VejleWiki - Brugerbidrag [da]

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T08:07:16Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:

1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han sit officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Willumsen 1857.JPG|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T08:06:53Z

Cemifor:

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T08:06:27Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han sit officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Willumsen 1857.JPG|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T08:05:44Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Willumsen 1857.JPG|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Fil:Willumsen 1857.JPG

2025-07-09T08:04:23Z

Cemifor:

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T07:58:12Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Ansoegning_1857.jpg|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T07:55:46Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Ansoegning 1857.jpg|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T07:55:13Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Ansoegning_1857.jpg|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Fil:Ansoegning 1857.JPG

2025-07-09T07:54:30Z

Cemifor: Cemifor lagde en ny version af "Fil:Ansoegning 1857.JPG" op

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T07:53:12Z

Cemifor:

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:ansoegning_1857.jpg|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Fil:Ansoegning 1857.JPG

2025-07-09T07:50:23Z

Cemifor:

Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen

2025-07-09T07:49:01Z

Cemifor: Oprettede siden med 'Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen. Han var, som sine brødre, soldat: 1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, ...'

Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.

Han var, som sine brødre, soldat:
1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).

1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).

1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.

På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.

Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek

[[Fil:Ansoegning_1857.jpg|thumb|750px|center|Kopi af ansøgning (Privat samling)]]

Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:

''"Til Udenrigsministeriet !''

''Som Soldat ved Fynske Regiments''

''2den Bataillon 8de Kompagni No 153 ''

''har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget ''

''i de Franskes Tog til Mecklenborg og''

''Lübeck. Derom tillader jeg mig ''

''Undedanigst at gjøre Indberet-''

''Ning for at jeg kunne erholde ''

''Den af hans Majestæt de Franskes''

''Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-''

''For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse''

''Af noget legalt Beviis for min ''

''Deltagelse i de Franskes Tog.''

''Dons i Alminde Sogn Weile Amt ''

''d. 29 December 1857 ''

''Andreas Willumsen Aalbek"''

Medaljen blev tildelt.

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.

Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:

Kasper Andersen, 24 år, skrædder,

Ane Marie Andersdatter, 17 år,

Niels Vilhelm Andersen, 8 år,

og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.

I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.

Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.

Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.

…

Kilder:
Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.

Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.

Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826

Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.

VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

…

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.

...

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2025-03-18T08:55:00Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Medaljens fremstillet af bronze. Størrelse 31x50mm. Gravør Désiré-Albert Barre.
Tekst på forsiden: ''NAPOLEON I EMPEREUR''
Tekst på bagsiden: ''CAMPAGNES DE 1792 A 1815 A SES COMPAGNONS DE GLOIRE SA DERNIÈRE PENSÉE STE-HELENE 5 MAI 1821''

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena_2.jpg|thumb|750px|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804.]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

Ølbrygger Claus Hansen Ørums arkiv, A 1804. https://arkiv.dk/vis/6695110

Vejle Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet), M 25001. https://arkiv.dk/vis/3933541

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Internet 11.09.2023:

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/Nr.-4-side-1-68-december-2013.pdf

Battle of Sehested https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Anders Hansen, husmand og sognerådsmedlem, Håstrup Mark.

2024-07-20T15:00:04Z

Cemifor:

Anders Hansen (militær kaldenavn: Børkop/Børkop Skov) blev født den 23. april 1827. Hans forældre var selvejer husmand Hans Andersen og Mette Marie Bertelsdatter, Børkop Skov under Skærup Skoledistrikt.

Han blev indført i lægdsrullen for lægd nr. 18 Gauerslund.

I perioden 1. december 1848 til 19. februar 1851 gjorde han tjeneste ved 6. Infanteribataljon, 1. kompagni, først som menig senere som underkorporal. Han deltog i krigen 1848-50. Han blev ikke såret, men var indlagt på Gottorp Slot, Haderslev og Christiansfeldt.

Den 13. december 1849 afholdt Auditøren for Fredericia Fæstning krigsforhør over Underkorporal Anders Hansen Børkop for respektstridigt forhold. En Premierelieutenant fra Ingenieurcorpset anmeldte ham for ikke at kunne få mandskabet fra et arbejdskommando til at stå ret og stille, selv om befalede det flere gange. Anders Hansen Børkop erkendte sin forseelse men undskyldte med, at han kun havde været Undercorporal i kort tid, og endnu ikke kendte sine pligter så nøje.

Han blev idømt den mindste ”straf”: 24 timers vagtarrest, der ikke blev betragtet som en egentlig straf, men mere som en advarsel. Og den havde ikke betydning for den resterende tid, han gjorde tjeneste.
Soldaterne levede et hårdt og usundt liv når de var i felten, og der var mange syge soldater indlagt på lazaretterne, i perioder flere end der var sårede, og mange døde af sygdomme.

I en anmeldelse i Ugeskrift for Læger af Medicinskhisotrisk Årbog, årgang 2022 oplyses, at i 1864 døde 50% af sygdom. Og det har sikkert ikke været bedre i krigen 1848-50.

Anders Hansen søgte og fik tildelt Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-50. Ansøgere til Erindringsmedaljerne for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864 skulle svare på flere spørgsmål.
I sin ansøgning om Erindingsmedaljen for deltagelse i krigen 1848-1850, svarede han ”Nei” på spørgsmålet "Blev De saaret i Krigen? Naar?" og på spørgsmålet "Har De ligget paa Lazareth? Paa hvilket" svarede han ”Gottorp Slot, Haderslev og Christiansfeldt”.

I ansøgningen anfører han, at han er husmand på Håstrup Mark og Sognerådsmedlem i Smidstrup sogn. Adressen på husmandsstedet er i dag Frifeltvej.

Anders Hansen var sognerådsmedlem ca. 1869 til 1876. På et vælgermøde i Børkop i 1873 opstillede han for Venstre til Folketingsvalg, men blev ikke valgt.

Han var gift første gang med Kirstine Morthensen, der døde 6. april 1864, 36 år gammel. Gift anden gang med Stephine Bendtsen, født den 28. maj 1833. Død 21. december 1910.

Anders Hansen døde den 2. marts 1907 i Eltang, og blev begravet på Smidstrup kirkegård.

[[Fil:1907.jpg]]

Dødsannonce, Vejle Amts Folkeblad, 7. marts 1907

----

Kilder:

Rigsarkivet:
Arkivskaber Prinsens Livregiment (3. Regiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon.

Kirkebøger, Folketællinger, Lægdsruller

[http://www.salldata.dk/erindring/vis2.php?bid=21663417 Ansøgning om Erindringsmedalje 1848-50, med transskribering]

Vejle Stadsarkiv:

Smidstrup-Skærup Sogneråds forhandlingsprotokoller
Vejle Amts Folkeblad

Lokalhistorisk Arkiv for Smidstrup og Omegn:
Oplysninger om Anders Hansen

Ugeskrift for Læger:

Klaus Larsen: anmeldelse af Dansk Medicinhistorisk Årbog 2021, [https://ugeskriftet.dk/nyhed/bredt-favnende-medicinhistorie Bredt favnende medicinhistorie]

----

Research: Henrik Nedergaard Olsen, 20.juli 2024.
Forbehold for fejl og misforståelser.

Anders Hansen, husmand og sognerådsmedlem, Håstrup Mark.

2024-07-20T14:57:32Z

Cemifor:

Anders Hansen, husmand og sognerådsmedlem, Håstrup Mark.

2024-07-20T14:50:04Z

Cemifor:

Fil:1907.jpg

2024-07-20T14:38:05Z

Cemifor:

Anders Hansen, husmand og sognerådsmedlem, Håstrup Mark.

2024-07-20T14:35:33Z

Cemifor:

Anders Hansen (militær kaldenavn: Børkop/Børkop Skov) blev født den 23. april 1827. Hans forældre var selvejer husmand Hans Andersen og Mette Marie Bertelsdatter, Børkop Skov under Skærup Skoledistrikt.

Han blev indført i lægdsrullen for lægd nr. 18 Gauerslund.

I perioden 1. december 1848 til 19. februar 1851 gjorde han tjeneste ved 6. Infanteribataljon, 1. kompagni, først som menig senere som underkorporal. Han deltog i krigen 1848-50. Han blev ikke såret, men var indlagt på Gottorp Slot, Haderslev og Christiansfeldt.

Den 13. december 1849 afholdt Auditøren for Fredericia Fæstning krigsforhør over Underkorporal Anders Hansen Børkop for respektstridigt forhold. En Premierelieutenant fra Ingenieurcorpset anmeldte ham for ikke at kunne få mandskabet fra et arbejdskommando til at stå ret og stille, selv om befalede det flere gange. Anders Hansen Børkop erkendte sin forseelse men undskyldte med, at han kun havde været Undercorporal i kort tid, og endnu ikke kendte sine pligter så nøje.

Han blev idømt den mindste ”straf”: 24 timers vagtarrest, der ikke blev betragtet som en egentlig straf, men mere som en advarsel. Og den havde ikke betydning for den resterende tid, han gjorde tjeneste.
Soldaterne levede et hårdt og usundt liv når de var i felten, og der var mange syge soldater indlagt på lazaretterne, i perioder flere end der var sårede, og mange døde af sygdomme.

I en anmeldelse i Ugeskrift for Læger af Medicinskhisotrisk Årbog, årgang 2022 oplyses, at i 1864 døde 50% af sygdom. Og det har sikkert ikke været bedre i krigen 1848-50.

Anders Hansen søgte og fik tildelt Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-50. Ansøgere til Erindringsmedaljerne for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864 skulle svare på flere spørgsmål.
I sin ansøgning om Erindingsmedaljen for deltagelse i krigen 1848-1850, svarede han ”Nei” på spørgsmålet "Blev De saaret i Krigen? Naar?" og på spørgsmålet "Har De ligget paa Lazareth? Paa hvilket" svarede han ”Gottorp Slot, Haderslev og Christiansfeldt”.

I ansøgningen anfører han, at han er husmand på Håstrup Mark og Sognerådsmedlem i Smidstrup sogn. Adressen på husmandsstedet er i dag Frifeltvej.

Anders Hansen var sognerådsmedlem ca. 1869 til 1876. På et vælgermøde i Børkop i 1873 opstillede han for Venstre til Folketingsvalg, men blev ikke valgt.

Han var gift første gang med Kirstine Morthensen, der døde 6. april 1864, 36 år gammel. Gift anden gang med Stephine Bendtsen, født den 28. maj 1833. Død 21. december 1910.

Anders Hansen døde den 2. marts 1907 i Eltang, og blev begravet på Smidstrup kirkegård.

Dødsannonce, Vejle Amts Folkeblad, 7. marts 1907:

----

Kilder:

Rigsarkivet:
Arkivskaber Prinsens Livregiment (3. Regiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon.

Kirkebøger, Folketællinger, Lægdsruller

[http://www.salldata.dk/erindring/vis2.php?bid=21663417 Ansøgning om Erindringsmedalje 1848-50, med transskribering]

Vejle Stadsarkiv:

Smidstrup-Skærup Sogneråds forhandlingsprotokoller
Vejle Amts Folkeblad

Lokalhistorisk Arkiv for Smidstrup og Omegn:
Oplysninger om Anders Hansen

Ugeskrift for Læger:

Klaus Larsen: anmeldelse af Dansk Medicinhistorisk Årbog 2021, [https://ugeskriftet.dk/nyhed/bredt-favnende-medicinhistorie Bredt favnende medicinhistorie]

----

Research: Henrik Nedergaard Olsen, 20.juli 2022.
Forbehold for fejl og misforståelser.

Anders Hansen, husmand og sognerådsmedlem, Håstrup Mark.

2024-07-20T14:21:21Z

Cemifor: Oprettede siden med 'Anders Hansen (militær kaldenavn: Børkop/Børkop Skov) blev født den 23. april 1827. Hans forældre var selvejer husmand Hans Andersen og Mette Marie Bertelsdatter, Børk...'

Anders Hansen (militær kaldenavn: Børkop/Børkop Skov) blev født den 23. april 1827. Hans forældre var selvejer husmand Hans Andersen og Mette Marie Bertelsdatter, Børkop Skov under Skærup Skoledistrikt.

Han blev indført i lægdsrullen for lægd nr. 18 Gauerslund.

I perioden 1. december 1848 til 19. februar 1851 gjorde han tjeneste ved 6. Infanteribataljon, 1. kompagni, først som menig senere som underkorporal. Han deltog i krigen 1848-50. Han blev ikke såret, men var indlagt på Gottorp Slot, Haderslev og Christiansfeldt.

Den 13. december 1849 afholdt Auditøren for Fredericia Fæstning krigsforhør over Underkorporal Anders Hansen Børkop for respektstridigt forhold. En Premierelieutenant fra Ingenieurcorpset anmeldte ham for ikke at kunne få mandskabet fra et arbejdskommando til at stå ret og stille, selv om befalede det flere gange. Anders Hansen Børkop erkendte sin forseelse men undskyldte med, at han kun havde været Undercorporal i kort tid, og endnu ikke kendte sine pligter så nøje.

Han blev idømt den mindste ”straf”: 24 timers vagtarrest, der ikke blev betragtet som en egentlig straf, men mere som en advarsel. Og den havde ikke betydning for den resterende tid, han gjorde tjeneste.
Soldaterne levede et hårdt og usundt liv når de var i felten, og der var mange syge soldater indlagt på lazaretterne, i perioder flere end der var sårede, og mange døde af sygdomme.

I en anmeldelse i Ugeskrift for Læger af Medicinskhisotrisk Årbog, årgang 2022 oplyses, at i 1864 døde 50% af sygdom. Og det har sikkert ikke været bedre i krigen 1848-50.

Anders Hansen søgte og fik tildelt Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-50. Ansøgere til Erindringsmedaljerne for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864 skulle svare på flere spørgsmål.
I sin ansøgning om Erindingsmedaljen for deltagelse i krigen 1848-1850, svarede han ”Nei” på spørgsmålet "Blev De saaret i Krigen? Naar?" og på spørgsmålet "Har De ligget paa Lazareth? Paa hvilket" svarede han ”Gottorp Slot, Haderslev og Christiansfeldt”.

I ansøgningen anfører han, at han er husmand på Håstrup Mark og Sognerådsmedlem i Smidstrup sogn. Adressen på husmandsstedet er i dag Frifeltvej.

Anders Hansen var sognerådsmedlem ca. 1869 til 1876. På et vælgermøde i Børkop i 1873 opstillede han for Venstre til Folketingsvalg, men blev ikke valgt.

Han var gift første gang med Kirstine Morthensen, der døde 6. april 1864, 36 år gammel. Gift anden gang med Stephine Bendtsen, født den 28. maj 1833. Død 21. december 1910.

Anders Hansen døde den 2. marts 1907 i Eltang, og blev begravet på Smidstrup kirkegård.

Dødsannonce, Vejle Amts Folkeblad, 7. marts 1907:

----

Kilder:

Rigsarkivet:
Arkivskaber Prinsens Livregiment (3. Regiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon.

Kirkebøger, Folketællinger, Lægdsruller

[http://www.salldata.dk/erindring/vis2.php?bid=21663417 Ansøgning om Erindringsmedalje 1848-50, med transskribering]

Vejle Stadsarkiv:

Smidstrup-Skærup Sogneråds forhandlingsprotokoller
Vejle Amts Folkeblad

Lokalhistorisk Arkiv for Smidstrup og Omegn:
Oplysninger om Anders Hansen

Ugeskrift for Læger:

Klaus Larsen: anmeldelse af Dansk Medicinhistorisk Årbog 2021, [https://ugeskriftet.dk/nyhed/bredt-favnende-medicinhistorie Bredt favnende medicinhistorie]

Research: Henrik Nedergaard Olsen, 20.juli 2022.
Forbehold for fejl og misforståelser.

Gymnastiklærer Hans Valdemar Lumbye – En læserbrevskrig i 1869

2024-04-22T15:14:08Z

Cemifor:

'''Uddannelse af forsvarets gymnastiklærere.'''

Forsvarets gymnastiklærere blev fra 1804 uddannet på Det militære gymnastiske Institut i København. I 1829 fik Instituttet, som bevis på Kongens tilfredshed, tillagt prædikat af ”Kongeligt”, så navnet herefter var Det Kongelige militære gymnastiske Institut (1867 Gymnastikskolen, 1939 Hærens Gymnastikskole, 1951 Forsvarets Gymnastikskole, 2001 Forsvarsakademiet - Center for Idræt).
Instituttets formål var at uddanne underofficerer til gymnastiklærere til den danske og norske Armé. Ved oprettelsen omfattede undervisningen de almindelige gymnastiske øvelser (ligevægts-, forberedelses-, og smidighedsøvelser, løb, spring og klavring), voltigering (også på levende hest), hugning, fægtning, bajonetfægtning og svømning; senere tillige dans og violinspil. Fra 1808 fik civile adgang til Instituttet, for at få en uddannelse så de kunne undervise i gymnastik i skolerne. I 1809 udvidedes Institutets formål til også at omfatte uddannelse af Søetatens gymnastiklærere. 1828 oprettedes den såkaldte Normalskole for Gymnastik til uddannelse af skolelærere.

For de elever, der ikke tidligere havde gennemgået uddannelse på en af garnisonernes skoler for underofficerer, oprettedes i 1821 en undervisningsanstalt. Her skulle eleverne oplæres i de for underofficerer befalede skolefag: læsning, skrivning, skriftlæsning, tavleregning, hovedregning, geografi, historie, grammatik, diktat, stiløvelse, felttjeneste, militære bestemmelser, garnisonstjeneste, våbenlære, at forfærdige patroner, bepakning og listevæsenet.

Uddannelsestiden af de militære gymnastiklærere varede i begyndelsen 3 år, men fra 1816 fastsattes den til 2 år. I 1818 oprettedes et kursus til uddannelse af hjælpelærere, der skulle virke som kompagni-, og senere, også eskadrons- og batterilærere i svømning, hugning og bajonetfægtning. Længden af dette kursus varierede mellem 3 og 6 måneder.

Fra 1804 til 1842 blev en Præmiesabel for Gymnastiklærere, tildelt de gymnastiklærere der havde gennemgået og bestået den 2-årige uddannelse.

1844 blev sablen erstattet af et lille sølvskjold, der i 1867/68 blev erstattet af et lille skjold i samme farve som uniformens knapfarven (sølv eller ”guld”).

[[Fil:skjold_1844.jpg|200px|left]]
[[Fil:skjold.jpg|200px|center]]

Præmieskjolde model 1844 og 1867/68. Foto: Privat samling

'''Gymnastiklærer Hans Valdemar Lumbye.'''

Fra 1816 til 1898 var gymnastikundervisningen i militært regi, og på seminarierne underviste militære lærere fra Hærens Gymnastikskole. Også Jelling Seminarium har benyttet gymnastiklærere herfra. En af disse var Hans Valdemar Lumbye. Han blev født den 10. juni 1842 i Odense, hvor hans far var berider og vagtmester i 6. Dragomregiment.

Iflg. folketællingen fra 1860 for Christianshavn Kvarter, var han underofficerselev ved artilleriet på Bådsmandstrædes kaserne (nu Fristaden Christiania). Han var korporal ved 2. Artilleriregiment, da han startede gymnstiklærerkursus den 1. november 1862. Herefter var han bl.a. ved forskellige artilleriregimenter.

Lumbye deltog i krigen 1864, og fik senere tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i Krigen 1864. Han nævnes 2 gange i en rapport fra Kaptajn Morten Edvard Fallesen om 11. Feltbatteris deltagelse i kampene den 18. april 1864 (Slaget ved Dybbøl):

”De Mandskaber, der frivillig meldte sig til Møllebatteriet, vare: Corporalerne Lumbye […] De fortjene formeentlig Samtlige at nævnes i Dagsbefaling. […] Særlig tillader jeg mig at fremhæve til yderligere Paaskjønnelse: Corporalerne Lumbye […] hvilke ved den Lyst, hvormed de gik ind paa Foretagendet, og ved deres Mod og Conduite under Betjeningen, afgave et følgeværdigt Exempel for deres Kammerater. […]”

I 1867 blev han forfremmet til sergent ved artilleriet, og fra 1. april samme år startede han som gymnastiklærer ved Jelling Seminarium.

Lumbye blev gift Fredericia i juli 1867.

'''Læserbrevskrigen'''

Måske har han haft brug for mere end sit faste honorar, for den 2. april 1869 kan man første gang læse følgende annonce i Vejle Amts Avis (V.A.A.):
”Cursus i Vaabenøvelser. Saafremt et tilstrækkeligt Antal tegner sig, agter undertegnede sig, fra 1ste Mai at begynde et Kursus i Hugning, Fleuretfægtning, samt Battonering (Stokkefægtning). Man behage at tegne sig hos Hr. Politibetjent Petersen. Listen slutter den 20de April. H. V. Lumbye, exam. Gymnastiklærer.”

[[Fil:lumbye01.jpg|500px|center]]

Den 12. april 1869 kan man i V.A.A. læse en anbefaling af Lumbye:
”Som man vil have bemærket, har Gymnastiklærer H. V. Lumbye besluttet sig til fra 1ste Mai heri Byen at oprette et Cursus i Hugning, Fleuretfægtning og Battonnering. Uagtet Hr. Lumbye er Lærer i Gymnastik ved Jelling Seminarium og han neppe vilde have erholdt denne Plads, naar han ikke havde kunnet fremlægge gode Anbefalinger, skulde vi dog, for at formaae Byens unge Mænd til at deltage i et saadant Cursus, endvidere gjøre opmærksom paa, at hans Anbefaling fra det kgl. militaire gymnastiske Institut, hvorfra han er dimitteret i 1865, og hvilken vi have liggende for os, attesterer at hans Hovedcharakteer er ”Fortrinlig duelig” og at der er tilkjendt og uddeelt ham ”Udmærkelses-Distinction for Flid og Duelighed i Gymnastikken og de dermed forenede Vaabenøvelser.” Lumbye er desuden optraadt ved de Forestillinger, som de dygtigste Fægtemestre for en Tid siden gave paa det kgl. Hoftheater i Kjøbenhavn.”
(Hugning = fægtning med huggevåben/sabel. Fleuret = let fægtevåben med en tynd, bøjelig klinge. Battonnering = prygle/slås med kæp).

'''Og så starter læserbrevs”krigen”:'''

V.A.A. 13. april 1869
”Hr. Redacteur! Vi see af Deres Avis iaftes, at De har sagt nogle anbefalende Ord til Fordeel for Gymnastiklærer Lumbye i Jelling. Det er ingenlunde vor Hensigt at sige et eneste nedsættende Ord om ham, da han udentvivl svarer til den ham tildeelte Roes, men da vi her i Byen have en anden flink Mand i samme fag, der bosiddende her og ligeledes lever af Underviisning i Fægtning, Gymnastik og Exercits, nemlig Hr. Guul, hvem F.eks. Riffelskytterne og Skolerne kunne takke for en særdeles god Fremgang, ønskede vi gjerne, at man heller ikke skulde glemme hans Tilværelse her, saameget mere som vi vil vide, at han er anerkjendt dygtig og udelukkende lever af Underviisning. A. & B.”

15. april 1869 kan man i V.A.A. læse Lumbyes svar til Hr. A. og B.:
”Da jeg i dette Blads Nr. 84 seer, at de har ulejliget Dem med at anbefale Hr. Guul som en i Byen bosiddende Mand i mit Fag, tillader jeg mig dog at bemærke, at vi aldeles ikke have Fag fælleds, idet Lærere i de 3 Discipliner, i hvilke jeg agter at undervise, kun uddannes ved den nuværende Gymnastikskole i Kjøbenhavn, hvilken Hr. Guul beviisligt ikke har freqventeret i den foreskrevne Uddannessestid af 2 Aar, men deriomod kun, som enhver anden Underofficeer skal være, er opdannet til Compagnilærer; men imellem en Compagnilærer- og en Gymnastiklærers Uddannelse er der som enhver Fagmand bekjendt en meget stor Forskjel. H. V. Lumbye, exam. Gymnstiklærer.”

V.A.A. 19. april 1869:
”Svar til den examinerede Gymnastiklærer i Jelling, Hr. H. V. Lumbye. Efter hvad vi med Sikkerhed have erfaret, ere de Fordringer, der med Hensyn til Gymnastikken i Armeen stilles til Compagnilærere (Underofficerer), de samme som de, der stilles til Gymnastiklærere. Deres noget flotte Inserat om deres egne store Fortjenester sætte os vanskeligt Blaar i Øjnene, thi hvad der saa end siges, staaer det dog fast, at Hr. Guul besidder megen praktisk Dygtighed, Noget, de Mange, der ere blevne underviste af ham, med fornøielse til enhver Tid ere rede til at attestere. ”Den meget store Forskjel” imellem Deres og Hr. Guuls Uddannelse kan i Grunden være Publicum ganske ligegyldig, naar blot Hver for sig kan undervise tilbørlig i de Fag, han paatager sig; dette har Hr. Guul for sit Vedkommende godtgjort, at han kan. A. & B.”
(Inserat = annonce)

21. april 1869 kan man i V.A.A. læse Lumbyes sidste Svar til Hr. A. og B. der slutter med en udfordring:
”Deres Paastand, at de Fordringer, der i Armeen stilles til Compagnilæree, er usand. Uartighederne om ”flotte Inserat”, ”egne store Fortjenester” osv. falde tilbage paa Indsenderne selv, da jeg ikke har givet ringeste Anledning til slige Udtryk. ”Attester” har ogsaa jeg sandelig fuld op af. Jeg har fra Begyndelsen af Ingen angrebet, medens derimod Andre have væltet sig ind paa mig. Jeg forlanger kun at undervise i Fred og Ro uden offentligt at sættes i Gabestokken. Min Dygtighed overlader jeg helst til Deres Afgjørelse, der vise mig den Tillid at ville lære hos mig. Det kommer her ikke an paa, hvem der er dygtigst til at slaae om sig med Talemaader i en Avis. Huggerten, Fleuretten og Batonstokken der er mine Penne og Enhver, der har Lyst til at møde mig i den Slags Pennefeide, skal være særdeles velkommen. H. V. Lumbye.”

[[Fil:suul VAA 1867.jpg|500px|center]]
:::::::Suul annoncerede allerede i 1867, her i Vejle Amts Avis 23. juli 1867.

'''Men debatten er ikke slut …'''

V.A.A. 22. april 1869:

Til d’Hrr. A. og B.
Med stor forundring har jeg læst Deres tvende Inserater imod Hr. Gymnastiklærer, Sergeant af Artilleriet, Lumbye i Jelling, og det er derved blevet mig og vistnok Flere klart, at Deres Angreb paa denne aabentbart er bygget paa Chicane og uden nogen som helst Kjendskab til militaire Sager og Forhold i Almindelighed. Det er meget smukt af Dem, at De vil fremhæve Hr. Guul som en practisk og dygtig Militair, det vil baade jeg og vist Enhver, der har havt med Hr. Guul at bestille under hans Virksomhed, indrømme; men dette berettiger Dem dog ikke til at vælte Dem ind paa Hr. Lumbye, naar han vil oprette et Cursus i de nævnte Discipliner, hvorfor enhver burde være ham taknemmelig, da det dog ikke kan nægtes, hvilket Hr. Guul vist ogsaa selv vil indrømme, at han give en ganske anderledes grundig Underviisning end en almindelig uddannet Underofficeer formaaer.
Til Slutning skal jeg tillade mig at anbefale Enhver, der indseer Nytten af Legemsøvelser, at tegne sig til Hr. Lumbyes Cursus. Lad Hr. Guul være saa dygtig, som han er, til Excercits, Felttjeneste osv. saa er dog Gymnastikken Hr. Lumbyes specielle Fag, og kun et Bifag for Hr. Guul. X.B.”

Men nu er redaktøren blevet træt af debatten og beskyldningerne. Han skriver efter dette læserbrev:

”Ordskiftet mellem d’Hrr. A. og B. og Hr. Lumbye maa for vort Blads Vedkommende nu være endt. Red.”
Men A. & B. får de sidste ord:

”Om Hr. X. B. Hr. Redacteur! Tillad os blot med et Par Ord at ”vælte” den Beskyldning fra os, at vi af Chicane har omtalt Hr. Lumbye, og at vi have ”væltet” os ind paa ham. Lad bare Hr. X. B. passe paa, at han ikke selv ”vælter” med al det grove Skyts, han kjører op med. Da De Hr. Redakteur, have anbefalet Hr. L., var det kun vor Hensigt at anbefale Hr. Guul, og Andet have vi ikke gjort. Punktum finale. A. & B.”

Det er desværre ikke lykkedes at identificere de annonyme ”A. & B.” og ”X. B.”

'''Hvad skete der siden?'''

Lumbye flyttede senere til København, hvor han blev udnævnt til krigsassessor og bl.a. ernærede sig som porcelænshandler og civilskriver ved Tøjhuset. Han døde den 17. april 1918.
Krigsassessor: en titel der undertiden blev tildelt som en hædersbevisning uden funktion eller betaling.

[[Fil:lumbye02.jpg|center]]

Hans Valdemar Lumbye, ca. 1890-1907, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Dekorationer, fra venstre: Dannebrogsmændenes Hæderstegn, tildelt 8. april 1888. Fortjensttegn for underofficerer for 16 års tjeneste. Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864

----

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle.

'''''9.2.2021: Navnet "Suul" er efter yderligere research ændret til det korrekte "Guul".'''''

Kilder:

Vejle Stadsarkiv: Vejle Amts Avis

Statens Arkiver: Kirkebøger fra Odense, Fredericia Michaelis, Valby. Folketællinger: Odense Købstad, København Sankt Annæ Kvarter, Christianshavn Kvarter, Købmager Kvarter.

Dansk Data Arkiv: Dannebrogsmændenes hæderstegn,
http://ddd.dda.dk/dannebrog/soeg_dannebrog.asp

1864-Arkivet, Rapporter fra 1864,
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=4069&breadcrumbs=YToxOntpOjA7czo0OiI0MDY5Ijt9

Københavns Stadsarkiv: Politiets registerblade,
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-1582218

Det kgl. Biblioteks billedsamling: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object464008/da/

H. F. Granjean: De Kgl. Ridderordener, udg. 1923.

Jesper Gram-Andersen: Skolen i militær idræt 200 år, udg. 2004.

Kraks Vejlviser 1890 https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1900/164/

K. M. Kristjansen: Personalhistoriske Meddelelser om [Jelling] Seminariets Lærere og Dimittender 1841-1891. Kan ses på Vejle Stadsarkiv, Lokalhistorisk Bibliotek.

Jelling Seminarium 1841-1941: kort Beretning i Anledning af Seminariets Jubilæum og personalhistoriske Meddelelser om Seminariets Dimittender. Kan ses på Vejle Stadsarkiv, Lokalhistorisk Bibliotek.

Franz Løvschall: Om præmiesablernes og epauletternes afløsere, del 1. i Våbenhistorisk tidsskrift, nr. 3, 1975.

Henrik Nedergaard Olsen: Forsvarets gymnastiklærere 1804-1842. Militaria-Nyt nr. 3 2013
http://militariaforeningen.dk/assets/pdf/artikler/MN33s15s19.pdf

Fil:Skjold 1844.jpg

2024-04-22T15:12:18Z

Cemifor:

Gymnastiklærer Hans Valdemar Lumbye – En læserbrevskrig i 1869

2024-04-22T15:08:55Z

Cemifor:

'''Uddannelse af forsvarets gymnastiklærere.'''

Forsvarets gymnastiklærere blev fra 1804 uddannet på Det militære gymnastiske Institut i København. I 1829 fik Instituttet, som bevis på Kongens tilfredshed, tillagt prædikat af ”Kongeligt”, så navnet herefter var Det Kongelige militære gymnastiske Institut (1867 Gymnastikskolen, 1939 Hærens Gymnastikskole, 1951 Forsvarets Gymnastikskole, 2001 Forsvarsakademiet - Center for Idræt).
Instituttets formål var at uddanne underofficerer til gymnastiklærere til den danske og norske Armé. Ved oprettelsen omfattede undervisningen de almindelige gymnastiske øvelser (ligevægts-, forberedelses-, og smidighedsøvelser, løb, spring og klavring), voltigering (også på levende hest), hugning, fægtning, bajonetfægtning og svømning; senere tillige dans og violinspil. Fra 1808 fik civile adgang til Instituttet, for at få en uddannelse så de kunne undervise i gymnastik i skolerne. I 1809 udvidedes Institutets formål til også at omfatte uddannelse af Søetatens gymnastiklærere. 1828 oprettedes den såkaldte Normalskole for Gymnastik til uddannelse af skolelærere.

For de elever, der ikke tidligere havde gennemgået uddannelse på en af garnisonernes skoler for underofficerer, oprettedes i 1821 en undervisningsanstalt. Her skulle eleverne oplæres i de for underofficerer befalede skolefag: læsning, skrivning, skriftlæsning, tavleregning, hovedregning, geografi, historie, grammatik, diktat, stiløvelse, felttjeneste, militære bestemmelser, garnisonstjeneste, våbenlære, at forfærdige patroner, bepakning og listevæsenet.

Uddannelsestiden af de militære gymnastiklærere varede i begyndelsen 3 år, men fra 1816 fastsattes den til 2 år. I 1818 oprettedes et kursus til uddannelse af hjælpelærere, der skulle virke som kompagni-, og senere, også eskadrons- og batterilærere i svømning, hugning og bajonetfægtning. Længden af dette kursus varierede mellem 3 og 6 måneder.

Fra 1804 til 1842 blev en Præmiesabel for Gymnastiklærere, tildelt de gymnastiklærere der havde gennemgået og bestået den 2-årige uddannelse.

1844 blev sablen erstattet af et lille sølvskjold, der i 1867/68 blev sølvskiltet erstattet af et lille skjold i samme farve som uniformens knapfarven (sølv eller ”guld”).

[[Fil:skjold 1844.jpg|200px|left]]
[[Fil:skjold.jpg|200px|center]]

Præmieskjolde model 1844 og 1867/68. Foto: Privat samling

'''Gymnastiklærer Hans Valdemar Lumbye.'''

Fra 1816 til 1898 var gymnastikundervisningen i militært regi, og på seminarierne underviste militære lærere fra Hærens Gymnastikskole. Også Jelling Seminarium har benyttet gymnastiklærere herfra. En af disse var Hans Valdemar Lumbye. Han blev født den 10. juni 1842 i Odense, hvor hans far var berider og vagtmester i 6. Dragomregiment.

Iflg. folketællingen fra 1860 for Christianshavn Kvarter, var han underofficerselev ved artilleriet på Bådsmandstrædes kaserne (nu Fristaden Christiania). Han var korporal ved 2. Artilleriregiment, da han startede gymnstiklærerkursus den 1. november 1862. Herefter var han bl.a. ved forskellige artilleriregimenter.

Lumbye deltog i krigen 1864, og fik senere tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i Krigen 1864. Han nævnes 2 gange i en rapport fra Kaptajn Morten Edvard Fallesen om 11. Feltbatteris deltagelse i kampene den 18. april 1864 (Slaget ved Dybbøl):

”De Mandskaber, der frivillig meldte sig til Møllebatteriet, vare: Corporalerne Lumbye […] De fortjene formeentlig Samtlige at nævnes i Dagsbefaling. […] Særlig tillader jeg mig at fremhæve til yderligere Paaskjønnelse: Corporalerne Lumbye […] hvilke ved den Lyst, hvormed de gik ind paa Foretagendet, og ved deres Mod og Conduite under Betjeningen, afgave et følgeværdigt Exempel for deres Kammerater. […]”

I 1867 blev han forfremmet til sergent ved artilleriet, og fra 1. april samme år startede han som gymnastiklærer ved Jelling Seminarium.

Lumbye blev gift Fredericia i juli 1867.

'''Læserbrevskrigen'''

Måske har han haft brug for mere end sit faste honorar, for den 2. april 1869 kan man første gang læse følgende annonce i Vejle Amts Avis (V.A.A.):
”Cursus i Vaabenøvelser. Saafremt et tilstrækkeligt Antal tegner sig, agter undertegnede sig, fra 1ste Mai at begynde et Kursus i Hugning, Fleuretfægtning, samt Battonering (Stokkefægtning). Man behage at tegne sig hos Hr. Politibetjent Petersen. Listen slutter den 20de April. H. V. Lumbye, exam. Gymnastiklærer.”

[[Fil:lumbye01.jpg|500px|center]]

Den 12. april 1869 kan man i V.A.A. læse en anbefaling af Lumbye:
”Som man vil have bemærket, har Gymnastiklærer H. V. Lumbye besluttet sig til fra 1ste Mai heri Byen at oprette et Cursus i Hugning, Fleuretfægtning og Battonnering. Uagtet Hr. Lumbye er Lærer i Gymnastik ved Jelling Seminarium og han neppe vilde have erholdt denne Plads, naar han ikke havde kunnet fremlægge gode Anbefalinger, skulde vi dog, for at formaae Byens unge Mænd til at deltage i et saadant Cursus, endvidere gjøre opmærksom paa, at hans Anbefaling fra det kgl. militaire gymnastiske Institut, hvorfra han er dimitteret i 1865, og hvilken vi have liggende for os, attesterer at hans Hovedcharakteer er ”Fortrinlig duelig” og at der er tilkjendt og uddeelt ham ”Udmærkelses-Distinction for Flid og Duelighed i Gymnastikken og de dermed forenede Vaabenøvelser.” Lumbye er desuden optraadt ved de Forestillinger, som de dygtigste Fægtemestre for en Tid siden gave paa det kgl. Hoftheater i Kjøbenhavn.”
(Hugning = fægtning med huggevåben/sabel. Fleuret = let fægtevåben med en tynd, bøjelig klinge. Battonnering = prygle/slås med kæp).

'''Og så starter læserbrevs”krigen”:'''

V.A.A. 13. april 1869
”Hr. Redacteur! Vi see af Deres Avis iaftes, at De har sagt nogle anbefalende Ord til Fordeel for Gymnastiklærer Lumbye i Jelling. Det er ingenlunde vor Hensigt at sige et eneste nedsættende Ord om ham, da han udentvivl svarer til den ham tildeelte Roes, men da vi her i Byen have en anden flink Mand i samme fag, der bosiddende her og ligeledes lever af Underviisning i Fægtning, Gymnastik og Exercits, nemlig Hr. Guul, hvem F.eks. Riffelskytterne og Skolerne kunne takke for en særdeles god Fremgang, ønskede vi gjerne, at man heller ikke skulde glemme hans Tilværelse her, saameget mere som vi vil vide, at han er anerkjendt dygtig og udelukkende lever af Underviisning. A. & B.”

15. april 1869 kan man i V.A.A. læse Lumbyes svar til Hr. A. og B.:
”Da jeg i dette Blads Nr. 84 seer, at de har ulejliget Dem med at anbefale Hr. Guul som en i Byen bosiddende Mand i mit Fag, tillader jeg mig dog at bemærke, at vi aldeles ikke have Fag fælleds, idet Lærere i de 3 Discipliner, i hvilke jeg agter at undervise, kun uddannes ved den nuværende Gymnastikskole i Kjøbenhavn, hvilken Hr. Guul beviisligt ikke har freqventeret i den foreskrevne Uddannessestid af 2 Aar, men deriomod kun, som enhver anden Underofficeer skal være, er opdannet til Compagnilærer; men imellem en Compagnilærer- og en Gymnastiklærers Uddannelse er der som enhver Fagmand bekjendt en meget stor Forskjel. H. V. Lumbye, exam. Gymnstiklærer.”

V.A.A. 19. april 1869:
”Svar til den examinerede Gymnastiklærer i Jelling, Hr. H. V. Lumbye. Efter hvad vi med Sikkerhed have erfaret, ere de Fordringer, der med Hensyn til Gymnastikken i Armeen stilles til Compagnilærere (Underofficerer), de samme som de, der stilles til Gymnastiklærere. Deres noget flotte Inserat om deres egne store Fortjenester sætte os vanskeligt Blaar i Øjnene, thi hvad der saa end siges, staaer det dog fast, at Hr. Guul besidder megen praktisk Dygtighed, Noget, de Mange, der ere blevne underviste af ham, med fornøielse til enhver Tid ere rede til at attestere. ”Den meget store Forskjel” imellem Deres og Hr. Guuls Uddannelse kan i Grunden være Publicum ganske ligegyldig, naar blot Hver for sig kan undervise tilbørlig i de Fag, han paatager sig; dette har Hr. Guul for sit Vedkommende godtgjort, at han kan. A. & B.”
(Inserat = annonce)

21. april 1869 kan man i V.A.A. læse Lumbyes sidste Svar til Hr. A. og B. der slutter med en udfordring:
”Deres Paastand, at de Fordringer, der i Armeen stilles til Compagnilæree, er usand. Uartighederne om ”flotte Inserat”, ”egne store Fortjenester” osv. falde tilbage paa Indsenderne selv, da jeg ikke har givet ringeste Anledning til slige Udtryk. ”Attester” har ogsaa jeg sandelig fuld op af. Jeg har fra Begyndelsen af Ingen angrebet, medens derimod Andre have væltet sig ind paa mig. Jeg forlanger kun at undervise i Fred og Ro uden offentligt at sættes i Gabestokken. Min Dygtighed overlader jeg helst til Deres Afgjørelse, der vise mig den Tillid at ville lære hos mig. Det kommer her ikke an paa, hvem der er dygtigst til at slaae om sig med Talemaader i en Avis. Huggerten, Fleuretten og Batonstokken der er mine Penne og Enhver, der har Lyst til at møde mig i den Slags Pennefeide, skal være særdeles velkommen. H. V. Lumbye.”

[[Fil:suul VAA 1867.jpg|500px|center]]
:::::::Suul annoncerede allerede i 1867, her i Vejle Amts Avis 23. juli 1867.

'''Men debatten er ikke slut …'''

V.A.A. 22. april 1869:

Til d’Hrr. A. og B.
Med stor forundring har jeg læst Deres tvende Inserater imod Hr. Gymnastiklærer, Sergeant af Artilleriet, Lumbye i Jelling, og det er derved blevet mig og vistnok Flere klart, at Deres Angreb paa denne aabentbart er bygget paa Chicane og uden nogen som helst Kjendskab til militaire Sager og Forhold i Almindelighed. Det er meget smukt af Dem, at De vil fremhæve Hr. Guul som en practisk og dygtig Militair, det vil baade jeg og vist Enhver, der har havt med Hr. Guul at bestille under hans Virksomhed, indrømme; men dette berettiger Dem dog ikke til at vælte Dem ind paa Hr. Lumbye, naar han vil oprette et Cursus i de nævnte Discipliner, hvorfor enhver burde være ham taknemmelig, da det dog ikke kan nægtes, hvilket Hr. Guul vist ogsaa selv vil indrømme, at han give en ganske anderledes grundig Underviisning end en almindelig uddannet Underofficeer formaaer.
Til Slutning skal jeg tillade mig at anbefale Enhver, der indseer Nytten af Legemsøvelser, at tegne sig til Hr. Lumbyes Cursus. Lad Hr. Guul være saa dygtig, som han er, til Excercits, Felttjeneste osv. saa er dog Gymnastikken Hr. Lumbyes specielle Fag, og kun et Bifag for Hr. Guul. X.B.”

Men nu er redaktøren blevet træt af debatten og beskyldningerne. Han skriver efter dette læserbrev:

”Ordskiftet mellem d’Hrr. A. og B. og Hr. Lumbye maa for vort Blads Vedkommende nu være endt. Red.”
Men A. & B. får de sidste ord:

”Om Hr. X. B. Hr. Redacteur! Tillad os blot med et Par Ord at ”vælte” den Beskyldning fra os, at vi af Chicane har omtalt Hr. Lumbye, og at vi have ”væltet” os ind paa ham. Lad bare Hr. X. B. passe paa, at han ikke selv ”vælter” med al det grove Skyts, han kjører op med. Da De Hr. Redakteur, have anbefalet Hr. L., var det kun vor Hensigt at anbefale Hr. Guul, og Andet have vi ikke gjort. Punktum finale. A. & B.”

Det er desværre ikke lykkedes at identificere de annonyme ”A. & B.” og ”X. B.”

'''Hvad skete der siden?'''

Lumbye flyttede senere til København, hvor han blev udnævnt til krigsassessor og bl.a. ernærede sig som porcelænshandler og civilskriver ved Tøjhuset. Han døde den 17. april 1918.
Krigsassessor: en titel der undertiden blev tildelt som en hædersbevisning uden funktion eller betaling.

[[Fil:lumbye02.jpg|center]]

Hans Valdemar Lumbye, ca. 1890-1907, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Dekorationer, fra venstre: Dannebrogsmændenes Hæderstegn, tildelt 8. april 1888. Fortjensttegn for underofficerer for 16 års tjeneste. Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864

----

Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle.

'''''9.2.2021: Navnet "Suul" er efter yderligere research ændret til det korrekte "Guul".'''''

Kilder:

Vejle Stadsarkiv: Vejle Amts Avis

Statens Arkiver: Kirkebøger fra Odense, Fredericia Michaelis, Valby. Folketællinger: Odense Købstad, København Sankt Annæ Kvarter, Christianshavn Kvarter, Købmager Kvarter.

Dansk Data Arkiv: Dannebrogsmændenes hæderstegn,
http://ddd.dda.dk/dannebrog/soeg_dannebrog.asp

1864-Arkivet, Rapporter fra 1864,
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=4069&breadcrumbs=YToxOntpOjA7czo0OiI0MDY5Ijt9

Københavns Stadsarkiv: Politiets registerblade,
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-1582218

Det kgl. Biblioteks billedsamling: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object464008/da/

H. F. Granjean: De Kgl. Ridderordener, udg. 1923.

Jesper Gram-Andersen: Skolen i militær idræt 200 år, udg. 2004.

Kraks Vejlviser 1890 https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1900/164/

K. M. Kristjansen: Personalhistoriske Meddelelser om [Jelling] Seminariets Lærere og Dimittender 1841-1891. Kan ses på Vejle Stadsarkiv, Lokalhistorisk Bibliotek.

Jelling Seminarium 1841-1941: kort Beretning i Anledning af Seminariets Jubilæum og personalhistoriske Meddelelser om Seminariets Dimittender. Kan ses på Vejle Stadsarkiv, Lokalhistorisk Bibliotek.

Franz Løvschall: Om præmiesablernes og epauletternes afløsere, del 1. i Våbenhistorisk tidsskrift, nr. 3, 1975.

Henrik Nedergaard Olsen: Forsvarets gymnastiklærere 1804-1842. Militaria-Nyt nr. 3 2013
http://militariaforeningen.dk/assets/pdf/artikler/MN33s15s19.pdf

På tvangsarbejde i Vejle 1864

2023-10-30T07:58:54Z

Cemifor:

Den 8. marts 1864 hørte man i Jelling kanonerne drøne i Vejle. Allerede dagen efter kom de første østrigske dragoner, og dagen efter en større trop af husarer og ingeniører. Husarerne red op på Kongehøjene, og snart lød øksehug og flagstængerne faldt. Også flagstangen på Lindepladsen blev hugget om.

Major Thaulow, der var tyskernes kommandant i Vejle, ville have skanser opkastet ved møllen syd for Vejle, for Vejledalen var Østjyllands slagplads. I skumringen hørtes hørtes pludselig skærende trompetstød og østrigske jægere i lange grå kapper og ungarske husarer stormede ind i huse og gårde. I alle ældre Jelling familier fortalte man senere om kvinders og børns rædsel, da fjenden trak af sted med alle de voksne mænd. Alle blev taget med: Kapellan Madsen, læge Bentzon, byen lærere, daglejere og tjenestekarle. En del seminarister blev også drevet med. 4 i slåbrok, andre i sivsko, nogle uden hovetøj. Alle uden forståelse hvad det hele skulle betyde. Pastor Svendsen slap, forbi han trak i præstekjolen, så krosede de sig gik.

Skaren blev samlet og og sat i bevægelse mod øst. Da de kom til Lerbæk, var dens rummelige lade omdannet til ”logi for rejsende”, og der blev de gennet ind. Der var plads nok, men det var uhyggeligt at dele pladsen med over 1000 fjender og nogle snes heste. Her var over 100 tællelys stukket i halmknipper. Søvnen veg fra de bekymredes øjne. Nogle tyndt klædte seminarister tyede hen bag hestene, hvor det var lunere. Hestene lettede halerne og bar sig uhøvisk ad. Men kunne seminaristerne ikke ”ligge tørt” gav det i det mindste en kortvarig varme.

Endelig blev det morgen. Kommandoråbet lød ”Nach Weile”. Da dagen brød frem gjorde de holdt uden for Vejle. Men hvilket ynkeligt syn. Slåbrokkerne slaskede om benene, og sivskoene var trådte i stykker og og havde helt drejet sig på foden. Det svuppede i mange tynde sko. Med sænkede hoveder og tunge skridt gik de gennem gaderne. De blev hånet af den tyske officer, som førte dem gennem byen, og derpå førte dem af Koldingvejen, hvor de oppe på bakken fik ordre til at forsyne sig med arbejdsredskaber, som lå på nogle vogne.

Det bedrøvelige kompagni blev delt i to hold. De førtes op til møllen for at opkaste to skanser. Honoratiores: præst, læge, seminarielærere o. lign. blev arbejdsførere. Seminarielektor Uttenthal opmuntrede sin flok til at tage godt fat, hvad de da også gjorde, selv de der aldrig havde brugt skovl og spade. Nogle seminaristers tynde klædesbukser brast både for og bag, og man så snart purpurrødt skind i revnerne.

[https://arkiv.dk/vis/2530475 Østrigske tropper stormer Vejle, 1864.]

Midt på dagen holdt man hvil en times tid, men fik inge middagsmad. Eftermiddagsarbejdet blev det hårdeste. Kræfterne var udtømte, og selv om plageånderne kastede jord og sten på trællene og lod tykke kæppe danse på deres rygge, blev der ikke udrettet meget. Henimod aften blev alle kommanderet op til møllen, hvor de skulle aflevere redskaberne. En times tid stod de tænderklaprene stille, så lød det: Højre om! til Petersholm!

Da de ankom til denne herregård blev fangerne drevet op på udhusenes lofter, dog var de fri for at ligge sammen med plageånderne. Den senere folketingsmand Chr. Ravn fik et stykke råt flæsk af en medlidende østriger. Aldrig havde han holdt så herlig et måltid. Den praktiske P. Steffensen kravlede ned i stalden og fik fat i Halm som han lagde til rette for sig selv og den senere højskoleforstander L. Maltesen. Ingen lå dog så godt som den lange tynde, senere kordegn i Odense, A.V.H. Nielsen. Han fandt en kasse med pillemel, hvor han borede sin våde, kolde krop ned i det bløde, varme leje. Men hvor så han ud om morgenen! Hans fremtræden udløste et jubelskrig blandt østrigerne.

Så snart det lysnede i øst lørdag morgen, blev fangerne drevet ned ad trapperne og ud i gården og derfra til arbejde med at lave løbegrave. Pator Madsen, læge Bentzon og flere andre fik lov at tage hjem tidligt på dagen efter henvendelse fra hejmmet. Allerede om fredagen meddelte apoteker Friis fra Vejle, hos hvem kommandanten boede, at der stod nogle damer udenfor og bad deres mænd fritaget for skansearbejde. På spørgsmået om hvem deres mænd var, blev der svaret: præst, læge, adjunkter, propiretærer. Kommandanten rev sig i håret: ”Det er jo en skandale! Det skulle kun have været arbejdsvante folk, bønderkarle.” Majoren rakte Friis en seddel og bad ham skrive navnene, og de nævnte mænd fik deres uduelighedspas og passerseddel til hjemmet. Men de fik fri før dgen efter. Mange koner drog af med madkurve ind i fjendelejren. Bl.a. kogte Maren Kidde ærter og flæsk, den kraftigste mad hun kendte til. Til daglig nippede seminaristerne unægtelig kræsent til denne ret. Men denne dag kunne de nok spise den. Hun fandt vej til seminaristerne og havde den glæde at mætte dem.

Om aftenen blev alle arbejderne sluppet fri igen.

[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=vejle+1864&page=1&fra=1864&til=1865&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=321&billeder=true Billeder fra Vejle 1864]

----

Kilde: Carl Poulsen og W. Th. Benthin: Lærerne og Samfundet, bd. 4, 1914.

Supplerende læsning, Vejle 1864:

[http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Krigen_1864 Krigen 1864]

[http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Civile_ofre_under_kampen_om_Vejle_8._marts_1864_samt_om_forhold_til_bes%C3%A6ttelsestropperne Civile ofre under kampen om Vejle 8. marts 1864 samt om forhold til besættelsestropperne ]

Vejle Bys Historie, 1927

Vejles historie bd. 2, 1998

Søren Brunbech: Billeder fra Vejle i 1864. Vejlebogen 2001

Christian Poulsen: Kanonkuglehuset – beretningen om min familie i Vejle, 2006

Vejle Amts Aarbøger: Julius Jørgensen: Erindringer om skansegravningen ved Vejle. (1905), H. Rosendal: Erindringer fra Vejle i Krigsaaret 1864. (1905), Cathrine Fogtmann: Minder fra Vejle 1864. (1907), F. Klem: Vejleminder fra Krigsaaret 1864. (1917), Chr. H. Møller: Personlige Erindringer fra Vejle i Krigsaaret 1864. (1937)

----

Research: Henrik N. Olsen, Vejle. Forbehold for fejl og misforståelser.

.

På tvangsarbejde i Vejle 1864

2023-10-30T07:45:42Z

Cemifor:

Den 8. marts 1864 hørte man i Jelling kanonerne drøne i Vejle. Allerede dagen efter kom de første østrigske dragoner, og dagen efter en større trop af husarer og ingeniører. Husarerne red op på Kongehøjene, og snart lød øksehug og flagstængerne faldt. Også flagstangen på Lindepladsen blev hugget om.

Major Thaulow, der var tyskernes kommandant i Vejle, ville have skanser opkastet ved møllen syd for Vejle, for Vejledalen var Østjyllands slagplads. I skumringen hørtes hørtes pludselig skærende trompetstød og østrigske jægere i lange grå kapper og ungarske husarer stormede ind i huse og gårde. I alle ældre Jelling familier fortalte man senere om kvinders og børns rædsel, da fjenden trak af sted med alle de voksne mænd. Alle blev taget med: Kapellan Madsen, læge Bentzon, byen lærere, daglejere og tjenestekarle. En del seminarister blev også drevet med. 4 i slåbrok, andre i sivsko, nogle uden hovetøj. Alle uden forståelse hvad det hele skulle betyde. Pastor Svendsen slap, forbi han trak i præstekjolen, så krosede de sig gik.

Skaren blev samlet og og sat i bevægelse mod øst. Da de kom til Lerbæk, var dens rummelige lade omdannet til ”logi for rejsende”, og der blev de gennet ind. Der var plads nok, men det var uhyggeligt at dele pladsen med over 1000 fjender og nogle snes heste. Her var over 100 tællelys stukket i halmknipper. Søvnen veg fra de bekymredes øjne. Nogle tyndt klædte seminarister tyede hen bag hestene, hvor det var lunere. Hestene lettede halerne og bar sig uhøvisk ad. Men kunne seminaristerne ikke ”ligge tørt” gav det i det mindste en kortvarig varme.

Endelig blev det morgen. Kommandoråbet lød ”Nach Weile”. Da dagen brød frem gjorde de holdt uden for Vejle. Men hvilket ynkeligt syn. Slåbrokkerne slaskede om benene, og sivskoene var trådte i stykker og og havde helt drejet sig på foden. Det svuppede i mange tynde sko. Med sænkede hoveder og tunge skridt gik de gennem gaderne. De blev hånet af den tyske officer, som førte dem gennem byen, og derpå førte dem af Koldingvejen, hvor de oppe på bakken fik ordre til at forsyne sig med arbejdsredskaber, som lå på nogle vogne.

Det bedrøvelige kompagni blev delt i to hold. De førtes op til møllen for at opkaste to skanser. Honoratiores: præst, læge, seminarielærere o. lign. blev arbejdsførere. Seminarielektor Uttenthal opmuntrede sin flok til at tage godt fat, hvad de da også gjorde, selv de der aldrig havde brugt skovl og spade. Nogle seminaristers tynde klædesbukser brast både for og bag, og man så snart purpurrødt skind i revnerne.

[https://arkiv.dk/vis/2530475 Østrigske tropper stormer Vejle, 1864.]

Midt på dagen holdt man hvil en times tid, men fik inge middagsmad. Eftermiddagsarbejdet blev det hårdeste. Kræfterne var udtømte, og selv om plageånderne kastede jord og sten på trællene og lod tykke kæppe danse på deres rygge, blev der ikke udrettet meget. Henimod aften blev alle kommanderet op til møllen, hvor de skulle aflevere redskaberne. En times tid stod de tænderklaprene stille, så lød det: Højre om! til Petersholm!

Da de ankom til denne herregård blev fangerne drevet op på udhusenes lofter, dog var de fri for at ligge sammen med plageånderne. Den senere folketingsmand Chr. Ravn fik et stykke råt flæsk af en medlidende østriger. Aldrig havde han holdt så herlig et måltid. Den praktiske P. Steffensen kravlede ned i stalden og fik fat i Halm som han lagde til rette for sig selv og den senere højskoleforstander L. Maltesen. Ingen lå dog så godt som den lange tynde, senere kordegn i Odense, A.V.H. Nielsen. Han fandt en kasse med pillemel, hvor han borede sin våde, kolde krop ned i det bløde, varme leje. Men hvor så han ud om morgenen! Hans fremtræden udløste et jubelskrig blandt østrigerne.

Så snart det lysnede i øst lørdag morgen, blev fangerne drevet ned ad trapperne og ud i gården og derfra til arbejde med at lave løbegrave. Pator Madsen, læge Bentzon og flere andre fik lov at tage hjem tidligt på dagen efter henvendelse fra hejmmet. Allerede om fredagen meddelte apoteker Friis fra Vejle, hos hvem kommandanten boede, at der stod nogle damer udenfor og bad deres mænd fritaget for skansearbejde. På spørgsmået om hvem deres mænd var, blev der svaret: præst, læge, adjunkter, propiretærer. Kommandanten rev sig i håret: ”Det er jo en skandale! Det skulle kun have været arbejdsvante folk, bønderkarle.” Majoren rakte Friis en seddel og bad ham skrive navnene, og de nævnte mænd fik deres uduelighedspas og passerseddel til hjemmet. Men de fik fri før dgen efter. Mange koner drog af med madkurve ind i fjendelejren. Bl.a. kogte Maren Kidde ærter og flæsk, den kraftigste mad hun kendte til. Til daglig nippede seminaristerne unægtelig kræsent til denne ret. Men denne dag kunne de nok spise den. Hun fandt vej til seminaristerne og havde den glæde at mætte dem.

Om aftenen blev alle arbejderne sluppet fri igen.

[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=vejle+1864&page=1&fra=1864&til=1865&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=321&billeder=true Billeder fra Vejle 1864]

----

Kilde: Carl Poulsen og W. Th. Benthin: Lærerne og Samfundet, bd. 4, 1914.

Supplerende læsning, Vejle 1864:

[https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Krigen_1864 Krigen 1864]

Vejle Bys Historie, 1927

Vejles historie bd. 2, 1998

Søren Brunbech: Billeder fra Vejle i 1864. Vejlebogen 2001

Christian Poulsen: Kanonkuglehuset – beretningen om min familie i Vejle, 2006

Vejle Amts Aarbøger: Julius Jørgensen: Erindringer om skansegravningen ved Vejle. (1905), H. Rosendal: Erindringer fra Vejle i Krigsaaret 1864. (1905), Cathrine Fogtmann: Minder fra Vejle 1864. (1907), F. Klem: Vejleminder fra Krigsaaret 1864. (1917), Chr. H. Møller: Personlige Erindringer fra Vejle i Krigsaaret 1864. (1937)

----

Research: Henrik N. Olsen, Vejle. Forbehold for fejl og misforståelser.

.

På tvangsarbejde i Vejle 1864

2023-10-29T17:11:23Z

Cemifor:

Den 8. marts 1864 hørte man i Jelling kanonerne drøne i Vejle. Allerede dagen efter kom de første østrigske dragoner, og dagen efter en større trop af husarer og ingeniører. Husarerne red op på Kongehøjene, og snart lød øksehug og flagstængerne faldt. Også flagstangen på Lindepladsen blev hugget om.

Major Thaulow, der var tyskernes kommandant i Vejle, ville have skanser opkastet ved møllen syd for Vejle, for Vejledalen var Østjyllands slagplads. I skumringen hørtes hørtes pludselig skærende trompetstød og østrigske jægere i lange grå kapper og ungarske husarer stormede ind i huse og gårde. I alle ældre Jelling familier fortalte man senere om kvinders og børns rædsel, da fjenden trak af sted med alle de voksne mænd. Alle blev taget med: Kapellan Madsen, læge Bentzon, byen lærere, daglejere og tjenestekarle. En del seminarister blev også drevet med. 4 i slåbrok, andre i sivsko, nogle uden hovetøj. Alle uden forståelse hvad det hele skulle betyde. Pastor Svendsen slap, forbi han trak i præstekjolen, så krosede de sig gik.

Skaren blev samlet og og sat i bevægelse mod øst. Da de kom til Lerbæk, var dens rummelige lade omdannet til ”logi for rejsende”, og der blev de gennet ind. Der var plads nok, men det var uhyggeligt at dele pladsen med over 1000 fjender og nogle snes heste. Her var over 100 tællelys stukket i halmknipper. Søvnen veg fra de bekymredes øjne. Nogle tyndt klædte seminarister tyede hen bag hestene, hvor det var lunere. Hestene lettede halerne og bar sig uhøvisk ad. Men kunne seminaristerne ikke ”ligge tørt” gav det i det mindste en kortvarig varme.

Endelig blev det morgen. Kommandoråbet lød ”Nach Weile”. Da dagen brød frem gjorde de holdt uden for Vejle. Men hvilket ynkeligt syn. Slåbrokkerne slaskede om benene, og sivskoene var trådte i stykker og og havde helt drejet sig på foden. Det svuppede i mange tynde sko. Med sænkede hoveder og tunge skridt gik de gennem gaderne. De blev hånet af den tyske officer, som førte dem gennem byen, og derpå førte dem af Koldingvejen, hvor de oppe på bakken fik ordre til at forsyne sig med arbejdsredskaber, som lå på nogle vogne.

Det bedrøvelige kompagni blev delt i to hold. De førtes op til møllen for at opkaste to skanser. Honoratiores: præst, læge, seminarielærere o. lign. blev arbejdsførere. Seminarielektor Uttenthal opmuntrede sin flok til at tage godt fat, hvad de da også gjorde, selv de der aldrig havde brugt skovl og spade. Nogle seminaristers tynde klædesbukser brast både for og bag, og man så snart purpurrødt skind i revnerne.

[https://arkiv.dk/vis/2530475 Østrigske tropper stormer Vejle, 1864.]

Midt på dagen holdt man hvil en times tid, men fik inge middagsmad. Eftermiddagsarbejdet blev det hårdeste. Kræfterne var udtømte, og selv om plageånderne kastede jord og sten på trællene og lod tykke kæppe danse på deres rygge, blev der ikke udrettet meget. Henimod aften blev alle kommanderet op til møllen, hvor de skulle aflevere redskaberne. En times tid stod de tænderklaprene stille, så lød det: Højre om! til Petersholm!

Da de ankom til denne herregård blev fangerne drevet op på udhusenes lofter, dog var de fri for at ligge sammen med plageånderne. Den senere folketingsmand Chr. Ravn fik et stykke råt flæsk af en medlidende østriger. Aldrig havde han holdt så herlig et måltid. Den praktiske P. Steffensen kravlede ned i stalden og fik fat i Halm som han lagde til rette for sig selv og den senere højskoleforstander L. Maltesen. Ingen lå dog så godt som den lange tynde, senere kordegn i Odense, A.V.H. Nielsen. Han fandt en kasse med pillemel, hvor han borede sin våde, kolde krop ned i det bløde, varme leje. Men hvor så han ud om morgenen! Hans fremtræden udløste et jubelskrig blandt østrigerne.

Så snart det lysnede i øst lørdag morgen, blev fangerne drevet ned ad trapperne og ud i gården og derfra til arbejde med at lave løbegrave. Pator Madsen, læge Bentzon og flere andre fik lov at tage hjem tidligt på dagen efter henvendelse fra hejmmet. Allerede om fredagen meddelte apoteker Friis fra Vejle, hos hvem kommandanten boede, at der stod nogle damer udenfor og bad deres mænd fritaget for skansearbejde. På spørgsmået om hvem deres mænd var, blev der svaret: præst, læge, adjunkter, propiretærer. Kommandanten rev sig i håret: ”Det er jo en skandale! Det skulle kun have været arbejdsvante folk, bønderkarle.” Majoren rakte Friis en seddel og bad ham skrive navnene, og de nævnte mænd fik deres uduelighedspas og passerseddel til hjemmet. Men de fik fri før dgen efter. Mange koner drog af med madkurve ind i fjendelejren. Bl.a. kogte Maren Kidde ærter og flæsk, den kraftigste mad hun kendte til. Til daglig nippede seminaristerne unægtelig kræsent til denne ret. Men denne dag kunne de nok spise den. Hun fandt vej til seminaristerne og havde den glæde at mætte dem.

Om aftenen blev alle arbejderne sluppet fri igen.

[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=vejle+1864&page=1&fra=1864&til=1865&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=321&billeder=true Billeder fra Vejle 1864]

----

Kilde: Carl Poulsen og W. Th. Benthin: Lærerne og Samfundet, bd. 4, 1914.

Research: Henrik N. Olsen, Vejle. Forbehold for fejl og misforståelser.

På tvangsarbejde i Vejle 1864

2023-10-29T12:05:41Z

Cemifor: Oprettede siden med 'Den 8. marts 1864 hørte man i Jelling kanonerne drøne i Vejle. Allerede dagen efter kom de første østrigske dragoner, og dagen efter en større trop af husarer og ingeni...'

Den 8. marts 1864 hørte man i Jelling kanonerne drøne i Vejle. Allerede dagen efter kom de første østrigske dragoner, og dagen efter en større trop af husarer og ingeniører. Husarerne red op på Kongehøjene, og snart lød øksehug og flagstængerne faldt. Også flagstangen på Lindepladsen blev hugget om.

Major Thaulow, der var tyskernes kommandant i Vejle, ville have skanser opkastet ved møllen syd for Vejle, for Vejledalen var Østjyllands slagplads. I skumringen hørtes hørtes pludselig skærende trompetstød og østrigske jægere i lange grå kapper og ungarske husarer stormede ind i huse og gårde. I alle ældre Jelling familier fortalte man senere om kvinders og børns rædsel, da fjenden trak af sted med alle de voksne mænd. Alle blev taget med: Kapellan Madsen, læge Bentzon, byen lærere, daglejere og tjenestekarle. En del seminarister blev også drevet med. 4 i slåbrok, andre i sivsko, nogle uden hovetøj. Alle uden forståelse hvad det hele skulle betyde. Pastor Svendsen slap, forbi han trak i præstekjolen, så krosede de sig gik.

Skaren blev samlet og og sat i bevægelse mod øst. Da de kom til Lerbæk, var dens rummelige lade omdannet til ”logi for rejsende”, og der blev de gennet ind. Der var plads nok, men det var uhyggeligt at dele pladsen med over 1000 fjender og nogle snes heste. Her var over 100 tællelys stukket i halmknipper. Søvnen veg fra de bekymredes øjne. Nogle tyndt klædte seminarister tyede hen bag hestene, hvor det var lunere. Hestene lettede halerne og bar sig uhøvisk ad. Men kunne seminaristerne ikke ”ligge tørt” gav det i det mindste en kortvarig varme.

Endelig blev det morgen. Kommandoråbet lød ”Nach Weile”. Da dagen brød frem gjorde de holdt uden for Vejle. Men hvilket ynkeligt syn. Slåbrokkerne slaskede om benene, og sivskoene var trådte i stykker og og havde helt drejet sig på foden. Det svuppede i mange tynde sko. Med sænkede hoveder og tunge skridt gik de gennem gaderne. De blev hånet af den tyske officer, som førte dem gennem byen, og derpå førte dem af Koldingvejen, hvor de oppe på bakken fik ordre til at forsyne sig med arbejdsredskaber, som lå på nogle vogne.

Det bedrøvelige kompagni blev delt i to hold. De førtes op til møllen for at opkaste to skanser. Honoratiores: præst, læge, seminarielærere o. lign. blev arbejdsførere. Seminarielektor Uttenthal opmuntrede sin flok til at tage godt fat, hvad de da også gjorde, selv de der aldrig havde brugt skovl og spade. Nogle seminaristers tynde klædesbukser brast både for og bag, og man så snart purpurrødt skind i revnerne.

Midt på dagen holdt man hvil en times tid, men fik inge middagsmad. Eftermiddagsarbejdet blev det hårdeste. Kræfterne var udtømte, og selv om plageånderne kastede jord og sten på trællene og lod tykke kæppe danse på deres rygge, blev der ikke udrettet meget. Henimod aften blev alle kommanderet op til møllen, hvor de skulle aflevere redskaberne. En times tid stod de tænderklaprene stille, så lød det: Højre om! til Petersholm!

Da de ankom til denne herregård blev fangerne drevet op på udhusenes lofter, dog var de fri for at ligge sammen med plageånderne. Den senere folketingsmand Chr. Ravn fik et stykke råt flæsk af en medlidende østriger. Aldrig havde han holdt så herlig et måltid. Den praktiske P. Steffensen kravlede ned i stalden og fik fat i Halm som han lagde til rette for sig selv og den senere højskoleforstander L. Maltesen. Ingen lå dog så godt som den lange tynde, senere kordegn i Odense, A.V.H. Nielsen. Han fandt en kasse med pillemel, hvor han borede sin våde, kolde krop ned i det bløde, varme leje. Men hvor så han ud om morgenen! Hans fremtræden udløste et jubelskrig blandt østrigerne.

Så snart det lysnede i øst lørdag morgen, blev fangerne drevet ned ad trapperne og ud i gården og derfra til arbejde med at lave løbegrave. Pator Madsen, læge Bentzon og flere andre fik lov at tage hjem tidligt på dagen efter henvendelse fra hejmmet. Allerede om fredagen meddelte apoteker Friis fra Vejle, hos hvem kommandanten boede, at der stod nogle damer udenfor og bad deres mænd fritaget for skansearbejde. På spørgsmået om hvem deres mænd var, blev der svaret: præst, læge, adjunkter, propiretærer. Kommandanten rev sig i håret: ”Det er jo en skandale! Det skulle kun have været arbejdsvante folk, bønderkarle.” Majoren rakte Friis en seddel og bad ham skrive navnene, og de nævnte mænd fik deres uduelighedspas og passerseddel til hjemmet. Men de fik fri før dgen efter. Mange koner drog af med madkurve ind i fjendelejren. Bl.a. kogte Maren Kidde ærter og flæsk, den kraftigste mad hun kendte til. Til daglig nippede seminaristerne unægtelig kræsent til denne ret. Men denne dag kunne de nok spise den. Hun fandt vej til seminaristerne og havde den glæde at mætte dem.

Om aftenen blev alle arbejderne sluppet fri igen.

----

Kilde: Carl Poulsen og W. Th. Benthin: Lærerne og Samfundet, bd. 4, 1914.

Research: Henrik N. Olsen, Vejle. Forbehold for fejl og misforståelser.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-10-12T06:31:13Z

Cemifor:

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-10-10T16:42:22Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

[[Fil:Nap01.JPG|thumb|200px|left|Skt. Helena medalje, forside. Foto: privat samling]] [[Fil:Nap02.JPG|thumb|200px|center|Skt. Helena medalje, bagside. Foto: privat samling]]

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena_2.jpg|thumb|750px|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804.]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

Ølbrygger Claus Hansen Ørums arkiv, A 1804. https://arkiv.dk/vis/6695110

Vejle Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet), M 25001. https://arkiv.dk/vis/3933541

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Internet 11.09.2023:

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/Nr.-4-side-1-68-december-2013.pdf

Battle of Sehested https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Nap01.JPG

2023-10-10T16:25:24Z

Cemifor:

Fil:Nap02.JPG

2023-10-10T16:25:00Z

Cemifor:

August Diederich Schultz – Kommandørkaptajn og Toldinspektør

2023-09-25T11:10:01Z

Cemifor:

August Diederich Schultz blev født 12/5 1788 i Kiel. Han var søn af Stadtmajor, Købmand Johan Philipp Schultz (1746-1802) og Augusta Dorothea født Schultzen (1750-1812). Han blev gift 25/3 1811 i brudens hjem med Christophine Louise Holm, født 5/9 1788, død 21/6 1874, datter af Købmand i Helsingør Christopher Holm og Inger Louise Wamheim og hun var steddatter af Major og Toldkasserer Høst i Helsingør.

A.D. Schultz fik en karriere ved Flåden, fra han blev i 1801 Kadet. 6/2 1807 blev han udnævnt til Sekondløjtnant. 10/2 1807 fik han tilladelse til at rejse til Kiel og være borte til udgangen af marts 1807. Han kom med Briggen Lougen i 1807, derefter med Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta. 1808 blev han Chef for Kanonchalup Nr. 9, 10/11 1808 Adjudant ved Søkadetkorpset og deltog i 1809 i forbindelse med denne tjeneste i forskellige affærer med Rokanonbådsflotillen i Sundet.

[[Fil:001 schultz.jpg|300px|thumb|center|August Diederich Schultz som ung søofficer. Gengivet efter Th. A. Topsøe-Jensen: Det danske søofficerskorps (udg. 1919)]]

[[Fil:002 schultz.jpg|300px|thumb|center|Schultz’s hustru Christophine Louise Schultz. Udateret. Fotograf ukendt. Kgl. Bibliotek.]]

Den 1/4 1809 udtalte Admiralitet sin anerkendelse af Schultz’s mod og konduite i affæren med en engelsk Brig: ”Den 13de Marts [1809] blev fra en i Landskrones Havn liggende engelsk Orlogsbrig udsendte tvende bevæbnede Baade, for om Natten at borttage de Fartøjer, som de kunde faae fat paa ved den danske Kyst. Ved Kongsted laae nogle Nordbaade, hvoraf Fjenderne bestege og bortførte trende. Men de Danske sov ikke. Løjtnant Schultz, der tilfældigviis var tilstæde paa Landet, kastede sig hurtigt i en Fiskerbaad med nogle Matroser, og Premier-Lieutenant W. Møller af Land-Etaten besteg en anden med endeel af sin underlagte Commando af Sjællandske Skarpskyttere. Ved anstrængt Roning lykkedes det dem at naae Fienden, og efter at adskillige Geværsalver vare vexlede, maatte Englænderne ei alene forlade deres Priser, men endog overgive den ene Baad med hele dens Besætning.”

Den 28/6 1809 blev A.D. Schultz Ridder af Dannebrog. 17/3 1810 blev han beordret til Kanonbaadsflotillen ved Nakskov. 12/6 1809 tilkendegav Kongen sin særdeles tilfredshed med den af Schultz den 29/5 1809 udviste dristighed og konduite ved udskæring af et skib fra en engelsk konvoj.

7/6 1811 blev A.D. Schultz beordret til Kanonbådsflotillen ved Nyborg og 2/11 1811 fik han 23.000 Rdl. forskud på Prisepenge. 28/1 1812 fik han igen udbetalt prisepenge, denne gang 17000 Rdl. i forskud. Fra 26/4 1812 til 1813 gjorde han tjeneste i Linieskibet Dantzich i Auxilliærstyrken på Schelden. Førte i juni 1813 Kanonchaluppen Husum fra København til Kiel, vendte selv tilbage til København, derefter samme år Chef for en Division Kanonbåde i Kalveboderne og Køge Bugt, December 1813 til januar 1814 var han ved Kanonbådsflotillen ved Helsingør. 14/6 1814 fik han permission i 8 Uger for at rejse til Kiel og 8/8 1814 blev hans permission forlænget til udgangen af august. Efteråret 1814 var han med Fregatten Perlen bestemt til Vestindien, men strandede 5/12 1814 på Skagens Rev.

31/7 1815 blev han udnævnt til Premiereløjtnant og 12/8 samme år fik han permission i 2 måneder for at rejse til Kiel. Fra midt i oktober 1815 var han Inspektionsofficer på Gammelholm. Fra 22/9 1816 a la suite på ubestemt tid.

A.D. Schultz blev Overstyrmand i Vestindiefareren Danmark, ført af Kaptajnløjtnant Lorck. Fra 1/1 1818 til 1/1 1820 var han Indrulleringsofficer i Helsingør, samme år Næstkommmanderende i Briggen Samsøe, Vagtskib i Sundet. 27/8 1820 udnævnt ttil Kaptajnløjtnant. 1820 til 21 var han med Korvetten Najaden til Vestindien. 2/6 1821 blev han i Vestindien overflyttet til Næstkommanderende i Briggen St. Croix, der kom til København i September samme år. 1825 Meddommer på Kadetskibet, Briggen Møen. 1828—29 Chef for Skonnerten Atalante, Vagtskib på Elben. 1829—30 Chef for Briggen St. Jan til Vestindien. 2/5 1829 Instruks for Togtet. 22/3 1831 udnævnt til Kaptajn.

Fra 24/2 1833 á la suite og konstitueret Krydstoldinspektør i Monarkiets vestlige Del med Bopæl i Svendborg. 29/12 1838 Afsked af Søetaten og udnævnt til Told- og Konsumptionsinspektør i Vejle. 13/3 1840 karakteriseret Kommandørkaptajn.

----

I Vejle var A.D. Schultz aktiv på flere forskellige områder. Her nogle eksempler:

Den. 1. august 1834 åbnede Søbadeanstalten på yderst på nordsiden af Vejles nye havn. [...] I 1840’erne stod havnefoged Hansen i en årrække for at sælge billetter til badehuset, mens skiftende koner – bl.a. madame Rathie og Hans Jensens kone – boende nær havnen stod for udlån af nøglen til samme. A.D. Schultz var i disse år bestyrer for søbadeanstalten.

Artikel i [http://www.marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1836-TfS.pdf Tidsskrift for Søvæsen 1836]: A.D. Schultz: ”Beskrivelse af et Skibs Ophaling paa Land til Reparation”

Lørdag den 6. december 1828 startede den såkaldte ”Lærredshalle” på Vejle bys rådstue. I 1842 flyttede den fra hr. Dalgas til toldinspektør Schultz i Grønnegade. [...] Lærredshallen i Vejle fik ikke en tilfredsstillende omsætning, og blev derfor suspenderet i 1845. Da man ikke regnede med, at det ville blive bedre, blev den lukket den 11. november 1846.

Indberetning 1841, brændevin.

Vejles historie, bd. 3: Vejles industri 1732-1996, Vejles industrielle udvikling indtil 1850.
Brændevin og landbrug, Side 98-99:
Brændingen af brændevin var mere kompliceret og krævede særlige redskaber og viden. Dens betydning for Vejle var stor. Toldinspektør A.D. Schultz gik endda så vidt, at han angav brændevinsbrændingen som den vigtigste erhvervs- og næringsgren i Vejle. Det skyldtes hovedsageligt, at landbruget fortsatt udgjorde en betydelig del af byens økonomiske liv. Det var ideelt at kombinere produktionen af brændevin med kreaturhold, idet masken, efter at den var blevet brændt (sprølen), kunne bruges som foder til kreaturerne. Mange kombinerede da også deres håndværk eller købmandserhverv med kreaturhold og dyrkning af jorden udenfor byen. I 1844 var der endnu 380 køer på stald inde i byen. For dem udgjorde sprølen en vigtig del af foderet. Det var desuden vigtigt at de 14 brænderier, Vejle havde i 1841, betalte en høj skat på ca. 21.000 rdl. årligt. Ethvert angreb på byernes monopol på produktion af brændevin var et onde.
[Note 103: LAN.B326 1841 f. 234 og Kvartalsindberetning 1844 LAN.B326 f. 93b. Kilde: Rigsarkivet, Viborg, B 326 Vejle Toldarkiv]

”Slavekrigen” 1848
Den 29. marts 1848 kom der en melding fra Kolding om, at man frygtede et overfald af en gruppe tugthusfanger ”Slaver”, der var brudt ud af tugthuset i Rendsborg. Vejles Borgerkorps besluttede at tage til Kolding for at hjælpe med at bekæmpe Slaverne. De tog afsked med hustruer og børn og drog afsted fra Rådhustorvet. Der kom hurtigt rygter sydfra om, at Slaverne nærmede sig. Den tilbageværende befolkning blev grebet af rædsel, og man samlede hurtigt en gruppe i byens gader, bevæbnede med høleer, spydstager, hellebarder, stridsøkser og hvad man ellers kunde finde af våben. Toldinspektør og kommandørkaptajn Schultz og en forhenværende engelsk major, stillede sig i spidsen for den brogede skare. Men det lykkedes ikke at finde Slaverne. Det viste sig at der var tale om et rygte der i løbet af et par dage spredte sig nordpå til hele Jylland.

Krigen 1848-50 (1. slesvigske krig):
3. maj 1848 meddelte A.D. Schultz, til det kongelige generaltoldkammer, hvilke forholdsregler der var taget med hensyn til told- og konsumtionsvæsenet for at sikre den kongelige kasses indtægter:

1. Alle til dato indløbne kontanter er afsendt pr. post til København og Aarhus for forrige måned og til Bogense toldkammer for denne måned.
2. Regnskabsbøgerne er afsendt til Bogense toldsted.
3. Alt transitgods er søværts afsendt til Bogense toldsted.
4. Alle større og mindre skibe er herfra afgået til de nærmeste havne på Fyn.
Til embedsmænd og pensionister, der nu ikke kunne hæve løn eller pension, blev det gennem amtmanden ordnet således med købmændene, at de kunne få udleveret varer på kredit og så senere få penge fra statskassen til at betale med.

4. maj 1848 skrev Amtmand Hoppe til toldinspektør A.D. Schultz og konstituerede ham til som dansk kommissær indtil videre at opholde sig i hovedkvarteret for at varetage landets interesser med hensyn til forplejningen af besættelsetropperne.

5. maj 1848 mødte de 3 herredsfogeder og Schultz i hovedkvarteret i Kolding og fik fjendens krav forelagt, og de var ikke små. Der skulle oprettes 3 magasiner i Kolding, Fredericia og Vejle, og udlevering fra dem skulle begynde næste dag.
Hver mand skulle pr. dag have: 1 pd. oksekød, grøntsager eller 1/4 pd. ris eller 1/3 pd. gryn. 2 lod salt, 1/4 l. brændevin, 2 pd. brød, 4 lod smør eller fedt eller 1/4 pd. flæsk.
Derudover skulle officererne have: 1/2 fl. rødvin og 5 cigarer om dagen, 1 pd. sukker hver 8. dag, og underofficerer og menige: 1 pd. tobak og 25 cigarer om ugen.
[Læs mere i Frovin Jørgensen: Grænsen. Udg. 1965.]

Dampskibsfart til Vejle, august 1851:
Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 1. august 1851:
''”I ”Veile Avis” læses følgende Inserat: ”Der har i den senere Tid oftere været Tale om det Ønskelige i at ogsaa Veile matte delagtigjøres i de Fordele og Behageligheder, Dampskibsfarten giver, og da en Indsender i Veile Avis Nr. 90 har ønsket at vide, hvorvidt Havnecommissionen vil understøtte Sagen, skulle vi gjerne give Svar paa Spørgsmaal. - Det vil neppe være ubekjendt, at de hindringer, som stille sig for en regelmæssig Dampskibsfart herpaa Byen med et Dampskib af samme Størrelse, som dem, der fare paa Aarhus og Horsens, er deels, at Renden er for smal, saa at et Dampskib af den anførte størrelse ei kan komme forbi Seilskibe, som møde det i Renden, deels at Bassinet er for lidet, saa at Dampskibet ei kan vende i det. Disse Hindringer maa fjernes, for at en regelmæssig Dampskibsfart kan blive etableret. Idet vi forudsætte, at det er i den Retning at Havnecommissionens Understøttelse for Sagen er paakaldt, skulle vi bemærke, at det naturligviis er Commissionen magtpaaliggende, at bringe havnen til den Fuldkommenhed, at en regelmæssig Dampskibsfart kan finde Sted, men Sagen er bekosteligt, og derfor ikke let at udføre. renden skal opmuddres til dens dobbelte Brede, en Landingsbro anlægges ved Enden af den ene af Havnemolerne, og et Bassin, til at svaie Dampskibet, udmuddres ved Broen, Alt Arbeider af betydeligt Omfang. Der er ingen nøiagtig Calcule gjort over Omkostningerne, men vi ansætte dem neppe fr høit, ved at anslaae dem til circa 20.ooo Rbd. Men da de ville være saa overordentlige, bør man formeentlig ikke anvende dem, førend man kan vente forholdsmæssig Nytte af dem. - Idet man med de aarlige Midler arbeider saavidt frem, som muligt, bør man førend man giør Indstilling om Laan eller extraordinaire Foranstaltninger, oppebie, at der bliver rimelig Udsigt til at en regelmæssig Dampskibsfart kan blive etableret. Før den er ilstede, bør Arbeidet indskrænkes til hvad der kan udføres for den aarlige Indtægt, men efter vor Mening vil det vare ikke kort Tid, inden Forholdene have udviklet sig saaledes, at en regelmæssig Dampskibsfart paa Veile kan bestaae ved Siden af den paa Nabobyerne Horsens og Fredericia. - Veile, den 30te Juli 1851. O. M. Hersleb. A.D. Schultz. A. Linnemann. A.B. Gylding. S.L. Winding.”
''

11. februar 1857 - 50 års embedsjubilæum (Dagbladet København)
''Embedsjubilæum.''
''Veile den 7de Februar 1857. Igaar højtideligholdtes her i Byen en sjelden Fest. Vor høitagtede Toldinspecteur, Kommandeurkapitain, Ridder A.D. Schultz feirede nemlig den Dag, paa hvilken han for 50 Aar siden som Embedsmand traadte i Statens Tjeneste, og er han af Hs. Majestæt i den Anledning bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. I 32 Aar har han trofast og nidkjært røgtet sit Kald som Søofficeer og i 18 Aar som Toldembedsmand.''

3/2 1857 blev Schultz udnævnt til Dannebrogsmand

17/2 1858 fik han den franske St. Helena erindringsmedalje indstiftet 1857 af kejser Napoleon 3. for veteraner fra Napoleon 1.s krige. Medaljen har navn efter øen Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget. 1813-14 havde ca. 20.000 danske undersåtter deltaget i krigen på fransk side; ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.
''“Schultz, August Diderik, Secondlieutenant, 26/4 1812-28/6 1813 Iieutenant de vaisseau paa Dantzick, R. af Dbg. 28/6 1809. 31/10 1857 (940 c): Vejle; afsk, Commandeurcaptain og Toldlnspecteur.”
''

----

Schultz døde 5/4 1862 i Vejle og blev begravet 11/4 1862 på Gl. Kirkegård. I kirkebogen er noteret: ”Kirkens Klokker brugtes”.

Nekrolog, Vejle Amts Avis, 12. april 1862:
''En af vore forlængst afdøde Digtere har engang sagt, at naar man skal være fremmed på Jorden, da er det bedre af være det ethvert andet Sted, end der, hvor man hører hjemme.''
''Disse Ord randt os ihu, da vi igaar saae den lange Sørgeskare, der ledsagede Commandeurcapitain og Toldinspecteur Schultz’s jordiske Rester til hans Grav. De randt os atter ihu, da vi saae den Hensovedes Kiste, der af venlige Hænder var smykket med mange friske Blomsterkrandse, og da vi hørte de hjertelige Mindeord, der lød ved hans Baare. Men den Afdøde oplevede ogsaa at fornemme, at han ikke var fremmed her, hvor han hørte hjemme.''
''Da han ifjor ved Foraarstide stod som en rask og livlig Guldbrudgom blandt os og modtog mange synlige Tegn paa Medborgeres Velvilie, da blev det vitterlig for ham og Alle, der havde ham kjær, at han i Veile, hvor han havde tilbragt en lang Tid, havde gjort sig yndet og afholdt.''
''Som hans Liv i yngre Aar har været stormfuldt og bevæget som den Ynglings, der med Mandighed og Mod omtumler paa hjemlige og fremmede Vover i Kamp for sit Fædreland, saaledes henlevede han sin Alderdom stille og bramfri, lykkelig ved sit Embede, som han omhyggelig øgtede, og lykkelig i den Kreds, hvor han var omgivet af en kjærlig Slægt og deeltagende Venner.''
''Har hans Konge ved flere Leiligheder hædret ham med Udmærkelsestegn, saa have igjen hans Medborgere paa deres Side skjænket ham Tegn paa, at de vare glade ved at færdes mellem ham, og at deres Sorg var oprigtig, da de skiltes fra ham.''

Schultz’s hustru Christophine Louise døde 21/6 1874 på adressen Dosseringen 14 i København. Hun blev begravet den 27/6 1874 fra Holmens Kirke i København.

[[Fil:003 schultz 3.jpg|300px|thumb|center|Commandeurcapitain, Toldinspecteur August Didrich Schultz’s gravsten på Gl. Kirkegård i Vejle.

Louise var født i København, og datter af Postssekretair Schultz.

Foto: Henrik N. Olsen, august 2022.]]

----

Bopæl i Nyhavn, København:

Ifølge Folketællingen for 1834 for København, boede ægteparret i Nyhavn 33, 1. sal. Ægteparret havde 3 sønner og 3 døtre boende:

August Christian Schultz født 1813 i Helsingør (1834: ”Lieutenant i Søe Etaten”)

Louisa Augusta Schultz født 1815 i København

Augusta Johanne Schultz født 1817 i Helsingør

August Christian Schultz født 1820 i København

Theodor Schultz født 1822 i København

Emma Schultz født 1826 i København.

Bopæl i Vejle jf. folketællinger:

1840, Grønnegade [162].

1850, Grønnegade [236].

1860, Havnevejen [60b], 2 hjemmeboende ugifte døtre.

----

Kilder og litteratur:

Rigsarkivet:

- Kartotek over ansøgere til Sct. Helena Medaljen, 1857. https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/1761336?selectedTab=203

- Vejle Toldkammer, A.D. Schultz’s indberetninger 1841 og 1844

- Folketællinger 1834, 1840, 1850 og 1860:

1840, Vejle, Grønnegade [162].
[https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=6292#6292,143659 opslag 67]

1850, Vejle, Grønnegade [236].
[https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=115056#115056,17291201 opslag 83]

1860, Vejle, Havnevejen [60b], 2 hjemmeboende ugifte døtre.
[https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=9902#9902,237430 opslag 54]

- Dansk Demografisk Database:
[https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=344667&sort=e Nygårds Sedler 1]
[https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=344668&sort=e Nygårds Sedler 2]

Vejle Stadsarkiv: Vejle Amts Avis 1851, 1862

Københavns Stadsarkiv: Begravelsesprotokoller.

Kgl. Bibliotek, Billedsamlingen: Danske Portrætter.

Internet (25.12.2022):

- Michael Bach:[[http://toldhistorie.blogspot.com/2018/08/toldere-i-vejle.html Danske Toldembedsmænd 1660-1920]]

- [http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Slavekrigen_1848 Slavekrigen 1848]

- [http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Amts_L%C3%A6rredshalle Vejle Amts Lærredshalle]

- [http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=S%C3%B8badeanstalten Søbadeanstalten]

- [https://krogsgaard.name/ Anetavle for familien Krogsgaard]

Bøger og supplerende læsning:

T. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 og den danske Søetat 1814-1932. Bind 2. Udg. 1935.

Th. A. Topsøe-Jensen: Det Danske Søofficerskorps. Udg. 1919.

J. P. With: Danske og norske Søheltes Bedrivter, udg. 1819.

C.V. Petersen: Vejle Bys Historie 1327-1927, udg. 1927. Side 269-270, om ”Slavekrigen” i 1848

Krydstoldvæsenet og A.D. Schultz, Zise - Toldhistorisk Tidsskrift:

- Jan Kanstrup: Krydsjagten Langelands forlis - Krydstoldsvæsenets virksomhed 1836. [https://zise.dk/getfile.aspx?id=113995 Zise 1989, nr. 3.]

- Jan Kanstrup: Krydsjagten Langelands forlis, fortsat. [https://zise.dk/getfile.aspx?id=114008 Zise 1990, nr. 1]

”Slavekrigen” 1848:

- Vejle Amts Aarbøger 1969 og 1970

A.D. Schultz’s opgaver i forbindelse med krigen 1848-50 (1. slesvigske krig):

Frovin Jørgensen:
[https://hvilested.dk/onewebmedia/REOLEN/Graensen_FrovinJoergensen.pdf Grænsen.] Udg. 1965.

Sankt Helena medaljen:

Kaptajn cand. jur. H. E. E. Kochs artikel: ”Vore sidste Veteraner fra Scheldeflaaden” i [http://www.marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1929-TFS.pdf Tidsskrift for Søvæsen, 1929, side 136-149]

Research:
Henrik N. Olsen, Vejle, 2022-23.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T19:01:44Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Se medaljen her: https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal (11.09.2023)

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena_2.jpg|thumb|750px|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804.]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

Ølbrygger Claus Hansen Ørums arkiv, A 1804. https://arkiv.dk/vis/6695110

Vejle Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet), M 25001. https://arkiv.dk/vis/3933541

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Internet 11.09.2023:

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/Nr.-4-side-1-68-december-2013.pdf

Battle of Sehested https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T18:58:21Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Se medaljen her: https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal (11.09.2023)

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena_2.jpg|thumb|750px|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804.]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

Ølbrygger Claus Hansen Ørums arkiv, A 1804. https://arkiv.dk/vis/6695110

Vejle Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet), M 25001. https://arkiv.dk/vis/3933541

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Internet 11.09.2023:

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813.

https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/Nr.-4-side-1-68-december-2013.pdf

Slaget ved Sehested

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Diplom helena 2.jpg

2023-09-11T18:32:40Z

Cemifor:

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T18:31:41Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena_2.jpg|thumb|750px|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804.]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Diplom helena.jpg

2023-09-11T18:29:02Z

Cemifor: Cemifor lagde en ny version af "Fil:Diplom helena.jpg" op

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T16:07:02Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena.jpg|thumb|750px|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804.]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T16:01:48Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Diplom_helena.jpg|300pix]]

Ill. Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804. Fil kommer senere.

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Diplom helena.jpg

2023-09-11T15:59:33Z

Cemifor:

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T15:56:26Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

Ill. Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804. Fil kommer senere.

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T15:47:21Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

ill. fil kommer senere

Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Ooerum helena.JPG

2023-09-11T15:45:27Z

Cemifor: Cemifor lagde en ny version af "Fil:Ooerum helena.JPG" op

Fil:Ooerum helena.JPG

2023-09-11T15:42:56Z

Cemifor:

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T15:41:56Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:Oerum_helena.jpg|400px]]

Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T15:30:11Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:oerum_diplom_helena_1858.jpg|300px|thumb|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Ørum diplom helena 1858.jpg.JPG

2023-09-11T15:22:05Z

Cemifor: Cemifor lagde en ny version af "Fil:Ørum diplom helena 1858.jpg.JPG" op

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T15:21:37Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Fil:ørum_diplom_helena_1858.jpg|300px|thumb|center|Diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Fil:Ørum diplom helena 1858.jpg.JPG

2023-09-11T15:15:56Z

Cemifor:

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T15:12:44Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

[[Billede:ørum_diplom_helena_1858.jpg|300px|thumbcenter|Claus Hansen Ørums diplom for Skt. Helenamedaljen. Vejle Stadsarkiv A1804]]

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T13:13:09Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var han musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3. Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

ill. diplom (kommer senere)

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.

Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858

2023-09-11T08:05:31Z

Cemifor:

Claus Hansen blev født omkring starten af februar 1785 og døbt hjemme 2. februar 1785. Hans forældre var bonde og gårdbeboer Hans Clausen og Maren Hansen i Ørum by, Sindbjerg sogn. Dåben blev senere bekræftet 2. Påskedag, [28. marts?] 1785 i Uldum kirke.

Claus Hansen - med det militære kaldenavn Ørum - blev indskrevet i lægdsrullen i 1789 for Koldinghus Amt, lægd nr. 94, Ørum, Sindbjerg sogn. I lægdsrullen for 1817 [Vejle amt, lægd 76, Ørum, Sindbjerg var han 62 tommer høj og soldat i Fynske Infanteri Regiment.

Fra 1807 til 1815 var musketer/soldat i Fyenske Infanteriregiments 1. bataljon, 7. kompagni og deltog i det danske felttog til støtte for Frankrig. Han oplyste i 1858, at han deltog i slaget ved Sehestedt den 10. december 1813 og var indkvarteret i 1814 i Westphalen i nærheden af den franske grænse. 1817 blev han overført til reserven i Sjællandske Jægerkorps og afskediget 1829. Ved en søns dåb i Vejle i 1827 er han opført som daglejer. Senere blev han ølbrygger i Vejle.

En søn, Hans Clausen, mødte den 25. juli 1855 på Vejle Rådstue for at søge borgerskab som ølbrygger. Han oplyste, at han i flere år har gået sin far, ølbrygger Claus Hansen, til hånde, og ønskede borgerskab for senere at kunne overtage bryggeriet.

'''1. - 3.Auxiliærkorps under Napoleonskrigene'''

1. Auxiliærkorps. I forbindelse med den franske tilbagetrækning til Nordeuropa påtog Frederik VI sig den 10. juni 1813 traktatmæssigt at stille med et hjælpekorps, der skulle sikre den franske tilbagetrækning fra Rusland. Kongens svoger general prins Frederik af Hessen blev udnævnt til chef for korpset. Det stod under marskal Davouts overkommando og udmærkede sig blandt andet under nogle affærer i Holsten, bl.a. ved Bornhöved og kampen ved Sehestedt i december 1813.

2. Auxiliærkorps. Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 blev Danmark og Norge adskilt. Frederik VI vendte sin tidligere forbundsfælle kejsrer Napoleon ryggen, og Danmark sluttede sig til alliancen mod Frankrig og der blev samtidig oprettet et særligt hjælpekorps under general Kardorff. Korpset skulle under overkommando af den tidligere franske marskal, nu svensk kronprins, Carl Johan, opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser. Det gik imidlertid langsomt med at få korpset afsted, og inden det nåede Frankrig havde allierede tropper besat Paris. Korpset blev herefter hjemsendt og opløst den 30. maj 1814.

3. Auxiliærkorps. Da Napoleon i marts 1815 forlod sit eksil på Elba og gik i land i Frankrig, indgik de allierede en aftale om at etablere en hærstyrke, hvortil de enkelte lande skulle stille et kontingent. Den 19. juni 1815 blev der derfor oprettet et nyt hjælpekorps. Frederik VI udnævnte atter Prins Frederik af Hessen til chef for korpset, der talte ca. 15.200 mand. Det afgik i slutningen af juli for at slutte sig til hertugen af Wellingtons styrker i Belgien. Det nåede dog ikke længere end til Nordtyskland. Her blev det indtil Napoleons overgivelse eter slaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Korpset blev trukket til Holsten og opløst den 4. december 1815.

'''La medaille de Sainte-Helene - Sankt Helenamedaljen'''

[[Fil:Helena_medalje_1858.jpg|300px|thumb|center|Skt. Helena medalje. Foto: wikipedia]]

Den 12. August 1857 bestemte Kejser Napoleon III, at der til erindring om hans Farbror Napoleon I, skulle indstiftes en erindringsmedalje, der skulle hædre ''”de Militære, der havde kæmpet under Frankrigs Faner i de store Krige fra 1792 til 1815. Medaljen skulle gives til ”... alle de Militære, franske og udenlandske, af Hære og Flaader, som har kæmpet under vore Faner fra 1792 til 1815. Denne Medaille skal være i Bronce og bære paa den ene Side Kejserens Billede, paa den anden som Indskrift:'' [oversat til dansk] ''Felttogene fra 1792 til 1815. — Til hans Fæller i Hæderen hans sidste Tanke, 5’ Maj 1821''. Medaljen har navn efter Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget.

Ca. 20.000 danske undersåtter deltog i Napoleonskrigene på fransk side, hvoraf ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.

Claus Hansen søgte i 1858 om den franske Sct. Helenamedalje, og fik den tildelt. Han oplyste sin beskæftigelse og bopæl som ølbrygger i Vejle.

Ordlyden af ansøgningen, som han sikkert har fået hjælp til at skrive, lyder:

''”Til Udenrigsministeriet! Kjøbenhavn.''

''Underdanigst Promemoria!''

''Efter den Kundgjørelse som den franske Regjering har udstædt i danske Blade, at Hs. Majestæt, de franskes Kaiser har indstiftet ”Sct. Helena Medaillen”, endog for fremmede Militaire, som have staaet eller deltaget i den franske Krigstjeneste indtil 1815, tillader undertegnede Claus Hansen Vesterørum, Sindberg Sogn, Veile Amts 76 Lægd, ansat ved fynske Infanteri-Regiments første Bataillin, 7de Compagni No. 30, tjente fra 1807 til i slutningen af Aaret 1815, og har været med ved Slaget for Sehestedt den 10de December 1813 og i Aaret 1814 var indqvarteret i Vestphalen, i Nærheden af den franske Grændse (men Stederne og Navnene have Alderen frataget mig at erindre, ligesom jeg eiheller kan tilveiebringe videre Documentation, end vedlagte Indrollerings- og Afskedspas) sig den underdanigste frihed, at anholde om det Høie Ministeriums Medvirkning til benævnte Medailles Erholdelse, samt om allernaadigst Tilladelse til, at Hs. Majestæt vor danske Konge, ved given Leilighed at bære samme. - Veile, 3’ Marts 1858. Underdanigst Claus Hansen Ørum, Ølbrygger” ''

ill. diplom (kommer senere)

----

Kilder:

Rigsarkivet:

Kirkebøger: Uldum. Vejle. Folketællinger: Sindbjerg. Vejle. Lægdsruller: Sindbjerg.

Medaljeansøgninger:

Ansøgere med relation Vejle Amt: https://www.sa.dk/find/#q=sct.+helena+vejle&side=1

Vejle Stadsarkiv:

A 1804 Ølbrygger Claus Hansen Ørum.

M 25001, Rådstueprotokol 1840-1890 (scannet).

Supplerende læsning:

Poul Ib Liebe: Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset 18123. Udg. 1968.

Lars Stevnsborg: Dekorationer til det danske armekontingent i Frankrig 1815-1819. Ordenshistorisk Tidsskrift. Vol. 5, Sommer 1992, Nr.1 (9), side 1-11. Med kilder og litteratur.

Det danske Auxiliærkorps i Nordtyskland 1813. Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab. September 2013.

Internet 11.09.2023:

https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Helena_Medal

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Sehested

Henrik N. Olsen, Vejle, 11.9.2023.