http://www.vejlewiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Hansjorn 2026-07-06T04:36:48Z Brugerbidrag MediaWiki 1.22.6 //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Worsaaesgade 2011-09-04T13:20:08Z

<p>Hansjorn: Vejle Gymnasium</p> <hr /> <div>[[Billede:Worsaaesgade1.jpg|300px|thumb|right|Worsaaesgade 1, set fra sydøst, 1907]]<br /> <br /> Gaden går mellem [[Strandgade]] og [[Ørstedsgade]] i Vejles Østby.<br /> Gaden er fra omkring 1900. Den er navngivet efter [[Jens Worsaae]], som var amtsforvalter i Vejle fra 1814 til 1840.<br /> <br /> Flere markante ejendomme i gaden var oprindelig herskabelige villaer. I nr. 10 boede f. eks. borgmester [[Peter Theodor Madsen|P. Th. Madsen]]. <br /> <br /> I dag benyttes flere af husene til erhvervsformål. Nr. 7 blev i 1949 hjemsted for [[Dansk Broderorden]].<br /> <br /> I 1973 indviede [[Apostolsk Menighed]] egen kirkebygning i nr. 14, hvor den havde haft kirkesal siden 1957.<br /> <br /> [[Gerda Møllers privatskole]] flyttede til Worsaaesgade i 1931-32. Da den var ophørt i 1940, blev bygningerne brugt som [[Vejle Gymnasium]], indtil [[Rødkilde Gymnasium]] stod færdig i 1971.<br /> <br /> ==På Historisk Atlas==<br /> [http://historiskatlas.dk/Worsaaesgade Worsaaesgade på Historisk Atlas]<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> With-Pedersen, E.: Optegnelser om “Holmen” og “Hestehaven”, 1992.<br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:Worsaaesgade2.jpg|Worsaaesgades Skole, Worsaaesgade 6, 1988<br /> Billede:Worsaaesgade 3 - ALS2655-001.jpg|Landboforeningens ejendom i Worsaaesgade 1967<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svendsgade 2011-09-04T13:16:14Z

<p>Hansjorn: 2005-billede</p> <hr /> <div>[[Fil:Svendsgade-bag-1963.jpg|thumb|Svendsgade 1-11, bagside 1963]]<br /> [[Fil:P00905x1080.jpg|thumb|Svendsgade 1-11, baggårde 2005]]<br /> [[Fil:Svendsgade-17-vest-2005.jpg|thumb|Svendsgade 17ff, 2005]]<br /> '''Svendsgade''' i [[Vejle]] er en gade, der er kendt via [[Ulrik Gräs]]' forfatterskab, bl.a i romanen: [[Boulevardparken]].<br /> <br /> Den går øst-vest med udspring i [[Nyboesgade]], og indtil 1957 var der en jernbane fra Vejle til Grindsted ([[VVGJ]]), der løb parallelt med den til den nåede [[Trædballe]].<br /> <br /> Billederne med 40 års mellemrum viser hvor utrolig lidt, området har skiftet udseende. Især de gamle barakbygninger (garager, værksteder) i baggårdene til nr.3-11 er stort set uændrede.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Svendsgade<br /> <br /> [[kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:P00905x1080.jpg 2011-09-04T13:14:14Z

<p>Hansjorn: Svendsgade 1-11 - baggårde set fra Nyboesgade ved den gamle jernbaneoverskæring foto: 2005, Hans Jørn Storgaard Andersen</p> <hr /> <div>Svendsgade 1-11 - baggårde set fra Nyboesgade ved den gamle jernbaneoverskæring<br /> foto: 2005, Hans Jørn Storgaard Andersen</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Biblioteket 2011-09-04T13:07:29Z

<p>Hansjorn: /* Billeder */</p> <hr /> <div>[[Billede:Biblioteket1.jpg‎|300px|thumb|right|Biblioteket i Vejle Kommunes administrationsbygning ved Kirketorvet, ca. 1917]] <br /> Det første folkebibliotek i Vejle blev oprettet i 1874 og havde til huse på Vejle [[Rådhus]]. Her kunne man gratis låne bøger en gang om ugen. Samlingen bestod af 200 bøger. Den var tænkt som et tilbud til byens fattige indbyggere. Andre kunne for eksempel låne bøger i [[Vejle Klub]] eller i private bogudlån mod betaling. Senere flyttede biblioteket til [[Vejle Friskole]] i [[Klostergade]].<br /> <br /> Efter en pause uden offentligt bibliotek i 15 år, stiftedes Vejle Folkebogsamling i 1895, og i 1904 Vejle Folkeuniversitetsbibliotek. I 1907 blev de sluttet sammen til ''Biblioteket for Vejle by og Amt'' (forkortet: BVBA) i lokaler i det gamle hospital på [[Kirketorvet]].<br /> <br /> Biblioteket blev anerkendt som centralbibliotek i det landsdækkende bibliotekssystem i 1914. I 1934 blev der bygget nyt bibliotek i [[Flegborg]] ved siden af [[Vejle Museum]]. Her var der voksen- og børnebibliotek indtil 1971, hvor biblioteket flyttede mod vest til [[Willy Sørensens Plads]].<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Bech, Jørgen Godrum i Vejlebogen 1995.<br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:Biblioteket2.JPG|Biblioteket ved Flegborg 18, ca. 1950<br /> Fil:Blad-01-05xl-bvba-1963.jpg|Flegborg 18, 1963 <br /> Billede:Biblioteket3.JPG|Bybusser ved Biblioteket for Vejle By og Amt ved Willy Sørensens Plads i 1998 <br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Samfund]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Blad-01-05xl-bvba-1963.jpg 2011-09-04T13:06:31Z

<p>Hansjorn: Biblioteket for Vejle By og Amt. 1963 foto: Hans Jørn Storgaard Andersen</p> <hr /> <div>Biblioteket for Vejle By og Amt. 1963<br /> foto: Hans Jørn Storgaard Andersen</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Biblioteket_for_Vejle_By_og_Amt 2011-09-04T13:02:05Z

<p>Hansjorn: henvisning</p> <hr /> <div>#redirect [[Biblioteket]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Biblioteket 2011-09-04T13:01:02Z

<p>Hansjorn: Biblioteket for Vejle by og Amt fremhæves (forkortelse: BVBA)</p> <hr /> <div>[[Billede:Biblioteket1.jpg‎|300px|thumb|right|Biblioteket i Vejle Kommunes administrationsbygning ved Kirketorvet, ca. 1917]] <br /> Det første folkebibliotek i Vejle blev oprettet i 1874 og havde til huse på Vejle [[Rådhus]]. Her kunne man gratis låne bøger en gang om ugen. Samlingen bestod af 200 bøger. Den var tænkt som et tilbud til byens fattige indbyggere. Andre kunne for eksempel låne bøger i [[Vejle Klub]] eller i private bogudlån mod betaling. Senere flyttede biblioteket til [[Vejle Friskole]] i [[Klostergade]].<br /> <br /> Efter en pause uden offentligt bibliotek i 15 år, stiftedes Vejle Folkebogsamling i 1895, og i 1904 Vejle Folkeuniversitetsbibliotek. I 1907 blev de sluttet sammen til ''Biblioteket for Vejle by og Amt'' (forkortet: BVBA) i lokaler i det gamle hospital på [[Kirketorvet]].<br /> <br /> Biblioteket blev anerkendt som centralbibliotek i det landsdækkende bibliotekssystem i 1914. I 1934 blev der bygget nyt bibliotek i [[Flegborg]] ved siden af [[Vejle Museum]]. Her var der voksen- og børnebibliotek indtil 1971, hvor biblioteket flyttede mod vest til [[Willy Sørensens Plads]].<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Bech, Jørgen Godrum i Vejlebogen 1995.<br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:Biblioteket2.JPG|Biblioteket ved Flegborg 18, ca. 1950 <br /> Billede:Biblioteket3.JPG|Bybusser ved Biblioteket for Vejle By og Amt ved Willy Sørensens Plads i 1998 <br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Samfund]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Nyboesgades_Skole 2011-09-04T12:58:35Z

<p>Hansjorn: år + sted + fotograf</p> <hr /> <div>[[Fil:Nyboesgade_skole.jpg|thumb|right|200px|Nyboesgades Skole. 1963. Set fra Svendsgade 11, 2.sal (altan mod gården). - Fotograf: Hans Jørn Storgaard Andersen]]Byggeriet af Nyboesgades Skole begyndte i 1917. Det var et byggeri i to omgange, hvor det første stod færdig i 1917 og det anden i 1921. I 1917 startede der over 500 elever. <br /> <br /> Da skolen var færdigbygget i 1921, fik 1000 elever deres undervisning på skolen. Hermed var Nyboesgades Skole den største skole i [[Vejle Kommune]], og det fortsatte den med at være i ca. 30 år, hvor den blev overhalet af [[Damhavens Skole]]. Den 31. august 1989 blev Nyboesgades Skole under stor protest fra elever og forældre lukket sammen med [[Hover Skole]].<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Litteratur==<br /> [[Christian Kjeldsen|Kjeldsen, C.]]: Vejles Skolehistorie, Vejle 1984, s. 111-125<br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:NyboesgadesSkole1.JPG|Drengegymnastik på Nyboesgades Skole, 1926-27<br /> Billede:NyboesgadesSkole2.JPG|Skoleklasse ved Nyboesgades Skole, ca. 1950<br /> Billede:NyboesgadesSkole3.JPG|Luftfoto af Nyboesgades Skole, ca. 1980<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Skole &amp; uddannelse]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Gymnasium 2011-06-05T10:03:42Z

<p>Hansjorn: facebook</p> <hr /> <div>'''Vejle Gymnasium''' blev oprettet den 23. august 1865 som afløser for [[Latinskolen|Vejle Latinskole]]. Denne har en historie helt tilbage til Reformationen i 1536, hvor købstaden [[Vejle]] endnu var ung. I 1739 blev latinskolen nedlagt, og der skulle gå over 100 år, før en ny kom til verden.<br /> <br /> == Historie ==<br /> Det var en noget broget tid med nederlaget til Prøjsen i 1864 i nær erindring, men oprettet blev gymnasiet altså med navnet: '''Privatskolen i Vejle''' og lokaler i [[Fjellegade]] (bag [[Løveapoteket]]).<br /> <br /> Den holdt til 1877, hvor der også blev skiftet adresse til [[Dæmningen]] 5 samt navn til: '''Vejle Latin- og Realskole'''. I denne periode blev [[Vejle Kommune]] involveret, og fra 1884 hed skolen nu: Vejle kommunale Gymnasium og fik nye lokaler på hjørnet af [[Nørrebrogade]] og [[Kalkbrænderivej]] eller &quot;Latinergården&quot;.<br /> <br /> Siden blev skiftede man endnu en gang navn i 1903 til '''Vejle Højere Almenskole''' på grund af en ny almenskolelov. 50-års jubilæet blev fejret i 1915 med oprettelsen af [[Vejlensersamfundet]].<br /> <br /> Endelig i 1935 skiftede man navn tilbage til '''Vejle kommunale Gymnasium''', og kort tid senere flyttede man til [[Worsaaesgade]] nr. 6 i 1939. Det var en tidligere mellem- og realskole, og man udvidede med en faglokalebygning, der stod færdig i 1941. Kort tid senere fejrede man 75-års jubilæet i de nye lokaler.<br /> <br /> Der skulle gå hele 20 år i disse bygninger, før Vejle Kommune i 1961 besluttede at bygge et helt nyt gymnasium på en grund ved [[Rødkildevej]] nær Skyttehusbugten med fremragende udsyn. Samme år kunne skolens rektor [[Lars Nielsen]] iøvrigt fejre sit 25-års jubilæum.<br /> <br /> I 1969 skulle det ny gymnasium stå færdigt og samtidig ændrede man endnu engang navn, nu til [[Rødkilde Amtsgymnasium]]. Det kan skyldes, at der i mellemtiden skulle oprettes endnu et gymnasium i Vejle, nemlig [[Rosborg Gymnasium og HF|Rosborg Amtsgymnasium]] - og så var det måske meget fair ikke at tage patent på byens navn. Først i 1971 blev det nye gymnasium ved fjorden taget i brug.<br /> <br /> == rektores scholae ==<br /> * H.A. Krarup 1865-1900<br /> * V. Kanaris-Klein 1900-1923<br /> * Jakob Alsted 1923-1936<br /> * [[Lars Nielsen]] 1936-1962<br /> * Henning Emmertsen 1962-1966<br /> * Svend Aage Nielsen 1966-1982<br /> * Morten Frøsig 1982-1988<br /> * Hans Erik Duschek-Hansen 1988<br /> <br /> == Lærere ==<br /> * [[Anker Nielsen]], musiklærer<br /> * [[Henning Enoksen]], gymnastiklærer<br /> <br /> == Kendte elever ==<br /> * [[Inger Christensen]], student fra 1954<br /> <br /> == Udflugter ==<br /> En gang om året - gerne i maj lige før eksamen - holdt skolen fri, og turen gik til [[Fakkegrav Hotel]] med fjordbådene Munkebjerg og Hvidbjerg. Men .. netop dét år blev der kørt i bus, fordi Hvidbjerg var under reparation iflg. et referat i skolebladet [[VIM]].<br /> <br /> Så blev der udkæmpet slag på engen lige ved stranden, ligesom et par lærere fik en dukkert i vandet - og senere blev der spist frokost på badehotellet, hvorefter man sluttede af med dans til et kapel.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * [[Vejlensersamfundet]]<br /> * [[VIM]] Vitra Intra Muros - skoleblad<br /> * http://www.roedkilde-gym.dk/ Rødkilde Amtsgymnasium<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Vejle_Gymnasium - Privat wiki om bl.a. Vejle<br /> * http://www.facebook.com/group.php?gid=46594606944 - Facebook-gruppe<br /> <br /> == Kilder ==<br /> '''Vejle Gymnasium 1865-1965''' : Jubilæumsskrift. - Vejle, 1967 160 s. - Schweizers Bogtrykkeri A/S stillede billedmateriale til rådighed.<br /> Forord: Svend Jacobsen<br /> <br /> Her hedder det bl.a. .. Dette skrift var planlagt til at skulle udkomme på Vejle gym­nasiums 100 års fødselsdag 23. august 1965.<br /> Således kom det ikke til at gå. Undervurdering af opgavens arbejdsomfang og tidskrav samt selvforskyldte og uforskyldte uheld under arbejdet er årsager til, at vi med lidt dårlig sam­vittighed beklager, at. jubilæumsskriftet kommer næsten to år for sent.<br /> Først i det interregnum, som opstod mellem rektor Henning Emmertsens fratræden og rektor Svend Aage Nielsens tiltræden tog dette skrift for alvor fast form. I denne periode var under­tegnede konstitueret rektor, og heri skal man så forøvrigt finde forklaringen på, at jeg underskriver dette forord på skolens vegne.<br /> * Vejle Gymnasiums Historie i omrids<br /> * Skolens rektorer<br /> * Erindringer fra skoletiden<br /> * I dag og i morgen<br /> * Elevfortegnelser (kronologisk, alfabetisk)<br /> * Skolens administration<br /> * Skolens lærerkollegium 23. august 1965 (fotomontage)<br /> * Skolens lærere gennem 100 år<br /> <br /> === Årsskrifter ===<br /> *Vejle kommunale Gymnasiums årsskrifter: 1956, 1957, 1960, 1961 og 1962<br /> *Vejle Gymnasiums årsskrifter: 1963, 1964 og 1965<br /> <br /> [[kategori:Skole &amp; uddannelse]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Bruger:Hansjorn 2011-06-05T09:59:41Z

<p>Hansjorn: nyboesgades skole</p> <hr /> <div>Mit lange navn er: Hans Jørn Storgaard Andersen - og jeg er omend ikke født i Vejle, så opvokset fra 1-års alderen i Trædballe til jeg forlod byen som student i 1965. En del af min familie bor stadig i Vejle, og det glæder mig meget at besøg min barndomsby.&lt;br&gt;<br /> Vi flyttede til Svendsgade nr.11, fordi min mor dér tjente til familien ved en lille grønt- og blomsterforretning (Edith Daugaard). Så jeg gik i [[Nyboesgades Skole]] fra 1952-57, hvorefter jeg blev flyttet til [[Vejle Gymnasium]] i Worsåesgade.&lt;br&gt; <br /> Udover at være bydreng for min mor, hjalp jeg også ''Købmand Rasmussen'', og på et tidspunkt &quot;arvejde&quot; jeg en avisrute #32 for [[Vejle Amts Folkeblad]], hvor jeg lærte Havnegade og omegn at kende ganske godt. Senere fik jeg arbejde på [[Biblioteket for Vejle By og Amt]], hvor jeg kørte på en &quot;long-john&quot; op ad de skarpe bakker for at hente for sent afleverede bøger!&lt;br&gt;<br /> Og så lærte jeg byen at kende som dreng ved blot at gå og senere cykle i snart sagt alle gader og kroge + den vidunderlige omegn. Der hvor Boulevardparken er opført i dag var der tidligere &quot;fylden&quot; (losseplads), og vi havde den så at sige for os selv og kunne lege indianere og røvere og bygge hytter, uden at nogen generede os. Det var også før, at børnehaver blev obligatoriske :-)&lt;br&gt;<br /> Det står lyslevende for mig, desværre fik jeg først fat i et fotografiapparat i 1960, hvor min storesøster blev gift og senere fejret på det nye Hotel Australia - men det blev ikke til mange billeder af byen, desværre - mest portrætter af mennesker. Dog lavede jeg en stribe billeder i 1963, da jeg skulle til USA i et helt år som udvekslingsstuderende, og da dias-billeder var for dyre, lavede jeg selv mine egne, heldigvis. Og dog - jeg forfaldt også til at lave billeder fra København, som amerikanere nok kendte bedre end min barndomsby Vejle. Hvis navn de i øvrigt ikke kunne udtale - det var lige så svært som rødgrøden ..</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Bruger:Hansjorn 2011-06-05T09:57:17Z

<p>Hansjorn: ny</p> <hr /> <div>Mit lange navn er: Hans Jørn Storgaard Andersen - og jeg er omend ikke født i Vejle, så opvokset fra 1-års alderen i Trædballe til jeg forlod byen som student i 1965. En del af min familie bor stadig i Vejle, og det glæder mig meget at besøg min barndomsby.<br /> Vi flyttede til Svendsgade nr.11, fordi min mor dér tjente til familien ved en lille grønt- og blomsterforretning (Edith Daugaard). Så jeg gik i [[Nyboesgade Skole]] fra 1952-57, hvorefter jeg blev flyttet til [[Vejle Gymnasium]] i Worsåesgade. <br /> Udover at være bydreng for min mor, hjalp jeg også ''Købmand Rasmussen'', og på et tidspunkt &quot;arvejde&quot; jeg en avisrute #32 for [[Vejle Amts Folkeblad]], hvor jeg lærte Havnegade og omegn at kende ganske godt. Senere fik jeg arbejde på [[Biblioteket for Vejle By og Amt]], hvor jeg kørte på en &quot;long-john&quot; op ad de skarpe bakker for at hente for sent afleverede bøger!<br /> Og så lærte jeg byen at kende som dreng ved blot at gå og senere cykle i snart sagt alle gader og kroge + den vidunderlige omegn. Der hvor Boulevardparken er opført i dag var der tidligere &quot;fylden&quot; (losseplads), og vi havde den så at sige for os selv og kunne lege indianere og røvere og bygge hytter, uden at nogen generede os. Det var også før, at børnehaver blev obligatoriske :-)<br /> Det står lyslevende for mig, desværre fik jeg først fat i et fotografiapparat i 1960, hvor min storesøster blev gift og senere fejret på det nye Hotel Australia - men det blev ikke til mange billeder af byen, desværre - mest portrætter af mennesker. Dog lavede jeg en stribe billeder i 1963, da jeg skulle til USA i et helt år som udvekslingsstuderende, og da dias-billeder var for dyre, lavede jeg selv mine egne, heldigvis. Og dog - jeg forfaldt også til at lave billeder fra København, som amerikanere nok kendte bedre end min barndomsby Vejle. Hvis navn de i øvrigt ikke kunne udtale - det var lige så svært som rødgrøden ..</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fakkegrav_Hotel 2011-06-05T09:44:25Z

<p>Hansjorn: Vejle Gymnasiums årlige tur</p> <hr /> <div>[[Billede:Fakkegrav1.JPG|300px|thumb|right|Gæster på verandaen, 1900-1910]]<br /> <br /> Beliggende på nordsiden af Vejle Fjord. <br /> <br /> Hotellet består af tre hovedbygninger. Den største - også kaldt &quot;Annekset&quot; - blev bygget 1859 og var oprindeligt pakhus for den vejlensiske storkøbmand [[Christian Andersen]]. Skråt over for annekset lå en gammel bindingsværksbygning, som i allerældste tid fungerede som handelssted og gæstgiveri. <br /> <br /> Livet omkring pakhuset gav grundlag for byggeri af et egentligt hotel, og de ældste dele af det nuværende hotels hovedbygning er bygget 1879. Pakhuset havde en levetid på godt 50 år. Herefter lod den daværende ejer [[Elisius Petersen]] den gamle bygning indgå som en del af hotellet. Til hotellet hørte en landgangsbro, hvor fjordbådene fra Vejle kunne lægge an.<br /> <br /> Det var et populært udflugtsmål for skolerne i Vejle, bl.a. havde [[Vejle Gymnasium]] en tradition med hvert forår at sejle med fjordbådene til Fakkegrav, hvor der så blev spist, løbet om kap nede på engen, og nogle lærere fik en dukkert. <br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:Fakkegrav2.JPG|Fakkegrav Hotel set fra Vejle Fjord, 1950-53 <br /> Fil:Vejle-gymnasium-1963-fakkegrav-2.jpg|Udsigt mod hotellet. 1963<br /> Fil:Vejle-gymnasium-1963-fakkegrav-3.jpg|Udsigt fra hotellet. 1963<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Kost &amp; logi]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fakkegrav_Hotel 2011-06-05T09:41:58Z

<p>Hansjorn: /* Billeder */</p> <hr /> <div>[[Billede:Fakkegrav1.JPG|300px|thumb|right|Gæster på verandaen, 1900-1910]]<br /> <br /> Beliggende på nordsiden af Vejle Fjord. <br /> <br /> Hotellet består af tre hovedbygninger. Den største - også kaldt &quot;Annekset&quot; - blev bygget 1859 og var oprindeligt pakhus for den vejlensiske storkøbmand [[Christian Andersen]]. Skråt over for annekset lå en gammel bindingsværksbygning, som i allerældste tid fungerede som handelssted og gæstgiveri. <br /> <br /> Livet omkring pakhuset gav grundlag for byggeri af et egentligt hotel, og de ældste dele af det nuværende hotels hovedbygning er bygget 1879. Pakhuset havde en levetid på godt 50 år. Herefter lod den daværende ejer [[Elisius Petersen]] den gamle bygning indgå som en del af hotellet. Til hotellet hørte en landgangsbro, hvor fjordbådene fra Vejle kunne lægge an. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:Fakkegrav2.JPG|Fakkegrav Hotel set fra Vejle Fjord, 1950-53 <br /> Fil:Vejle-gymnasium-1963-fakkegrav-2.jpg|Udsigt mod hotellet. 1963<br /> Fil:Vejle-gymnasium-1963-fakkegrav-3.jpg|Udsigt fra hotellet. 1963<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Kost &amp; logi]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Vejle-gymnasium-1963-fakkegrav-3.jpg 2011-06-05T09:40:30Z

<p>Hansjorn: Udsigt fra Fakkegrav Hotel mod vandet og bådbroen, 1963 i forbindelse med Vejle Gymnasiums årlige udflugt</p> <hr /> <div>Udsigt fra Fakkegrav Hotel mod vandet og bådbroen, 1963 i forbindelse med Vejle Gymnasiums årlige udflugt</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Vejle-gymnasium-1963-fakkegrav-2.jpg 2011-06-05T09:39:10Z

<p>Hansjorn: Fakkegrav Hotel, 1963 - havde besøg af Vejle Gymnasium som en årlig begivenhed.</p> <hr /> <div>Fakkegrav Hotel, 1963 - havde besøg af Vejle Gymnasium som en årlig begivenhed.</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-05-23T22:37:37Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. 15. oktober 1940 i [[Svendsgade]] 3, Vejle.<br /> <br /> Han er uddannet som journalist og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar [[Harald Stougaard]] på [[Nyboesgades Skole]] og børnebibliotekar [[Eleonora Sørensen]] på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. Bogens Verden 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion Den Store Danske Encyklopædi aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne. Den fortsætter i ''Gongong'', der udkom i 2011 og handler om første halvdel af 1960'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> *Historiens gang. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> *Gongong. 2011. ISBN 9788779734722<br /> <br /> == Priser ==<br /> *Martin Andersen Nexø Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> * Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens hæderslegat i 2011<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra Bogforum 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - Den Store Danske<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-05-23T22:31:27Z

<p>Hansjorn: /* Bibliografi */ Gongong</p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. 15. oktober 1940 i [[Svendsgade]] 3, Vejle.<br /> <br /> Han er uddannet som journalist og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar [[Harald Stougaard]] på [[Nyboesgades Skole]] og børnebibliotekar [[Eleonora Sørensen]] på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. Bogens Verden 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion Den Store Danske Encyklopædi aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> *Historiens gang. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> *Gongong. 2011. ISBN 9788779734722<br /> <br /> == Priser ==<br /> *Martin Andersen Nexø Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> * Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens hæderslegat i 2011<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra Bogforum 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - Den Store Danske<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-03-19T06:25:46Z

<p>Hansjorn: /* Priser */ beløbet fjernet - ingen relevans</p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. 15. oktober 1940 i [[Svendsgade]] 3, Vejle.<br /> <br /> Han er uddannet som journalist og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar [[Harald Stougaard]] på [[Nyboesgades Skole]] og børnebibliotekar [[Eleonora Sørensen]] på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. Bogens Verden 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion Den Store Danske Encyklopædi aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> * [[Historiens gang]]. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> <br /> == Priser ==<br /> *[[Martin Andersen Nexø]] Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> * Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens hæderslegat i 2011<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra [[Bogforum]] 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - [[Den Store Danske]]<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Gymnasium 2011-03-08T20:07:47Z

<p>Hansjorn: /* Årsskrifter */</p> <hr /> <div>'''Vejle Gymnasium''' blev oprettet den 23. august 1865 som afløser for [[Vejle Latinskole]]. Denne har en historie helt tilbage til Reformationen i 1536, hvor købstaden [[Vejle]] endnu var ung. I 1739 blev latinskolen nedlagt, og der skulle gå over 100 år, før en ny kom til verden.<br /> <br /> == Historie ==<br /> Det var en noget broget tid med nederlaget til Prøjsen i 1864 i nær erindring, men oprettet blev gymnasiet altså med navnet: '''Privatskolen i Vejle''' og lokaler i Fjellegade (bag Løveapoteket).<br /> <br /> Den holdt til 1877, hvor der også blev skiftet adresse til Dæmningen 5 samt navn til: '''Vejle Latin- og Realskole'''. I denne periode blev Vejle Kommune involveret, og fra 1884 hed skolen nu: Vejle kommunale Gymnasium og fik nye lokaler på hjørnet af Nørrebrogade og Kalkbrænderivej eller &quot;Latinergården&quot;.<br /> <br /> Siden blev skiftede man endnu en gang navn i 1903 til '''Vejle Højere Almenskole''' på grund af en ny almenskolelov. 50-års jubilæet blev fejret i 1915 med oprettelsen af [[Vejlensersamfundet]].<br /> <br /> Endelig i 1935 skiftede man navn tilbage til '''Vejle kommunale Gymnasium''', og kort tid senere flyttede man til Worsåesgade nr. 6 i 1939. Det var en tidligere mellem- og realskole, og man udvidede med en faglokalebygning, der stod færdig i 1941. Kort tid senere fejrede man 75-års jubilæet i de nye lokaler.<br /> <br /> Der skulle gå hele 20 år i disse bygninger, før Vejle Kommune i 1961 besluttede at bygge et helt nyt gymnasium på en grund ved Rødkildevej nær Skyttehusbugten med fremragende udsyn. Samme år kunne skolens rektor [[Lars Nielsen]] iøvrigt fejre sit 25-års jubilæum.<br /> <br /> I 1969 skulle det ny gymnasium stå færdigt og samtidig ændrede man endnu engang navn, nu til '''[[Rødkilde Amtsgymnasium]]'''. Det kan skyldes, at der i mellemtiden skulle oprettes endnu et gymnasium i Vejle, nemlig '''[[Rosborg Amtsgymnasium]]''' - og så var det måske meget fair ikke at tage patent på byens navn. Først i 1971 blev det nye gymnasium ved fjorden taget i brug.<br /> <br /> == rektores scholae ==<br /> * H.A. Krarup 1865-1900<br /> * V. Kanaris-Klein 1900-1923<br /> * Jakob Alsted 1923-1936<br /> * [[Lars Nielsen]] 1936-1962<br /> * Henning Emmertsen 1962-1966<br /> * Svend Aage Nielsen 1966-1982<br /> * Morten Frøsig 1982-1988<br /> * Hans Erik Duschek-Hansen 1988<br /> <br /> == Lærere ==<br /> * [[Anker Nielsen]], musiklærer<br /> * [[Henning Enoksen]], gymnastiklærer<br /> <br /> == Kendte elever ==<br /> * [[Inger Christensen]], student fra 1954<br /> <br /> == Udflugter ==<br /> En gang om året - gerne i maj lige før eksamen - holdt skolen fri, og turen gik til [[Fakkegrav]] med fjordbådene Munkebjerg og Hvidbjerg. Men .. netop dét år blev der kørt i bus, fordi Hvidbjerg var under reparation iflg. et referat i skolebladet [[VIM]].<br /> <br /> Så blev der udkæmpet slag på engen lige ved stranden, ligesom et par lærere fik en dukkert i vandet - og senere blev der spist frokost på badehotellet, hvorefter man sluttede af med dans til et kapel.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * [[Vejlensersamfundet]]<br /> * [[VIM]] Vitra Intra Muros - skoleblad<br /> * http://www.roedkilde-gym.dk/ Rødkilde Amtsgymnasium<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Vejle_Gymnasium - Privat wiki om bl.a. Vejle<br /> <br /> == Kilder ==<br /> '''Vejle Gymnasium 1865-1965''' : Jubilæumsskrift. - Vejle, 1967 160 s. - Schweizers Bogtrykkeri A/S stillede billedmateriale til rådighed.<br /> Forord: Svend Jacobsen<br /> <br /> Her hedder det bl.a. .. Dette skrift var planlagt til at skulle udkomme på Vejle gym­nasiums 100 års fødselsdag 23. august 1965.<br /> Således kom det ikke til at gå. Undervurdering af opgavens arbejdsomfang og tidskrav samt selvforskyldte og uforskyldte uheld under arbejdet er årsager til, at vi med lidt dårlig sam­vittighed beklager, at. jubilæumsskriftet kommer næsten to år for sent.<br /> Først i det interregnum, som opstod mellem rektor Henning Emmertsens fratræden og rektor Svend Aage Nielsens tiltræden tog dette skrift for alvor fast form. I denne periode var under­tegnede konstitueret rektor, og heri skal man så forøvrigt finde forklaringen på, at jeg underskriver dette forord på skolens vegne.<br /> * Vejle Gymnasiums Historie i omrids<br /> * Skolens rektorer<br /> * Erindringer fra skoletiden<br /> * I dag og i morgen<br /> * Elevfortegnelser (kronologisk, alfabetisk)<br /> * Skolens administration<br /> * Skolens lærerkollegium 23. august 1965 (fotomontage)<br /> * Skolens lærere gennem 100 år<br /> <br /> === Årsskrifter ===<br /> *Vejle kommunale Gymnasiums årsskrifter: 1956, 1957, 1960, 1961 og 1962<br /> *Vejle Gymnasiums årsskrifter: 1963, 1964 og 1965<br /> <br /> [[kategori:Skole &amp; uddannelse]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Gymnasium 2011-03-08T20:04:37Z

<p>Hansjorn: ny artikel om det gamle Vejle Gymnasium</p> <hr /> <div>'''Vejle Gymnasium''' blev oprettet den 23. august 1865 som afløser for [[Vejle Latinskole]]. Denne har en historie helt tilbage til Reformationen i 1536, hvor købstaden [[Vejle]] endnu var ung. I 1739 blev latinskolen nedlagt, og der skulle gå over 100 år, før en ny kom til verden.<br /> <br /> == Historie ==<br /> Det var en noget broget tid med nederlaget til Prøjsen i 1864 i nær erindring, men oprettet blev gymnasiet altså med navnet: '''Privatskolen i Vejle''' og lokaler i Fjellegade (bag Løveapoteket).<br /> <br /> Den holdt til 1877, hvor der også blev skiftet adresse til Dæmningen 5 samt navn til: '''Vejle Latin- og Realskole'''. I denne periode blev Vejle Kommune involveret, og fra 1884 hed skolen nu: Vejle kommunale Gymnasium og fik nye lokaler på hjørnet af Nørrebrogade og Kalkbrænderivej eller &quot;Latinergården&quot;.<br /> <br /> Siden blev skiftede man endnu en gang navn i 1903 til '''Vejle Højere Almenskole''' på grund af en ny almenskolelov. 50-års jubilæet blev fejret i 1915 med oprettelsen af [[Vejlensersamfundet]].<br /> <br /> Endelig i 1935 skiftede man navn tilbage til '''Vejle kommunale Gymnasium''', og kort tid senere flyttede man til Worsåesgade nr. 6 i 1939. Det var en tidligere mellem- og realskole, og man udvidede med en faglokalebygning, der stod færdig i 1941. Kort tid senere fejrede man 75-års jubilæet i de nye lokaler.<br /> <br /> Der skulle gå hele 20 år i disse bygninger, før Vejle Kommune i 1961 besluttede at bygge et helt nyt gymnasium på en grund ved Rødkildevej nær Skyttehusbugten med fremragende udsyn. Samme år kunne skolens rektor [[Lars Nielsen]] iøvrigt fejre sit 25-års jubilæum.<br /> <br /> I 1969 skulle det ny gymnasium stå færdigt og samtidig ændrede man endnu engang navn, nu til '''[[Rødkilde Amtsgymnasium]]'''. Det kan skyldes, at der i mellemtiden skulle oprettes endnu et gymnasium i Vejle, nemlig '''[[Rosborg Amtsgymnasium]]''' - og så var det måske meget fair ikke at tage patent på byens navn. Først i 1971 blev det nye gymnasium ved fjorden taget i brug.<br /> <br /> == rektores scholae ==<br /> * H.A. Krarup 1865-1900<br /> * V. Kanaris-Klein 1900-1923<br /> * Jakob Alsted 1923-1936<br /> * [[Lars Nielsen]] 1936-1962<br /> * Henning Emmertsen 1962-1966<br /> * Svend Aage Nielsen 1966-1982<br /> * Morten Frøsig 1982-1988<br /> * Hans Erik Duschek-Hansen 1988<br /> <br /> == Lærere ==<br /> * [[Anker Nielsen]], musiklærer<br /> * [[Henning Enoksen]], gymnastiklærer<br /> <br /> == Kendte elever ==<br /> * [[Inger Christensen]], student fra 1954<br /> <br /> == Udflugter ==<br /> En gang om året - gerne i maj lige før eksamen - holdt skolen fri, og turen gik til [[Fakkegrav]] med fjordbådene Munkebjerg og Hvidbjerg. Men .. netop dét år blev der kørt i bus, fordi Hvidbjerg var under reparation iflg. et referat i skolebladet [[VIM]].<br /> <br /> Så blev der udkæmpet slag på engen lige ved stranden, ligesom et par lærere fik en dukkert i vandet - og senere blev der spist frokost på badehotellet, hvorefter man sluttede af med dans til et kapel.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * [[Vejlensersamfundet]]<br /> * [[VIM]] Vitra Intra Muros - skoleblad<br /> * http://www.roedkilde-gym.dk/ Rødkilde Amtsgymnasium<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Vejle_Gymnasium - Privat wiki om bl.a. Vejle<br /> <br /> == Kilder ==<br /> '''Vejle Gymnasium 1865-1965''' : Jubilæumsskrift. - Vejle, 1967 160 s. - Schweizers Bogtrykkeri A/S stillede billedmateriale til rådighed.<br /> Forord: Svend Jacobsen<br /> <br /> Her hedder det bl.a. .. Dette skrift var planlagt til at skulle udkomme på Vejle gym­nasiums 100 års fødselsdag 23. august 1965.<br /> Således kom det ikke til at gå. Undervurdering af opgavens arbejdsomfang og tidskrav samt selvforskyldte og uforskyldte uheld under arbejdet er årsager til, at vi med lidt dårlig sam­vittighed beklager, at. jubilæumsskriftet kommer næsten to år for sent.<br /> Først i det interregnum, som opstod mellem rektor Henning Emmertsens fratræden og rektor Svend Aage Nielsens tiltræden tog dette skrift for alvor fast form. I denne periode var under­tegnede konstitueret rektor, og heri skal man så forøvrigt finde forklaringen på, at jeg underskriver dette forord på skolens vegne.<br /> * Vejle Gymnasiums Historie i omrids<br /> * Skolens rektorer<br /> * Erindringer fra skoletiden<br /> * I dag og i morgen<br /> * Elevfortegnelser (kronologisk, alfabetisk)<br /> * Skolens administration<br /> * Skolens lærerkollegium 23. august 1965 (fotomontage)<br /> * Skolens lærere gennem 100 år<br /> <br /> === Årsskrifter ===<br /> *Vejle kommunale Gymnasiums årsskrifter: 1956, 1957, 1960, 1961 og 1962<br /> *Vejle Gymnasiums årsskrifter: 1963, 1964 og 1965<br /> <br /> [[kategori:Skoler]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Nyboesgade_skole.jpg 2011-03-08T20:00:06Z

<p>Hansjorn: fotografen - det er mig ;-)</p> <hr /> <div>Nyboesgades Skole. 1963 set fra [[Svendsgade]] 11, 2.sal (altan mod gården)<br /> <br /> Fotograf: Hans Jørn Storgaard Andersen</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Himmelpind 2011-03-08T19:57:54Z

<p>Hansjorn: Verselinier - linie for linie ..</p> <hr /> <div>[[Billede:Himmelpind1.jpg‎|300px|thumb|right|Himmelpind i 1930´erne]] <br /> Udsigtspunkt i [[Trædballe]] anlagt af spillemand og indehaver af [[Trædballehus]], [[Frederik Iversen]] i 1930. På toppen stod en flagstang, og på en stor kampesten kunne man læse:<br /> Vil du kvæge Sjæl og Sind<br /> Se dig ud fra Himmelpind<br /> Eng og Skov og By og Fjord<br /> Dejlig er Guds grønne Jord. <br /> <br /> Efter Trædballehus ophørte med at eksisterer i 1975, groede Himmelpind også til. I 1996 blev der taget initiativ til oprettelsen af Kulturselskabet Himmelpind. Det lykkedes for foreningen at købe Himmelpind. De har siden fået ryddet, så udsigtspunktet igen kan benyttes.<br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:Himmelpind2.jpg‎|Udsigt mod Vejle fra Himmelpind, ca. 1927 <br /> Billede:Himmelpind3.jpg|Himmelpind - et yndet udflugtsmål, ca. 1935<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Forlystelser]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-03-08T19:44:32Z

<p>Hansjorn: lænke til Svendsgade</p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. [[15. oktober]] 1940 i [[Svendsgade]] 3, [[Vejle]].<br /> <br /> Han er uddannet som [[journalist]] og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar ''Harald Stougaard'' på [[Nyboesgade Skole]] og børnebibliotekar ''Eleonora Sørensen'' på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. [[Bogens Verden]] 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion [[Den Store Danske Encyklopædi]] aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> * [[Historiens gang]]. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> <br /> == Priser ==<br /> *[[Martin Andersen Nexø]] Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> * Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens hæderslegat på 10.000 kr i 2011<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra [[Bogforum]] 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - [[Den Store Danske]]<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-03-08T19:43:46Z

<p>Hansjorn: /* Priser */ Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens hæderslegat på 10.000 kr i 2011</p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. [[15. oktober]] 1940 i [[Vejle]].<br /> <br /> Han er uddannet som [[journalist]] og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar ''Harald Stougaard'' på [[Nyboesgade Skole]] og børnebibliotekar ''Eleonora Sørensen'' på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. [[Bogens Verden]] 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion [[Den Store Danske Encyklopædi]] aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> * [[Historiens gang]]. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> <br /> == Priser ==<br /> *[[Martin Andersen Nexø]] Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> * Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens hæderslegat på 10.000 kr i 2011<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra [[Bogforum]] 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - [[Den Store Danske]]<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-03-08T19:43:07Z

<p>Hansjorn: /* Reference */ Forfattere, digtere og kunstnere</p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. [[15. oktober]] 1940 i [[Vejle]].<br /> <br /> Han er uddannet som [[journalist]] og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar ''Harald Stougaard'' på [[Nyboesgade Skole]] og børnebibliotekar ''Eleonora Sørensen'' på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. [[Bogens Verden]] 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion [[Den Store Danske Encyklopædi]] aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> * [[Historiens gang]]. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> <br /> == Priser ==<br /> *[[Martin Andersen Nexø]] Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra [[Bogforum]] 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - [[Den Store Danske]]<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Brugerdiskussion:Hansjorn 2011-03-08T19:41:11Z

<p>Hansjorn: Oprettede siden med 'Hallo Vejle ! Hvor var det rart at se denne side dukke op i dag, hvor jeg tilfældigvis for 999'ende gang forsøgte at finde en skinnebus fra VVGJ-banen! - Og så dukkede det …'</p> <hr /> <div>Hallo Vejle !<br /> <br /> Hvor var det rart at se denne side dukke op i dag, hvor jeg tilfældigvis for 999'ende gang forsøgte at finde en skinnebus fra VVGJ-banen! - Og så dukkede det fineste foto op, hvor den krydser Boulevarden.<br /> <br /> Det fik mig til at oprette mig som bruger, fordi jeg selv har en wiki, hvor jeg og andre har skrevet noget om Vejle (http://wmedia.dk/index.php/Forside) - men der går ikke lang tid, så orker jeg ikke at vedligeholde den.<br /> <br /> Jeg er opvokset i Vejle i perioden 1946-1965, hvorefter jeg flyttede til København, hvor jeg har boet lige siden. Men jeg har stadig familie i Vejle og kommer der ofte og gerne. Så jeg vil gerne dels bidrage, dels læse mere om denne herlige by.</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Ulrik-gr%C3%A4s-2006.jpg 2011-03-08T19:09:41Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>Ulrik Gräs fotograferet på Bogmessen 2006<br /> <br /> Fotograf: Hans Jørn Storgaard Andersen</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Svendsgade-17-vest-2005.jpg 2011-03-08T19:09:05Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>2005. Svendsgade fra starten og set mod vest<br /> <br /> Fotograf: Hans Jørn Storgaard Andersen</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Svendsgade-bag-1963.jpg 2011-03-08T19:08:39Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>1963. Bagsiden af Svendsgade 1-11 - med det gamle jernbanespor fra Vejle-Grindsted i forgrunden (nedlagt i 50'erne)<br /> <br /> Fotograf: Hans Jørn Storgaard Andersen</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-03-08T18:47:19Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>[[Fil:Ulrik-gräs-2006.jpg|thumb|Ulrik Gräs, 2006]]<br /> '''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. [[15. oktober]] 1940 i [[Vejle]].<br /> <br /> Han er uddannet som [[journalist]] og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar ''Harald Stougaard'' på [[Nyboesgade Skole]] og børnebibliotekar ''Eleonora Sørensen'' på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. [[Bogens Verden]] 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion [[Den Store Danske Encyklopædi]] aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> * [[Historiens gang]]. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> <br /> == Priser ==<br /> *[[Martin Andersen Nexø]] Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra [[Bogforum]] 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - [[Den Store Danske]]<br /> <br /> [[Kategori:Personer|Gräs, Ulrik]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Ulrik-gr%C3%A4s-2006.jpg 2011-03-08T18:46:20Z

<p>Hansjorn: Ulrik Gräs fotograferet på Bogmessen 2006</p> <hr /> <div>Ulrik Gräs fotograferet på Bogmessen 2006</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Ulrik_Gr%C3%A4s 2011-03-08T18:44:35Z

<p>Hansjorn: Ulrik har skrevet mange romaner, der handler om Vejle - især vest-kvarteret</p> <hr /> <div>'''Ulrik Gräs''' er en dansk forfatter, f. [[15. oktober]] 1940 i [[Vejle]].<br /> <br /> Han er uddannet som [[journalist]] og har arbejdet på [[Vejle Amts Avis]] og [[Vejle Amts Folkeblad]], før han startede sin forfatterkarriere.<br /> <br /> == Tidslinie ==<br /> Ulrik Gräs fik sin debut med en novellesamling: ''Mandskabet'' i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.<br /> <br /> Dog siger han selv, at han skrev små historier på [[børnebibliotek]]et som 12-årig og senere en føljeton i ''[[Vejle Amts Folkeblad]]''.<br /> <br /> Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar ''Harald Stougaard'' på [[Nyboesgade Skole]] og børnebibliotekar ''Eleonora Sørensen'' på [[Vejle Bibliotek]]. Han skriver bl.a. i sin beretning ''Natten på biblioteket'': .. ''Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til&quot; ... &quot;Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst&quot; ... &quot;de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv&quot; ... &quot;Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter&quot; ... &quot;Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker&quot;'' .. (ref. [[Bogens Verden]] 197?)<br /> <br /> Senere - i begyndelsen af 1970'erne - blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen ''Fatimas hånd'' i 1971.<br /> <br /> Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: [[Svendsgade]]. Det blev til romanen: ''Boulevardparken'' i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.<br /> <br /> ''Berusede by'' fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45 med særlig fokus på samarbejdspolitiken mellem byrådet og bormesteren på den ene side og besættelsesmagten på den ande. Den gav Harald Kidde-prisen til Ulrik Gräs samme år.<br /> <br /> I 2002 skete der det usædvanlige, at det danske nationaleleksion [[Den Store Danske Encyklopædi]] aflivede Ulrik Gräs i sit supplementsbind med den lakoniske besked: »Inden sin død i 2001 udgav han efter en længere litterær pause romanen Berusede by«. Selv sagde han til avisen [[Vejle Amts Folkeblad]]: »Rygtet om min død er stærkt overdrevet. Det må komme som et senere supplement«, <br /> <br /> I efteråret 2006 udkom hans sidste bog: ''Lido'', der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne.<br /> <br /> == Bibliografi ==<br /> *Mandskabet. 1965<br /> *Kajplads. 1967<br /> *Fatimas hånd. 1971<br /> *Klapjagt. 1972<br /> *Boulevardparken. 1973<br /> *101 kilometerstenen. 1974<br /> *Allah og den hellige jomfru. 1975<br /> *Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976<br /> *Elskere elsk. 1977<br /> *Stammerne. 1978<br /> * [[Historiens gang]]. 1980<br /> *Børneår. i: ''Gadekær og grillbar''. 1981<br /> *Drømmen om Amerika. i: ''Ægteskabet er min rede''. 1981<br /> *De fandt aldrig Henning. i: ''19 noveller''. 1983<br /> *Hjerteslag. 1983<br /> *Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984<br /> *Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985<br /> *Her og altid. 1987<br /> *Frede Troelsen. 1992<br /> *Bernard - mesterens sparringspartner. 1993<br /> *Kærlighedens fortalelse. 1994<br /> *Berusede by. 2000<br /> *Lido. 2006. ISBN 8779732135<br /> <br /> == Priser ==<br /> *[[Martin Andersen Nexø]] Legatet i 1984<br /> *[[Harald Kidde]]s og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000<br /> <br /> == Billeder ==<br /> <br /> == Media ==<br /> Fra [[Bogforum]] 2007 er der små videoklip fra to scener, hvor Ulrik Gräs deltog (herunder billedet øverst på siden).<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://www.litteratursiden.dk/sw5136.asp - Litteratursiden<br /> * http://www.vejlebib.dk/side.asp?indhold=vejle_romaner - Vejle Bibliotek<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Ulrik_Gr%C3%A4s<br /> * http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Ulrik_Gr%C3%A4s - [[Den Store Danske]]<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere|Gräs, Ulrik]]<br /> [[Kategori:Vejle]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svendsgade 2011-03-08T18:36:20Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>[[Fil:Svendsgade-bag-1963.jpg|thumb|Svendsgade 1-11, bagside 1963]]<br /> [[Fil:Svendsgade-17-vest-2005.jpg|thumb|Svendsgade 17ff, 2005]]<br /> '''Svendsgade''' i [[Vejle]] er en gade, der er kendt via [[Ulrik Gräs]]' forfatterskab, bl.a i romanen: [[Boulevardparken]].<br /> <br /> Den går øst-vest med udspring i [[Nyboesgade]], og indtil 1957 var der en jernbane fra Vejle til Grindsted ([[VVGJ]]), der løb parallelt med den til den nåede [[Trædballe]].<br /> <br /> Billederne med 40 års mellemrum viser hvor utrolig lidt, området har skiftet udseende. Især de gamle barakbygninger (garager, værksteder) i baggårdene til nr.3-11 er stort set uændrede.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Svendsgade<br /> <br /> [[kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Svendsgade-17-vest-2005.jpg 2011-03-08T18:34:47Z

<p>Hansjorn: 2005. Svendsgade fra starten og set mod vest</p> <hr /> <div>2005. Svendsgade fra starten og set mod vest</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svendsgade 2011-03-08T18:33:37Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>[[Fil:Svendsgade-bag-1963.jpg|thumb|Svendsgade 1-11, bagside 1963]]<br /> '''Svendsgade''' i [[Vejle]] er en gade, der er kendt via [[Ulrik Gräs]]' forfatterskab, bl.a i romanen: [[Boulevardparken]].<br /> <br /> Den går øst-vest med udspring i [[Nyboesgade]], og indtil 1957 var der en jernbane fra Vejle til Grindsted ([[VVGJ]]), der løb parallelt med den til den nåede [[Trædballe]].<br /> <br /> Billederne med 40 års mellemrum viser hvor utrolig lidt, området har skiftet udseende. Især de gamle barakbygninger (garager, værksteder) i baggårdene til nr.3-11 er stort set uændrede.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Svendsgade<br /> <br /> [[kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:Svendsgade-bag-1963.jpg 2011-03-08T18:32:32Z

<p>Hansjorn: 1963. Bagsiden af Svendsgade 1-11 - med det gamle jernbanespor fra Vejle-Grindsted i forgrunden (nedlagt i 50'erne)</p> <hr /> <div>1963. Bagsiden af Svendsgade 1-11 - med det gamle jernbanespor fra Vejle-Grindsted i forgrunden (nedlagt i 50'erne)</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svendsgade 2011-03-08T18:30:28Z

<p>Hansjorn: </p> <hr /> <div>'''Svendsgade''' i [[Vejle]] er en gade, der er kendt via [[Ulrik Gräs]]' forfatterskab, bl.a i romanen: [[Boulevardparken]].<br /> <br /> Den går øst-vest med udspring i [[Nyboesgade]], og indtil 1957 var der en jernbane fra Vejle til Grindsted ([[VVGJ]]), der løb parallelt med den til den nåede [[Trædballe]].<br /> <br /> Billederne med 40 års mellemrum viser hvor utrolig lidt, området har skiftet udseende. Især de gamle barakbygninger (garager, værksteder) i baggårdene til nr.3-11 er stort set uændrede.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Svendsgade<br /> <br /> [[kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Hansjorn //www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svendsgade 2011-03-08T18:25:22Z

<p>Hansjorn: Ny artikel om bestemt gade med henv. til en ande wiki med især Svendsgade 1-15</p> <hr /> <div>'''Svendsgade''' i [[Vejle]] er en gade, der er kendt via [[Ulrik Gräs]]' forfatterskab, bl.a i romanen: [[Boulevardparken]].<br /> <br /> Den går øst-vest med udspring i [[Nyboesgade]], og indtil 1957 var der en jernbane fra Vejle til Grindsted ([[VVGJ]]), der løb parallelt med den til den nåede [[Trædballe]].<br /> <br /> Billederne med 40 års mellemrum viser hvor utrolig lidt, området har skiftet udseende. Især de gamle barakbygninger (garager, værksteder) i baggårdene til nr.3-11 er stort set uændrede.<br /> <br /> == Reference ==<br /> * http://wmedia.dk/index.php/Svendsgade<br /> <br /> [[Kategori:Gader]]</div>

Hansjorn