Vejle skægklub

2014-11-03T11:35:43Z

89.186.169.12:

Fiskergade

2014-10-08T13:13:34Z

89.186.169.12:

[[Billede:Fiskergade1.jpg|300px|thumb|right|Fiskergade 7-15, ca. 1960]]
Gade i Vejle, som går mellem [[Dæmningen]] og [[Foldegade]].

I det 21. århundrede er Fiskergade domineret af [[Torvehallerne]] - og før det [[Vejle Amts Folkeblad]]s trykkerihal - til den ene side og [[Codanhus]] til den anden. Men før i tiden var det en lille intim gade med husrække på begge sider. Gaden og hele kvarteret - som regel kaldet Fiskergadekvarteret - blev totalrenoveret i forbindelse med opførelsen af [[Hafniahus]] (Codanhus).

Fiskergade var en af byens helt gamle gader, der med toppede brosten havde ligget her mellem [[Søndergade]] og Dæmningen/[[Mølleåen]].

I 1948 skriv Axel Rude i en artikelserie og Vejle og omegn i [[Frit Folk]]:

''Omkring 1880 saa Fiskergade næsten ud som i dag, brostenene syntes maaske lidt mere toppede, enkelt huse knejsede ikke slet saa stolt, manglede en etage. Ligesom nu levede gaden imidlertid sit eget liv bag smaahusenes vinduer, gennem hvilke forbipasserende kunne kigge ind til hyggelige stuer.''

En af de kendteste familier i Fiskergade var Hvidtfelterne, som var bådførere og fiskere. Kendt også uden for byens grænser blev rigsarkivar [[Johan Hvidtfelt]], født 1908. Axel Rude har også fortalt en masse om Hvidtfelt-slægten i nedenstående bog.

==Litteratur==
* Axel Rude: Fra Vejle by til kongesædet Jelling. 1950.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Fiskergade2.jpg|Fiskergade set mod Foldegade, 1959-60
Billede:Fiskergade3.jpg|Mølleåen ved Fiskergade og Møllegade, 1930-39
Billede:Fiskergade4.jpg|Det sidste hus i Fiskergade er ved blive revet ned, 1968
</gallery>

[[Kategori:Gader & veje]]

Gl. Jellingvej

2014-09-23T09:21:08Z

89.186.169.12:

Vejen fik officielt navnet Gl. Jellingvej efter 1914, hvor området blev indlemmet i Vejle Købstad. Indtil da udgjorde området det sydøstlige hjørne af Uhre By ejerlav og var en del af Hover sognkommune.

Gl. Jellingvej

2014-09-23T09:20:26Z

89.186.169.12: Oprettede siden med '== Gl. Jellingvej == Vejen fik officielt navnet Gl. Jellingvej efter 1914, hvor området blev indlemmet i Vejle Købstad. Indtil da udgjorde området det sydøstlige hjø...'

== Gl. Jellingvej
==

Vejen fik officielt navnet Gl. Jellingvej efter 1914, hvor området blev indlemmet i Vejle Købstad. Indtil da udgjorde området det sydøstlige hjørne af Uhre By ejerlav og var en del af Hover sognkommune.

Bruger:CavanaughKumar692

2014-09-08T06:40:38Z

89.186.169.12: Oprettede siden med 'asd'

asd

Håndværkerforeningen

2014-07-12T06:54:33Z

89.186.169.12:

[[Billede:Håndværkerforeningen1.jpg‎|300px|thumb|right|Industri-Caféen på hjørnet ved Håndværkerforeningen, 1920´erne]]

Da næringen blev givet fri i 1857, og laugsvæsnet blev ophævet, måtte håndværksmestrene opgive deres privilegier og stille sig om til de nye tider.

Der i ”fri gengivelse” har afsæt i Vagn Nygaards beskrivelser i Jubilæumsskriftet side 5 og 7.

Udsigten til en hurtig vedtagelse af en ny og liberal næringslov gav anledning til store betænkeligheder i det etablerede erhvervsliv. Også i Vejle.

Hvordan kunne man forvente at overleve som selvstændig håndværker og handlende, når laugsvæsenets beskyttende værn med ét var væk?
Dette blev startskuddet til at nye organisationer så dagens lys, også som følge af et initiativ udgået fra Indenrigsministeriet i januar 1862, hvor ministeriet i en skrivelse til amtsmændene og kommunalbestyrelserne tilskyndede håndværkere m.fl. til at danne frie foreninger, så alle håndværkere i en by kunne stå sammen, og ved forenede kræfter kunne virke for håndværkernes dygtiggørelse.
De nye erhvervsvilkår var blevet drøftet intenst i de foregående år, og i november måned 1861 skete der noget i Vejle.

Otte håndværksmestre satte hinanden stævne for at drøfte situationen og sondere mulighederne for oprettelse af en lokal håndværkerforening, og af en dagbladsannonce fra november 1861 fremgår ”at der har dannet sig en Forening her i Byen under Navnet Haandværkerforeningen”.
Men så let gik det dog ikke. Inden den nye forening kunne stiftes, måtte man gennem en længere holmgang om de vedtægter der skulle gælde. Dog ikke om formålsparagraffen. Den var klar nok:

”Foreningens Formaal er at give Haandværkerne Lejlighed til at samles for at udvexle Meninger og Ideer og at fatte Beslutninger, sigtende til Standens Vel samt for, om muligt, i Forbindelse med lignende Foreninger i andre Kjøbstæder at virke for Haandværkerstandens Opsving, Anseelse, Rettigheder og Interesser”.

Efter en voldsom debat om medlemsindskud og kontingent opnåedes der dog enighed, hvorefter der blev afholdt stiftende generalforsamling den 17. marts 1862.
Denne dato er således foreningens ”dåbsdato”.
Men alle stridigheder var ikke bilagt. Den 24. november 1862 blev der afholdt en ny generalforsamling, og først derefter kunne Håndværkerforeningen starte sin virksomhed.

For at have et sted, hvor de kunne samles og udveksle ideer, stiftedes Vejle Haandværkerforening den 1. januar 1862, den dag, hvor ændringen trådte endeligt i kraft. Herefter kunne enhver nedsætte sig i byen som håndværker, uanset om han var faglært eller ej.

Fra begyndelsen var der 33 medlemmer. Ved årets afslutning var medlemstallet over 100. I 1912 var der 500 medlemmer. Også ikke-håndværkere kunne optages i foreningen. Dens formål var at styrke erhvervslivet og medvirke til unge håndværkeres uddannelse. Man søgte også at påvirke byens politiske liv ved at opstille valglister til de kommunale valg. Men foreningen fik også en anden rolle. Den udviklede sig til en velkommen adspredelse i det lidt stille byliv.

En del af pengene til foreningens aktiviteter blev skaffet gennem varelotterier. I 1881 kunne man købe en ejendom på hjørnet af [[Dæmningen]] og [[Havnegade]]. Efter ombygning var der også plads til den tegneskole, foreningen drev. I tidens løb skete der flere forbedringer. I 1912 indeholdt den tre-etagers ejendom en festsal, en spisesal, to selskabslokaler, restaurationslokale, spille-, læse- og billardværelse, tre mødeværelser, en kældersal og have med keglebane. Der udlejedes en stor lejlighed på 2. sal samt lokaler til [[Handelsforeningen]] og Frimurerforeningen. I stueetagen lå restaurationen ”[[Industrikaféen]]”. I 1923 blev der bygget en ny, stor sal. Her kunne borgerne høre koncerter med de bedste musikere fra hele landet. I 1960erne var danserestauranten ”[[Romantica]]” et af de unges mødesteder.

Interesserede kan få indblik i hele det historiske forløb ved at melde sig ind i foreningen, og ved indmeldingen få tildelt et gratis eksemplar af jubilæumsskriftet!
Se [http://www.vhogb.dk Vejle Håndværker- og Borgerforening]

==Litteratur==
* Vejle Haandværkerforening 1862-1. januar-1912. 1912.
* [[Axel Rude|Rude, Axel]]: Vejle Håndværkerforening 100 år. 1962.
* Vagn Nygaard: Vejle Håndværker- og Borgerforenings jubilæumsskrift. 150 år 2012.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Håndværkerforeningen2.jpg‎|Håndværkerforeningens store sal ved C.M. Hess’ Fabrikkers 50-års jubilæum i 1926
</gallery>

[[Kategori:Foreninger & loger]]

Hjemløsetoget i 1928

2014-06-30T09:23:34Z

89.186.169.12: /* Efterspillet */

Det såkaldte hjemløsetog i 1928 udgik fra den lille, jyske stationsby Kjellerup syd for Viborg. Vejle by skulle ganske ufrivillig komme at spille en hovedrolle i denne sociale demonstration, hvorfor historien om hjemløsetoget også er en del af Vejles historie.

== Baggrunden ==
Motiveringen for denne hjemløseaktion var de hårde sociale vilkår i 1920'ernes Danmark. Dertil kom der også utvivlsomt en politisk ladet begrundelse med henvisning til den borgerlige regerings indstilling til de offentlige udgifter. Venstres leder, godsejer Thomas Madsen-Mygdal, stod som statsminister fra 1926-29 i spidsen for en regering, hvis væsentligste prioriteringsområde var en politisk løsning af erhvervskrisen. Dette indebar i ministeriets optik massive offentlige besparelser, herunder ikke mindst på det sociale område. Håndteringen af hjemløsetoget i 1928 skulle vise sig symptomatisk for det generelt anstrengte politiske klima i mellemkrigstiden, hvor de sociale, politiske, kulturelle og ikke mindst økonomiske skel endnu tydeligt manifesterede sig i samfundet.

== De første forlydender ==
Tirsdag den 6. marts 1928 er overskriften på forsiden af venstrebladet [[Vejle Amts Folkeblad]] "De hjemløses Tog gennem Landet". I dagbladet hed det, at ''de hjemløses Demonstrationstog er som meddelt i Gaar startet fra Kellerup''. Det stedlige sogneråd havde sørget for natlogi og kost til deltagerne søndag aften og mandag formiddag. Omkring klokken et samledes ca. 270 mænd, ifølge folkebladet, på markedspladsen i Kjellerup. Der var i anledning af begivenheden kommet en del landboere ind til byen. Togets samling og afgang blev overværet af dommer Bülow fra Kjellerup og politimester Tvermoes fra Viborg. På bannere stod skrevet "De hjemløses Tog Kellerup-København" og "Vi kræver Arbejde!". Ifølge det lokale venstreblad var de fleste af deltagerne ganske unge, dvs. under 20 år. ''Kun hist og her saa man et Fysiognomi, der bar Præg af langvarig Færden paa Landevejene''. Det virkede således ikke til, at folkebladet mente, at der var nogen speciel grund til at have ondt af disse hjemløse. Vejle Amts Folkeblad refererede til søsterorganet, Viborg Stifts Folkeblad, der karakteriserede de hjemløse som skolebørn, der skulle på skovtur. Da målet var hovedstaden, erfarede folkebladet, at statsbanerne ikke ville lade de hjemløse rejse gratis med færgerne over bælterne.

== "De hjemløses Tog skal opløses i Vejle" ==
Således lød overskriften i folkebladet om torsdagen den 8. marts. Vejle Amts Folkeblad skrev på baggrund af denne nyhed: ''Nu skal der en Ende paa Komedien. De hjemløses Tog skal standses. Og Standsningen vil ske her i Vejle. Justitsminister Rytter har i Gaar givet Ordre til Politimester Kiørboe om at sørge for at standse Toget her i Byen og opløse Demonstrationen, inden den vokser yderligere i Tal og kan blive en Trussel mod den offentlige Ro og Orden''. Man var forberedt på at anvende magt fra politiets side, og som følge heraf havde Vejles politi fået tilsendt forstærkning af betjente fra København og tilsagn om hjælp fra andre jyske byer. Med nattoget fra København kom der, ifølge dagbladet, 62 københavnske betjente til Vejle for under politiassistent [[Heibergs]] ledelse at bistå Vejle-politiet.

Onsdag eftermiddag ankom ''de hjemløses Karavane'' til Horsens. Skoledirektør Jensen bød dem velkommen på Nørretorv på byrådets vegne. Det er ret så fremherskende i reportagen fra Horsens, at venstrebladet i Vejle mente, at nabobyen gjorde lidt for meget stads ud af de hjemløse. ''Horsens beværtede sine Gæster kongeligt. Først fik de Fødderne vasket, saa indtog de en god Middag med Cigarer, og om Aftenen samledes man til Underholdning i Forsamlingsbygningen''. Vejle Amts Folkeblad skrev om to telefonsamtaler, som arrangøren af hele foretagendet, flyverløjtnant Clauson-Kaas, havde haft med henholdsvis sin far og justitsminister Rytter. Begge forsøgte forgæves at overtale ham til at droppe projektet, og Rytter fastholdt i sin samtale med Clauson-Kaas, at toget ville blive bragt til standsning i Vejle. Traktementet i Horsens havde kostet byen ca. 1100 kroner, ''desuden har mange Mennesker sendt de hjemløse Tøj, Sko og Strømper''. Bladet kunne endvidere oplyse sine læsere om, at Københavns Politi med hjælp af to opdagere havde fulgt hjemløsetoget fra Skanderborg.

Samme dag, torsdag den 8. marts, berettede folkebladet med kilde hos Horsens Socialdemokrat om et tilbud fra [[Vejle Byråd]]. En deputation fra Vejle Byråd skulle angivelig have mødt lederne for de hjemløses tog i Torsted og dér tilbudt dem 2000 kroner på betingelse af en total afblæsning af aktionen. Tilbudet blev afslået, da hovedledelsen ikke var til stede. Folkebladet forelagde disse oplysninger til borgmester [[Frederik Poulsen]], der imidlertid nægtede at have hørt om et sådant initiativ. En anden overskrift fra torsdagen lød "Politimesteren vil tage imod Toget paa Horsensvejen" og derunder en meddelelse til borgerne ''En Henstilling til Folk om at holde sig i Ro og ikke deltage i Opløb''. Politimester [[Otto Kiørboe]] konfirmerede justitsministerens ordre overfor avisen. Om en telefonsamtale med ministeren udtalte den højeste repræsentant for ordensmagten, at de var blevet enige om, at ''Toget ikke skulde opløses med det samme, naar Deltagerne kom trætte hertil''. Eftersom byrådet havde forberedt en beværtning, ''faar de først den lovede Bespisning, og de faar saa Lov til at sove i Gymnastiksalene i Nat, saaledes som det har været Meningen hele Tiden''. Politimesteren udtalte endvidere, at han agtede at gå toget i møde på [[Horsensvej]], måske ved den gamle sportsplads. Avisen spurgte til, hvor mange betjente han rådede over, og fik som svar, at det lokale politi var oppe på ca. 30, da landbetjentene var trukket ind til byen. Dertil kom de 62 københavnske betjente. For yderligere at berolige den borgerlige offentlighed henviste politimesteren til, at vi har ''sikret os Assistance fra Nabobyerne Horsens, Fredericia og Kolding, hvis det skulde blive nødvendigt''. Hvis spændingerne skulle udarte sig til regulære uroligheder og optøjer, appellerede politimesteren til, at anstændige borgere holdt sig på afstand. ''Folk husker jo maaske Optøjerne ved Margarinefabrikken i 1920''.

== Kaffe i Hedensted ==
Torsdag klokken halv to ankom toget til Hedensted, ''hvor der holdtes Hvil for at spise den medbragte Mad''. Vejle Amts Folkeblad regnede helt øjensynligt ikke hjemløsetoget for andet end en skovtur for småbørn. Det hed dernæst i bladet om torsdagen i den lille notits om Hedensted-opholdet, at byen ikke var ''forberedt paa det store Besøg længe i Forvejen, men tre af Sogneraadets Medlemmer havde laaet arrangeret Kaffeborde i Forsamlingshuset og private havde givet Kager. Da der kun var plads til 250 Mennesker i Forsamlingshuset, maatte Kaffedrikningen foregaa i to Hold''. Selvom de fleste befandt sig vel med kaffen, var der dog også nogle, der var ved at være trætte af den lange tur. Ved kaffebordet blev der ifølge avisen givet meddelelse om, at der var stillet 30 jernbanebilletter til rådighed for de mest medtagne, ''og det var ikke faa Hænder, der raktes i Vejret''. Med en udæskende, satirisk indstilling til hjemløsetoget fremstilles deltagerne som nogle, der mere bærer præg af småborgerlige interesser som kaffe og blødt brød frem for at være politisk og socialt engagerede medborgere. Horsensianske betjente fulgte toget fra Horsens til Hedensted, og de fortsætter med til Bredal, mente folkebladet.
Justitsminister Rytter udtalte til Venstres Pressebureau, at de hjemløses tog ville blive givet en frist på 24 timer til at opløse sig. Overskriften lød "24 Timers Frist i Vejle". De af deltagerne, der var hjemmehørende i Jylland, ville få tilstillet fripas til hjemrejse til deres hjem. ''Denne Frist maa formentlig være regnet fra Togets Ankomst her til Byen''. Ovenover denne notits stod skrevet, at ''Ankomsten til Vejle kan ventes ved 5-6-Tiden'', dvs. hen på aftenen torsdag den 8. marts.

== Ankomsten til Vejle ==
"De hjemløse er atter spredt over Landet" var overskriften på forsiden af Vejle Amts Folkeblad fredag den 9. marts. Bladet skrev om deltagerne, at de ''dampede'' af med et særtog klokken 10, ''og ved Middagstid var Vejle saa godt som renset for de farende Svende''. Torsdag eftermiddag marcherede hjemløsetoget ind i Vejle. Venstreavisen skrev om selve indtoget: ''End ikke paa de største Dyrskuedage har der vist været en saadan Trafik ad Horsensvejen. Allerede tidligt paa Eftermiddagen vandrede Vejlenserne ud ad Horsensbakken til, og ikke saa faa fortsatte et godt Stykke ud ad Landevejen for at møde Toget og slutte til det''. En del hjemløse fra Aarhusegnen og nogle fra Sønderjylland havde meldt sig under Clauson-Kaas’ faner. Ved kaffedrikningen i Hedensted talte aktionen knap 450 deltagere, og ved ankomsten til Vejle var der kommet yderlige 140 til. Klokken halv seks drog de ind i Vejle. Folkebladet mente ikke, at bagmanden, flyverløjtnant Clauson-Kaas, havde været med ved pausen i Hedensted. Ved afmarchen fra Horsens havde han været i korrespondance med justitsminister Rytter. Indmarchen gik fredeligt for sig, og ved [[Steensens Margarinefabrik]] mødte borgmester Frederik Poulsen op sammen med byrådsmedlemmerne [[N. P. Jensen]] (viceborgmester og forretningsfører) og [[K. K. Sørensen]]. Ifølge folkebladet hilste demonstranterne dem med tre hurraråb. Med de tre byrådsmedlemmer i spidsen drog toget ind i byen, gennem [[Nørrebrogade]], [[Nørregade]], [[Flegborg]] og [[Vedelsgade]] til Forsamlingsbygningen, ''hvor den kommunale Labskovs ventede''. Vejle Amts Folkeblad mente, at det på mange måder var et sørgeligt syn at iagttage toget. De fleste var unge mennesker med ubrugte kræfter, men også en del ældre landevejsriddere var blandt deltagerne. ''Til Gengæld var en enkelt – Kommunist for resten – ualmindelig velklædt med lys Overfrakke og gule Handsker. Men han havde rigtignok heller ikke travet med paa Landevejen, han var kommet i Forvejen med et eller andet Køretøj og sluttede sig først til Toget lige ovenfor Horsensbakken''. Det er tydeligt, at det borgerlige dagblad satte hjemløsetoget i forbindelse med kommunismen, som siden den russiske revolution i 1917 også for alvor havde gjort sig gældende i de vesteuropæiske nationer. Det sørgelige bestod frem for alt i den blinde tillid, som deltagerne ifølge lokalavisen nærede til aktionens førere.

Udenfor [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]] gjorde toget med Clauson-Kaas i spidsen holdt. Løjtnanten konfererede en kort tid med politimesteren. Ved fremvisning af behørige legitimationspapirer fik deltagerne med en lille rød sløjfe adgang til forsamlingsbygningen. I den store sal var der dækket op til 440, og der var kun ifølge folkebladet labskovs til det samme antal. En af delingsførerne henstillede til, at der ikke blev røget før efter middagen. Borgmesteren bød derpå velkommen. Poulsen mente, at det var naturligt at se med velvilje på aktionen, for så vidt som kravet om at få et arbejde ville have alles sympati. Arbejdsløsheden måtte bekæmpes, og i denne kamp indgik demonstrationen. Beværtningen var et bevis for Vejle bys velvilje. Men der er ''jo i den senere Tid sket Ting, som i nogen Maade har ændret Situationen, idet Regeringen, som De ved, har ønsket, at Toget skal opløses her i Vejle, og jeg ønsker, at De alle vil være klar over Situationens Alvor og respektere Regeringens Ordre. Det vil jo ogsaa være det klogeste at efterkomme den''. Ifølge bladets referent lød der kraftige hør-råb fra forsamlingen. I folkebladets omtale udtrykkes en overbevisning om, at Clauson-Kaas ved ankomsten til Vejle totalt havde mistet grebet ''over Hoben''. Som et eksempel, der skal underbygge denne tanke, fremdrager avisen urolige elementer udenfor forsamlingsbygningen. Efter bespisningen lod Fællesorganisationen arrangere aftenunderholdning for de hjemløse. [[Sangforeningen Morgenrøden]] sang, et privatorkester spillede og lærer [[C. P. A. Jensen]] læste op.

Fredag morgen mødte de hjemløse atter op i forsamlingsbygningen til dækkede kaffeborde. De besindige udgjorde flertallet, og de lyttede ikke til kommunisten og grønthandleren Knudsen fra København. Justitsministeren havde besluttet, at der skulle gives fri hjemrejse for deltagerne, men til dette hørte en klausul, der gik ud på, at politiet skulle afhøre de, der ønskede hjemsendelse. Dette forhold bevirkede ifølge folkebladet, at en del allerede havde meldt sig ud af demonstrationen i Hedensted. Clauson-Kaas havde skreget sig hæs, og kommunisten Thøgersen angreb ham verbalt foran forsamlingen. Thøgersen anklagede ham for at have skudt på bolsjevikkerne under den finske borgerkrig 1918-19.
Ved nitiden forlod det første hold Vejle, og kørte nordpå. Clauson-Kaas gik rundt og fordelte fripassene til de mange hjemløse. Ifølge folkebladet fik Vejle ved afrejsen endog et hurra fra de hjemløse. Næste hold drog af sted, godt hundrede mennesker, med tog sydpå. Man tog dog ingen chancer. Da de fleste af dem skulle skifte i Fredericia, tog 11 københavnske betjente pr. bil dertil for fortsat at holde ro og orden. Ved middagstid var kun en snes hjemløse tilbage i Forsamlingsbygningen. Inden opløsningen valgte hjemløsetoget en deputation bestående af ni mand med metalarbejder Geslin som leder. Fredag aften rejste den til København for at overbringe de hjemløses krav til regeringen. Dette blev meddelt i Vejle Amts Folkeblad om fredagen.

== Efterspillet ==
Vejle Amts Folkeblad skrev fredag om det føromtalte tilbud på 2000 kroner til hjemløsetoget. Forretningsfører N. P. Jensen handlede på privat initiativ udenom byrådet. I et interview med dagbladet henviste gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe til 750 kroner, som amtmanden havde skaffet ved en privat indsamling. Længere inde i bladet dementerede amtmanden denne historie. Amtmand og kammerherre [[Knud Valløe]] meddelte i avisen, at han havde hjulpet med til at skaffe det beløb, som politimesteren fordelte blandt de hjemløse på banegården ved deres afrejse til deres hjemegn. I en anden notits takkede den borgerlige byrådsgruppe Justitsministeriet for dets resolutte foranstaltninger til sikring af ro og orden.
Lørdag den 10. marts skrev Vejle Amts Folkeblad, at borgmesteren nægtede at drøfte situationen i et ekstraordinært byrådsmøde, der var blevet krævet af de borgerlige.
Den 20. marts 1928 gik 10.000 hjemløse i demonstration fra Frederiksberg Bakke til Christiansborg Slot, hvor indenrigsminister Krag lovede, at deres klager over arbejdsherberger og svendehjem skulle undersøges. Hjemløsetoget i 1928 nåede aldrig til København.

Kommentar af Michael Valeur: Det er ikke sandt at det aldrig nåede til København. Det gjorde de den 20 marts. Hvor de sluttede af foran Christiansborg. Socialdemokraten og Politikken skriver om 15.000 mennesker på pladsen, mens arbejderbladet taler om 35.000. Den største demonstration af arbejdere nogensinde. Wandall nævner i sine erindringer et tal på 25.000.
Denne massive demonstartion er stort set redigeret ud af historien siden. Men man kan ved selvsyn danne sig en fornemmelse af hvor stort det var i samtiden, ved at dykke ned i avisernes arkiver. Skulle nogen være intereseret har jeg samlet meget materiale om emnet.

== Litteratur ==
* Vejle Amts Folkeblad 1928
* Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
* Steffen Christensen: Politikens bog om det 20. århundrede, 2000

[[Kategori:Andet]]

De hjemløses tog 1928

2014-06-30T09:13:43Z

89.186.169.12: /* Litteratur */

Den 8. marts 1928 vandrede nogle hundrede hjemløse ind i Vejle. Deres march var indledt et par dage tidligere, og formålet var at vandre til København med krav om arbejde og hjælp. De hjemløses tog blev anført af flyverløjtnant Causon-Kaas.

I Vejle opstod nu hektisk aktivitet. Flere og flere sluttede sig til optoget undervejs, og der måtte sikres ro og orden, sovepladser og bespisning, når de hjemløse kom til byen.

Optoget blev ført til [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]], hvor folk blev bespist, og der var underholdning med sang og oplæsning. Herefter blev de hjemløse indkvarteret på byens skoler.

De hjemløses tog, der altså skulle have vandret til København, kom dog ikke længere end til Vejle. Dagen før togets ankomst til byen, var Vejles politimester [[Otto Kiørboe]] nemlig blevet påbudt at standse det af justitsministeren. En større politistyrke rejste desuden fra København for at hjælpe deres vejlensiske kolleger, når toget skulle opløses. Afslutningen på De hjemløses tog skete i fred og ro, men er et levende eksempel på tidens store sociale problemer - og på myndighedernes frygt for, at den slags demonstrationer kunne udvikle sig i voldelig retning.

==Litteratur==
Arbejdernes Kulturhistorie i Vejle. 1991, s. 82-83

[[Kategori:Andet]]
Note: De hjemløse nåede nu til københavn den 23 marts. Toget fortsatte på trods af at det blev erklæret foropløst. Wandall taler om 25.000 mennesker foran Christiansborg da de nåede frem.

De hjemløses tog 1928

2014-06-30T09:12:40Z

89.186.169.12: /* Litteratur */

Den 8. marts 1928 vandrede nogle hundrede hjemløse ind i Vejle. Deres march var indledt et par dage tidligere, og formålet var at vandre til København med krav om arbejde og hjælp. De hjemløses tog blev anført af flyverløjtnant Causon-Kaas.

I Vejle opstod nu hektisk aktivitet. Flere og flere sluttede sig til optoget undervejs, og der måtte sikres ro og orden, sovepladser og bespisning, når de hjemløse kom til byen.

Optoget blev ført til [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]], hvor folk blev bespist, og der var underholdning med sang og oplæsning. Herefter blev de hjemløse indkvarteret på byens skoler.

De hjemløses tog, der altså skulle have vandret til København, kom dog ikke længere end til Vejle. Dagen før togets ankomst til byen, var Vejles politimester [[Otto Kiørboe]] nemlig blevet påbudt at standse det af justitsministeren. En større politistyrke rejste desuden fra København for at hjælpe deres vejlensiske kolleger, når toget skulle opløses. Afslutningen på De hjemløses tog skete i fred og ro, men er et levende eksempel på tidens store sociale problemer - og på myndighedernes frygt for, at den slags demonstrationer kunne udvikle sig i voldelig retning.

==Litteratur==
Arbejdernes Kulturhistorie i Vejle. 1991, s. 82-83

[[Kategori:Andet]]
De hjemløse nåede nu til københavn den 23 marts. Toget fortsatte på trods af at det blev erklæret foropløst. Wandall taler om 25.000 mennesker foran Christiansborg da de nåede frem.

Diskussion:Forside

2014-06-26T17:41:53Z

89.186.169.12: Oprettede siden med 'Just wanna remark on couple of general issues, The web site style is perfect, the subject matter is rattling excellent fccecdedaadeedbd'

Just wanna remark on couple of general issues, The web site style is perfect, the subject matter is rattling excellent fccecdedaadeedbd

9. april 1940

2014-06-19T08:51:24Z

89.186.169.12:

[[Billede:Besættelse1.jpg|300px|thumb|right|Tyske flyvemaskiner over Vejle 9. april 1940]]
==Tyske flyvemaskiner over Vejle==
Klokken var ved at være 6 om morgenen tirsdag d. 9. april 1940. Nogle mennesker i Vejle var stået op … andre sov stadigvæk.
Hen over byen lød der en konstant brummende lyd, store flyvemaskiner fløj lavt hen over Vejle. Flyvemaskinerne var tyske. Fra flyene dryssede små grønne sedler ned. På sedlerne, eller flyvebladene, stod der som overskrift: ”OPROP! Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!”

Jeg, 6-årigt øjenvidne ved Havnegade 29, så stort kantet, langsomtflyvende, carmoufleret transportfly i under 100-meters højde med sideport åben, hvorfra en synlig soldat kastede bundter af de lysegrønne sedler så de sneede ned og igangsatte mig.(EGH)

I flyvebladet forsøgte tyskerne at forklare, hvad der var på færde: Den tyske Værnemagt var i færd med at besætte Danmark, og cirka kl. seks om morgenen var beskeden med flyvesedlerne så nået til Vejle.

Flyvemaskinerne fortsatte med at flyve hen over byen. Folk i Vejle var efterhånden meget forvirrede. Selv om tyskerne allerede havde invaderet Polen og var i krig med både Frankrig og England, havde ingen i Vejle forestillet sig det som nu fandt sted.
I løbet af kort tid samledes folk på byens gadehjørner og torve.
Det var bestemt ikke en helt almindelig tirsdag.

==Tyske tropper i Vejle==

Midt på formiddagen var det ikke kun de tyske flyvemaskiner, som forstyrrede tirsdagsfreden, da kom de første tyske tropper igennem byen. Kolonne efter kolonne af syngende og vinkende tyske soldater passerede gennem byen, og en del af dem blev i Vejle.

[[Jørgen Munch-Christensen]] beskrev situationen den 9. april:
''De drønende Bombemaskiner, der i lav Højde strøg over Hustagene i Vejle, og senere paa Dagen de motoriserede Troppeenheder, der passerede gennem Byen, var en bitter Oplevelse for den vaabenløse Befolkning, der med knyttede hænder saa til.''

EL var bud hos en købmand, og for ham blev dagen ekstra dramatisk: ''Jeg var oppe i [[Mølholm]] for at aflevere varer, da jeg så, tyskerne nærmede sig med vogne og motorcykler. De var ude ved [[Lido]], så mig afsted ned ad [[Fredericiavej]] alt det jeg kunne, selv om jeg ikke havde fået afleveret alle kurvene. Jeg vidste jo ikke, hvad det var, men havde på fornemmelsen, at jeg skulle hjem i en fart. Hvis de nu overhalede mig, og fronten kom til at gå foran mig, kunne jeg jo ikke komme hjem til min mor. Det passede jo ikke, men man vidste jo ikke, hvad der skulle ske, og hvad det betød, at der var krig. Så jeg ræsede afsted der og tabte så en af kurvene med flasker på kørebanen foran de her tyskere. Og så var der en motorcykel, der kørte op på siden af mig, han vippede lige sidevognen op og mig med, så jeg røg i kantstenen. Så kan jeg sådan set ikke huske mere, men jeg ved, at jeg måtte ligge i to-tre timer, før der kunne komme en ambulance frem. Jeg havde jo fået hjernerystelse...''

Da de tyske tropper ankom til Vejle, henvendte de sig straks på [[Rådhus]]et for at tale med borgmester [[Niels Peter Jensen]]. Også på Rådhuset herskede der stor forvirring. Ingen vidste, hvordan man skulle forholde sig til tyskerne, men tyskerne krævede indkvartering. En af de første bygninger, som man fandt frem til, var [[Hotel Royal]]. Senere blev alle byens gymnastiksale også inddraget til indkvartering.

''De tyske Støvletramp i vore Gader - Indkvarteringen af tyske Soldater - de mange Forordninger og Paabud, der i Løbet af faa Timer blev offentliggjort, gjorde det klart for alle, at nu var det ude med vor Selvstændighed for lange Tider,'' skrev Jørgen Munch-Christensen

Den tirsdag og de næste par dage kom der cirka 3000 tyske soldater, mellem 400 og 500 heste og en masse krigsudstyr til Vejle.

==Mørklægning==

Den tirsdag fik alle danskere besked på at mørklægge – dvs alle vinduer skulle have sorte gardiner, og der var begrænset gadelys tændt. I 1940 var der ca. 25.000 indbyggere i Vejle. Det betød, at omkring 30.000 vinduer skulle mørklægges. I begyndelsen brugte man sort papir, tæpper og lignende, indtil man efterhånden fik rigtige mørklægningsgardiner.
Men snart var der udsolgt af mørklægningspapir og folk stod i kø for at forsøge at købe et eller andet materiale til at mørklægge deres vinduer.

På én dag blev hverdagen helt forandret. Nogle var overbevist om at tyskerne kun var her for en ganske kort bemærkning, andre at de aldrig ville forlade landet igen. Besættelsen kom til at vare fem år.

==En fortælling om 9. april 1940 i Vejle==
Fortællingen er produceret med henblik på brug i undervisning af børn og unge – men voksne må meget gerne kigge med.

[http://www.vejlefilm.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=109:9-april&catid=18:digitalt-fortalt&Itemid=25&lang=da En ikke helt almindelige tirsdag d. 9 april 1940]

==Litteratur==
* Jørgen Munch Christensen: "Undergrunden" i Vejle. Besættelsen og kapitulationen. 1945
* Vejles Historie, bind 2, 1998, side 198 ff.
* Arbejdernes Kulturhistorie i Vejle, 1991, s. 104 ff.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Besættelsen2.jpg|OPROP!
Billede:Besættelsen3.jpg|Tysk militærkolonne på Dæmningen, 9. april 1940
Billede:Besættelsen4.jpg|Bekendtgørelse fra politiet om mørklægning
</gallery>

[[Kategori:Andet]]