VejleWiki - Brugerbidrag [da]

Vejle Textilfabrik

2014-02-26T12:26:14Z

KarinC:

[[Billede:Textil1.jpg|200px|thumb|right|Fabrikken på Enghavevej, 1987]]

Vejle Textilfabrik blev anlagt i 1883 af daværende købmand M. Hansen (den senere konsul Windfeld-Hansen) og havde lokaler i Torvegade 6. Her anvendtes for første gang ”den automatiske magasinvæv”.

I 1897 overgik fabrikken til et aktieselskab under navnet M. Hansens mekaniske Væveri med direktør C. Müller som leder.

Efterhånden udvidedes fabrikken og pladsen i Torvegade blev for trang. En ny fabrik blev således opført på Enghavevej 1916-1917.

I 1919 blev aktieselskabet afhændet til direktør Müller og virksomheden fortsatte herefter som Vejle Textilfabrik.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Textil2.jpg|Luftfoto, ca. 1947
Billede:Textil3.jpg|Ansatte, 1935
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Vejle Textilfabrik

2014-02-26T12:25:04Z

KarinC:

Vejle Textilfabrik

2014-02-26T12:23:16Z

KarinC: Oprettede siden med 'Fabrikken på Enghavevej, 1987 Vejle Textilfabrik blev anlagt i 1883 af daværende købmand M. Hansen (den senere konsul Windfeld-Han…'

[[Billede:Textil1.jpg|200px|thumb|right|Fabrikken på Enghavevej, 1987]]

Vejle Textilfabrik blev anlagt i 1883 af daværende købmand M. Hansen (den senere konsul Windfeld-Hansen) og havde lokaler i Torvegade 6. her anvendtes for første gang ”den automatiske magasinvæv”.
I 1897 overgik fabrikken til et aktieselskab under navnet M. Hansens mekaniske Væveri med direktør C. Müller som leder.
Efterhånden udvidedes fabrikken og pladsen i Torvegade blev for trang. En ny fabrik blev således opført på Enghavevej 1916-1917.
I 1919 blev aktieselskabet afhændet til direktør Müller og virksomheden fortsatte herefter som Vejle Textilfabrik.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Textil2.jpg|Luftfoto, ca. 1947
Billede:Textil3.jpg|Ansatte, 1935
</gallery>

[[Kategori:

Fil:Textil3.jpg

2014-02-26T12:18:02Z

KarinC:

Fil:Textil2.jpg

2014-02-26T12:17:20Z

KarinC:

Fil:Textil1.jpg

2014-02-26T12:16:47Z

KarinC:

Fotograf: Erik With-Pedersen
Foto: Vejle Stadsarkiv B 54896

Fil:Textil1.jpg

2014-02-26T12:16:00Z

KarinC:

Hygebjerg

2014-02-26T11:54:32Z

KarinC:

[[Billede:Bjerg2.jpg|300px|thumb|right|Vestergade 8, ca. 1940]]

Familien [[Nicolai Hygebjerg]] flyttede tilbage til Vejle i 1923, og den 29. februar 1924 åbnede N. Hygebjerg en manufakturforretning i [[Vestergade]] 8 – dengang under navnet Manufakturkøbhus; hurtigt blev forretningen dog kendt under navnet Hygebjerg. Forretningen havde hovedvægt på trikotage, strikkegarn og metervarer. Gennem årene udvidedes forretningen og i 1937 købte N. Hygebjerg hele ejendommen.

Hygebjerg var kendt for sine meget elegante vinduesudstillinger.

Sønnen [[Eiler Hygebjerg]] blev ansat i firmaet i 1946 og overtog driften ved faderens død i 1954, hvor forretningen blev omdannet til et aktieselskab og han indtrådte som direktør og bestyrrelsesmedlem.

I Eiler Hygebjergs periode som leder af forretningen skete der mange ting. Firmaet blev omdannet til aktieselskab. Den blev om- og udbygget flere gange, men den største omvæltning var i 1972, hvor kjolestofferne blev udfaset til fordel for en kraftig opgradering af gardinafdelingen. Indtil da havde man haft ”Provinsens største udvalg i kjolestoffer”, men markedet ændrede sig hastigt fra hjemmesyet til færdig konfektion.

E. Hygebjerg overdrog ledelsen af firmaet til sin datter [[Kirsten Hygebjerg Larsen]] i 1985.

Forretningen eksisterer stadig og befinder sig stadig i Vestergade.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Bjerg3.jpg|Udsalg, 25 års jubilæum, 1949
Billede:Bjerg4.jpg|Interiør, 1960
Billede:Bjerg5.jpg|Interiør, 1973
Billede:Hygebjerg1.jpg|N. Hygebjerg, 1936
</galery>

[[Kategori:Butikker]]

Hygebjerg

2014-02-26T11:48:37Z

KarinC:

[[Billede:Bjerg2.jpg|300px|thumb|right|Vestergade 8, ca. 1940]]

Familien [[Nicolai Hygebjerg]] flyttede tilbage til Vejle i 1923, og den 29. februar 1924 åbnede N. Hygebjerg en manufakturforretning i [[Vestergade]] 8 – dengang under navnet Manufakturkøbhus; hurtigt blev forretningen dog kendt under navnet Hygebjerg. Forretningen havde hovedvægt på trikotage, strikkegarn og metervarer. Gennem årene udvidedes forretningen og i 1937 købte N. Hygebjerg hele ejendommen.

Hygebjerg var kendt for sine meget elegante vinduesudstillinger.

Sønnen [[Eiler Hygebjerg]] blev ansat i firmaet i 1946 og overtog driften ved faderens død i 1954, hvor forretningen blev omdannet til et aktieselskab og han indtrådte som direktør og bestyrrelsesmedlem.

I Eiler Hygebjergs periode som leder af forretningen skete der mange ting. Firmaet blev omdannet til aktieselskab. Den blev om- og udbygget flere gange, men den største omvæltning var i 1972, hvor kjolestofferne blev udfaset til fordel for en kraftig opgradering af gardinafdelingen. Indtil da havde man haft ”Provinsens største udvalg i kjolestoffer”, men markedet ændrede sig hastigt fra hjemmesyet til færdig konfektion.

E. Hygebjerg overdrog ledelsen af firmaet til sin datter [[Kirsten Hygebjerg Larsen]] i 1985.

Forretningen eksisterer stadig og befinder sig stadig i Vestergade.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Bjerg3.jpg|Udsalg, 25 års jubilæum, 1949
Billede:Bjerg4.jpg|Interiør, 1960
Billede:Bjerg5.jpg|Interiør, 1973
Billede:Hygebjerg01.jpg|N. Hygebjerg, 1936
</galery>

[[Kategori:Butikker]]

Hygebjerg

2014-02-26T11:48:17Z

KarinC:

[[Billede:Bjerg2.jpg|300px|thumb|right|Vestergade 8, ca. 1940]]

Familien [[Nicolai Hygebjerg]] flyttede tilbage til Vejle i 1923, og den 29. februar 1924 åbnede N. Hygebjerg en manufakturforretning i [[Vestergade]] 8 – dengang under navnet Manufakturkøbhus; hurtigt blev forretningen dog kendt under navnet Hygebjerg. Forretningen havde hovedvægt på trikotage, strikkegarn og metervarer. Gennem årene udvidedes forretningen og i 1937 købte N. Hygebjerg hele ejendommen.

Hygebjerg var kendt for sine meget elegante vinduesudstillinger.

Sønnen [[Eiler Hygebjerg]] blev ansat i firmaet i 1946 og overtog driften ved faderens død i 1954, hvor forretningen blev omdannet til et aktieselskab og han indtrådte som direktør og bestyrrelsesmedlem.

I Eiler Hygebjergs periode som leder af forretningen skete der mange ting. Firmaet blev omdannet til aktieselskab. Den blev om- og udbygget flere gange, men den største omvæltning var i 1972, hvor kjolestofferne blev udfaset til fordel for en kraftig opgradering af gardinafdelingen. Indtil da havde man haft ”Provinsens største udvalg i kjolestoffer”, men markedet ændrede sig hastigt fra hjemmesyet til færdig konfektion.

E. Hygebjerg overdrog ledelsen af firmaet til sin datter [[Kirsten Hygebjerg Larsen]] i 1985.

Forretningen eksisterer stadig og befinder sig stadig i Vestergade.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Bjerg3.jpg|Udsalg, 25 års jubilæum, 1949
Billede:Bjerg4.jpg|Interiør, 1960
Billede:Bjerg5.jpg|Interiør, 1973
Billede:Hygebjerg01.jpg|N. Hygebjerg, 1936]]
</galery>

[[Kategori:Butikker]]

Hygebjerg

2014-02-26T11:47:27Z

KarinC:

Eiler Hygebjerg (1922-2003)

2014-02-26T11:46:11Z

KarinC: Oprettede siden med 'Eiler Hygebjerg, 1961 Eiler Hygebjerg, blandt venner kaldet Hyp, blev født 30. juni 1922 i Sønderborg. Han flyttede 1½ år gam…'

[[Billede:Hygebjerg02.jpg|300px|thumb|right|Eiler Hygebjerg, 1961]]

Eiler Hygebjerg, blandt venner kaldet Hyp, blev født 30. juni 1922 i Sønderborg. Han flyttede 1½ år gammel med familien til Vejle. da faderen, Nicolai Hygebjerg, åbnede firma Hygebjerg i Vestergade.

Eiler Hygebjerg stod i lære hos Magasin i Sønderborg fra 1939. Ved krigens slutning gik han på handelsskole i Århus.

I 1946 vendte han tilbage til Vejle og blev kommis i faderens forretning, et job han bestred til 1954, hvor faderen døde og Eiler Hygebjerg overtog firmaet.

I Eiler Hygebjergs periode som leder af forretningen skete der mange ting. Firmaet blev omdannet til aktieselskab. Den blev om- og udbygget flere gange, men den største omvæltning var i 1972, hvor kjolestofferne blev udfaset til fordel for en kraftig opgradering af gardinafdelingen. Indtil da havde man haft ”Provinsens største udvalg i kjolestoffer”, men markedet ændrede sig hastigt fra hjemmesyet til færdig konfektion.

Eiler Hygebjerg var i mange år en inspirerende leder af Vestergadeforeningen. Der måtte gøres noget ekstra for at lokke folk fra Strøget til den stærkt trafikerede Vestergade og mange vil huske hans kampanger: ”Stormagasinet på langs”, ”Man ænder i Vestergade” og ”Den rappe gade”, for ikke at snakke om den lille frække and, som han selv havde tegnet.

Han var i mange år bestyrelsesmedlem i Vejle Handelsstandsforening, var med da man fik bygget Vejle Handelsskole, han var medlem af Vejle Skyttelaug, hvor han opnåede både at blive Hofjægermester og Fuglekonge.

Vejle Rotary Syd stod hans hjerte nær, og klubaftenen var hellig for ham lige til hans død. Han havde flere store poster i klubben og han var meget stolt, da han blev udnævnt til ”Paul Harris Fellow”.

Efter at E. Hygebjerg i 1985 overlod roret til sin datter og svigersøn, Kirsten og Flemming Larsen, kastede han sig med stor energi ud i pensionistlivet. Hans gamle passion for at male blev dyrket. Han var med i malersammenslutningen Optimalerne og deltog i flere udstillinger.

Eiler Hygebjerg døde i julen 2003 og blev begravet på Engum Kirkegård ved siden af sin hustru, Åse, født Thomsen.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Hygebjerg, Eiler]]

Fil:Hygebjerg02.jpg

2014-02-26T11:09:32Z

KarinC:

Foto: privateje
Fotograf: ukendt

Fil:Hygebjerg02.jpg

2014-02-26T11:08:44Z

KarinC:

Fil:Hygebjerg1.jpg

2014-02-26T11:08:04Z

KarinC:

Foto: privateje
Fotograf: ukendt

Fil:Hygebjerg1.jpg

2014-02-26T11:07:16Z

KarinC:

Karl Bjarnhof

2014-01-27T12:20:16Z

KarinC:

[[Billede:Karl_Bjarnhof1.JPG‎|300px|thumb|right|Karl Bjarnhof, ca. 1977]]
Forfatter og journalist.

Karl Bjarnhof blev født i [[Linnemannsgade]] 5, baghuset, 28.01.1898. Død 19.06.1980 i Nærum.

Han havde sin skolegang på [[Langelinie Skole]], men på grund af sin nedsatte synsevne, havde han det ikke nemt i skolen og havde svært ved at følge med. Han fik senere konstateret grå stær, og fik den besked at han kunne forvente at miste synes helt med tiden.

Bjarnhof var fra 1920-30 organist i Køge og havde livet igennem en stærk interesse i musik.

Fra 1930 blev han journalist og han var først musikkritiker og mellem 1941-47 var han kronikredaktør på Social-Demokraten.

I 1947 blev han ansat ved Stats-radiofonien, hvor han blev en skattet samtalepartner i udsendelserne "Sagt på tomandshånd" og "Kaminpassiar", lytterne elskede hans frigjorte og afslappede interview-form.

Som forfatter mest kendt for de to erindringsbøger "Stjernerne blegner" og "Det gode lys" fra henholdsvis [[1956 - Personer og begivenheder|1956]] og [[1957 - Personer og begivenheder|1957]]. "Stjernerne blegner", der er oversat til 12 sprog rummer fine poetiske skildringer fra barndommen i Skyttehusgade, men også knubbede ord om den lille provinsbys behandling af den svagtseende og begavede dreng.

Men havde startet sit forfatterskab allerede i 1932 med "men hver sin Vej". Han skrev også en række biografier/biografiske romaner om blandt andet [[Jacob Gade]], Sascha Wamberg og Niels Steensen.

Bjarnhof tog i 1960 sammen med Christian Elling initiativ til oprettelsen af Det danske akademi hvor han var sekretær de følgende otte år. Han modtog Adam Oehlenschläger-legatet i 1959, Henri Nathansens mindelegat i 1964 og H. C. Andersen-legatet i 1971.

Bjarnhof fik vejen [[Karl Bjarnhofs Vej]] I [[Bredballe]] opkaldt efter sig.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Karl_Bjarnhof2.JPG|Karl Bjarnhof ved Metodistskolens Dagskole i 1912, Karl står som nr to fra venstre bagest række
</gallery>

[[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Bjarnhof, Karl]]

Bierregaards Garveri

2014-01-13T13:06:18Z

KarinC:

[[Billede:Bierregaard1.jpg|300px|thumb|right|Fra Bierregaards Garveri i Vestergade 20, 1906]]

Bierregaards Garveri var i sin tid en betydelig virksomhed i Vejle. Garverimester, kgl. agent C.J. Bierregaard, var født i København 1830. I 1858 grundlagde han et lille garveri i Vejle, som stille og roligt voksede sig ganske stort.

Efter sigende var agent Bierregaard en foregangsmand inden for sit felt. Allerede i 1871 anskaffede han en såkaldt spaltemaskine og i 1879 udvidede han sin virksomhed, så den også omfattede et ”Lakereri” – den første af slagsen i Norden.

På Verdensudstillingen i Paris i 1900 tilkendtes Bierregaard en sølvmedalje for sine lakerede kalveskind.

1902 overtog sønnerne Jørgen og William B. virksomheden, som de fortsatte gennem en årrække.

Agent Bierregaard var engageret på mange fronter. Han sad i byrådet i 30 år og deltog med stor iver i byens foreningsliv (Håndværkerforeningen og Skyttelavet)

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Bierregaards Garveri

2014-01-13T13:05:30Z

KarinC: Oprettede siden med 'Fra Bierregaards Garveri i Vestergade 20, 1906 Bierregaards Garveri var i sin tid en betydelig virksomhed i Vejle. Garverimester, kgl. agent C.J. …'

[[Billede:Bierregaard1.jpg|Fra Bierregaards Garveri i Vestergade 20, 1906]]

Bierregaards Garveri var i sin tid en betydelig virksomhed i Vejle. Garverimester, kgl. agent C.J. Bierregaard, var født i København 1830. I 1858 grundlagde han et lille garveri i Vejle, som stille og roligt voksede sig ganske stort.

Efter sigende var agent Bierregaard en foregangsmand inden for sit felt. Allerede i 1871 anskaffede han en såkaldt spaltemaskine og i 1879 udvidede han sin virksomhed, så den også omfattede et ”Lakereri” – den første af slagsen i Norden.

På Verdensudstillingen i Paris i 1900 tilkendtes Bierregaard en sølvmedalje for sine lakerede kalveskind.

1902 overtog sønnerne Jørgen og William B. virksomheden, som de fortsatte gennem en årrække.

Agent Bierregaard var engageret på mange fronter. Han sad i byrådet i 30 år og deltog med stor iver i byens foreningsliv (Håndværkerforeningen og Skyttelavet)

[[Kategori:Håndværk & industri]]

P. Matthiesens Maskin- og Motorfabrik

2014-01-13T13:02:06Z

KarinC: Oprettede siden med 'Totaktsmotor, præmieret på Skanderborg Amtsudstilling, 1910 Fabrikant P. Matthiesen begyndte sin virksomhed i 1893 på Horsensv…'

[[Billede:Matthiesen1.jpg|300px|thumb|right|Totaktsmotor, præmieret på Skanderborg Amtsudstilling, 1910]]

Fabrikant P. Matthiesen begyndte sin virksomhed i 1893 på Horsensvej med reparation og salg af cykler og mindre maskindele.

I 1894 udvidede han virksomheden og flyttede til hjørnet af Horsensvej og Skovgade, hvor der blev indrettet maskinværksted for mejerianlæg.

I 1895 byggede Matthiesen et endnu større værksted i Skovgade og påtog sig her reparation af lokomotiver og andre større maskinarbejder ved anlæg af Vejle-Give og Vejle-Vandelbanen. Også maskinarbejder for Vejle offentlige Slagtehus, Vejle Amts Svineslagteri, De Danske Bomuldsspinderier og hele maskinparken til Kerteminde Vandværk stod på firmaets ordrelister.

I 1901 gik Matthiesen helt over til råoliemotorer til skibs- og landbrug.

I 1914 optog firmaet fabrikation af motordrevne tjæremaskiner til overtjæring af landeveje og gader. Disse maskiner vandt stor udbredelse.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Matthiesen2.jpg|P. Matthiesens Motorfabrik på ungskuet i Vejle, 1915
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Hans Jessens Maskinbyggeri

2014-01-13T12:57:02Z

KarinC:

[[Billede:HJM2.jpg|300px|thumb|right|Fabrikken og fabrikantens villa, 1910]]

Grundlagt af møllebygger Hans Jessen i 1891 i dengang lejede lokaler på Dæmningen.

Virksomheden voksede sig snart så stor, at den krævede en stor, selvstændig fabriksbygning. Den kom til at ligge på Borgvold 14, hvor fabrikant Jessens pragtvilla ligeledes blev opført.

Fabrikken var i begyndelsen en specialfabrik for transportapparater samt knuseanlæg for oliekager og foderblandingsanlæg. Desuden projekterede Hans Jessen en mængde silopakhuse og foderblandingsanlæg.

Grundlæggeren døde i 1920 og virksomheden førtes videre af enken og sønnen Valdemar Jessen.

==Billeder==
<gallery>
Billede:HJM1.jpg|Arbejderne hos Hans Jessen, 1917
Billede:HJM3.jpg|Fabrikskomplekset, ca. 1955
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Hans Jessens Maskinbyggeri

2014-01-13T12:54:50Z

KarinC: Oprettede siden med 'Fabrikken og fabrikantens villa, 1910 Grundlagt af møllebygger Hans Jessen i 1891 i dengang lejede lokaler på Dæmningen. Virksomhed…'

M.J. Ballins Sønner

2014-01-13T12:49:40Z

KarinC:

[[Billede:Ballin2.jpg|300px|thumb|right|Garversvende hos M.J. Ballins Sønner, Vestergade 13, 1912]]

Firmaet A/S M.J. Ballins Sønner blev en realitet i Vejle i 1906. Her købte det københavnske firma garver Lassons garveri i Vestergade og Staldgaardsgade, der havde eksisteret siden 1870.

Kort inden overtagelsen var det gamle firma overgået til aktieselskab med navnet Dansk Garverkompagni, der havde specialiseret produktionen til kun at omfatte underlæder, som efter nye metoder blev garvet i valker.

M.J. Ballins Sønner fortsatte driften heraf. Ved hjælp af nye og moderne maskiner og teknikker lykkedes det i løbet af nogle år at fordoble produktionen fra de første år. I 1920 fabrikeredes der årligt læder af ca. 25.000 kvæghuder – størstedelen af huderne var importeret fra Sydamerika og Australien.

Konsul Olaf Billenstein blev den første direktør i Vejle efter Ballins overtagelse af garveriet.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Ballin3.jpg|Udsalget fra Vestergade 13, 1909
Billede:Ballin1.jpg|Personalet i gården, ca. 1910
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

M.J. Ballins Sønner

2014-01-13T12:49:07Z

KarinC:

M.J. Ballins Sønner

2014-01-13T12:47:13Z

KarinC: Oprettede siden med 'Garversvende hos M.J. Ballins Sønner, Vestergade 13, 1912 Firmaet A/S M.J. Ballins Sønner blev en realitet i Vejle i 1906. Her køb…'

[[Billede:Ballin2.jpg|300px|thumb|right|Garversvende hos M.J. Ballins Sønner, Vestergade 13, 1912]]

Firmaet A/S M.J. Ballins Sønner blev en realitet i Vejle i 1906. Her købte det københavnske firma garver Lassons garveri i Vestergade og Staldgaardsgade, der havde eksisteret siden 1870.

Kort inden overtagelsen var det gamle firma overgået til aktieselskab med navnet Dansk Garverkompagni, der havde specialiseret produktionen til kun at omfatte underlæder, som efter nye metoder blev garvet i valker.

M.J. Ballins Sønner fortsatte driften heraf. Ved hjælp af nye og moderne maskiner og teknikker lykkedes det i løbet af nogle år at fordoble produktionen fra de første år. I 1920 fabrikeredes der årligt læder af ca. 25.000 kvæghuder – størstedelen af huderne var importeret fra Sydamerika og Australien.

Konsul Olaf Billenstein blev den første direktør i Vejle efter Ballins overtagelse af garveriet.

==Billeder==
<galley>
Billede:Ballin3.jpg|Udsalget fra Vestergade 13, 1909
Billede:Ballin1.jpg|Personalet i gården, ca. 1910
</gallery>

[[Kategori:

Fil:HJM3.jpg

2014-01-13T12:41:22Z

KarinC:

Fotograf: Johs. Rønvig
Foto: Vejle Stadsarkiv B 74220

Fil:HJM3.jpg

2014-01-13T12:40:38Z

KarinC:

Fil:Ballin3.jpg

2014-01-13T12:39:49Z

KarinC:

Fotograf: ukendt
Foto: Vejle Stadsarkiv B 65477

Fil:Ballin3.jpg

2014-01-13T12:39:09Z

KarinC:

Fil:Ballin2.jpg

2014-01-13T12:38:33Z

KarinC:

Fotograf: Ditlev Nissen
Foto: Vejle Stadsarkiv B 64232

Fil:Ballin2.jpg

2014-01-13T12:37:56Z

KarinC:

Fil:Matthiesen2.jpg

2014-01-13T12:37:02Z

KarinC:

Fotograf: ukendt
Foto: Vejle Stadsarkiv B 58518

Fil:Matthiesen2.jpg

2014-01-13T12:36:26Z

KarinC:

Fil:Ballin1.jpg

2014-01-13T12:35:45Z

KarinC:

Fotograf: Hans Albjerg
Foto: Vejle Stadsarkiv B 55646

Fil:Ballin1.jpg

2014-01-13T12:35:05Z

KarinC:

Fil:HJM2.jpg

2014-01-13T12:34:08Z

KarinC:

Fotograf: H.P. Jensen
Foto: Vejle Stadsarkiv B 600651

Fil:HJM2.jpg

2014-01-13T12:33:27Z

KarinC:

Fil:Matthiesen1.jpg

2014-01-13T12:32:03Z

KarinC:

Fotograf: H.P. Jensen
Foto: Vejle Stadsarkiv B 600611

Fil:Matthiesen1.jpg

2014-01-13T12:30:54Z

KarinC:

Fil:Bierregaard1.jpg

2014-01-13T12:29:41Z

KarinC:

Fotograf: H.P. Jensen
Foto: Vejle Stadsarkiv B 600120

Fil:Bierregaard1.jpg

2014-01-13T12:28:35Z

KarinC:

Fil:HJM1.jpg

2014-01-13T12:27:12Z

KarinC:

Fotograf: ukendt
Foto: Vejle Stadsarkiv B 50519

Fil:HJM1.jpg

2014-01-13T12:26:02Z

KarinC:

Socialistisk Folkeparti

2013-11-11T08:37:18Z

KarinC:

[[Billede:SF1.jpg|300px|thumb|right|SF-borgmester Femming Christensen (til højre) lægger arm med Farums borgmester Peter Brixtofte, 1995]]
SF i Vejle blev stiftet 15. februar 1959, kort tid efter, at Aksel Larsen havde dannet partiet på landsplan (22. november 1958). Initiativtager i Vejle og den første formand var [[Orla Nielsen]]. Han havde tidligere været formand for [[DKP]] i Vejle, men fulgte altså Aksel Larsen over i det nye parti.

SF's første byrådsmedlem i Vejle blev [[Erik Hansen]] ved valget i 1966. Senere SF-medlemmer af [[Vejle Byråd]] var [[Egon Th. Hansen]], og i 1981 blev sognepræst [[Flemming Christensen]] indvalgt. Af andre kendte byrådsmedlemmer kan nævnes [[Gitte Petersen]], [[Poul Brønfeld]], [[Jack Eg Nielsen]] og [[Lars Kromann Larsen]].

Flemming Christensen blev efter byrådsvalget i 1993 den første SF-borgmester uden for København. Det skete i et samarbejde med de borgerlige partier i byrådet, som dermed afsluttede det [[Borgmestre i Vejle|socialdemokratiske bystyre]], som havde eksisteret siden 1919. Flemming Christensens popularitet gjorde en overgang SF til byrådets største parti. Fx ved valget i 2001, hvor SF vandt otte mandater især på borgmesterens mange personlige stemmer.

==Litteratur==
* Annette Vibeke Jensen: ...der sku' jo være nogen. - de første 40 år. SF i Vejle 1959-1999

[[Kategori:Andet]]

C. M. Hess’ Jernstøberi

2013-11-07T12:42:59Z

KarinC:

[[Billede:CM1.jpg|300px|thumb|right|Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885]]

Christian Martin Hess overtog 1. april 1876 et støberi i Grønnegade og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne.

I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet.

Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier.

I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen brugte Hess anledningen til at udvide yderligere - denne gang med opkøb af konsul Møllers store købmandsgård og tilhørende grunde ved Flegborg. Her opførte Hess en ny fabrik.

Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken.

Produktionen på Hess’ fabrikker blev standset i 1975. Det skete efter en snes år med problemer. Udbredelse af oliefyr og fjernvarme var medvirkende faktorer.

==Litteratur==
* Vejles Historie, bind 3: Vejles Industri 1732-1996 (1996)
* C.V. Petersen: Vejle Bys Historie (1927)

==Billeder==
<gallery>
Billede:CM2.jpg|Afsløring af mindetavle for fabikant Hess, 1930
Billede:CM3.jpg|Luftfoto af Hess-området, ca. 1930
Billede:CM4.jpg|Værksted i Grønnegade, 1906
</gallery>

C. M. Hess’ Jernstøberi

2013-11-07T12:41:50Z

KarinC: /* Litteratur */

[[Billede:CM1.jpg|300px|thumb|right|Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885]]

Christian Martin Hess overtog 1. april 1876 et støberi i Grønnegade og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne.

I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet.

Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier.

I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen bruger Hess anledningen til at udvide yderligere - denne gang med opkøb af konsul Møllers store købmandsgård og tilhørende grunde ved Flegborg. Her opførte Hess en ny fabrik.

Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken.

Produktionen på Hess’ fabrikker blev standset i 1975. Det skete efter en snes år med problemer. Udbredelse af oliefyr og fjernvarme var medvirkende faktorer.

==Litteratur==
* Vejles Historie, bind 3: Vejles Industri 1732-1996 (1996)
* C.V. Petersen: Vejle Bys Historie (1927)

==Billeder==
<gallery>
Billede:CM2.jpg|Afsløring af mindetavle for fabikant Hess, 1930
Billede:CM3.jpg|Luftfoto af Hess-området, ca. 1930
Billede:CM4.jpg|Værksted i Grønnegade, 1906
</gallery>

C. M. Hess’ Jernstøberi

2013-11-07T12:24:25Z

KarinC: Oprettede siden med 'Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885 Christian Martin Hess overtog 1. april 1876 et støberi i Grønnegade og forsynede det straks med …'

[[Billede:CM1.jpg|300px|thumb|right|Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885]]

Christian Martin Hess overtog 1. april 1876 et støberi i Grønnegade og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne.

I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet.

Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier.

I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen bruger Hess anledningen til at udvide yderligere - denne gang med opkøb af konsul Møllers store købmandsgård og tilhørende grunde ved Flegborg. Her opførte Hess en ny fabrik.

Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken.

Produktionen på Hess’ fabrikker blev standset i 1975. Det skete efter en snes år med problemer. Udbredelse af oliefyr og fjernvarme var medvirkende faktorer.

==Litteratur==
* Vejles Historie, bind 3: Vejles Industri 1732-1996 (1996)
==Billeder==
<gallery>
Billede:CM2.jpg|Afsløring af mindetavle for fabikant Hess, 1930
Billede:CM3.jpg|Luftfoto af Hess-området, ca. 1930
Billede:CM4.jpg|Værksted i Grønnegade, 1906
</gallery>

Fil:CM4.jpg

2013-11-07T12:02:43Z

KarinC:

Fotograf: HP Jensen

Foto: Vejle Stadsarkiv B 600113

Fil:CM4.jpg

2013-11-07T12:02:04Z

KarinC:

Fil:CM3.jpg

2013-11-07T12:01:26Z

KarinC:

Fotograf: ukendt

Foto: Vejle Stadsarkiv B 68352

Fil:CM3.jpg

2013-11-07T12:00:19Z

KarinC: