https://www.vejlewiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=MmhMejer 2026-04-30T16:26:38Z Brugerbidrag MediaWiki 1.22.6 https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Posthus 2020-07-31T07:24:51Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Eller Vejles posthuse. Købstaden Vejles posthuse har haft forskellige adresser og opgaver siden 1600-tallet.<br /> <br /> <br /> == Før 1868: hvor postmesteren boede privat, der lå posthuset ==<br /> <br /> I 1700-talltet fik postmesteren et fast årligt beløb for at sørge for posten kom frem mellem Vejle og Horsens. Personen med kontrakten på postforsendelser skulle selv sørge for skiftested med frisk hest for hver anden mil. Posten skulle nå hver mil på ruten mellem Vejle og Horsens på tre kvarter, uanset årstid og vejret, på hest, til fods eller vogn.<br /> <br /> I slutningen af 1700-tallet sad Vejles postmestre ikke ret længe på posten. Mange af dem havde en militær baggrund og var samtidig toldere på Vejle Havn. Claus Bang beklædte stillingen i fem år fra 1774 til 1779. <br /> <br /> I 1777 overtog postvæsenet selv de agende pakkepostforsendelser. Det lokale postkontor overtog ekspeditionen af &quot;Ageposten&quot;. <br /> <br /> Postmester Claus Bang fik et beløb for at ekspedere posten i form af pakker, pengebreve og rejsende menneasker, men så skulle han også føre protokol over alle ekspeditionerne. Postkontoret måtte selv stå for udgifterne med kørselstransporten. <br /> Til gengæld måtte postmester Bang også have beværtning for de rejsende med postvognen, med en kop the, uden at betale ”Næringsskat”. En undtagelse fra skat til kongen mod udgifter til hele rejsen for rejsende med postvognen.<br /> <br /> Johan Groth blev postmester i 1779 efter Bang. <br /> En overgang boede han i Feveiles købmandsgård i Torvegade 22. Hos Groth er den første omtale af kontorpersonalet hos Vejles postmester. Der var ansat en skriverkarl, ved navn Peter Bøgh. Groth havde embedet til sin død i 1791.<br /> <br /> I 1791 blev Christian Malta Kragballe blev postmester i Vejle, og var det frem til 1826. Postkontoret lå i Kragballes tid på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade. <br /> Hos postmester Kragballe bestod postpersonalet af: postpersonalet bestående af den 22-årige Niels Mathiasen, to skriverdrenge og en postrytter.<br /> <br /> I perioden 1791-1826 skete der mange ting på postområdet. Postruterne led under, at vejene var i en elendig tilstand. I 1795 fik Ageposten på den østjyske rute fik én ugentlig afgang i stedet for som hidtil hver 14. dag. Ageposten er en vogn trukket af heste, som mange folk rejste mellem byer og landområder.<br /> <br /> I 1809 kom en nyskabelse: en adjungeret postmester ved navn Henckel. Han var tilknyttet postmesteren og var dennes stedfortræder, når det behøvedes. <br /> <br /> I 1815 fik postmesteren et gagetillæg, da Vejle postkontor nu blev et knudepunkt for postforsendelser. Den ”særskilte post” blev oprettet i 1815, hvor der fra april til oktober var en ridende post mellem København og Jylland, der også forbandt sig til den vigtige by Hamborg. Breve fra København, som blev sendt lørdag aften, endte via Middelfart og Snoghøj i Vejle, hvor der var forbindelse mod nord og syd. Vejle var knudepunktet mellem disse. <br /> <br /> I starten af 1800-tallet var der i Vejle 14 postilloner, med uniformer og bevæbnet med et posthorn.<br /> Vognmændene, og heste plus vogne have stadion på Brandts Hotel, den udpegede gæstgivergård. Mens selve ekspeditionen foregik på postkontoret, hos postmesterens private bolig.<br /> <br /> == 1898 – posthuset får fast adresse ==<br /> <br /> Den 1. september 1898 blev posthuset på Borgvold taget i brug. <br /> <br /> Jens Vilhelm Petersen, kgl. bygningsinspektør, tegnede den nye postbygning, der er fik træk af tidens fremherskende stil, historicismen.<br /> <br /> Vejle Elektricitetsværk installerede elektrisk belysning i Vejles nye posthus. <br /> Postmester Nielsen skrev i et brev til Generaldirektoratet, at de nye lokaler blev taget i brug om eftermiddagen den 1. september 1898, hvor &quot;den elektriske Belysnings Installation var tilendebragt.&quot;<br /> <br /> Den voldsomme udvikling i mængden af brev- og pakkepost efter ibrugtagelse af det nye posthus i 1898 medførte en større om- og tilbygning, som blev taget i brug den 14. marts 1909.<br /> I den gamle bygning blev postmesterens lejlighed på 2. sal inddraget og indrettet til kontorer samt budstuer. Dertil kom en nydelig tilbygning på sydsiden af postbygningen, hvor der i stuen var pakrum og på 1. sal toiletter.<br /> <br /> <br /> <br /> '''''Det første posthus på Borgvold'''''<br /> Posthuset, der lå før var der tilfredshed med, i de første år efter posthusets indvielse i 1868. Det første posthus lå i forlængelse af den daværende stationsbygning. Det gamle posthus var opført i meget enkel stil.<br /> <br /> I juni 1893 gør daværende postmester Niels Chr. Nielsen Generaldirektoratet for Postvæsenet opmærksom på de efterhånden utilstrækkelige forhold på postkontoret i Vejle. &quot;Lokalerne ere smaa og uhensigtsmæssige.&quot; I sorterings- og budeværelset løb de ansatte i vejen for hinanden, og meget bedre var det ikke i pakrummet og de øvrige kontorlokaler. Nielsen bad så mindeligt om at få et nyt posthus.<br /> <br /> Vejle var i denne periode fra ca. 1890 eksploderet i vækst, både med antallet af virksomheder og et støt stigende indbyggertal.<br /> Flere løsningsforslag til placeringen af det nye posthus i den voksende industriby begyndte i midten af 1890'erne. Af mulige placeringer for det nye posthus var: en placering noget syd for 1868-bygningen, eller en mulig placering lige syd for teaterbygningen, altså på den anden side af Banegårdspladsen. Det blev ingen af disse to mulige placeringer.<br /> <br /> Det nye posthus nord for stationsbygningen på hjørnet af Banegårdspladsen og Havnegade. Denne placering ville medføre ændringer af Vejle station.<br /> <br /> <br /> == 1988 – posthuset på Gammelhavn ==<br /> <br /> Dette posthus blev indviet den 4. december 1987. <br /> Det blev annonceret i lokalavisen Vejle Amts Folkeblad i 1984, at om fire år (dvs. i 1988) fik Vejle sit nye posthus på Gammelhavn. I 1986 blev første spadestik taget. <br /> <br /> Inden da var DSB’s gamle garageanlæg på grunden blev revet ned. Fredericiavej blev forlænget.<br /> <br /> Skulpturen &quot;Liggende person på to bølger&quot; af billedhugger Ole Broager står foran posthusets indgang. En 5, 5 m høj skulptur i marmor.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Posthus 2020-07-13T09:33:52Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Eller Vejles posthuse. Købstaden Vejles posthuse har haft forskellige adresser og opgaver siden 1600-tallet. == Før 1868: hvor postmesteren boede privat, der lå posthus...'</p> <hr /> <div>Eller Vejles posthuse. Købstaden Vejles posthuse har haft forskellige adresser og opgaver siden 1600-tallet.<br /> <br /> <br /> == Før 1868: hvor postmesteren boede privat, der lå posthuset ==<br /> <br /> I 1700-talltet fik postmesteren et fast årligt beløb for at sørge for posten kom frem mellem Vejle og Horsens. Personen med kontrakten på postforsendelser skulle selv sørge for skiftested med frisk hest for hver anden mil. Posten skulle nå hver mil på ruten mellem Vejle og Horsens på tre kvarter, uanset årstid og vejret, på hest, til fods eller vogn.<br /> <br /> I slutningen af 1700-tallet sad Vejles postmestre ikke ret længe på posten. Mange af dem havde en militær baggrund og var samtidig toldere på Vejle Havn. Claus Bang beklædte stillingen i fem år fra 1774 til 1779. <br /> <br /> I 1777 overtog postvæsenet selv de agende pakkepostforsendelser. Det lokale postkontor overtog ekspeditionen af &quot;Ageposten&quot;. <br /> <br /> Postmester Claus Bang fik et beløb for at ekspedere posten i form af pakker, pengebreve og rejsende menneasker, men så skulle han også føre protokol over alle ekspeditionerne. Postkontoret måtte selv stå for udgifterne med kørselstransporten. <br /> Til gengæld måtte postmester Bang også have beværtning for de rejsende med postvognen, med en kop the, uden at betale ”Næringsskat”. En undtagelse fra skat til kongen mod udgifter til hele rejsen for rejsende med postvognen.<br /> <br /> Johan Groth blev postmester i 1779 efter Bang. <br /> En overgang boede han i Feveiles købmandsgård i Torvegade 22. Hos Groth er den første omtale af kontorpersonalet hos Vejles postmester. Der var ansat en skriverkarl, ved navn Peter Bøgh. Groth havde embedet til sin død i 1791.<br /> <br /> I 1791 blev Christian Malta Kragballe blev postmester i Vejle, og var det frem til 1826. Postkontoret lå i Kragballes tid på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade. <br /> Hos postmester Kragballe bestod postpersonalet af: postpersonalet bestående af den 22-årige Niels Mathiasen, to skriverdrenge og en postrytter.<br /> <br /> I perioden 1791-1826 skete der mange ting på postområdet. Postruterne led under, at vejene var i en elendig tilstand. I 1795 fik Ageposten på den østjyske rute fik én ugentlig afgang i stedet for som hidtil hver 14. dag. Ageposten er en vogn trukket af heste, som mange folk rejste mellem byer og landområder.<br /> <br /> I 1809 kom en nyskabelse: en adjungeret postmester ved navn Henckel. Han var tilknyttet postmesteren og var dennes stedfortræder, når det behøvedes. <br /> <br /> I 1815 fik postmesteren et gagetillæg, da Vejle postkontor nu blev et knudepunkt for postforsendelser. Den ”særskilte post” blev oprettet i 1815, hvor der fra april til oktober var en ridende post mellem København og Jylland, der også forbandt sig til den vigtige by Hamborg. Breve fra København, som blev sendt lørdag aften, endte via Middelfart og Snoghøj i Vejle, hvor der var forbindelse mod nord og syd. Vejle var knudepunktet mellem disse. <br /> <br /> I starten af 1800-tallet var der i Vejle 14 postilloner, med uniformer og bevæbnet med et posthorn.<br /> Vognmændene, og heste plus vogne have stadion på Brandts Hotel, den udpegede gæstgivergård. Mens selve ekspeditionen foregik på postkontoret, hos postmesterens private bolig.<br /> <br /> == 1898 – posthuset på Borgvold ==<br /> <br /> Den 1. september 1898 blev posthuset på Borgvold taget i brug.<br /> <br /> <br /> == 1988 – posthuset på Gammelhavn ==<br /> <br /> Dette posthus blev indviet den 4. december 1987. <br /> Det blev annonceret i lokalavisen Vejle Amts Folkeblad i 1984, at om fire år (dvs. i 1988) fik Vejle sit nye posthus på Gammelhavn. I 1986 blev første spadestik taget. <br /> <br /> Inden da var DSB’s gamle garageanlæg på grunden blev revet ned. Fredericiavej blev forlænget.<br /> <br /> Skulpturen &quot;Liggende person på to bølger&quot; af billedhugger Ole Broager står foran posthusets indgang. En 5, 5 m høj skulptur i marmor.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_H%C3%B8rding 2020-07-08T08:53:22Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Født 27. februar 1896, Frederiksberg. Død i marts 1988.<br /> <br /> Datter af kontorchef L. P. Hørding, Frederiksberg.<br /> <br /> Studentereksamen fra ”Karen Kjærs Skole” i 1915. Filosofikum i 1916, samme år blev Hørding Bibliotekarelev i København. Assisterende bibliotekar ved Købehavn Kommunes biblioteker i 1918.<br /> <br /> Studieophold i Norge 1920-1921. Studerede pædagogik i København 1922-23. Ved Stockholms Stadsbibliotek i februar-juli 1926. 1938-1959 leder af A/S Ferrosans bibliotek.<br /> <br /> Kendte adresser i Vejle: Vestergade 23, forhus, Vejle. (Matrikel 488, Vejle bygrunde)<br /> <br /> I 1926 blev Tove Hørding gift med forfatter og overlærer Johannes Jensen. De bosatte sig på Frederiksberg. I forbindelse med ægteskabet tog Tove efternavnet Hørding-Jensen.<br /> <br /> <br /> == Den første børnebibliotekar ==<br /> <br /> I oktober 1920 blev Tove Hørding ansat som den første fuldtidsansatte børnebibliotekar på [[Vejle Bibliotek]]. <br /> <br /> Indtil 1920 havde Tove arbejdet i Københavns Kommunebiblioteker. I sommeren 1917 brugte Tove sin sommerferie på besøg i Vejle. I sin sommerferie 1918 havde hun stillet sig som volontør hos Hvenegaard på Vejle Bibliotek for at arbejde på provinsbiblioteket, uden løn.<br /> <br /> Vejle Bibliotek med egen børnelæsesal og børnebibliotekar blev på mange måder pioner for alle Danmarks øvrige biblioteker. <br /> <br /> [[Harald Hvenegaard Lassen]], Vejle Biblioteks leder, sammenlagde byens bogsamlinger og registrerede de oplysende værker i det decimalklassesystem, som alle biblioteker anvender i dag.<br /> <br /> Hvenegaard tilbød Tove Hørding stillingen som børnebibliotekar på Vejle Bibliotek. Hvenegaard havde under ophold og biblioteksuddannelse i USA set bl.a. børnebiblioteker. Ud fra sin overbevisning om, at brugen af biblioteker er et livslangt forløb, der skal begynde, mens man er barn, oprettede Hvenegaard en børnelæsesal på hele 30 m2. Dette vakte en del lokal uro, en hidsig debat i byrådssalen, hvor man især fra borgerlig side så noget skævt til denne børnelæsesal.<br /> <br /> Antallet af børn på børnelæsesalen: 7824 i 1920 og fordoblet til 14.551 i 1922.<br /> <br /> De fysiske rammer standsede måske interessen. Børnelæsesalen var 30 m2 med siddepladser til 38 børn ad gangen. I vintermånederne udleverede Hørding adgangsbilletter for at regulere tilstrømningen af besøgende.<br /> <br /> Efter Tove Hørding flyttede fra Vejle tog [[Johanne Rosendahl Jensen]] over som leder af børnebiblioteket i Vejle. <br /> <br /> <br /> == Tove som børnebibliotekar ==<br /> <br /> <br /> Tove brændte for at få et børnebibliotek op at stå i Vejle. Hun foretog studieture til Norge, der var længere fremme på området. Det kombinerede Tove med grundige studier i udenlandsk litteratur som børnebiblioteker.<br /> <br /> Tove Hørding havde også været på studieophold på de amerikanske biblioteker. Ophold, som også hendes senere kollega [[Thyra Jessen]] foretog sig som led i uddannelsen til bibliotekar.<br /> <br /> I løbet af få år udviklede Tove et børnebibliotek, der bestod af et godt udlån, en læsesal, med stor vægt på at engagere børnene gennem oplæsning, biblioteksorientering, skuespil og mere. Et børnebibliotek var ikke blot et sted, hvor børn skulle komme hen og låne bøger for Tove Hørding.<br /> <br /> Tove iværksatte undervisning i bibliotekets brug, samarbejde med skolerne, oplæsningstimer, litterære klubber og børneteater. Tove dannede eksempelvis læseklubben ”Det glade kompagni” med 10 piger fra [[Borgerskolen]]. Hun holdte eventyrfortælletime, hvor hun læste R. Kiplings ”Hvordan elefanten fik sin lange snabel” og H. C. Andersens Tommelise og Klods-Hans.<br /> <br /> Tove gik altid klædt i røde kitler, deraf navnet ”Den røde dame fra biblioteket” blandet byens børn.<br /> <br /> Tove Hørding førte fra januar 1921 dagbog med sine praksisser i sin omgang med børnene. Disse dagbøger giver indblik i hendes initiativer og tanker bag dem i opbygningen af det første danske børnebibliotek. Blandt andet Hørdings ønske, at børnebibliotekets læsesal var et frirum for børnene og hun var imod enhver form for tvangslæsning. Praksisser og et grundkoncept, der stadig eksisterer på landets folkebiblioteker i dag.<br /> <br /> Dagbogen fra Vejle Børnebibliotek og dets udvikling blev videreført af Hørdings efterfølgere af børnebibliotekarer frem til 1963.<br /> <br /> <br /> == Videreformidling af viden i bibliotekspressen ==<br /> <br /> Tove Hørding var en flittig skribent i bibliotekstidsskriftet ”Bogens Verden”. Den første artikel hed ”Fra Børnelæsesalen i Vejle” fra 1921.<br /> <br /> I 1921-26 var Tove Hørding den altdominerende bidragsyder i ”Bogens Verden”, når det drejede sig om artikler om børnebiblioteker. Hørding var også fast anmelder af børnebøger, blandt andet noterede hun sig at Gustave Dorés billedbibel var den mest populære bog blandt børnene på børnebiblioteket. Den havde grufulde illustrationer fra den kristne bibels fortællinger.<br /> <br /> Hun skrev om sine initiativer og videreformidlede sine erfaringer som landets første fuldtidsansatte børnebibliotekar <br /> <br /> Til inspiration og vidensdeling med sine kolleger i faget.<br /> <br /> <br /> == Efter Vejle ==<br /> <br /> I 1938 blev Tove Hørding leder af det medicinsk-tekniske bibliotek i medicinalfirmaet A/S Ferrosan København. Hvor hun skulle skabe et virksomhedsbibliotek som den første folkebibliotekar. Hun var ansat hos Ferrosan indtil 1959.<br /> <br /> I 1938-39 var Tove formanden for børnehaven på La Cour vejens Skole, Frederiksberg.<br /> <br /> Tove og manden boede på Duevej 42, Frederiksberg.<br /> <br /> Tove Hørding Jensens personarkiv ligger på Rigsarkivet.<br /> <br /> <br /> == Den spanske syge 1918-1920 ==<br /> <br /> I København var den kommende børnebibliotekar i Vejle, Tove Hørding, allerede blevet syg af den spanske syge før sin tiltræden i Vejle. Sygdommen var overalt.<br /> <br /> Da den spanske syge ramte Danmark blev biblioteket i Vejle også lukket. Børnebiblioteket blev lukket den 21. oktober 1918, da Gudrun Bach, der havde ansvaret for børnelæsesalen, blev syg.<br /> <br /> Nogle dage senere ramte sygdommen hele huset, og efter samråd med amtslægen blev hele biblioteket lukket.<br /> Under lukningen var bibliotekets leder, Harald Hvenegaard Lassen syg, og alt biblioteksarbejdet blev indstillet. Biblioteket åbnede igen d. 27. november 1918. <br /> <br /> <br /> <br /> == Kilder og litteratur: ==<br /> <br /> VAF, 25. feb. 1976<br /> Jørn G. Bech, den røde dame i: Vejlebogen 2017<br /> <br /> Jørn Godrum Bech, Vejle Biblioteks Historie 1895 -2000: En guide til papirerne i Vejle bibliotekshistoriske arkiv.<br /> <br /> ”Tove Hørdings Breve 1906-1988”, Redigeret af Dorte Fogh, 2017<br /> <br /> Dorte Fogh: ”Mormor, mormor, må jeg komme med dig hjem? Glimt af mine morforældres liv på Duevej (Frederiksberg)”, 2018</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_H%C3%B8rding 2020-07-08T08:51:00Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Født 27. februar 1896, Frederiksberg. Død i marts 1988.<br /> <br /> Datter af kontorchef L. P. Hørding, Frederiksberg.<br /> <br /> Studentereksamen fra ”Karen Kjærs Skole” i 1915. Filosofikum i 1916, samme år blev Hørding Bibliotekarelev i København. Assisterende bibliotekar ved Købehavn Kommunes biblioteker i 1918.<br /> <br /> Studieophold i Norge 1920-1921. Studerede pædagogik i København 1922-23. Ved Stockholms Stadsbibliotek i februar-juli 1926. 1938-1959 leder af A/S Ferrosans bibliotek.<br /> <br /> Kendte adresser i Vejle: Vestergade 23, forhus, Vejle. (Matrikel 488, Vejle bygrunde)<br /> <br /> I 1926 blev Tove Hørding gift med forfatter og overlærer Johannes Jensen. De bosatte sig på Frederiksberg. I forbindelse med ægteskabet tog Tove efternavnet Hørding-Jensen.<br /> <br /> <br /> == Den første børnebibliotekar ==<br /> <br /> I oktober 1920 blev Tove Hørding ansat som den første fuldtidsansatte børnebibliotekar på Vejle Bibliotek. <br /> <br /> Indtil 1920 havde Tove arbejdet i Københavns Kommunebiblioteker. I sommeren 1917 brugte Tove sin sommerferie på besøg i Vejle. I sin sommerferie 1918 havde hun stillet sig som volontør hos Hvenegaard på Vejle Bibliotek for at arbejde på provinsbiblioteket, uden løn.<br /> <br /> Vejle Bibliotek med egen børnelæsesal og børnebibliotekar blev på mange måder pioner for alle Danmarks øvrige biblioteker. <br /> <br /> Harald Hvenegaard Lassen, Vejle Biblioteks leder, sammenlagde byens bogsamlinger og registrerede de oplysende værker i det decimalklassesystem, som alle biblioteker anvender i dag.<br /> <br /> Hvenegaard tilbød Tove Hørding stillingen som børnebibliotekar på Vejle Bibliotek. Hvenegaard havde under ophold og biblioteksuddannelse i USA set bl.a. børnebiblioteker. Ud fra sin overbevisning om, at brugen af biblioteker er et livslangt forløb, der skal begynde, mens man er barn, oprettede Hvenegaard en børnelæsesal på hele 30 m2. Dette vakte en del lokal uro, en hidsig debat i byrådssalen, hvor man især fra borgerlig side så noget skævt til denne børnelæsesal.<br /> <br /> Antallet af børn på børnelæsesalen: 7824 i 1920 og fordoblet til 14.551 i 1922.<br /> <br /> De fysiske rammer standsede måske interessen. Børnelæsesalen var 30 m2 med siddepladser til 38 børn ad gangen. I vintermånederne udleverede Hørding adgangsbilletter for at regulere tilstrømningen af besøgende.<br /> <br /> Efter Tove Hørding flyttede fra Vejle tog Johanne Rosendahl Jensen over som leder af børnebiblioteket i Vejle. <br /> <br /> <br /> == Tove som børnebibliotekar ==<br /> <br /> <br /> Tove brændte for at få et børnebibliotek op at stå i Vejle. Hun foretog studieture til Norge, der var længere fremme på området. Det kombinerede Tove med grundige studier i udenlandsk litteratur som børnebiblioteker.<br /> Tove Hørding havde også været på studieophold på de amerikanske biblioteker. Ophold, som også hendes senere kollega Thyra Jessen foretog sig som led i uddannelsen til bibliotekar.<br /> I løbet af få år udviklede Tove et børnebibliotek, der bestod af et godt udlån, en læsesal, med stor vægt på at engagere børnene gennem oplæsning, biblioteksorientering, skuespil og mere. Et børnebibliotek var ikke blot et sted, hvor børn skulle komme hen og låne bøger for Tove Hørding.<br /> Tove iværksatte undervisning i bibliotekets brug, samarbejde med skolerne, oplæsningstimer, litterære klubber og børneteater. Tove dannede eksempelvis læseklubben ”Det glade kompagni” med 10 piger fra Borgerskolen. Hun holdte eventyrfortælletime, hvor hun læste R. Kiplings ”Hvordan elefanten fik sin lange snabel” og H. C. Andersens Tommelise og Klods-Hans.<br /> Tove gik altid klædt i røde kitler, deraf navnet ”Den røde dame fra biblioteket” blandet byens børn.<br /> Tove Hørding førte fra januar 1921 dagbog med sine praksisser i sin omgang med børnene. Disse dagbøger giver indblik i hendes initiativer og tanker bag dem i opbygningen af det første danske børnebibliotek. Blandt andet Hørdings ønske, at børnebibliotekets læsesal var et frirum for børnene og hun var imod enhver form for tvangslæsning. Praksisser og et grundkoncept, der stadig eksisterer på landets folkebiblioteker i dag.<br /> Dagbogen fra Vejle Børnebibliotek og dets udvikling blev videreført af Hørdings efterfølgere af børnebibliotekarer frem til 1963.<br /> Videreformidling af viden i bibliotekspressen<br /> Tove Hørding var en flittig skribent i bibliotekstidsskriftet ”Bogens Verden”. Den første artikel hed ”Fra Børnelæsesalen i Vejle” fra 1921.<br /> I 1921-26 var Tove Hørding den altdominerende bidragsyder i ”Bogens Verden”, når det drejede sig om artikler om børnebiblioteker. Hørding var også fast anmelder af børnebøger, blandt andet noterede hun sig at Gustave Dorés billedbibel var den mest populære bog blandt børnene på børnebiblioteket. Den havde grufulde illustrationer fra den kristne bibels fortællinger.<br /> Hun skrev om sine initiativer og videreformidlede sine erfaringer som landets første fuldtidsansatte børnebibliotekar <br /> Til inspiration og vidensdeling med sine kolleger i faget.<br /> Efter Vejle<br /> I 1938 blev Tove Hørding leder af det medicinsk-tekniske bibliotek i medicinalfirmaet A/S Ferrosan København. Hvor hun skulle skabe et virksomhedsbibliotek som den første folkebibliotekar. Hun var ansat hos Ferrosan indtil 1959.<br /> I 1938-39 var Tove formanden for børnehaven på La Cour vejens Skole, Frederiksberg.<br /> Tove og manden boede på Duevej 42, Frederiksberg.<br /> Tove Hørding Jensens personarkiv ligger på Rigsarkivet.<br /> Den spanske syge 1918-1920<br /> I København var den kommende børnebibliotekar i Vejle, Tove Hørding, allerede blevet syg af den spanske syge før sin tiltræden i Vejle. Sygdommen var overalt.<br /> Da den spanske syge ramte Danmark blev biblioteket i Vejle også lukket. Børnebiblioteket blev lukket den 21. oktober 1918, da Gudrun Bach, der havde ansvaret for børnelæsesalen, blev syg.<br /> Nogle dage senere ramte sygdommen hele huset, og efter samråd med amtslægen blev hele biblioteket lukket.<br /> Under lukningen var bibliotekets leder, Harald Hvenegaard Lassen syg, og alt biblioteksarbejdet blev indstillet. Biblioteket åbnede igen d. 27. november 1918. <br /> <br /> <br /> Kilder og litteratur:<br /> VAF, 25. feb. 1976<br /> Jørn G. Bech, den røde dame i: Vejlebogen 2017<br /> Jørn Godrum Bech, Vejle Biblioteks Historie 1895 -2000: En guide til papirerne i Vejle bibliotekshistoriske arkiv.<br /> ”Tove Hørdings Breve 1906-1988”, Redigeret af Dorte Fogh, 2017<br /> Dorte Fogh: ”Mormor, mormor, må jeg komme med dig hjem? Glimt af mine morforældres liv på Duevej (Frederiksberg)”, 2018</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_H%C3%B8rding 2020-07-08T08:50:10Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Født 27. februar 1896, Frederiksberg. Død i marts 1988. Datter af kontorchef L. P. Hørding, Frederiksberg. Studentereksamen fra ”Karen Kjærs Skole” i 1915. Filosof...'</p> <hr /> <div>Født 27. februar 1896, Frederiksberg. Død i marts 1988.<br /> <br /> Datter af kontorchef L. P. Hørding, Frederiksberg.<br /> <br /> Studentereksamen fra ”Karen Kjærs Skole” i 1915. Filosofikum i 1916, samme år blev Hørding Bibliotekarelev i København. Assisterende bibliotekar ved Købehavn Kommunes biblioteker i 1918.<br /> <br /> Studieophold i Norge 1920-1921. Studerede pædagogik i København 1922-23. Ved Stockholms Stadsbibliotek i februar-juli 1926. 1938-1959 leder af A/S Ferrosans bibliotek.<br /> <br /> Kendte adresser i Vejle: Vestergade 23, forhus, Vejle. (Matrikel 488, Vejle bygrunde)<br /> <br /> I 1926 blev Tove Hørding gift med forfatter og overlærer Johannes Jensen. De bosatte sig på Frederiksberg. I forbindelse med ægteskabet tog Tove efternavnet Hørding-Jensen.<br /> <br /> Den første børnebibliotekar<br /> I oktober 1920 blev Tove Hørding ansat som den første fuldtidsansatte børnebibliotekar på Vejle Bibliotek. <br /> Indtil 1920 havde Tove arbejdet i Københavns Kommunebiblioteker. I sommeren 1917 brugte Tove sin sommerferie på besøg i Vejle. I sin sommerferie 1918 havde hun stillet sig som volontør hos Hvenegaard på Vejle Bibliotek for at arbejde på provinsbiblioteket, uden løn.<br /> Vejle Bibliotek med egen børnelæsesal og børnebibliotekar blev på mange måder pioner for alle Danmarks øvrige biblioteker. <br /> Harald Hvenegaard Lassen, Vejle Biblioteks leder, sammenlagde byens bogsamlinger og registrerede de oplysende værker i det decimalklassesystem, som alle biblioteker anvender i dag.<br /> Hvenegaard tilbød Tove Hørding stillingen som børnebibliotekar på Vejle Bibliotek. Hvenegaard havde under ophold og biblioteksuddannelse i USA set bl.a. børnebiblioteker. Ud fra sin overbevisning om, at brugen af biblioteker er et livslangt forløb, der skal begynde, mens man er barn, oprettede Hvenegaard en børnelæsesal på hele 30 m2. Dette vakte en del lokal uro, en hidsig debat i byrådssalen, hvor man især fra borgerlig side så noget skævt til denne børnelæsesal.<br /> Antallet af børn på børnelæsesalen: 7824 i 1920 og fordoblet til 14.551 i 1922.<br /> De fysiske rammer standsede måske interessen. Børnelæsesalen var 30 m2 med siddepladser til 38 børn ad gangen. I vintermånederne udleverede Hørding adgangsbilletter for at regulere tilstrømningen af besøgende.<br /> Efter Tove Hørding flyttede fra Vejle tog Johanne Rosendahl Jensen over som leder af børnebiblioteket i Vejle. <br /> Tove som børnebibliotekar<br /> Tove brændte for at få et børnebibliotek op at stå i Vejle. Hun foretog studieture til Norge, der var længere fremme på området. Det kombinerede Tove med grundige studier i udenlandsk litteratur som børnebiblioteker.<br /> Tove Hørding havde også været på studieophold på de amerikanske biblioteker. Ophold, som også hendes senere kollega Thyra Jessen foretog sig som led i uddannelsen til bibliotekar.<br /> I løbet af få år udviklede Tove et børnebibliotek, der bestod af et godt udlån, en læsesal, med stor vægt på at engagere børnene gennem oplæsning, biblioteksorientering, skuespil og mere. Et børnebibliotek var ikke blot et sted, hvor børn skulle komme hen og låne bøger for Tove Hørding.<br /> Tove iværksatte undervisning i bibliotekets brug, samarbejde med skolerne, oplæsningstimer, litterære klubber og børneteater. Tove dannede eksempelvis læseklubben ”Det glade kompagni” med 10 piger fra Borgerskolen. Hun holdte eventyrfortælletime, hvor hun læste R. Kiplings ”Hvordan elefanten fik sin lange snabel” og H. C. Andersens Tommelise og Klods-Hans.<br /> Tove gik altid klædt i røde kitler, deraf navnet ”Den røde dame fra biblioteket” blandet byens børn.<br /> Tove Hørding førte fra januar 1921 dagbog med sine praksisser i sin omgang med børnene. Disse dagbøger giver indblik i hendes initiativer og tanker bag dem i opbygningen af det første danske børnebibliotek. Blandt andet Hørdings ønske, at børnebibliotekets læsesal var et frirum for børnene og hun var imod enhver form for tvangslæsning. Praksisser og et grundkoncept, der stadig eksisterer på landets folkebiblioteker i dag.<br /> Dagbogen fra Vejle Børnebibliotek og dets udvikling blev videreført af Hørdings efterfølgere af børnebibliotekarer frem til 1963.<br /> Videreformidling af viden i bibliotekspressen<br /> Tove Hørding var en flittig skribent i bibliotekstidsskriftet ”Bogens Verden”. Den første artikel hed ”Fra Børnelæsesalen i Vejle” fra 1921.<br /> I 1921-26 var Tove Hørding den altdominerende bidragsyder i ”Bogens Verden”, når det drejede sig om artikler om børnebiblioteker. Hørding var også fast anmelder af børnebøger, blandt andet noterede hun sig at Gustave Dorés billedbibel var den mest populære bog blandt børnene på børnebiblioteket. Den havde grufulde illustrationer fra den kristne bibels fortællinger.<br /> Hun skrev om sine initiativer og videreformidlede sine erfaringer som landets første fuldtidsansatte børnebibliotekar <br /> Til inspiration og vidensdeling med sine kolleger i faget.<br /> Efter Vejle<br /> I 1938 blev Tove Hørding leder af det medicinsk-tekniske bibliotek i medicinalfirmaet A/S Ferrosan København. Hvor hun skulle skabe et virksomhedsbibliotek som den første folkebibliotekar. Hun var ansat hos Ferrosan indtil 1959.<br /> I 1938-39 var Tove formanden for børnehaven på La Cour vejens Skole, Frederiksberg.<br /> Tove og manden boede på Duevej 42, Frederiksberg.<br /> Tove Hørding Jensens personarkiv ligger på Rigsarkivet.<br /> Den spanske syge 1918-1920<br /> I København var den kommende børnebibliotekar i Vejle, Tove Hørding, allerede blevet syg af den spanske syge før sin tiltræden i Vejle. Sygdommen var overalt.<br /> Da den spanske syge ramte Danmark blev biblioteket i Vejle også lukket. Børnebiblioteket blev lukket den 21. oktober 1918, da Gudrun Bach, der havde ansvaret for børnelæsesalen, blev syg.<br /> Nogle dage senere ramte sygdommen hele huset, og efter samråd med amtslægen blev hele biblioteket lukket.<br /> Under lukningen var bibliotekets leder, Harald Hvenegaard Lassen syg, og alt biblioteksarbejdet blev indstillet. Biblioteket åbnede igen d. 27. november 1918. <br /> <br /> <br /> Kilder og litteratur:<br /> VAF, 25. feb. 1976<br /> Jørn G. Bech, den røde dame i: Vejlebogen 2017<br /> Jørn Godrum Bech, Vejle Biblioteks Historie 1895 -2000: En guide til papirerne i Vejle bibliotekshistoriske arkiv.<br /> ”Tove Hørdings Breve 1906-1988”, Redigeret af Dorte Fogh, 2017<br /> Dorte Fogh: ”Mormor, mormor, må jeg komme med dig hjem? Glimt af mine morforældres liv på Duevej (Frederiksberg)”, 2018</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejsdals_Central 2020-07-01T14:11:33Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Grejsdalens Telefoncentral lå i ejendommen Grejsdalsvej 401, Vejle, hvor også Brdr. Christensens skrædderværksted lå. Centralen, bestyret af Lydia Christensen, eksister...'</p> <hr /> <div>Grejsdalens Telefoncentral lå i ejendommen Grejsdalsvej 401, Vejle, hvor også Brdr. Christensens skrædderværksted lå.<br /> Centralen, bestyret af Lydia Christensen, eksisterede indtil 1968, hvor den blev automatiseret.<br /> <br /> Centralen blev først bestyret af brødrene Christensen, der desuden passede deres Herre- og Dameskrædderi.<br /> Brødrene Christensen købte i 1912 ejendommen, Grejsdalsvej 401, hvor de oprettede et skrædderværksted. Samme år blev Grejsdal Telefoncentral oprettet på adressen. <br /> <br /> Skræddermester Christian Christensen (1883-1956), der havde skrædderværksted i huset til sin død, blev i 1940 gift med Lydia Lundsberg Christensen (1914-2000).<br /> <br /> Lydia Lundsberg Christensen var centralbestyrer ved Grejsdal Telefoncentral, indtil centalen blev automatiseret i 1968. Ved automatiseringen og Grejsdals Centrals sidste dag som aktiv telefoncentral deltog Lydias søn, der arbejdede for Jydsk Telefon A/S.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Telefoncentralen_i_Jerlev 2020-07-01T14:05:12Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Den 15. november 1959 lukkede telefoncentralen i Jerlev. Centralen lukkede i forbindelse med rationalisering og centralisering på området med telefoncentraler. I 1968-69...'</p> <hr /> <div>Den 15. november 1959 lukkede telefoncentralen i Jerlev. <br /> <br /> Centralen lukkede i forbindelse med rationalisering og centralisering på området med telefoncentraler. I 1968-69 bliver telefonnettet automatiseret. <br /> <br /> I Jerlev var der i 1915 hele 16 abonnenter, og da centralen lukker i 1959 var der 78 abonnenter. Teleabonnenterne blev overført ind under centralen i Ødsted. <br /> <br /> Fru Helen Laursen, 63 år, centralbestyrer i Jerlev i 44 år. Fru Laursen overtog centralen efter hendes mor, der fik stillingen, da centralen blev oprettet i 1915.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Jagtforening 2020-07-01T13:48:01Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Den nuværende og stadig aktive Vejle Jagtforening er stiftet 9. september 1949 som en afdeling under Dansk Jagtforening (Dansk Jagtforening, Vejle afdeling). Der er en an...'</p> <hr /> <div>Den nuværende og stadig aktive Vejle Jagtforening er stiftet 9. september 1949 som en afdeling under Dansk Jagtforening (Dansk Jagtforening, Vejle afdeling). <br /> <br /> Der er en anden jagtforening, den nuværende Vejle Jagtforening af 1918. <br /> Den lejede jagtterræner og arrangerede flugtskydning for medlemmer. Den hørte under Landsjagtforeningen af 1923. I dag er det hovedsagelig et konsortium, som driver jagten i Sønder Omme Plantage.<br /> <br /> == De tre jagtforeninger i Vejle i 1951 ==<br /> <br /> '''Jagtforening Dansk (Vejle Afdeling)'''<br /> Formand: Snedkermester J. Lyngsø, Fredericiagade 9. Kasserer: Landsretssagfører S. Røns, Kirkegade 25.<br /> <br /> '''Jagtforening Vejle, af 1918'''<br /> Formand og Kasserer: Søren Røns.<br /> <br /> '''Jagtforeningen (Vejle og Omegn)'''<br /> Formand Snedkermester Chr. Troelsen, Sønderbrogade 20. Kasserer: Cykelhandler Holst Sørensen, Vardevej 42. Vejle og Omegns Jagtforening blev senere nedlagt. <br /> <br /> <br /> <br /> == Danmarks Jægerforbund ==<br /> De to nuværende foreninger hører i dag under Danmarks Jærgerforbund. Det blev stiftet i 1992 som en sammenslutning af Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening. <br /> De tre foreninger så indtil 1992 meget forskelligt på jagtpolitikken.<br /> <br /> <br /> ----<br /> Kilder:<br /> Vejle Stadsarkiv, A2736 Vejle og Omegns Jagtforening<br /> Vejle Stadsarkiv, A2568 Vejle Jagtforening<br /> Vejle Vejviser for 1951, Vejle Stadsarkiv</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Mineralvandfabriken_i_Veile 2020-07-01T13:08:43Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Mineralvandfabrikken i Veile blev grundlagt 1. maj 1866 af [[Peter Böegh Wulff]] (f. 1837 i Vejle). Han var søn af Ane Böegh og købmand, brandkaptajn og stiftende medlem af Vejle Bank (”Laane- og Dicontokassen i Veile”) [[Severin Christian Wulff]].<br /> <br /> Peter Böegh Wulff gik i faderens fodspor og blev købmand i Vejle. Forretningen lå i [[Søndergade]], og den specialiserede sig bl.a. i alle typer papir, pap, skrivebøger, skriveudstyr, tapetter m.m. <br /> <br /> [[Vejle Havn]] (grundlagt 1826/27) havde på dette tidspunkt fået en dampskibskaj, der blev anløbet hver tirsdag af ruteskibet ”Flora”. Fra Vejle Havn fortsatte ”Flora” til Fredericia og Korsør. P.B. Wulff blev den lokale ekspeditør for ruteskibet.<br /> <br /> Kildevand spillede i 1700- og 1800-tallet en rolle både som et alternativ som tørstslukker til øl og brændevin men så sandelig også i tidens sundhedsbølge. Der var ingen grænse for hvilke sygdomme, man troede, at koldt vand og sundhedskildevand kunne kurere. Der udkom mange videnskabelige artikler om emnet, og folk strømmede til sundhedskilderne. I Vejle importerede flere købmænd samt apoteket igennem flere år kildevand fra Rosenborg Sundhedsbrönd. <br /> <br /> Fra et markedsføringsmæssigt synspunkt ville det have givet god mening at tappe vandet fra en af byens to kendte kilder: Clauses Kilde og Kochens Kilde (tidl. Svertpøt Kilde). Det gjorde P.B. Wullf dog ikke.<br /> <br /> Mineralvandfabrikken i Veile fik adresse på Holmen nr. 273 (og fra ca. 1882 Havneveien nr. 176). Her og i Wullfs købmandsbutik i Søndergade nr. 129 kunne man afgive bestillinger på fabrikkens seltservand, sodavand og mousserende limonader. <br /> <br /> Enhver respektabel købstad havde på dette tidspunkt sin egen mineralvandsfabrik. P.B. Wullf fik hjælp af sin svoger, cand.pharm. Janus Krarup (f. 1835) til at starte fabrikken. Krarup havde i 1862 startet Mineralvandfabriken i Odense, der udover seltservand, sodavand og mousserende limonader også solgte særlig dyre &quot;Medicinske Vande&quot;. <br /> <br /> Den 1. april 1908 overdrog P.B. Wulff sin mineralvandfabrik til [[Viggo Fr. Larsen]] (f. 1875), der lovede at ”Fabrikatet bliver det samme”. Efter kort tid fik Viggo Fr. Larsen konkurrence fra P.C. Nielsens [[Vejle ny Mineralvandsfabrik]]. P.C. Nielsen anvendte et rids af Vejle Rådhus på sine flasker, mens Viggo Fr. Larsen anvendte et træ. <br /> <br /> Den 1. juli samme år trådte P.B. Wulff også tilbage som direktør for Vejle Bank. En stilling han havde beklædt i ”en Snes Aar” (Vejle Amts Folkeblad 01.07.1908). Af P.B. Wulffs øvrige tillidshverv gennem årene kan bl.a. nævnes, at han var kasserer for [[Vejle Gasværk]] fra foråret 1876. <br /> <br /> P.B. Wulff døde år 1909. Han blev overlevet af hustruen Anna f. Krarup (d. 1917) og deres børn.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Sogns Kirkebog – Født 27.08.1837 Peter Böegh Wulff.<br /> <br /> Fyens Stiftstidende (03.09.1862, 11.06.1868), Horsens Avis (28.03.1863), Vejle Amts Folkeblad (21.06.1869, 28.10.1875, 25.03.1876, 29.06.1882, 13.08.1885, 31.08.1908, 22.07.1909, 15.01.1917)<br /> <br /> KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1915.<br /> <br /> Provinsregister 1912: Vejle Mineralvandsfabrik og Vejle ny Mineralvandsfabrik.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-06-26T09:10:16Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Foreningen er stiftet 9. oktober 1951 på [[Grand Hotel]]<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> '''Klubbens første medlemmer:'''<br /> Ved ansøgningen i 1951 om optagelse af Vejle Soroptimistklub i Danmarks Unionens Soroptimistklubber fremgår de selverhvervende kvinder, der var med til at starte den lokale forening:<br /> <br /> [[Helga Bach]], direktør i cementbranchen, [[Adi Müller]], aut. Massøse, [[Eleonora Sørensen]], børnebibliotekar, [[Else Kjellov]], Lingeriforhandler Alt for Damerne, [[Johanne Rask]], damefrisør, [[Helga Demcker Hansen]], antikvitetshandler, [[Marie Pouline Poulsen]], købmand, [[Ester Hildested]], overassistent ved postvæsenet, [[Ingeborg Jensen]], modehandlerinde, [[Inger Nørregaard]], dommerfuldmægtig, [[Rigmor Tarp]], musikpædagog, Adda Christensen (gift Bruus), fotograf, [[Ida Hartvig-Møller]], prak. tandlæge, Frk. Gr. Glahn, A. Vendelbo Andersen, [[Kathrine Christensen]], manufakturhandler, [[Engelline Okholm]], lektor, [[Marie Haugelund]], bankfuldmægtig, [[Ingeborg M. Hansen]], farvehandler<br /> <br /> <br /> <br /> == Soroptimisen og Soroptimist International ==<br /> <br /> Soroptimismen opstod i USA, hvor den første klub blev etableret i Californien i 1921. I Danmark blev den første Soroptimistklub oprettet i 1936. Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejle Soroptimist Klub er en del af Soroptimist International, der er en verdensomspændende upolitisk organisation af selverhvervende kvinder med ca. 95.000 medlemmer i mere end 3.000 klubber i over 100 lande verden over. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> Navnet kommer af soror og optima, der er latin og kan oversættes med: Det bedste for kvinder.<br /> <br /> Man kan ikke selv søge medlemskab, men man kan blive inviteret til møder og senere eventuelt opfordret til at blive medlem. Man skal være mindst 21 år ved optagelse.<br /> <br /> Hver klub vælger selv, hvilke projekter den ønsker at støtte. Det kan være i lokalsamfundet, på lands- eller verdensplan. <br /> <br /> <br /> == Soroptimismens formål ==<br /> <br /> <br /> At hævde en høj etisk standard i erhverv og livsførelse.<br /> At virke for menneskerettigheder for alle og i særdeleshed bidrage til forbedring af kvindens stilling<br /> At fremme hjælpsomhed og menneskelig forståelse<br /> At bidrage til international forståelse og venskab.<br /> <br /> I offentligheden og avisens omtaler af soroptimisterne bliver de kaldt kvinders Rotary-klub, og den kvindelige pendant til mændenes Rotary-klub.<br /> <br /> <br /> == Vejle Soroptimist Klub ==<br /> <br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> Vejleklubben har f.eks. støttet Krisecenteret i Vejle, Frelsens Hær, Jul i Fællesskab, Blindessamfundet og KFUK’s sociale arbejde. <br /> <br /> Hvert fjerde år vedtager Soroptimist International et internationalt projekt. Soroptimist International er tilknyttet FN og har høringsret for FN med hovedposter i de fleste af FN’s særorganisationer.<br /> <br /> Fra 1954 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub.<br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.<br /> <br /> <br /> == '''Vejle Klubbens præsidenter''' ==<br /> <br /> 1951-1953: [[Inger Nørregaard]], dommer<br /> 1953-1954: [[Grete Egly]], jordemorder<br /> 1954-1956: [[Helga Demcker]], antikvitetshandler<br /> 1956-1959: [[Ida Hartvig Møller]], tandlæge<br /> 1959-1961: [[Grethe Mahler]], fotograf<br /> 1961-1963: [[Olga Dahl Sørensen]], provisor<br /> 1963-1964: [[Helga Bech]], direktør<br /> 1964-1966: [[Margrethe Østerbye]], bibliotekar<br /> 1966-1968: [[Asta Andersen]], boghandler<br /> 1968-1970: [[Jeannot Michelsen]], danselærerinde<br /> 1970-1972: [[Elisabeth Dahl Sørensen]], sparekassefuldmægtig<br /> 1972-1975: [[Olga Christoffersen]], handelslærer<br /> 1980-1981: [[Bodil Eriksen]], tandlæge<br /> 1981-1982: [[Kristen Mygind]], overlæge<br /> 1982-1984: [[Karen Laursen]], overlærer<br /> 1984-1986: [[Anne Larsen]], hotelejer<br /> 1986-1988: [[Signe Haahr]], ejendomsmælgerass.<br /> 1988-1990: [[Rigmor Frandsen]], forstander for VUC<br /> 1990-1992: [[Bodil Kolbæk Rasmussen]], fuldmægtig ved Vejle Amt, cand. Jur.<br /> 1992-1994: [[Ruth Jakobsen]], amtssundhedsplejerske<br /> 1994-1996: [[Marie Udesen]], direktør<br /> 1996-1998: [[Kirsten Kristensen]], afdelingsleder<br /> 1998-2000: [[Anne Barfoed]], seminarielektor<br /> 2000-2002: Anne Bak, laboratoriechef<br /> 2002-2003: Signe Haahr, ejendomsmælgerass.<br /> 2003-2005: Kirsten Dalager, seminarielærer<br /> 2005-2007: Margit Lund, konsulent<br /> 2007-2008: Lone Plambæk Jørgensen, sekretær<br /> 2008-2009: Marie Udesen, direktør<br /> 2009-2010: Helle Moltsen, bioanalytiker<br /> 2010-2012: Jette Jensen, husmor<br /> 2012-2014: Inger-Margrethe Lundgaard, gårdejer<br /> 2014-2016: Evabeth Mønster, direktør<br /> 2016-2018: Ida Gormsen, musiker og sundhedscoach<br /> 2018-2019: Bente Lorenzen, bedemand<br /> 2019-2020: Helle Hein Kinnberg, jobkonsulent<br /> <br /> <br /> ----<br /> <br /> '''Kilder:'''<br /> A2579, Vejle Soroptimist Klub, Vejle Stadsarkiv<br /> Klubbens hjemmeside: https://vejle.soroptimist-danmark.dk/</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-06-26T09:08:48Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Foreningen er stiftet 9. oktober 1951 på [[Grand Hotel]]<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> '''Klubbens første medlemmer:'''<br /> Ved ansøgningen i 1951 om optagelse af Vejle Soroptimistklub i Danmarks Unionens Soroptimistklubber fremgår de selverhvervende kvinder, der var med til at starte den lokale forening:<br /> <br /> [[Helga Bach]], direktør i cementbranchen, [[Adi Müller]], aut. Massøse, [[Eleonora Sørensen]], børnebibliotekar, [[Else Kjellov]], Lingeriforhandler Alt for Damerne, [[Johanne Rask]], damefrisør, [[Helga Demcker Hansen]], antikvitetshandler, [[Marie Pouline Poulsen]], købmand, [[Ester Hildested]], overassistent ved postvæsenet, [[Ingeborg Jensen]], modehandlerinde, [[Inger Nørregaard]], dommerfuldmægtig, [[Rigmor Tarp]], musikpædagog, Adda Christensen (gift Bruus), fotograf, [[Ida Hartvig-Møller]], prak. tandlæge, Frk. Gr. Glahn, A. Vendelbo Andersen, [[Kathrine Christensen]], manufakturhandler, [[Engelline Okholm]], lektor, [[Marie Haugelund]], bankfuldmægtig, [[Ingeborg M. Hansen]], farvehandler<br /> <br /> <br /> <br /> == Soroptimisen og Soroptimist International ==<br /> <br /> Soroptimismen opstod i USA, hvor den første klub blev etableret i Californien i 1921. I Danmark blev den første Soroptimistklub oprettet i 1936. Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejle Soroptimist Klub er en del af Soroptimist International, der er en verdensomspændende upolitisk organisation af selverhvervende kvinder med ca. 95.000 medlemmer i mere end 3.000 klubber i over 100 lande verden over. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> Navnet kommer af soror og optima, der er latin og kan oversættes med: Det bedste for kvinder.<br /> <br /> Man kan ikke selv søge medlemskab, men man kan blive inviteret til møder og senere eventuelt opfordret til at blive medlem. Man skal være mindst 21 år ved optagelse.<br /> <br /> Hver klub vælger selv, hvilke projekter den ønsker at støtte. Det kan være i lokalsamfundet, på lands- eller verdensplan. <br /> <br /> <br /> == Soroptimismens formål ==<br /> <br /> At hævde en høj etisk standard i erhverv og livsførelse<br /> At virke for menneskerettigheder for alle og i særdeleshed bidrage til forbedring af kvindens stilling<br /> At fremme hjælpsomhed og menneskelig forståelse<br /> At bidrage til international forståelse og venskab.<br /> I offentligheden og avisens omtaler af soroptimisterne bliver de kaldt kvinders Rotary-klub, og den kvindelige pendant til mændenes Rotary-klub.<br /> <br /> <br /> == Vejle Soroptimist Klub ==<br /> <br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> Vejleklubben har f.eks. støttet Krisecenteret i Vejle, Frelsens Hær, Jul i Fællesskab, Blindessamfundet og KFUK’s sociale arbejde. <br /> <br /> Hvert fjerde år vedtager Soroptimist International et internationalt projekt. Soroptimist International er tilknyttet FN og har høringsret for FN med hovedposter i de fleste af FN’s særorganisationer.<br /> <br /> Fra 1954 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub.<br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.<br /> <br /> <br /> == '''Vejle Klubbens præsidenter''' ==<br /> <br /> 1951-1953: [[Inger Nørregaard]], dommer<br /> 1953-1954: [[Grete Egly]], jordemorder<br /> 1954-1956: [[Helga Demcker]], antikvitetshandler<br /> 1956-1959: [[Ida Hartvig Møller]], tandlæge<br /> 1959-1961: [[Grethe Mahler]], fotograf<br /> 1961-1963: [[Olga Dahl Sørensen]], provisor<br /> 1963-1964: [[Helga Bech]], direktør<br /> 1964-1966: [[Margrethe Østerbye]], bibliotekar<br /> 1966-1968: [[Asta Andersen]], boghandler<br /> 1968-1970: [[Jeannot Michelsen]], danselærerinde<br /> 1970-1972: [[Elisabeth Dahl Sørensen]], sparekassefuldmægtig<br /> 1972-1975: [[Olga Christoffersen]], handelslærer<br /> 1980-1981: [[Bodil Eriksen]], tandlæge<br /> 1981-1982: [[Kristen Mygind]], overlæge<br /> 1982-1984: [[Karen Laursen]], overlærer<br /> 1984-1986: [[Anne Larsen]], hotelejer<br /> 1986-1988: [[Signe Haahr]], ejendomsmælgerass.<br /> 1988-1990: [[Rigmor Frandsen]], forstander for VUC<br /> 1990-1992: [[Bodil Kolbæk Rasmussen]], fuldmægtig ved Vejle Amt, cand. Jur.<br /> 1992-1994: [[Ruth Jakobsen]], amtssundhedsplejerske<br /> 1994-1996: [[Marie Udesen]], direktør<br /> 1996-1998: [[Kirsten Kristensen]], afdelingsleder<br /> 1998-2000: [[Anne Barfoed]], seminarielektor<br /> 2000-2002: Anne Bak, laboratoriechef<br /> 2002-2003: Signe Haahr, ejendomsmælgerass.<br /> 2003-2005: Kirsten Dalager, seminarielærer<br /> 2005-2007: Margit Lund, konsulent<br /> 2007-2008: Lone Plambæk Jørgensen, sekretær<br /> 2008-2009: Marie Udesen, direktør<br /> 2009-2010: Helle Moltsen, bioanalytiker<br /> 2010-2012: Jette Jensen, husmor<br /> 2012-2014: Inger-Margrethe Lundgaard, gårdejer<br /> 2014-2016: Evabeth Mønster, direktør<br /> 2016-2018: Ida Gormsen, musiker og sundhedscoach<br /> 2018-2019: Bente Lorenzen, bedemand<br /> 2019-2020: Helle Hein Kinnberg, jobkonsulent<br /> <br /> <br /> ----<br /> <br /> '''Kilder:'''<br /> A2579, Vejle Soroptimist Klub, Vejle Stadsarkiv<br /> Klubbens hjemmeside: https://vejle.soroptimist-danmark.dk/</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-06-26T09:06:29Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Foreningen er stiftet 9. oktober 1951 på [[Grand Hotel]]<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> '''Klubbens første medlemmer:'''<br /> Ved ansøgningen i 1951 om optagelse af Vejle Soroptimistklub i Danmarks Unionens Soroptimistklubber fremgår de selverhvervende kvinder, der var med til at starte den lokale forening:<br /> <br /> Helga Bach, direktør i cementbranchen, Adi Müller, aut. Massøse, Eleonora Sørensen, børnebibliotekar, Else Kjellov, Lingeriforhandler Alt for Damerne, Johanne Rask, damefrisør, Helga Demcker Hansen, antikvitetshandler, Marie Pouline Poulsen, købmand, Ester Hildested, overassistent ved postvæsenet, Ingeborg Jensen, modehandlerinde, Inger Nørregaard, dommerfuldmægtig, Rigmor Tarp, musikpædagog, Adda Christensen (gift Bruus), fotograf, Ida Hartvig-Møller, prak. tandlæge, Frk. Gr. Glahn, A. Vendelbo Andersen, Kathrine Christensen, manufakturhandler, Engelline Okholm, lektor, Marie Haugelund, bankfuldmægtig, Ingeborg M. Hansen, farvehandler<br /> <br /> <br /> <br /> == Soroptimisen og Soroptimist International ==<br /> <br /> Soroptimismen opstod i USA, hvor den første klub blev etableret i Californien i 1921. I Danmark blev den første Soroptimistklub oprettet i 1936. Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejle Soroptimist Klub er en del af Soroptimist International, der er en verdensomspændende upolitisk organisation af selverhvervende kvinder med ca. 95.000 medlemmer i mere end 3.000 klubber i over 100 lande verden over. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> Navnet kommer af soror og optima, der er latin og kan oversættes med: Det bedste for kvinder.<br /> <br /> Man kan ikke selv søge medlemskab, men man kan blive inviteret til møder og senere eventuelt opfordret til at blive medlem. Man skal være mindst 21 år ved optagelse.<br /> <br /> Hver klub vælger selv, hvilke projekter den ønsker at støtte. Det kan være i lokalsamfundet, på lands- eller verdensplan. <br /> <br /> <br /> == Soroptimismens formål ==<br /> <br /> At hævde en høj etisk standard i erhverv og livsførelse<br /> At virke for menneskerettigheder for alle og i særdeleshed bidrage til forbedring af kvindens stilling<br /> At fremme hjælpsomhed og menneskelig forståelse<br /> At bidrage til international forståelse og venskab.<br /> I offentligheden og avisens omtaler af soroptimisterne bliver de kaldt kvinders Rotary-klub, og den kvindelige pendant til mændenes Rotary-klub.<br /> <br /> <br /> == Vejle Soroptimist Klub ==<br /> <br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> Vejleklubben har f.eks. støttet Krisecenteret i Vejle, Frelsens Hær, Jul i Fællesskab, Blindessamfundet og KFUK’s sociale arbejde. <br /> <br /> Hvert fjerde år vedtager Soroptimist International et internationalt projekt. Soroptimist International er tilknyttet FN og har høringsret for FN med hovedposter i de fleste af FN’s særorganisationer.<br /> <br /> Fra 1954 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub.<br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.<br /> <br /> <br /> == '''Vejle Klubbens præsidenter''' ==<br /> <br /> 1951-1953: [[Inger Nørregaard]], dommer<br /> 1953-1954: [[Grete Egly]], jordemorder<br /> 1954-1956: [[Helga Demcker]], antikvitetshandler<br /> 1956-1959: [[Ida Hartvig Møller]], tandlæge<br /> 1959-1961: [[Grethe Mahler]], fotograf<br /> 1961-1963: [[Olga Dahl Sørensen]], provisor<br /> 1963-1964: [[Helga Bech]], direktør<br /> 1964-1966: [[Margrethe Østerbye]], bibliotekar<br /> 1966-1968: [[Asta Andersen]], boghandler<br /> 1968-1970: [[Jeannot Michelsen]], danselærerinde<br /> 1970-1972: [[Elisabeth Dahl Sørensen]], sparekassefuldmægtig<br /> 1972-1975: [[Olga Christoffersen]], handelslærer<br /> 1980-1981: [[Bodil Eriksen]], tandlæge<br /> 1981-1982: [[Kristen Mygind]], overlæge<br /> 1982-1984: [[Karen Laursen]], overlærer<br /> 1984-1986: [[Anne Larsen]], hotelejer<br /> 1986-1988: [[Signe Haahr]], ejendomsmælgerass.<br /> 1988-1990: [[Rigmor Frandsen]], forstander for VUC<br /> 1990-1992: [[Bodil Kolbæk Rasmussen]], fuldmægtig ved Vejle Amt, cand. Jur.<br /> 1992-1994: [[Ruth Jakobsen]], amtssundhedsplejerske<br /> 1994-1996: [[Marie Udesen]], direktør<br /> 1996-1998: [[Kirsten Kristensen]], afdelingsleder<br /> 1998-2000: [[Anne Barfoed]], seminarielektor<br /> 2000-2002: Anne Bak, laboratoriechef<br /> 2002-2003: Signe Haahr, ejendomsmælgerass.<br /> 2003-2005: Kirsten Dalager, seminarielærer<br /> 2005-2007: Margit Lund, konsulent<br /> 2007-2008: Lone Plambæk Jørgensen, sekretær<br /> 2008-2009: Marie Udesen, direktør<br /> 2009-2010: Helle Moltsen, bioanalytiker<br /> 2010-2012: Jette Jensen, husmor<br /> 2012-2014: Inger-Margrethe Lundgaard, gårdejer<br /> 2014-2016: Evabeth Mønster, direktør<br /> 2016-2018: Ida Gormsen, musiker og sundhedscoach<br /> 2018-2019: Bente Lorenzen, bedemand<br /> 2019-2020: Helle Hein Kinnberg, jobkonsulent<br /> <br /> <br /> ----<br /> <br /> '''Kilder:'''<br /> A2579, Vejle Soroptimist Klub, Vejle Stadsarkiv<br /> Klubbens hjemmeside: https://vejle.soroptimist-danmark.dk/</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-03-06T08:31:08Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Stiftet 9. oktober 1951 på [[Grand Hotel]]<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> Soroptimismen opstod i USA, hvor den første klub blev etableret i Californien i 1921. I Danmark blev den første Soroptimistklub oprettet i 1936. Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejleklubben er en del af en verdensomspændende organisation af selverhvervende kvinder i soroptimistklubber. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> '''Klubmøderne'''<br /> Fra 1954 og frem til 1984 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> '''Klubbens formål'''<br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> '''Klubmedlemmer'''<br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub. <br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.<br /> <br /> '''Vejle Klubbens præsidenter'''<br /> 1951-1953: [[Inger Nørregaard]], domme<br /> 1953-1954: [[Grete Egly]], jordemorder<br /> 1954-1956: [[Helga Demcker]], antikvitetshandler<br /> 1956-1959: [[Ida Hartvig Møller]], tandlæge<br /> 1959-1961: [[Grethe Mahler]], fotograf<br /> 1961-1963: [[Olga Dahl Sørensen]], provisor<br /> 1963-1964: [[Helga Bech]], direktør<br /> 1964-1966: [[Margrethe Østerbye]], bibliotekar<br /> 1966-1968: [[Asta Andersen]], boghandler<br /> 1968-1970: [[Jeannot Michelsen]], danselærerinde<br /> 1970-1972: [[Elisabeth Dahl Sørensen]], sparekassefuldmægtig<br /> 1972-1975: [[Olga Christoffersen]], handelslærer<br /> 1980-1981: [[Bodil Eriksen]], tandlæge<br /> 1981-1982: [[Kristen Mygind]], overlæge<br /> 1982-1984: [[Karen Laursen]], overlærer<br /> 1984-1986: [[Anne Larsen]], hotelejer<br /> 1986-1988: [[Signe Haahr]], ejendomsmælgerass.<br /> 1988-1990: [[Rigmor Frandsen]], forstander for VUC<br /> 1990-1992: [[Bodil Kolbæk Rasmussen]], fuldmægtig ved Vejle Amt, cand. Jur.<br /> 1992-1994: [[Ruth Jakobsen]], amtssundhedsplejerske<br /> 1994-1996: [[Marie Udesen]], direktør<br /> 1996-1998: [[Kirsten Kristensen]], afdelingsleder<br /> 1998-2000: [[Anne Barfoed]], seminarielektor<br /> 2000-2002: Anne Bak, laboratoriechef<br /> 2002-2003: Signe Haahr, ejendomsmælgerass<br /> 2003-2005: Kirsten Dalager, seminarielærer<br /> 2005-2007: Margit Lund, konsulent<br /> 2007-2008: Lone Plambæk Jørgensen, sekretær<br /> 2008-2009: Marie Udesen, direktør<br /> 2009-2010: Helle Moltsen, bioanalytiker<br /> 2010-2012: Jette Jensen, husmor<br /> 2012-2014: Inger-Margrethe Lundgaard, gårdejer<br /> 2014-2016: Evabeth Mønster, direktør<br /> 2016-2018: Ida Gormsen, musiker og sundhedscoach<br /> 2018-2019: Bente Lorenzen, bedemand<br /> 2019-2020: Helle Hein Kinnberg, jobkonsulent<br /> <br /> <br /> ----<br /> <br /> '''Kilder:'''<br /> A2579, Vejle Soroptimist Klub, Vejle Stadsarkiv<br /> Klubbens hjemmeside: https://vejle.soroptimist-danmark.dk/</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-03-04T12:16:03Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Stiftet 9. oktober 1951 på [[Grand Hotel]]<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejleklubben er en del af en verdensomspændende organisation af selverhvervende kvinder i soroptimistklubber. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> '''Klubmøderne'''<br /> Fra 1954 og frem til 1984 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> '''Klubbens formål'''<br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> '''Klubmedlemmer'''<br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub. <br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.<br /> <br /> '''Vejle Klubbens præsidenter'''<br /> 1951-1953: [[Inger Nørregaard]], domme<br /> 1953-1954: [[Grete Egly]], jordemorder<br /> 1954-1956: [[Helga Demcker]], antikvitetshandler<br /> 1956-1959: [[Ida Hartvig Møller]], tandlæge<br /> 1959-1961: [[Grethe Mahler]], fotograf<br /> 1961-1963: [[Olga Dahl Sørensen]], provisor<br /> 1963-1964: [[Helga Bech]], direktør<br /> 1964-1966: [[Margrethe Østerbye]], bibliotekar<br /> 1966-1968: [[Asta Andersen]], boghandler<br /> 1968-1970: [[Jeannot Michelsen]], danselærerinde<br /> 1970-1972: [[Elisabeth Dahl Sørensen]], sparekassefuldmægtig<br /> 1972-1975: [[Olga Christoffersen]], handelslærer<br /> 1980-1981: [[Bodil Eriksen]], tandlæge<br /> 1981-1982: [[Kristen Mygind]], overlæge<br /> 1982-1984: [[Karen Laursen]], overlærer<br /> 1984-1986: [[Anne Larsen]], hotelejer<br /> 1986-1988: [[Signe Haahr]], ejendomsmælgerass.<br /> 1988-1990: [[Rigmor Frandsen]], forstander for VUC<br /> 1990-1992: [[Bodil Kolbæk Rasmussen]], fuldmægtig ved Vejle Amt, cand. Jur.<br /> 1992-1994: [[Ruth Jakobsen]], amtssundhedsplejerske<br /> 1994-1996: [[Marie Udesen]], direktør<br /> 1996-1998: [[Kirsten Kristensen]], afdelingsleder<br /> 1998-2000: [[Anne Barfoed]], seminarielektor<br /> 2000-2002: Anne Bak, laboratoriechef<br /> 2002-2003: Signe Haahr, ejendomsmælgerass<br /> 2003-2005: Kirsten Dalager, seminarielærer<br /> 2005-2007: Margit Lund, konsulent<br /> 2007-2008: Lone Plambæk Jørgensen, sekretær<br /> 2008-2009: Marie Udesen, direktør<br /> 2009-2010: Helle Moltsen, bioanalytiker<br /> 2010-2012: Jette Jensen, husmor<br /> 2012-2014: Inger-Margrethe Lundgaard, gårdejer<br /> 2014-2016: Evabeth Mønster, direktør<br /> 2016-2018: Ida Gormsen, musiker og sundhedscoach<br /> 2018-2019: Bente Lorenzen, bedemand<br /> 2019-2020: Helle Hein Kinnberg, jobkonsulent<br /> <br /> <br /> ----<br /> <br /> '''Kilder:'''<br /> A2579, Vejle Soroptimist Klub, Vejle Stadsarkiv<br /> Klubbens hjemmeside: https://vejle.soroptimist-danmark.dk/</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-03-04T10:58:12Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Stiftet 9. oktober 1951 på Grand Hotel<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejleklubben er en del af en verdensomspændende organisation af selverhvervende kvinder i soroptimistklubber. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> '''Klubmøderne'''<br /> Fra 1954 og frem til 1984 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> '''Klubbens formål'''<br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> '''Klubmedlemmer'''<br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub. <br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.<br /> <br /> '''Vejle Klubbens præsidenter'''<br /> 1951-1953: Inger Nørregaard, dommer<br /> 1953-1954: Grete Egly, jordemorder<br /> 1954-1956: Helga Demcker, antikvitetshandler<br /> 1956-1959: Ida Hartvig Møller, tandlæge<br /> 1959-1961: Grethe Mahler, fotograf<br /> 1961-1963: Olga Dahl Sørensen, provisor<br /> 1963-1964: Helga Bech, direktør<br /> 1964-1966: Margrethe Østerbye, bibliotekar<br /> 1966-1968: Asta Andersen, boghandler<br /> 1968-1970: Jeannot Michelsen, danselærerinde<br /> 1970-1972: Elisabeth Dahl Sørensen, sparekassefuldmægtig<br /> 1972-1975: Olga Christoffersen, handelslærer<br /> 1980-1981: Bodil Eriksen, tandlæge<br /> 1981-1982: Kristen Mygind, overlæge<br /> 1982-1984: Karen Laursen, overlærer<br /> 1984-1986: Anne Larsen, hotelejer<br /> 1986-1988: Signe Haahr, ejendomsmælgerass.<br /> 1988-1990: Rigmor Frandsen, forstander for VUC<br /> 1990-1992: Bodil Kolbæk Rasmussen, fuldmægtig ved Vejle Amt, cand. Jur.<br /> 1992-1994: Ruth Jakobsen, amtssundhedsplejerske<br /> 1994-1996: Marie Udesen, direktør<br /> 1996-1998: Kirsten Kristensen, afdelingsleder<br /> 1998-2000: Anne Barfoed, seminarielektor<br /> 2000-2002: Anne Bak, laboratoriechef<br /> 2002-2003: Signe Haahr, ejendomsmælgerass<br /> 2003-2005: Kirsten Dalager, seminarielærer<br /> 2005-2007: Margit Lund, konsulent<br /> 2007-2008: Lone Plambæk Jørgensen, sekretær<br /> 2008-2009: Marie Udesen, direktør<br /> 2009-2010: Helle Moltsen, bioanalytiker<br /> 2010-2012: Jette Jensen, husmor<br /> 2012-2014: Inger-Margrethe Lundgaard, gårdejer<br /> 2014-2016: Evabeth Mønster, direktør<br /> 2016-2018: Ida Gormsen, musiker og sundhedscoach<br /> 2018-2019: Bente Lorenzen, bedemand<br /> 2019-2020: Helle Hein Kinnberg, jobkonsulent<br /> <br /> <br /> ----<br /> <br /> '''Kilder:'''<br /> A2579, Vejle Soroptimist Klub, Vejle Stadsarkiv<br /> Klubbens hjemmeside: https://vejle.soroptimist-danmark.dk/</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Soroptimist_Klub 2020-03-03T15:02:40Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Stiftet 9. oktober 1951 på Grand Hotel En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimi...'</p> <hr /> <div>Stiftet 9. oktober 1951 på Grand Hotel<br /> <br /> En kreds af selverhvervende kvinder var indbudt til at blive bekendt med soroptimisen, og et stiftende møde af den lokale Soroptimist Klub. De tilstedeværende oplysninger om soroptimismens ideer og formål blev givet fra Horsensklubben, hvor tandlæge Agnete Vendelbo Andersen og fra Fredericia lærer Lis Nielsen ankom til Vejle.<br /> <br /> Vejleklubben var klub nr. 100 i Europa og klub nr. 20 i Danmarksunionen.<br /> <br /> Vejleklubben er en del af en verdensomspændende organisation af selverhvervende kvinder i soroptimistklubber. Soroptimist International har som NGO konsultativ status i FN. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.<br /> <br /> '''Klubmøderne'''<br /> Fra 1954 og frem til 1984 afholder medlemmerne på skift ”3 min. Ego foredrag” til medlemsmøderne i klubben.<br /> <br /> I dag indeholder klubmøderne foredrag samt nogle faste punkter. Det kan også være virksomhedsbesøg eller evt. tilrettelæggelse af events, humanitært arbejde, mv. Mødeindholdet bliver planlagt af klubbens bestyrelse.<br /> <br /> '''Klubbens formål'''<br /> Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Gennem projekter arbejder soroptimistklubberne for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Klubbens projekter har ændret karakter siden stiftelsen i 1951.<br /> <br /> '''Klubmedlemmer'''<br /> Medlemsskab opnås gennem invitation og efter anbefaling fra 2 medlemmer. <br /> Målet er at afpasse et antal forskellige erhvervsgrene, som er repræsenteret i klubben for at sikre diversiteten og opnå en aktiv og levedygtig klub. <br /> Som Soroptimist giver klubben sine medlemmer et bredt netværk af kvinder - både professionelt og socialt.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Johannes_Bjergs_Elskovsleg 2019-08-29T14:15:57Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Relieffet ''Elskovsleg'' var færdig i 1931. Den er skabt af Johannes Bjerg (1886-1955) og er et 1,5 x 1,5 meter stort hautrelief i kunststen. Relieffet blev skænket i 1...'</p> <hr /> <div>Relieffet ''Elskovsleg'' var færdig i 1931. <br /> <br /> Den er skabt af Johannes Bjerg (1886-1955) og er et 1,5 x 1,5 meter stort hautrelief i kunststen.<br /> <br /> Relieffet blev skænket i 1936 af Ny Carlsberg Fondet til udsmykning af udlånssalen på [[Vejle Bibliotek]] (det nuværende [[Vejle Kunstmuseum]]) på [[Flegborg]]. <br /> <br /> I 1971 flyttede [[Vejle Bibliotekerne]] fra bygningen på Flegborg. Da der ikke kunne skaffes plads til relieffet på det nye bibliotek på Vestre Engvej, opført 1971, overflyttede man relieffet efter samråd med Ny Carlsberg Fondet til Teknisk Skoles afdeling på Boulevarden, hvor det blev placeret i forhallen.<br /> <br /> I 2019 er relieffet endt i en privat have i Bredballe.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=C.V._Petersen 2019-08-29T12:43:20Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Handelsskoleforstander og lokalhistoriker. Født 1870 - død 1951.<br /> <br /> Søn af bogbindermester H.C. Petersen, [[Nørregade]] og begyndte sin skolegang samme dag som Hess' skorstensfløjte lød første gang. 1890 lærereksamen fra [[Jelling Seminarium]], lærer i Haslev på Sjælland et par år, 1893 lærer ved Vejle skolevæsen, først ved [[Søndermarksskolen]] og i 1899 i [[Kirketorvets Mellem- og Realskole]].<br /> 1901 lærer ved handelsskolen, hvis forstander han blev fra 1910 til 1943.<br /> <br /> Som lokalhistorisk interesseret kom han i 1922 i den kreds, der skulle udgive en byhistorie. I 1926 overtog han redaktionen af &quot;Vejle Bys Historie&quot;, der udkom ved byens 600 års jubilæum i 1927. <br /> Værket &quot;Vejle Bys Historie&quot; kunne bestilles på forhånd, og i så fald skulle man selv afhente det i Harald Petersens Bogbinderi, og så var prisen 10 kr. for en hæftet udgave. Fra mandag den 15. august 1927 kunne bogen leveres via samtlige landets boglader, men nu var prisen 15. kr. Oprindeligt var oplaget på 200 eksemplarer, men det endte på 1750 bøger.<br /> <br /> ''Det var en i mange Henseender enestaaende Indsats, C.V. Petersen her øvede. Han gik til Arbejdet med særlig gode Forudsætninger, og han skyede ingen Anstrengelse for at faa Resultatet bedst muligt. Med Bogen om Vejle satte han baade sin By og sig selv et varigt Minde.'' (Vejle Amts Folkeblad 20. marts 1933)<br /> <br /> C.V.Petersen fortsatte med at skrive lokalhistoriske artikler bl.a. i Vejle Amts Årbøger og Elevforeningen KMRs fine tidsskrift.<br /> <br /> I 1951 dør C.V.Petersen efter længere tids sygdom, som bandt ham til sengen i lange perioder.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Lærere|Petersen, C.V.]]</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Maria_Winther-Hansen 2019-06-01T11:51:23Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>Marie Winther-Hansen født Lauesen 26.02.1874 i Ødsted Sogn. Død 14.06.1956 i Fredericia.<br /> <br /> Gift med Jens Winther-Hansen, født 08.07.1871 i Egtved og død 17.04.1937 i Vejle.<br /> <br /> <br /> ==Byrådsmedlem i Vejle Byråd==<br /> <br /> Byrådsmedlem og medlem af Vejle Socialdemokratiske byrådsgruppen fra 1920 til 1927.<br /> <br /> Maria Winther-Hansen var en af de første kvinder i Vejle Byråd. Hun blev valgt ind ved kommunevalget den 4. marts 1921 for en periode på 4 år. I samme periode var Frue Kirsten Mortensen den anden kvinde i byrådet.<br /> <br /> I sin byrådsperiode var Maria Winther-Hansen medlem af det kommunale udvalg for byens fattigvæsen, udvalget for aldersrenten (forløberen for folkepensionen) og udvalget for enkelov. Maria Winther-Hansen deltog også i det midlertidige sygeplejeudvalget og bevillingsnævnet (udskænkning af alkohol).<br /> <br /> Maria Winther-Hansen var byrådets medlem af Bestyrelsen for Friboligen for gamle Good-Templars af I. O. G. T. i Vejle. <br /> <br /> De første kvinder valgt til byrådet var fru [[M. Bording]], fru [[Laura Wogelius]] og frøken [[Olga Knudsen]].</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B156011.jpg 2019-06-01T11:39:08Z

<p>MmhMejer: MmhMejer lagde en ny version af &amp;quot;Fil:B156011.jpg&amp;quot; op</p> <hr /> <div>Laif Møller Lauridsen ved Trædballehus arrangement på Valdemarsdag, 15. juni 2013. Foto: Vejle Stadsarkiv</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B156011.jpg 2019-06-01T11:38:01Z

<p>MmhMejer: Laif Møller Lauridsen ved Trædballehus arrangement på Valdemarsdag, 15. juni 2013. Foto: Vejle Stadsarkiv</p> <hr /> <div>Laif Møller Lauridsen ved Trædballehus arrangement på Valdemarsdag, 15. juni 2013. Foto: Vejle Stadsarkiv</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Rytmisk_Kor_ORION 2019-05-07T09:43:21Z

<p>MmhMejer: Oprettede siden med 'Rytmisk musikalsk kor med medlemmer i alderen 18-70 år. &quot;ORION Koret&quot; blev startet i september 1947 af sanglærer Erik Heidemann. Første koncert var julekoncerten i S...'</p> <hr /> <div>Rytmisk musikalsk kor med medlemmer i alderen 18-70 år.<br /> <br /> &quot;ORION Koret&quot; blev startet i september 1947 af sanglærer [[Erik Heidemann]].<br /> Første koncert var julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke, den 5. december 1948.<br /> <br /> Oprindeligt var koret et ungdomskor, idet Heidemann hentede medlemmer fra [[Kirketorvets Skole]] (drenge) og [[Klostergades Skole]] (piger). Efterhånden som korets medlemmer blev ældre skiftede koret navn til &quot;Underholdningskoret ORION&quot; i 1970'erne. Senere blev det til &quot;Vejle Koret ORION&quot;, og nu &quot;Rytmisk Kor ORION&quot;.<br /> <br /> == Musikken ==<br /> Heidemann skrev selv en del af den musik, som koret opførte. Ofte var det rytmisk kormusik, meget ofte på engelsk.<br /> <br /> Gennem årene har ORION arbejdet med et bredt udvalg af rytmisk musik, herunder swing, nordiske sange, aktuelle popmelodier, musical- og filmmusik samt forskellig julemusik.<br /> <br /> <br /> == Optræden og koncerter ==<br /> <br /> ORION koret har givet mange koncerter i og uden for Vejle Amt, og blev flere gange transmitteret i DR og [[Kanal 94]], Vejles lokalradiokanal. Koret var særdeles efterspurgte og afholdte velbesøgte koncerter.<br /> <br /> Koret optræder lejlighedsvis med egen rytmegruppe og sammen med andre kor og orkestre.<br /> <br /> <br /> == Dirigenter ==<br /> <br /> Erik Heidemann, 1947-1993<br /> <br /> Musikeren Laif Møller Lauridsen, siden 1993</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Christian_Jacobsen 2019-03-28T08:46:36Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Billede:JacobsenChristian1.jpg|200px|thumb|right|Redaktør Chr. Jacobsen, 1909-1913]]<br /> <br /> ==Opvækst og de første år==<br /> <br /> Morten Christian Jacobsen blev født d. 17.06.1867 i Tjepperup, Grandløse Sogn, Holbæk Amt. <br /> Forældrene var fisker Christian Jacobsen og Ane Sørensdatter. I 1872 flyttede Jacobsen til Holbæk Købstad, hvor faderen blev landpost. Her kom børnene Thora (f. 1872), Martha (f. 1877) og Christian Frederik Valdemar (f. 14.11.1879) til verden. En måned efter sidstnævntes fødsel døde faderen 43 år gammel, og efterlod enken i en fortvivlet situation. <br /> <br /> På et tidspunkt blev Christian Frederik Valdemar bortadopteret. Den velbegavede Morten Christian Jacobsen gik i Borger- og Realskolen. Han blev tilbudt en friplads for at tage præliminæreksamen, men efter faderens død tillod familiens små kår ikke, at han læste videre efter konfirmationen. Han havde ved siden af sin skoletid arbejdet som bydreng på et bogtrykkeri for at bidrage til familieøkonomien, og nu fik han en læreplads samme sted. <br /> <br /> I 1885 blev den 18-årige Morten Christian Jacobsen udlært svend. Samme år drog han på en seks måneders rejse gennem Danmark, Tyskland og Schweiz og var med til at stifte Socialdemokratisk Forbund i Holbæk. I 1888 aftjente han sin værnepligt i København.<br /> <br /> Morten Christian Jacobsen fik ansættelse som typograf i Holbæk. Den 26. april 1890 blev han gift med den et år ældre Ane Christine Christensen, datter af en indsidder i Hørby. Den 15. november 1890 fik de sønnen Peter Hjalmar Christian Jacobsen. 1890 var også året, hvor Morten Christian Jacobsen var med til at stifte Arbejdernes Fællesbageri i Holbæk. <br /> <br /> ==I Vejle==<br /> <br /> Far, mor og søn flyttede i 1892 til Vejle, hvor Morten Christian Jacobsen havde fået stilling som faktor – d.v.s. teknisk leder – på folketingsmand F. Falkenstjernes nystartede radikale avis [[Vejle Amts Dagblad]]. Lige fra begyndelsen satte den glødende socialdemokrat sit præg på Vejle. Han påtog sig adskillige hverv bl.a.:<br /> <br /> <br /> I 1892 var han medstifter og første formand for [[Socialdemokratisk Forbund i Vejle]]. <br /> <br /> 1893-98 formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation]]. Den talte kun få fag, da han startede, men han fik den udvidet med 16 nye foreninger med ca. 1.000 medlemmer i sin formandstid. <br /> <br /> Senest 1894 og mange år frem Vejles repræsentant i Hovedbestyrelsen for Socialdemokratiet.<br /> <br /> I 1895 var han medstifter og første formand for [[Arbejdernes Byggeselskab]]. Han afstod formandsposten i 1898.<br /> <br /> I 1894 bestyrelsesmedlem og fra 1896 formand for socialdemokratiske agitationsdistrikt i Vejle, Horsens og Fredericia inkl. landdistrikterne. Han holdt ofte taler i Horsens og mange byer i Vejle Amt for store forsamlinger af arbejdere. <br /> <br /> 1896-97 medlem af bestyrelsen for [[Arbejderforeningen af 1872]].<br /> <br /> I 1897 blev han medlem af ligningskommissionen. <br /> <br /> I 1898 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Syge- og Begravelseskasse i Vejle]]. <br /> <br /> ==Arbejdsliv==<br /> <br /> Vejle Amts Dagblad stod i skarp opposition til højrebladet [[Vejle Amts Avis]] og venstrebladet [[Vejle Amts Folkeblad]]. Den nærmeste socialdemokratiske avis var Østjyllands Social-Demokrat i Horsens. Der var et paradoks i, at en glødende socialdemokrat som Morten Christian Jacobsen havde fået stilling på den radikale avis. Han må have været meget dygtig til sit håndværk. <br /> De radikale og socialdemokraterne i Vejle søgte at samarbejde mod Venstre og Højre. Der var dog også en politisk grøft mellem de to partier. Det kom f.eks. til udtryk i januar 1893, da Vejle Amts Dagblads redaktør Sørensen stillede op til debat på et møde af Arbejdernes Fællesorganisation i Vejle. Det slap han mindre heldigt fra, for hans moddebattør var den knivskarpe og populære Peter Sabroe (1867-1913). <br /> <br /> ==Privat==<br /> <br /> Morten Christian Jacobsen aflagde sig fornavnet Morten i sin Vejle-tid. Det skabte stor forvirring, når hans navn skulle føres til protokols i Kirkebøger, Folketællinger, Skattemandtalslister Folkeregisterkort m.m. Det blev helt vilkårligt, om han blev opført som Morten eller Martin Christian Jacobsen, og fødselsdatoen blev der også kludret med. <br /> <br /> Christian Jacobsen og Ane Christine satte mindst fire børn til verden i Vejle: Hans Vilhelm Sigurd (f. 1893), Erna Kristine (f. 1898), Kamma Susanne (f. 1903) og Ejnar William (f. 1910). <br /> <br /> Familien nåede gennem årene at bo til leje flere stedet bl.a. [[Linnemannsgade]] 9, [[Søndergade]] 22, [[Dæmningen]] 3 og til sidst på anden sal i [[Vedelsgade]] 59. Økonomisk set kom familien til at tilhøre borgerskabet, og de havde derfor råd til at holde tjenestepiger. <br /> <br /> ==Det politiske arbejde==<br /> <br /> Fabriksbyen Vejles ledende socialdemokrat havde og påtog sig talløse opgaver i denne organiserings- og arbejdsvilkårskamptid for arbejderne. Christian Jacobsen var f.eks. dybt involveret i flere lock-outer såsom dem i 1896 på [[Vejle Svineslagteri]] og [[Vejle Bomuldsspinderi]].<br /> <br /> ==Bladsagen og starten på Vejle Social-Demokrat==<br /> <br /> <br /> Man havde i nogle år diskuteret at oprette en socialdemokratisk avis i Vejle. Christian Jacobsen blev også involveret i dette arbejde. <br /> I 1897 deltog han i et stort møde i Fredericia om bladsagen. Ved nytår fratrådte han sin stilling ved Vejle Amts Dagblad og blev i stedet ansat ved Østjyllands Social-Demokrat, Horsens (stiftet 1888 som Horsens Arbejderblad), der var organ for Fredericia, Horsens og Vejle. I oktober 1898 – tiårsdagen for avisens grundlæggelse – var Christian Jacobsen involveret i opsplitningen af Østjyllands Social-Demokrat i dagbladene: Horsens Social-Demokrat, Fredericia Social-Demokrat og [[Vejle Social-Demokrat]]. Han blev redaktør for sidstnævnte. <br /> <br /> ==Stiftelse af Arbejdernes Forsamlingsbygning==<br /> <br /> Højrefløjen i Vejle så med stor modvilje og bekymring på arbejdernes landvindinger i disse år. I september 1897 tog den kongevalgte [[borgmester P. Th. Madsen]] et usædvanligt skridt for at komme grus i socialdemokraternes maskineri, i det han gav arbejderpartiet afslag på at afholde et politisk møde på rådhuset. Siden grundlovens indførelse havde der været tradition for politiske møder på rådshuset, så det var et lidet demokratisk tiltag. Borgmester Madsen forbød dog klogeligt alle politiske møder på rådshuset og ikke kun socialdemokraternes møder, ellers ville der sikkert være blevet alvorlig ballade. Socialdemokraterne klarede sig fint uden møder på rådshuset. Året efter åbnede Arbejdernes Forsamlingsbygning – naturligvis med Christian Jacobsen som en af bagmændene. <br /> <br /> ==Byrådsmedlem==<br /> <br /> Vejles fire avisredaktører affyrede den ene salve efter den anden mod modstanderne. Som erfaren offentlig taler havde Christian Jacobsen ingen problemer med at begå sig. <br /> <br /> Han fik også god brug for sine oratoriske evner, da han stillede op til byrådsvalget den 5. januar 1900. Valget blev en stor sejr og vendepunkt for oppositionen (d.v.s. de radikale og socialdemokraterne). <br /> <br /> Redaktør Christian Jacobsen blev med 952 stemmer oppositionens femte største stemmesluger ud af de otte opstillede. Af disse otte blev de syv valgt ind. P. Th. Madsen blev dog siddende som kongevalgt borgmester. <br /> <br /> ==Folketingsmedlem==<br /> <br /> Ved siden af byrådsarbejdet, redaktørstillingen og partiarbejdet var Christian Jacobsen også aktiv i De Samvirkende Centralforeninger af Sygekasser i Danmark frem til i hvert fald 1912. Samme år besluttede De Socialdemokratiske Partiforeninger i Vejle Amts tredje valgkreds enstemmigt at opstille redaktør Jacobsen som Folketingskandidat. Det viste sig at være en god idé, da han ved valget den 20. maj 1913 blev valgt ind som Vejle-kredsens største stemmesluger. <br /> <br /> Christian Jacobsen og Ane Christines ældste søn, [[Peter Hjalmar Christian Jacobsen]], gik i faderens fodspor og blev typograf på Vejle Social-Demokrat. Christian Jacobsen fortsatte som redaktør, selvom han nu både var byrådsmedlem og folketingsmand. <br /> <br /> ==Valget af den første folkevalgte borgmester i Vejle 1919==<br /> <br /> Ved byrådsvalget i 1917 erobrede socialdemokraterne akkurat majoriteten i Vejle Byråd. Året efter var der folketingsvalg d. 22. april. Endnu engang blev Christian Jacobsen igen Vejle-kredsens største stemmesluger. <br /> <br /> En ny kommunallov i 1918 betød, at borgmester P. Th. Madsen skulle erstattes af en folkevalgt borgmester udpeget af byrådet. Socialdemokraterne foreslog Christian Jacobsen. Han var ikke grundlægger af arbejderbevægelsen i Vejle, men han var i høj grad arkitekten bag de sidste 30 års resultater, og derudover var han efter P. Th. Madsen den længst siddende i byrådet. <br /> <br /> Valget den 17. marts 1919 forløb ikke uden dramatik. Det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Marie Bording]] var blevet akut syg og mødte derfor ikke op til afstemningen. De borgerlige kunne derfor p.g.a. stemmelighed have krævet lodtrækning om borgmesterposten. De valgte imidlertid at undlade at stemme og i stedet erklære:<br /> ”Vi tror og håber, at vi i Jacobsen får en god borgmester. Vor tro er dog ikke så grundfæstet, at vi vil stemme på ham (munterhed). Ved omstændighedernes magt kunne loddet i dag blive afgørende, men vi vil ikke benytte os af det”. <br /> <br /> Efter den da rent symbolske afstemning holdt den afgående, kongevalgte borgmester P. Th. Madsen en tale, hvor han bl.a. udtalte:<br /> <br /> &quot;Tiden er ikke til at kaste noget Tilbageblik paa, hvad Aarene bragte, men jeg vil blot minde om alle de kommunale Erhvervsvirksomheder, vi har faaet efterhaanden. Da jeg begyndte havde vi kun Vandværket, nu har vi Elektricitetsværk, Gasværk, offentlige Slagtehuse, Badeanstalt osv.<br /> I det første Budget, jeg var med til, 1895, lignedes der 136,000 Kr. i Skat paa Formue og Lejlighed, i det sidste 1917-18 lignede vi 340,000 Kr. plus 435,000 Kr. i Dyrtidsskat&quot;.<br /> <br /> Han rettede derpå en særlig tak til den nye borgmester, ”som jeg har arbejdet længst sammen med”. Christian Jacobsen holdt dernæst en lidt længere tale:<br /> <br /> <br /> &quot;Jeg skal bestræbe mig paa at forberede og tilrettelægge Sagerne lige saa godt, som det hidtil er gjort, saa tror jeg ogsaa paa et godt Forhold [mellem byrådets politiske fløje]. Jeg har været klar over, at skulde jeg kunne magte Arbejdet, maatte jeg opgive mine andre Virksomheder, og jeg vil derfor meddele, at jeg i Morgen træder tilbage som Redaktør, og at jeg ved det forestaaende næste Valg til Folketinget ikke lader mig opstille.<br /> Vi glider nu over i det nye System [med folkevalgt borgmester samt nedlæggelse af byfogedembedet], og vi hilser det med Glæde, fordi vi mener, at vi dermed er naaet til fuld og fri Raadighed over vor Bys Sager.<br /> Jeg vil lige sige et Par Ord til min Forgænger, Borgmester Madsen: De kom her i 1895, i den Tid, hvor Vejle begyndte at tage Fart og udvikle sig stærkt. Der var da 11,379 Indbyggere, nu er der næsten dobbelt saa mange. Det siger sig selv, at der var et stort Arbejde at gøre, men De kastede Dem ind i det med Interesse og Energi, og De har haft den Lykke at se gode Resultater deraf. Vi takker Dem i Dag for Deres Arbejde, for Deres udmærkede Tilrettelægning af Sagerne, før de kom paa Byraadets Bord, vi takker Dem for det gode Samarbejde, som De har Lov at tilskrive Dem en Del af Æren for, og vi takker Dem for Deres Ledelse af Forhandlingerne. Og personlig vil jeg takke Dem for vort Samarbejde i Udvalg. Vi var ikke altid enige, vi var ofte helt kontrære, men vi havde altid Ønsket om at gøre det bedste for vor By&quot;. <br /> <br /> <br /> Den nye borgmester sluttede af med mere tak til hans forgænger samt en invitation til en fest til hans ære. Mens politikkerne således holdt den sobre tone, gav Vejle Amts Folkeblad mere bramfrit udtryk for de borgerliges syn på den nye socialdemokratiske borgmester. Det kom sig også til udtryk, da borgmester Jacobsen inviterede til indvielse af det nye Borgmesterkontor:<br /> <br /> <br /> &quot;Det skete ved en Indvielse af Borgmesterkontoret i Administrationsbygningen. Det er meget betegnende, at det er indrettet i Museets Lokaler – væk med det gamle, det nye rykker frem.<br /> Og jeg skal love for, at det nye rykker frem, saa det forslaar noget. Lyse, fine Lokaler med lækkert Inventar – Mahogni det hele. Det skinnede saa det var en Øjnenes Lyst. Og den nye Borgmesters Ansigt skinnede om Kap med Møblementet. Ingen bekymrede Rynker, Mahognismil over det hele. For der blev gjort Stads af ham. Personalet havde pyntet hele Trappen og Gangen saa festligt med Palmer og Laurbærtræer, som nogen Borgmester kunde ønske det. Jeg tror, der var slæbt halvandet Drivhus derhen. Og paa Skrivebordet stod hvide Syrenes. Der burde have været Roser! Men Syrener er også festligt. Og vi fik Kaffe med Kager alle sammen – baade Borgmesteren, Personalet og de uundgaaelige Journalister. Cigarer fik vi også – én i Munden og én i Lommen. Kan det mon være flottere?<br /> Borgmesteren holdt Tale. Glad og bevæget. Og ikke Spor af vigtig. Minsandten om han ikke titulerede os ”forhenværende Kolleger”! Var jeg blevet der noget længere, kunde jeg saamænd godt være bleven Dus med ham, saa elskværdig var han. Jeg skal love for, at vi har faaet Borgmester, og jeg undte ham af Hjærtet al den Stads, der blev gjort af ham.<br /> Paa Raadhustorvet er der ogsaa Fest i Dag med Kagekoner og Karussel. Det er dog vist ikke til Ære for Borgmester Jacobsen, men det kunde for den Sags Skyld godt være det, og i hvert Fald er der lidt Symbolik i den Karussel. Man kommer til at tænke paa de kønne Ord: Lad bare rulle! Det løber nok rundt i vor Tid alligevel!&quot; – Vejle Amts Folkeblad (20.03.1919).<br /> <br /> ==De sidste år==<br /> <br /> Familien Jacobsen var i mange år fortsat repræsenteret på Vejle Social-Demokrat ved typograf Peter Hjalmar Christian Jacobsen. Borgmester Jacobsen sad i Folketinget indtil 1920. I september 1920 blev han valgt til Landstinget. <br /> Den 15. januar 1921 døde Ane Christine på amtssygehuset. Samme år nedlagde borgmester Jacobsen sit mandat i Landstinget og helligede sig borgmesterhvervet. Næsten præcis et år efter hustruens død og begravelse meldte han sig ud af Folkekirken. Han blev gift igen med Anna Kristine Petersen (f. 1871 i København). Hun gjorde ham selskab i lejligheden på 2. sal i Vedelsgade 59. <br /> <br /> Med til hvervet som borgmester fulgte mange bestyrelsesposter, og fra 1924 til 1926 var Christian Jacobsen desuden formand for Sammenslutningen af Danske Havne. <br /> <br /> Han var efterhånden godt oppe i årene, og nu begyndte han at blive plaget af alvorlig sygdom. I maj 1927 blev han genindmeldt i Folkekirken. Dette år var en milepæl i byens historie, idet man den 16. august fejrede [[600 års købstadsjubilæum]], mens byrådet vedtog at finansiere udgivelsen af bogen [[Vejle Bys Historie]]. Ikke alle socialdemokrater var glade for Kong Christian X efter hans rolle i Påskekrisen i 1920, men kongens vinken til vejlenserne fra rådhusbalkonnen skabte enorm promovering af byen og købstadsjubilæet i hele landet. Borgmester Jacobsen gik glip af det hele. Sygdommen havde tvunget ham på kurophold. <br /> <br /> Han blev afløst på borgmesterposten i 1927 af gartner [[Frederik Poulsen]]. Christian Jacobsen døde den 10. juni 1928.<br /> <br /> <br /> ==Christian Jacobsens poster som byrådsmedlem== <br /> <br /> <br /> ==1901==<br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens (valgt 12.03.1901)<br /> <br /> <br /> ==1902==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens<br /> <br /> <br /> ==1903==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens<br /> <br /> Reservepatruljebetjent (natpoliti)<br /> <br /> <br /> ==1904==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttele<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens<br /> <br /> Reservepatruljebetjent (natpoliti)<br /> <br /> Værgeråd i Søndre kreds (valgt medlem i 6 år fra 01.01.1906)<br /> <br /> <br /> ==1905==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Revisor af sygehusregnskaberne (valgt 27.02.1906 for 3 år)<br /> <br /> Værgeråd (valgt medlem)<br /> <br /> <br /> ==1906==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (inkl. udvalget for oprettelsen af ”De Gamles Hjem”.)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen (valgt 26.11.1907)<br /> <br /> Revisor af sygehusregnskaberne<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1907==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Oprettelse af et kommunalt elektricitetsværk<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommission<br /> <br /> Valgt revisor af sygehusregnskaberne<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1908==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1909==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1910==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1911==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1912==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel jernbaneselskab (Folketingsmand valgt 25.05.1914 indtil 31.03.1918)<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1913==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1914==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1915==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1916==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Midlertidige udvalg: Landdistrikternes indlemmelse, Udvidelse af sygehuset, Eksportstaldene m.v., Dyrtidsudvalget, Lønningsudvalget<br /> <br /> <br /> ==1916==<br /> <br /> <br /> ==1917==<br /> <br /> <br /> ==1918==<br /> <br /> <br /> <br /> ==Christian Jacobsens poster som borgmester i Vejle (udvalgte år)==<br /> <br /> <br /> ==1921-22== <br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)<br /> <br /> Legatudvalget (formand)<br /> <br /> Havnevæsenet (formand)<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Jernbaneudvalget<br /> <br /> Landdistrikternes indlemmelse (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. redningsstationen (formand)<br /> <br /> Telefonudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)<br /> <br /> Lønningsudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. Politivedtægten<br /> <br /> Udvalget vedr. biltaksterne<br /> <br /> Bygningskommissionen (formand)<br /> <br /> Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)<br /> <br /> Bevillingsnævnet (formand)<br /> <br /> Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen<br /> <br /> Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds<br /> <br /> Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller<br /> <br /> Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster<br /> <br /> Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)<br /> <br /> <br /> ==1922-23== <br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)<br /> <br /> Legatudvalget (formand)<br /> <br /> Havnevæsenet (formand)<br /> <br /> Udvalget for aldersrente (formand)<br /> <br /> Jernbaneudvalget<br /> <br /> Landdistrikternes indlemmelse (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. redningsstationen (formand)<br /> <br /> Telefonudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)<br /> <br /> Lønningsudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. Politivedtægten<br /> <br /> Udvalget vedr. biltaksterne<br /> <br /> Bygningskommissionen (formand)<br /> <br /> Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)<br /> <br /> Bevillingsnævnet (formand)<br /> <br /> Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen <br /> <br /> Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds<br /> <br /> Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller<br /> <br /> Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster<br /> <br /> Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)<br /> <br /> <br /> ==1925-1926==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)<br /> <br /> Legatudvalget (formand)<br /> <br /> Havnevæsenet (formand)<br /> <br /> Udvalget for aldersrente (formand)<br /> <br /> Jernbaneudvalget<br /> <br /> Landdistrikternes indlemmelse (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)<br /> <br /> Lønningsudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. Politivedtægten<br /> <br /> Udvalget vedr. biltaksterne<br /> <br /> Bygningskommissionen (formand)<br /> <br /> Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)<br /> <br /> Bevillingsnævnet (formand)<br /> <br /> Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen <br /> <br /> Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds<br /> <br /> Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller<br /> <br /> Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster<br /> <br /> Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)<br /> <br /> <br /> <br /> Borgmester indtil 31.12.1927. Ny borgmester blev Frederik Poulsen.<br /> <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> <br /> <br /> Vejles Historie 2. Moderne Tider 1786-1970, Schweitzer, 1998.<br /> <br /> Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, Schweitzers Bogtrykkeri, 1927.<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – Skattemandtal 1900, 1910, 1918. 1925.<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – Folkeregisterkort Chr. Jacobsen/Anna Kristine f. Petersen &amp; Peter Hjalmar Chr. Jacobsen.<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – Uddrag af Vejle Byråds Forhandlinger.<br /> <br /> Folketællingen 1880 Holbæk, Labæksgade 51.<br /> <br /> Folketællingen 1901 Vejle Købstad, Søndergade 22.<br /> <br /> Folketællingen 1911 Vejle Købstad, Dæmningen 3, Vejle.<br /> <br /> Folketællingen 1918 &amp; 1925 Vejle Købstad, Vedelsgade 59, 2. sal.<br /> <br /> Kirkebog Holbæk Amt, Grandløse Sogn født 17.6.1867 Morten Christian Jacobsen.<br /> <br /> Kirkebog Holbæk Sct. Nicolai Sogn født 27.7.1877 Martha Marie Jacobsen &amp; født 14.11.1879 Chr. Fr. Valdemar Jacobsen &amp; født 15.11.1890 Peter Hjalmar Christian Jacobsen.<br /> <br /> Kirkebog Holbæk Sct. Nikolai Sogn død 16.12.1879 landpost Christian Jacobsen. <br /> <br /> Kirkebog Holbæk Amt, Hørby Sogn viet 26.4.1890 Morten Christian Jacobsen og Ane Christine Christensen. <br /> <br /> Kirkebog Vejle Sogn født 20.2.1893 Hans Vilhelm Sigurd Jacobsen. <br /> <br /> Kirkebog Vor Frelsers Sogn død Anne Kristine Christensen.<br /> <br /> Kirkebog Vejle Sct. Nikolai Sogn død 10.juni 1928 borgmester Morten Christian Jacobsen. <br /> <br /> Vejlewiki.dk - Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927.<br /> <br /> Demokraten Aarhus (17.01.1893), Horsens Social-Demokrat (23.04.1918), Kolding Social-Demokrat (09.01.1912), Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn (02.10.1898), Ugebladet for Vejle og Omegn (04.02.1900), Vejle Amts Folkeblad (07.03.1895, 02.09.1912, 30.04.1918, 18.03-20.03.1919, 29.03.1919, 31.03.1919), Vestsjællands Social-Demokrat (08.01.1900), Østjyllands Social-Demokrat, Horsens (11.04.1897).<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:JacobsenChristian2.jpg|Vejle Byråd i perioden 1913-17, Chr. Jacobsen nr. 4 fra venstre<br /> Billede:JacobsenChristian3.jpg|Chr. Jakobsen og den socialdemokratiske byrådsgruppe, 1920’erne<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Borgmestre|Jacobsen, Christian]]</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Christian_Jacobsen 2019-03-28T08:45:31Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Billede:JacobsenChristian1.jpg|200px|thumb|right|Redaktør Chr. Jacobsen, 1909-1913]]<br /> <br /> Morten Christian Jacobsen blev født d. 17.06.1867 i Tjepperup, Grandløse Sogn, Holbæk Amt. <br /> <br /> ==Opvækst og de første år==<br /> <br /> I Forældrene var fisker Christian Jacobsen og Ane Sørensdatter. I 1872 flyttede Jacobsen til Holbæk Købstad, hvor faderen blev landpost. Her kom børnene Thora (f. 1872), Martha (f. 1877) og Christian Frederik Valdemar (f. 14.11.1879) til verden. En måned efter sidstnævntes fødsel døde faderen 43 år gammel, og efterlod enken i en fortvivlet situation. <br /> <br /> På et tidspunkt blev Christian Frederik Valdemar bortadopteret. Den velbegavede Morten Christian Jacobsen gik i Borger- og Realskolen. Han blev tilbudt en friplads for at tage præliminæreksamen, men efter faderens død tillod familiens små kår ikke, at han læste videre efter konfirmationen. Han havde ved siden af sin skoletid arbejdet som bydreng på et bogtrykkeri for at bidrage til familieøkonomien, og nu fik han en læreplads samme sted. <br /> <br /> I 1885 blev den 18-årige Morten Christian Jacobsen udlært svend. Samme år drog han på en seks måneders rejse gennem Danmark, Tyskland og Schweiz og var med til at stifte Socialdemokratisk Forbund i Holbæk. I 1888 aftjente han sin værnepligt i København.<br /> <br /> Morten Christian Jacobsen fik ansættelse som typograf i Holbæk. Den 26. april 1890 blev han gift med den et år ældre Ane Christine Christensen, datter af en indsidder i Hørby. Den 15. november 1890 fik de sønnen Peter Hjalmar Christian Jacobsen. 1890 var også året, hvor Morten Christian Jacobsen var med til at stifte Arbejdernes Fællesbageri i Holbæk. <br /> <br /> ==I Vejle==<br /> <br /> Far, mor og søn flyttede i 1892 til Vejle, hvor Morten Christian Jacobsen havde fået stilling som faktor – d.v.s. teknisk leder – på folketingsmand F. Falkenstjernes nystartede radikale avis [[Vejle Amts Dagblad]]. Lige fra begyndelsen satte den glødende socialdemokrat sit præg på Vejle. Han påtog sig adskillige hverv bl.a.:<br /> <br /> <br /> I 1892 var han medstifter og første formand for [[Socialdemokratisk Forbund i Vejle]]. <br /> <br /> 1893-98 formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation]]. Den talte kun få fag, da han startede, men han fik den udvidet med 16 nye foreninger med ca. 1.000 medlemmer i sin formandstid. <br /> <br /> Senest 1894 og mange år frem Vejles repræsentant i Hovedbestyrelsen for Socialdemokratiet.<br /> <br /> I 1895 var han medstifter og første formand for [[Arbejdernes Byggeselskab]]. Han afstod formandsposten i 1898.<br /> <br /> I 1894 bestyrelsesmedlem og fra 1896 formand for socialdemokratiske agitationsdistrikt i Vejle, Horsens og Fredericia inkl. landdistrikterne. Han holdt ofte taler i Horsens og mange byer i Vejle Amt for store forsamlinger af arbejdere. <br /> <br /> 1896-97 medlem af bestyrelsen for [[Arbejderforeningen af 1872]].<br /> <br /> I 1897 blev han medlem af ligningskommissionen. <br /> <br /> I 1898 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Syge- og Begravelseskasse i Vejle]]. <br /> <br /> ==Arbejdsliv==<br /> <br /> Vejle Amts Dagblad stod i skarp opposition til højrebladet [[Vejle Amts Avis]] og venstrebladet [[Vejle Amts Folkeblad]]. Den nærmeste socialdemokratiske avis var Østjyllands Social-Demokrat i Horsens. Der var et paradoks i, at en glødende socialdemokrat som Morten Christian Jacobsen havde fået stilling på den radikale avis. Han må have været meget dygtig til sit håndværk. <br /> De radikale og socialdemokraterne i Vejle søgte at samarbejde mod Venstre og Højre. Der var dog også en politisk grøft mellem de to partier. Det kom f.eks. til udtryk i januar 1893, da Vejle Amts Dagblads redaktør Sørensen stillede op til debat på et møde af Arbejdernes Fællesorganisation i Vejle. Det slap han mindre heldigt fra, for hans moddebattør var den knivskarpe og populære Peter Sabroe (1867-1913). <br /> <br /> ==Privat==<br /> <br /> Morten Christian Jacobsen aflagde sig fornavnet Morten i sin Vejle-tid. Det skabte stor forvirring, når hans navn skulle føres til protokols i Kirkebøger, Folketællinger, Skattemandtalslister Folkeregisterkort m.m. Det blev helt vilkårligt, om han blev opført som Morten eller Martin Christian Jacobsen, og fødselsdatoen blev der også kludret med. <br /> <br /> Christian Jacobsen og Ane Christine satte mindst fire børn til verden i Vejle: Hans Vilhelm Sigurd (f. 1893), Erna Kristine (f. 1898), Kamma Susanne (f. 1903) og Ejnar William (f. 1910). <br /> <br /> Familien nåede gennem årene at bo til leje flere stedet bl.a. [[Linnemannsgade]] 9, [[Søndergade]] 22, [[Dæmningen]] 3 og til sidst på anden sal i [[Vedelsgade]] 59. Økonomisk set kom familien til at tilhøre borgerskabet, og de havde derfor råd til at holde tjenestepiger. <br /> <br /> ==Det politiske arbejde==<br /> <br /> Fabriksbyen Vejles ledende socialdemokrat havde og påtog sig talløse opgaver i denne organiserings- og arbejdsvilkårskamptid for arbejderne. Christian Jacobsen var f.eks. dybt involveret i flere lock-outer såsom dem i 1896 på [[Vejle Svineslagteri]] og [[Vejle Bomuldsspinderi]].<br /> <br /> ==Bladsagen og starten på Vejle Social-Demokrat==<br /> <br /> <br /> Man havde i nogle år diskuteret at oprette en socialdemokratisk avis i Vejle. Christian Jacobsen blev også involveret i dette arbejde. <br /> I 1897 deltog han i et stort møde i Fredericia om bladsagen. Ved nytår fratrådte han sin stilling ved Vejle Amts Dagblad og blev i stedet ansat ved Østjyllands Social-Demokrat, Horsens (stiftet 1888 som Horsens Arbejderblad), der var organ for Fredericia, Horsens og Vejle. I oktober 1898 – tiårsdagen for avisens grundlæggelse – var Christian Jacobsen involveret i opsplitningen af Østjyllands Social-Demokrat i dagbladene: Horsens Social-Demokrat, Fredericia Social-Demokrat og [[Vejle Social-Demokrat]]. Han blev redaktør for sidstnævnte. <br /> <br /> ==Stiftelse af Arbejdernes Forsamlingsbygning==<br /> <br /> Højrefløjen i Vejle så med stor modvilje og bekymring på arbejdernes landvindinger i disse år. I september 1897 tog den kongevalgte [[borgmester P. Th. Madsen]] et usædvanligt skridt for at komme grus i socialdemokraternes maskineri, i det han gav arbejderpartiet afslag på at afholde et politisk møde på rådhuset. Siden grundlovens indførelse havde der været tradition for politiske møder på rådshuset, så det var et lidet demokratisk tiltag. Borgmester Madsen forbød dog klogeligt alle politiske møder på rådshuset og ikke kun socialdemokraternes møder, ellers ville der sikkert være blevet alvorlig ballade. Socialdemokraterne klarede sig fint uden møder på rådshuset. Året efter åbnede Arbejdernes Forsamlingsbygning – naturligvis med Christian Jacobsen som en af bagmændene. <br /> <br /> ==Byrådsmedlem==<br /> <br /> Vejles fire avisredaktører affyrede den ene salve efter den anden mod modstanderne. Som erfaren offentlig taler havde Christian Jacobsen ingen problemer med at begå sig. <br /> <br /> Han fik også god brug for sine oratoriske evner, da han stillede op til byrådsvalget den 5. januar 1900. Valget blev en stor sejr og vendepunkt for oppositionen (d.v.s. de radikale og socialdemokraterne). <br /> <br /> Redaktør Christian Jacobsen blev med 952 stemmer oppositionens femte største stemmesluger ud af de otte opstillede. Af disse otte blev de syv valgt ind. P. Th. Madsen blev dog siddende som kongevalgt borgmester. <br /> <br /> ==Folketingsmedlem==<br /> <br /> Ved siden af byrådsarbejdet, redaktørstillingen og partiarbejdet var Christian Jacobsen også aktiv i De Samvirkende Centralforeninger af Sygekasser i Danmark frem til i hvert fald 1912. Samme år besluttede De Socialdemokratiske Partiforeninger i Vejle Amts tredje valgkreds enstemmigt at opstille redaktør Jacobsen som Folketingskandidat. Det viste sig at være en god idé, da han ved valget den 20. maj 1913 blev valgt ind som Vejle-kredsens største stemmesluger. <br /> <br /> Christian Jacobsen og Ane Christines ældste søn, [[Peter Hjalmar Christian Jacobsen]], gik i faderens fodspor og blev typograf på Vejle Social-Demokrat. Christian Jacobsen fortsatte som redaktør, selvom han nu både var byrådsmedlem og folketingsmand. <br /> <br /> ==Valget af den første folkevalgte borgmester i Vejle 1919==<br /> <br /> Ved byrådsvalget i 1917 erobrede socialdemokraterne akkurat majoriteten i Vejle Byråd. Året efter var der folketingsvalg d. 22. april. Endnu engang blev Christian Jacobsen igen Vejle-kredsens største stemmesluger. <br /> <br /> En ny kommunallov i 1918 betød, at borgmester P. Th. Madsen skulle erstattes af en folkevalgt borgmester udpeget af byrådet. Socialdemokraterne foreslog Christian Jacobsen. Han var ikke grundlægger af arbejderbevægelsen i Vejle, men han var i høj grad arkitekten bag de sidste 30 års resultater, og derudover var han efter P. Th. Madsen den længst siddende i byrådet. <br /> <br /> Valget den 17. marts 1919 forløb ikke uden dramatik. Det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Marie Bording]] var blevet akut syg og mødte derfor ikke op til afstemningen. De borgerlige kunne derfor p.g.a. stemmelighed have krævet lodtrækning om borgmesterposten. De valgte imidlertid at undlade at stemme og i stedet erklære:<br /> ”Vi tror og håber, at vi i Jacobsen får en god borgmester. Vor tro er dog ikke så grundfæstet, at vi vil stemme på ham (munterhed). Ved omstændighedernes magt kunne loddet i dag blive afgørende, men vi vil ikke benytte os af det”. <br /> <br /> Efter den da rent symbolske afstemning holdt den afgående, kongevalgte borgmester P. Th. Madsen en tale, hvor han bl.a. udtalte:<br /> <br /> &quot;Tiden er ikke til at kaste noget Tilbageblik paa, hvad Aarene bragte, men jeg vil blot minde om alle de kommunale Erhvervsvirksomheder, vi har faaet efterhaanden. Da jeg begyndte havde vi kun Vandværket, nu har vi Elektricitetsværk, Gasværk, offentlige Slagtehuse, Badeanstalt osv.<br /> I det første Budget, jeg var med til, 1895, lignedes der 136,000 Kr. i Skat paa Formue og Lejlighed, i det sidste 1917-18 lignede vi 340,000 Kr. plus 435,000 Kr. i Dyrtidsskat&quot;.<br /> <br /> Han rettede derpå en særlig tak til den nye borgmester, ”som jeg har arbejdet længst sammen med”. Christian Jacobsen holdt dernæst en lidt længere tale:<br /> <br /> <br /> &quot;Jeg skal bestræbe mig paa at forberede og tilrettelægge Sagerne lige saa godt, som det hidtil er gjort, saa tror jeg ogsaa paa et godt Forhold [mellem byrådets politiske fløje]. Jeg har været klar over, at skulde jeg kunne magte Arbejdet, maatte jeg opgive mine andre Virksomheder, og jeg vil derfor meddele, at jeg i Morgen træder tilbage som Redaktør, og at jeg ved det forestaaende næste Valg til Folketinget ikke lader mig opstille.<br /> Vi glider nu over i det nye System [med folkevalgt borgmester samt nedlæggelse af byfogedembedet], og vi hilser det med Glæde, fordi vi mener, at vi dermed er naaet til fuld og fri Raadighed over vor Bys Sager.<br /> Jeg vil lige sige et Par Ord til min Forgænger, Borgmester Madsen: De kom her i 1895, i den Tid, hvor Vejle begyndte at tage Fart og udvikle sig stærkt. Der var da 11,379 Indbyggere, nu er der næsten dobbelt saa mange. Det siger sig selv, at der var et stort Arbejde at gøre, men De kastede Dem ind i det med Interesse og Energi, og De har haft den Lykke at se gode Resultater deraf. Vi takker Dem i Dag for Deres Arbejde, for Deres udmærkede Tilrettelægning af Sagerne, før de kom paa Byraadets Bord, vi takker Dem for det gode Samarbejde, som De har Lov at tilskrive Dem en Del af Æren for, og vi takker Dem for Deres Ledelse af Forhandlingerne. Og personlig vil jeg takke Dem for vort Samarbejde i Udvalg. Vi var ikke altid enige, vi var ofte helt kontrære, men vi havde altid Ønsket om at gøre det bedste for vor By&quot;. <br /> <br /> <br /> Den nye borgmester sluttede af med mere tak til hans forgænger samt en invitation til en fest til hans ære. Mens politikkerne således holdt den sobre tone, gav Vejle Amts Folkeblad mere bramfrit udtryk for de borgerliges syn på den nye socialdemokratiske borgmester. Det kom sig også til udtryk, da borgmester Jacobsen inviterede til indvielse af det nye Borgmesterkontor:<br /> <br /> <br /> &quot;Det skete ved en Indvielse af Borgmesterkontoret i Administrationsbygningen. Det er meget betegnende, at det er indrettet i Museets Lokaler – væk med det gamle, det nye rykker frem.<br /> Og jeg skal love for, at det nye rykker frem, saa det forslaar noget. Lyse, fine Lokaler med lækkert Inventar – Mahogni det hele. Det skinnede saa det var en Øjnenes Lyst. Og den nye Borgmesters Ansigt skinnede om Kap med Møblementet. Ingen bekymrede Rynker, Mahognismil over det hele. For der blev gjort Stads af ham. Personalet havde pyntet hele Trappen og Gangen saa festligt med Palmer og Laurbærtræer, som nogen Borgmester kunde ønske det. Jeg tror, der var slæbt halvandet Drivhus derhen. Og paa Skrivebordet stod hvide Syrenes. Der burde have været Roser! Men Syrener er også festligt. Og vi fik Kaffe med Kager alle sammen – baade Borgmesteren, Personalet og de uundgaaelige Journalister. Cigarer fik vi også – én i Munden og én i Lommen. Kan det mon være flottere?<br /> Borgmesteren holdt Tale. Glad og bevæget. Og ikke Spor af vigtig. Minsandten om han ikke titulerede os ”forhenværende Kolleger”! Var jeg blevet der noget længere, kunde jeg saamænd godt være bleven Dus med ham, saa elskværdig var han. Jeg skal love for, at vi har faaet Borgmester, og jeg undte ham af Hjærtet al den Stads, der blev gjort af ham.<br /> Paa Raadhustorvet er der ogsaa Fest i Dag med Kagekoner og Karussel. Det er dog vist ikke til Ære for Borgmester Jacobsen, men det kunde for den Sags Skyld godt være det, og i hvert Fald er der lidt Symbolik i den Karussel. Man kommer til at tænke paa de kønne Ord: Lad bare rulle! Det løber nok rundt i vor Tid alligevel!&quot; – Vejle Amts Folkeblad (20.03.1919).<br /> <br /> ==De sidste år==<br /> <br /> Familien Jacobsen var i mange år fortsat repræsenteret på Vejle Social-Demokrat ved typograf Peter Hjalmar Christian Jacobsen. Borgmester Jacobsen sad i Folketinget indtil 1920. I september 1920 blev han valgt til Landstinget. <br /> Den 15. januar 1921 døde Ane Christine på amtssygehuset. Samme år nedlagde borgmester Jacobsen sit mandat i Landstinget og helligede sig borgmesterhvervet. Næsten præcis et år efter hustruens død og begravelse meldte han sig ud af Folkekirken. Han blev gift igen med Anna Kristine Petersen (f. 1871 i København). Hun gjorde ham selskab i lejligheden på 2. sal i Vedelsgade 59. <br /> <br /> Med til hvervet som borgmester fulgte mange bestyrelsesposter, og fra 1924 til 1926 var Christian Jacobsen desuden formand for Sammenslutningen af Danske Havne. <br /> <br /> Han var efterhånden godt oppe i årene, og nu begyndte han at blive plaget af alvorlig sygdom. I maj 1927 blev han genindmeldt i Folkekirken. Dette år var en milepæl i byens historie, idet man den 16. august fejrede [[600 års købstadsjubilæum]], mens byrådet vedtog at finansiere udgivelsen af bogen [[Vejle Bys Historie]]. Ikke alle socialdemokrater var glade for Kong Christian X efter hans rolle i Påskekrisen i 1920, men kongens vinken til vejlenserne fra rådhusbalkonnen skabte enorm promovering af byen og købstadsjubilæet i hele landet. Borgmester Jacobsen gik glip af det hele. Sygdommen havde tvunget ham på kurophold. <br /> <br /> Han blev afløst på borgmesterposten i 1927 af gartner [[Frederik Poulsen]]. Christian Jacobsen døde den 10. juni 1928.<br /> <br /> <br /> ==Christian Jacobsens poster som byrådsmedlem== <br /> <br /> <br /> ==1901==<br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens (valgt 12.03.1901)<br /> <br /> <br /> ==1902==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens<br /> <br /> <br /> ==1903==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens<br /> <br /> Reservepatruljebetjent (natpoliti)<br /> <br /> <br /> ==1904==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Fattigvæsenet (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttele<br /> <br /> Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens<br /> <br /> Reservepatruljebetjent (natpoliti)<br /> <br /> Værgeråd i Søndre kreds (valgt medlem i 6 år fra 01.01.1906)<br /> <br /> <br /> ==1905==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Revisor af sygehusregnskaberne (valgt 27.02.1906 for 3 år)<br /> <br /> Værgeråd (valgt medlem)<br /> <br /> <br /> ==1906==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (inkl. udvalget for oprettelsen af ”De Gamles Hjem”.)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen (valgt 26.11.1907)<br /> <br /> Revisor af sygehusregnskaberne<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1907==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Oprettelse af et kommunalt elektricitetsværk<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommission<br /> <br /> Valgt revisor af sygehusregnskaberne<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1908==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1909==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1910==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1911==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1912==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel jernbaneselskab (Folketingsmand valgt 25.05.1914 indtil 31.03.1918)<br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1913==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1914==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Skolevæsenet<br /> <br /> Skolekommissionen<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Sygehusbestyrelsen<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1915==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Værgeråd<br /> <br /> <br /> ==1916==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet <br /> <br /> Havnevæsenet<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab <br /> <br /> Midlertidige udvalg: Landdistrikternes indlemmelse, Udvidelse af sygehuset, Eksportstaldene m.v., Dyrtidsudvalget, Lønningsudvalget<br /> <br /> <br /> ==1916==<br /> <br /> <br /> ==1917==<br /> <br /> <br /> ==1918==<br /> <br /> <br /> <br /> ==Christian Jacobsens poster som borgmester i Vejle (udvalgte år)==<br /> <br /> <br /> ==1921-22== <br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)<br /> <br /> Legatudvalget (formand)<br /> <br /> Havnevæsenet (formand)<br /> <br /> Alderdomsunderstøttelse (formand)<br /> <br /> Jernbaneudvalget<br /> <br /> Landdistrikternes indlemmelse (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. redningsstationen (formand)<br /> <br /> Telefonudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)<br /> <br /> Lønningsudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. Politivedtægten<br /> <br /> Udvalget vedr. biltaksterne<br /> <br /> Bygningskommissionen (formand)<br /> <br /> Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)<br /> <br /> Bevillingsnævnet (formand)<br /> <br /> Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen<br /> <br /> Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds<br /> <br /> Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller<br /> <br /> Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster<br /> <br /> Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)<br /> <br /> <br /> ==1922-23== <br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)<br /> <br /> Legatudvalget (formand)<br /> <br /> Havnevæsenet (formand)<br /> <br /> Udvalget for aldersrente (formand)<br /> <br /> Jernbaneudvalget<br /> <br /> Landdistrikternes indlemmelse (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. redningsstationen (formand)<br /> <br /> Telefonudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)<br /> <br /> Lønningsudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. Politivedtægten<br /> <br /> Udvalget vedr. biltaksterne<br /> <br /> Bygningskommissionen (formand)<br /> <br /> Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)<br /> <br /> Bevillingsnævnet (formand)<br /> <br /> Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen <br /> <br /> Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds<br /> <br /> Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller<br /> <br /> Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster<br /> <br /> Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)<br /> <br /> <br /> ==1925-1926==<br /> <br /> Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)<br /> <br /> Legatudvalget (formand)<br /> <br /> Havnevæsenet (formand)<br /> <br /> Udvalget for aldersrente (formand)<br /> <br /> Jernbaneudvalget<br /> <br /> Landdistrikternes indlemmelse (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)<br /> <br /> Lønningsudvalget (formand)<br /> <br /> Udvalget vedr. Politivedtægten<br /> <br /> Udvalget vedr. biltaksterne<br /> <br /> Bygningskommissionen (formand)<br /> <br /> Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)<br /> <br /> Bevillingsnævnet (formand)<br /> <br /> Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)<br /> <br /> Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen <br /> <br /> Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds<br /> <br /> Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller<br /> <br /> Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster<br /> <br /> Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)<br /> <br /> <br /> <br /> Borgmester indtil 31.12.1927. Ny borgmester blev Frederik Poulsen.<br /> <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> <br /> <br /> Vejles Historie 2. Moderne Tider 1786-1970, Schweitzer, 1998.<br /> <br /> Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, Schweitzers Bogtrykkeri, 1927.<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – Skattemandtal 1900, 1910, 1918. 1925.<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – Folkeregisterkort Chr. Jacobsen/Anna Kristine f. Petersen &amp; Peter Hjalmar Chr. Jacobsen.<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – Uddrag af Vejle Byråds Forhandlinger.<br /> <br /> Folketællingen 1880 Holbæk, Labæksgade 51.<br /> <br /> Folketællingen 1901 Vejle Købstad, Søndergade 22.<br /> <br /> Folketællingen 1911 Vejle Købstad, Dæmningen 3, Vejle.<br /> <br /> Folketællingen 1918 &amp; 1925 Vejle Købstad, Vedelsgade 59, 2. sal.<br /> <br /> Kirkebog Holbæk Amt, Grandløse Sogn født 17.6.1867 Morten Christian Jacobsen.<br /> <br /> Kirkebog Holbæk Sct. Nicolai Sogn født 27.7.1877 Martha Marie Jacobsen &amp; født 14.11.1879 Chr. Fr. Valdemar Jacobsen &amp; født 15.11.1890 Peter Hjalmar Christian Jacobsen.<br /> <br /> Kirkebog Holbæk Sct. Nikolai Sogn død 16.12.1879 landpost Christian Jacobsen. <br /> <br /> Kirkebog Holbæk Amt, Hørby Sogn viet 26.4.1890 Morten Christian Jacobsen og Ane Christine Christensen. <br /> <br /> Kirkebog Vejle Sogn født 20.2.1893 Hans Vilhelm Sigurd Jacobsen. <br /> <br /> Kirkebog Vor Frelsers Sogn død Anne Kristine Christensen.<br /> <br /> Kirkebog Vejle Sct. Nikolai Sogn død 10.juni 1928 borgmester Morten Christian Jacobsen. <br /> <br /> Vejlewiki.dk - Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927.<br /> <br /> Demokraten Aarhus (17.01.1893), Horsens Social-Demokrat (23.04.1918), Kolding Social-Demokrat (09.01.1912), Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn (02.10.1898), Ugebladet for Vejle og Omegn (04.02.1900), Vejle Amts Folkeblad (07.03.1895, 02.09.1912, 30.04.1918, 18.03-20.03.1919, 29.03.1919, 31.03.1919), Vestsjællands Social-Demokrat (08.01.1900), Østjyllands Social-Demokrat, Horsens (11.04.1897).<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Billeder==<br /> &lt;gallery&gt;<br /> Billede:JacobsenChristian2.jpg|Vejle Byråd i perioden 1913-17, Chr. Jacobsen nr. 4 fra venstre<br /> Billede:JacobsenChristian3.jpg|Chr. Jakobsen og den socialdemokratiske byrådsgruppe, 1920’erne<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Borgmestre|Jacobsen, Christian]]</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Danmarks_Sportsmuseum 2019-03-07T12:35:07Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B78776.jpg|300px|thumb|right|Kulturudvalgsformand Peter Sikær og kulturchef Eigil Jensen på udstillingen i Sportsmuseet (Vejle Idrætsmuseum) på Vejle Museum. Ca. 1990]]<br /> <br /> Sportsmuseet fik en kort levetid i Vejle. Det begyndte i 1986, da historikeren [[Arne Rahbek]] blev ansat som leder af projekt ”Idrætshistorisk aktivitetscenter”.<br /> Projektet var etableret i et samarbejde mellem [[Vejle Kulturhistoriske Museum]], [[Vejle Stadsarkiv]] og [[Den Jyske Idrætsskole]].<br /> <br /> I 1988 blev der etableret en permanent udstilling på idrætsskolen, og i forbindelse med Dansk Boldspil Unions 100 års jubilæum i 1988 blev der skabt en udstilling på [[Vejle Stadion]] og etableret en indsamling af materiale. <br /> Med udstillingen her fik projektet landsdækkende karakter og skiftede samtidig navn til Sportsmuseet.<br /> <br /> I forbindelse med etableringen af [[Vejle Musikteater]] stillede [[Vejle Kommune]] lokaler til rådighed i det nye teaterhus, og sportsmuseet, der nu blev døbt ”Danmarks Idræts- og Sportsmuseum” blev officielt åbnet her i 1993.<br /> Fra begyndelsen var der store planer om at etablere et eksperimentarium i tilknytning til [[Idrættens Hus]], det senere [[DGI Huset]].<br /> Men dårlig økonomi satte en stopper for de store planer.<br /> Sportsmuseet i Vejle led desuden også under, at det samtidig blev arbejdet med planer om et museum i København.<br /> Allerede et år efter åbningen blev indsamling af materiale til museet stoppet. <br /> <br /> I 2003 var Sportsmuseet i Vejle historie, og de indsamlede genstande blev spredt for alle vinde og returneret til giverne eller til Nationalmuseet og lokale museer. <br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Vejle Stadsarkiv - U50005.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B78776.jpg 2019-03-07T12:33:18Z

<p>MmhMejer: Kulturudvalgsformand Peter Sikær og kulturchef Eigil Jensen på udstilling i Sportsmuseet (Vejle Idrætsmuseum) på Vejle Museum. Ca. 1990</p> <hr /> <div>Kulturudvalgsformand Peter Sikær og kulturchef Eigil Jensen på udstilling i Sportsmuseet (Vejle Idrætsmuseum) på Vejle Museum. Ca. 1990</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Arne_Sigtenbjerggaard 2019-03-07T12:27:37Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B157897.jpg|300px|thumb|right| Borgmester Arne Sigtenbjerggaard modtager Dronning Margrethe foran Kongernes Jelling. 2013]]<br /> <br /> Den tidligere Jelling-borgmester Arne Sigtenbjerggaard (1951) var i to perioder fra 2010 til 2017 borgmester i [[Vejle Kommune]]. Han trak sig tilbage i februar 2017 for at give plads til Venstres politiske ordfører, [[Jens Ejner Christensen]].<br /> Arne Sigtenbjerggaard fortsatte som menigt byrådsmedlem perioden ud, og Jens Ejner Christensen blev siden valgt som Vejles borgmester.<br /> <br /> Arne Sigtenbjerggaard var læreruddannet fra Jelling Seminarium og gik ind i politik i sin hjemkommune, Jelling, hvor han blev valgt som borgmester i 1994 og sad på posten frem til 2006, da Jelling blev en del af den nye storkommune, Vejle.<br /> <br /> Han var i årene fra 1998 til 2006 også medlem af Vejle Amtsråd for sit parti, Venstre. Det var i tiden, da [[Otto Herskind Jørgensen]] var amtsborgmester. <br /> <br /> Arne Sigtenbjerggaard interesserede sig specielt for kultur og historie.Det var i hans tid i Vejle Amtsråd, at Vejle Amt indledte et samarbejde med maleren Knud Nielsen fra Vindelev. Knud Nielsen malede nye store malerier til at udsmykke amtsrådssalen. Nielsens unikke kunst blev også trykt på en farvestrålende serie af slips, butterfly og tørklæder i silke.<br /> Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen yndede at bruge butterflyen, mens Arne Sigtenbjerggaard brugte det farverige slips.<br /> <br /> Arne Sigtenbjerggaard var i sin borgmestertid flittig til at komme rundt i storkommunen Vejle og besøge foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Han efterkom gerne invitationer, for hverken fugleforeningen eller kunstforeningen skulle snydes for et borgmesterbesøg, mente han.<br /> <br /> Arne Sigtenbjerggaard ville, at Vejle skulle være med helt i front, og i hans tid blev der satset på udvikling af Vejle men også af centerbyerne: Jelling, Egtved, Børkop og Give. <br /> <br /> <br /> ==Kilde==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv U19810900.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B157897.jpg 2019-03-07T12:27:05Z

<p>MmhMejer: Borgmester Arne Sigtenbjerggaard modtager Dronning Margrethe foran Kongernes Jelling. 2013</p> <hr /> <div>Borgmester Arne Sigtenbjerggaard modtager Dronning Margrethe foran Kongernes Jelling. 2013</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Leif_Skov 2019-03-07T12:20:32Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B153457a.jpg|300px|thumb|right| Borgmester Leif Skov ved Brejning Bådhavn, efterår 2006]]<br /> <br /> Socialdemokraten Leif Skov var [[Vejle Kommunes]] første borgmester (2007-2009) efter sammenlægningen af Vejle, Børkop, Egtved, Jelling og Give Kommuner.<br /> Leif Skov (f. 1947) kom til borgmesterposten i Vejle med erfaring fra Børkop Kommune, hvor han blev valgt til kommunalbestyrelsen i 1986 og var borgmester fra 1996 til 2005.<br /> Leif Skov blev omtalt som ”ølkusken” i kraft af sit arbejde. Han var i 20 år ølkusk og ansat hos Carlsberg.<br /> Han fik kun fire år på borgmesterposten i den nye storkommune Vejle. Han tabte valget i 2009 til den tidligere Jelling-borgmester, [[Arne Sigtenbjerggaard]].<br /> <br /> Leif Skov var en synlig borgmester, der gjorde sig umage med at vise sig ved både store og små begivenheder i Vejle Kommune. Han gjorde en indsats for at få den nye storkommune til at fungere som en enhed. Men det var en vanskelig opgave på kort tid at skulle forene de tidligere selvstændige kommuners ret forskellige kulturer i en ny fælles kultur. <br /> Det var i Leif Skovs tid som borgmester, at Hells Angels holdt deres indtog i Vejle og etablerede deres klubhus på [[Jellingvej]]. Under stor pressebevågenhed stod rockernes talsmand, Jørn ”Jønke” Nielsen frem og proklamerede: ”Vejle, I skal ikke være bange for os. Vi gør jer ingenting!” Rockernes klubhus lå lige over for ungdomsboligerne på Jellingvej, og borgmester Leif Skov trådte omgående i karakter og indkaldte til møde med politiet og SSP-samarbejdet. Det lykkedes i løbet af relativ kort tid politiet at stresse rockerne så meget, at de valgte at flytte fra Vejle og i stedet etablere det jyske domicil i Esbjerg. <br /> <br /> <br /> Leif Skov var i sin sidste periode som byrådsmedlem i Vejle involveret i havnesagen. Han var et af de byrådsmedlemmer, der pludselig fik besøg af politiet, som hentede hans computer for at undersøge, om han havde haft nærmere kendskab til uregelmæssigheder på havnen. Det havde han ikke. Sagen tog hårdt på Leif Skov.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U50914, U51248.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B153457a.jpg 2019-03-07T12:19:36Z

<p>MmhMejer: Borgmester Leif Skov ved Brejning Bådhavn, efterår 2006</p> <hr /> <div>Borgmester Leif Skov ved Brejning Bådhavn, efterår 2006</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Kirsten_Mikkelsen 2019-03-07T12:17:57Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B156010.jpg|300px|thumb|right| Kirsten Mikkelsen fortæller Trædballehus og Himmelpinds historie ved Trædballehus arrangement på Valdemarsdag, arrangeret af FestiVejle. 2013]]<br /> <br /> Vejles tidligere kulturdirektør Kirsten Mikkelsen (f. 1945) er vokset op med kommunalpolitik. Faderen, Kurt Poulsen, var politisk aktiv. Han var i mange år byrådsmedlem for [[Socialdemokratiet]] i Vejle. <br /> Kirsten Mikkelsen blev selv udlært på kommunekontoret i den tidligere [[Hover Kommune]] og fik siden en lang karriere som kommunalt ansat i Vejle Kommune.<br /> Kirsten Mikkelsen var kontorchef i den kommunale Kulturforvaltning i en lang årrække. Hun afløste [[Willy Stolarczyk]] som kulturchef/direktør og sluttede karrieren i den kommunale forvaltning på [[Jobcentret]].<br /> <br /> Kirsten Mikkelsen har altid været aktiv i foreningslivet. I mange år har hun ledet gymnastik i Skibet Idrætsforening, og det var også i foreningens regi, hun tog initiativ til at etablere en revy. Skibet Revyen udviklede sig gennem årene til et muntert og originalt indslag i Vejle Kommunes kulturliv. Kirsten Mikkelsen skrev både tekster og var tovholder på revyen. Hun er ferm på en symaskine, og derfor stod hun også for revyens kostumer.<br /> <br /> Hun har også været aktiv i forskønnelsen og vedligeholdelsen af det historiske udsigtspunkt [[Himmelpind]] i Vejles Vestby. Her har hun gennem flere år udført et stort arbejde som formand for [[Himmelpinds Venner]].<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U8014, U51071.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B156010.jpg 2019-03-07T12:16:04Z

<p>MmhMejer: Kirsten Mikkelsen fortæller Trædballehus og Himmelpinds historie ved Trædballehus arrangement på Valdemarsdag, arrangeret af FestiVejle. 2013</p> <hr /> <div>Kirsten Mikkelsen fortæller Trædballehus og Himmelpinds historie ved Trædballehus arrangement på Valdemarsdag, arrangeret af FestiVejle. 2013</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Christensen 2019-03-07T12:12:13Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B62896a.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Flemming Christensen på talerstolen i Arbejdernes Forsamlingsbygning. 1998]]<br /> <br /> Sognepræst Flemming Christensen (f. 1950) er for længst blevet en del af Danmarkshistorien.<br /> ”Den røde præst”, som han blev kaldt, blev i 1994 valgt som borgmester i Vejle og Danmarks første SF-borgmester uden for København. Det var i sig selv usædvanligt, og det var ligeså usædvanligt, at det skete med støtte fra de borgerlige partier: Venstre, Konservative og Radikale. Flemming Christensen brød dermed 73 års uafbrudt socialdemokratisk styre i Vejle.<br /> <br /> Fra første arbejdsdag stod han for store forandringer i kommunen. Han indførte spiritusforbud, slut med at servere øl ved møder. Nu stod der altid hvid vand på mødebordene.<br /> Flemming Christensen skiftede også ud blandt de kommunale top-embedsmænd og satte sit eget hold.<br /> Hans tilgang til politik var fra første færd styret af en klar forretningsmæssig holdning til tingene og en flair for penge og økonomi, som han fik i arv fra barndomshjemmet i Hammel. Faderen havde en børstefabrik og tæppeforretninger, som Flemming Christensen var involveret i.<br /> <br /> I 1977 blev han ansat som sognepræst i Hornstrup og Nørremarks Sogne i Vejle, og fem år senere blev han valgt til [[Vejle Byråd]] for SF. Flemming Christensen blev da formand for havneudvalget, og her formåede han at forvandle Vejle Havn til en overskudsgivende forretning. <br /> <br /> I sine år som borgmester i Vejle bevarede Flemming Christensen 15 procents tilknytning til de to sogne.<br /> Han havde aldrig problemer med at forene arbejdet som præst med sit politiske engagement. Han har flere gange understreget nødvendigheden af samspillet mellem den kristne næstekærlighed og et humant samfund. <br /> Flemming Christensen var borgmester i Vejle til 2005. Ved valget anbefalede han vejlenserne at stemme borgerligt på Venstre eller De Konservative i stedet for på sit eget parti, SF. Den udmelding gav anledning til en sand læserbrevsstorm, og han meldte sig ud af SF efter 30 år, før den lokale partiforening nåede at ekskludere ham. Dengang sagde Flemming Christensen, at [[Vejle Kommune]] trængte til en ny ledelse. Da SF i valgkampen havde bunder sig tæt til [[Socialdemokratiet]], var de borgerlige eneste alternativ.<br /> <br /> I 2006 blev Flemming Christensen administrerende direktør for Kolonien Filadelfia i Dianalund på Vestsjælland. Filadelfia var tidligere udelukkende epilepsihospital, men er i dag specialhospital med behandling og forskning i epilepsi og søvnlidelser samt rehabilitering af mennesker med hjerneskader.<br /> Flemming Christensen var direktør på Filadelfia, indtil han i 2011 blev ramt af en blodprop i hjertet og fik en ballonudvidelse. Han indgik en aftale med arbejdspladsen som han forlod ved årets udgang.<br /> I 2018 blev Flemming Christensen atter medlem af havneudvalget i Vejle Kommune. SF og Socialdemokratiet indstillede den tidligere borgmester til posten i havneudvalget efter skandalesagen på havnen om anklager om misbrug af offentlige midler.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U1898, U50482, U50242, U50737, U51247.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B62896a.jpg 2019-03-07T12:11:07Z

<p>MmhMejer: Borgmester Flemming Christensen på talerstolen i Arbejdernes Forsamlingsbygning. 1998</p> <hr /> <div>Borgmester Flemming Christensen på talerstolen i Arbejdernes Forsamlingsbygning. 1998</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rn_Godrum_Bech 2019-02-27T08:15:11Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil: B61837a.jpg|300px|thumb|right|Receptionen på Vejle Stadsarkiv, dengang arkivet lå på Enghavevej 2, Vejle. Stadsbibliotekar Jørn Godrum Bech står yderst til venstre. 1997]]<br /> <br /> Den bibliotekaruddannede Jørn Godrum Bech (f. 1937) var lærer på Danmarks Biblioteksskole, indtil han i 1973 kom til Vejle, hvor han blev ansat som vicebibliotekar.<br /> <br /> Fra 1983 til 2000 var han en respekteret stadsbibliotekar, omhyggelig og myreflittig. <br /> Få i den danske biblioteksverden har så omfattende viden om biblioteksvæsenet og dets historie, som Jørn Godrum Bech.<br /> <br /> Bibliotekshistorie har altid været hans store interesse. Han har blandt andet skrevet om [[Biblioteksforeningen i Vejle Amt]], hvor han fra 1986 var forretningsfører. <br /> Ved sin afgang i 2000 modtog han organisationens bibliotekspris for sit store arbejde. <br /> <br /> Gennem årene har han formidlet sin viden om bibliotekshistoriske emner og personligheder til Byhistorisk Selskabs populære årbog i Vejle: [[Vejlebogen]]. <br /> <br /> Da Jørn Godrum Bech gik på pension i 2000 tog han fat på det omfattende arbejde med at organisere og registrere Vejle Biblioteks samling af arkivalier.<br /> <br /> <br /> ==Kilde==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U228.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B61837a.jpg 2019-02-27T08:14:03Z

<p>MmhMejer: Receptionen på Vejle Stadsarkiv på Enghavevej 2, Vejle. Stadsbibliotekar Jørn Godrum Bech står yderst til venstre. 1997</p> <hr /> <div>Receptionen på Vejle Stadsarkiv på Enghavevej 2, Vejle. Stadsbibliotekar Jørn Godrum Bech står yderst til venstre. 1997</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Anneken_Appel_Laursen 2019-02-27T08:07:58Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B707550.jpg|300px|thumb|right|Anneken Appel Laursen mellem byrådsmedlem Lars Kromann-Larsen og museumsleder på Vejle Kunstmuseum Nina Damsgaard ved kommuneplanmarked på Rådhustorvet i Vejle om Vejle efter årtusindskiftet - marked om Vejles fremtid, 1999]]<br /> <br /> Cand. mag. i historie og kommunikation Anneken Appel Laursen (f. 1964) var museumsinspektør på det kulturhistoriske Vejle Museum, før karrieren bragte hende videre til et job som leder af Give-Egnens Museum som afløser for museets stifter, Falk Mikkelsen. <br /> <br /> Hun kom som et friskt ungt pust til kulturmuseet i Vejle og iscenesatte flere store spektakulære udstillinger, der profilerede Vejle Museum. Blandt andet en udstilling med gækkebreve og gækkevers, som siden resulterede i udgivelsen af en bog.<br /> <br /> Anneken Appel Laursen, der også har en tillægsuddannelse i kommunikation fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, stod også for den store brudekjole- eller bryllupsudstilling i Vejle, som spejlede Vejle som hjemby for to kendte brudekjole-design: [[Lilly]] og [[Panayotis]].<br /> <br /> Siden 2011 har Anneken Appel Laursen været ansat som museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus, hvor hun arbejder med dokumentation og formidling af den nyere historie.<br /> <br /> Formidling med nærvær og meget bred folkelig appel har altid været hendes spidskompetence.<br /> I tiden på Vejle Museum havde Anneken Appel Laursen ansvaret for at formidle Vejles nyere tids historie og inddrage folk over en bred kam i samarbejdsprojekter. <br /> <br /> Hendes hjertesag er at fortælle almindelige menneskers historie på museet, og i Den Gamle By har hun blandt andet formidlet og dokumenteret historien om en hjemløs.<br /> <br /> I en årrække har Anneken Appel Laursen været med i planlægningen af museernes internationale formidlingsseminar, som hvert år samler over 200 museumsfolk. <br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv – U5165 &amp; U50385.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B707550.jpg 2019-02-27T08:06:32Z

<p>MmhMejer: MmhMejer lagde en ny version af &amp;quot;Fil:B707550.jpg&amp;quot; op</p> <hr /> <div>Anneken Appel Laursen mellem byrådsmedlem Lars Kromann-Larsen og museumsleder på Vejle Kunstmuseum Nina Damsgaard ved kommuneplanmarked på Rådhustorvet i Vejle om Vejle efter årtusindskiftet - marked om Vejles fremtid, 1999.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Nina_Damsgaard 2019-02-27T08:04:05Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:n170548-001.jpg|300px|thumb|right|Museumsleder Nina Damsgaard under en omvisning i udstillingen ”Albert og Jeppe” på Vejle Kunstmuseum, 2001]]<br /> <br /> Kunsthistorikeren Nina Damsgaard (f. 1954) er født og opvokset i [[Svanholmsgade]] i Vejle, hvor hun stadig bor i 2019 med ægtefællen, tidl. lektor [[Vigand Rasmussen]].<br /> <br /> Indtil 2016 var hun leder af [[Vejle Kunstmuseum]], hvor hun gennem 32 års virke satte sit indsigtsfulde præg.<br /> <br /> I Nina Damsgaards tid som museumsleder blev Vejle Kunstmuseum i 2006 endelig udvidet med arkitekt Kim Utzons tilbygning.<br /> <br /> Hun har gennem årene stået for mange store, spektakulære udstillinger, og hun har forstået at udvide museets samling med indkøb, der matcher samlingens spændvidde og kvalitet.<br /> <br /> I Nina Damsgaards tid som museumsleder fik Vejle Kunstmuseum en stor vennekreds og forening, som trofast støttede museets forskellige aktiviteter.<br /> <br /> Nina Damsgaard har skrevet flere bøger ud fra kunstmuseets samling, blandt andet om [[Wørzner-samlingen]].<br /> <br /> Den sidste store udstilling, som Nina Damsgaard stod i spidsen for på Vejle Kunstmuseum, var med maleren [[Anders Kirkegaard]], som er rigt repræsenteret i kunstmuseets samling.<br /> <br /> I anledning af udstillingen skrev Nina Damsgaard en omfattende og velskrevet biografi om ham i bogen ”Maler-Anders”.<br /> <br /> I 2018 blev Nina Damsgaard valgt som formand for [[Vejle Kunstforening]].<br /> <br /> Som kunsthistoriker og mangeårig museumsleder i Vejle blev Nina Damsgaard i 2018 inddraget som særlig sagkyndig i det nye alter-projekt i Vejles gamle middelalderkirke, [[Sct. Nicolai Kirke]]. Kunstneren bag projektet er netop Anders Kirkegaard, der tilbragte sin barndom i Vejle, hvor hans far var stadsbibliotekar. <br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Vejle Stadsarkiv - U1170, U50260, U52942.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:N170548-001.jpg 2019-02-27T08:02:40Z

<p>MmhMejer: Museumsleder Nina Damsgaard under en omvisning i udstillingen ”Albert og Jeppe” på Vejle Kunstmuseum, 2001</p> <hr /> <div>Museumsleder Nina Damsgaard under en omvisning i udstillingen ”Albert og Jeppe” på Vejle Kunstmuseum, 2001</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svend_Aage_Thomsen 2019-02-27T07:58:01Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:b152820.jpg|300px|thumb|right|Forstander Svend Aage Thomsen taler ved Den Jyske Idrætsskoles genindvielsesfest, 20. juli 1958]]<br /> <br /> Idrætsmanden Svend Aage Thomsen (1911-1961) er stifter af [[Den Jyske Idrætsskole]] i Vejle, som siden skiftede navn til [[Vejle Idrætsskole]].<br /> <br /> Han var en formidabel atlet inden for flere forskellige atletikgrene. Hele 12 danske mesterskaber blev det til, hvorfor han da også var kendt som Danmarks bedste all-round atlet.<br /> <br /> Svend Aage Thomsen var uddannet som stenhugger i Vejle og som delingsfører på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som var en uddannelse med det primære sigte: at kunne lede gymnastik på landet. <br /> <br /> Da Tyskland besatte Danmark blev Svend Aage Thomsen arbejdsløs. I 1941 var han på et tre måneders kursus som idrætsleder i atletik på Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Han fortsatte sin personlige uddannelse på Folketjenestens Lederskole i Karlslunde.<br /> <br /> I 1942 grundlagde han Den Jyske Idrætsskole. De første få elever ankom i 1943.<br /> <br /> Svend Aage Thomsen var i den første tid som forstander på Den Jyske Idrætsskole stadig eliteidrætsmand og på landsholdet.<br /> <br /> Under den tyske besættelse af Danmark tog Svend Aage Thomsen selv aktiv del i modstanden. Han filmede blandt andet en jernbanesabotage.<br /> <br /> Svend Aage Thomsen døde som 50-årig, men hans navn og virke er for altid knyttet til den skole, han grundlagde under vanskelige kår i 1942.<br /> <br /> I 1966 blev der rejst en mindesten for ham på skolen.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U6275.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B152820.jpg 2019-02-27T07:56:46Z

<p>MmhMejer: Forstander Svend Aage Thomsen taler ved Den Jyske Idrætsskoles genindvielsesfest, 20. juli 1958</p> <hr /> <div>Forstander Svend Aage Thomsen taler ved Den Jyske Idrætsskoles genindvielsesfest, 20. juli 1958</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B707550.jpg 2019-02-25T12:59:47Z

<p>MmhMejer: Anneken Appel Laursen mellem byrådsmedlem Lars Kromann-Larsen og museumsleder på Vejle Kunstmuseum Nina Damsgaard ved kommuneplanmarked på Rådhustorvet i Vejle om Vejle efter årtusindskiftet - marked om Vejles fremtid, 1999.</p> <hr /> <div>Anneken Appel Laursen mellem byrådsmedlem Lars Kromann-Larsen og museumsleder på Vejle Kunstmuseum Nina Damsgaard ved kommuneplanmarked på Rådhustorvet i Vejle om Vejle efter årtusindskiftet - marked om Vejles fremtid, 1999.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Willy_Stolarczyk 2019-02-25T12:52:41Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:b61056a.jpg|300px|thumb|right|Lise og Willy Stolarczyk underholder på fløjte og klaver i amtsrådssalen på Vejle Rådhus. 1996]]<br /> <br /> Pianisten og komponisten Willy Stolarczyk (1945) blev i oktober 1991 ansat som kulturchef i Vejle Kommune.<br /> <br /> Kulturudvalget med den socialdemokratiske formand [[Peter Sikær Kristensen]] i front ønskede en udøvende kunstner som kulturchef i en tid, hvor der var to nye store kulturhuse under opførelse i Vejle. Dels [[Vejle Musikteater]] på den gamle Hess-grund midt i Vejle med kulturkøbmand Poul Koch som energisk bagmand, dels [[Torvehallerne]] i [[Vejle Amts Folkeblads]] tidligere bladhus på [[Kirketorvet]]. <br /> <br /> I Torvehallerne var der fra begyndelsen også tænkt en teatersal og scene ind som en naturlig del af kulturhuset. Scenen blev døbt Nicolai-scenen apropos naboskabet til [[Sct. Nicolai Kirke]].<br /> <br /> Willy Stolarczyk kom fra en stilling som stadskomponist i Holstebro. <br /> <br /> Vejle Kommune præsenterede den nye kulturchef ved et pressemøde på Spillestedet [[Paraplyen]] i [[Den Gamle Arrest]], hvor han satte sig til flyglet og spillet Carl Nielsens ”Tågen letter” sammen med sin ægtefælle, fløjtenisten [[Lise Stolarczyk]]. ”Tågen letter” var et helt symbolsk valg som et udtryk for, at tågen nu ville lette over kulturlivet i Vejle Kommune. <br /> <br /> Peter Sikær Kristensen sagde og gentog siden ofte, at Vejle Kommune fik hele to for en pris, fordi Lise Stolarczyk som sin mands trofaste støtte og praktiske medhjælper snart viste sig at være en ekstra gevinst ved ansættelsen. <br /> <br /> Med Willy Stolarczyks ansættelse steg aktivitetsniveauet i Vejles kulturliv med turbo-fart.<br /> <br /> Stolarczyk, der er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han også har været lærer, etablerede kulturelle samarbejder på tværs i kommunen og stod i spidsen for årlige kulturfestivaler, som han kaldte kultursymfonier. Her fik han blandt andet kunstnere til at male på Strøget og stod i spidsen for en suppefestival med udgivelse af en suppekogebog.<br /> <br /> <br /> Sammen med daværende kulturkonsulent i Vejle Amt, [[Ib Grunnet]], fik han ideen til at etablere et samarbejde med København som europæisk kuturby i 1996 under temaet: Jord, luft, ild og vand, hvor hver af amtets fire store byer havde sit tema. Vejle havde vand, Horsens ild, Kolding luft og Fredericia jord. <br /> Stolarczyk blev både berømt og berygtet for sin idé til åbningen af K96 i Vejle Amt med en storstilet koncert på Koldinghus, hvor hans komposition ”Jord, luft, ild og vand” blev spillet af 96 pianister fra hele Danmark på 96 flygler på det gamle kongeslot. Det var en begivenhed, der satte Vejle Amt på verdenskortet med den internationale pianist Jose Ribera som dirigent. <br /> Nogle rystede på hovedet af K96 og Willys komposition, andre udtrykte stor begejstring.<br /> <br /> Willy Stolarczyk stod også i spidsen for Vejles markering af årtusindskiftet, da 1999 blev til år 2000 efter forlæg fra nytårsfesten i Wien. Det skete med en gigantisk fest i bymidten, hvor forskellige events fra musik til malerkunst skabte liv og fest i Vejle.<br /> <br /> Sammen med sin ægtefælle, Lise, tog Willy Stolarczyk initiativ til at arrangere klassiske sommerkoncerter på [[Vejle Rådhus]], som i flere år blev spillet i den gamle amtsrådssal.<br /> Vejlensere stod hurtig i kø for at opleve de gratis sommerkoncerter med professionelle solister, og det gør de stadig, nu hvor koncerterne er flyttet til [[Utzon salen]] på [[Vejle Kunstmuseum]].<br /> I det hele taget har Lise og Willy Stolarczyk et med mange aktiviteter skabt et klassisk koncert-miljø, som et stort publikum holder af at deltage i. Det skyldes ikke mindst parrets store netværk i det klassiske musikmiljø, som i en årrække har skaffet store navne til koncerter i Vejle. Men også parrets evne til at skabe hyggeligt samvær og varm positiv stemning om hver eneste koncert, som ofte også omfatter spiselige lækkerier fra Lise Stolarczyks køkken. <br /> <br /> Siden fik Willy Stolarczyk en stilling som musiklivsudvikler med tilknytning til den kommunale musikskole. Her stod han som arrangør af klassiske festivaler og ny musik for børn og unge. Han skabte et børne- og ungdomssymfoniorkester med navn VENUS samt et professionelt ensemble ”VIVA” bestående af 13 musikere.<br /> <br /> I 2011 sagde Willy Stolarczyk farvel til den kommunale stilling for helt at hellige sig arbejder som pianist og komponist. Han spiller flittigt, komponerer flittigt og har skabt sit eget forlag ”Willys eget forlag”, hvor han udgiver bøger. Senest bogen om musikskolernes grand old man, Planch Larsen, der var hans chef i årene som ansat på Holstebro Musikskole. <br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Vejle Stadsarkiv - U5743, U50614, U4520.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B61056a.jpg 2019-02-25T12:50:55Z

<p>MmhMejer: Lise og Willy Stolarczyk underholder på fløjte og klaver i amtsrådssalen på Vejle Rådhus. 1996</p> <hr /> <div>Lise og Willy Stolarczyk underholder på fløjte og klaver i amtsrådssalen på Vejle Rådhus. 1996</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Mogens_Faber 2019-02-25T12:48:17Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B62398a.jpg|300px|thumb|right|Mogens Faber, der ønskes tillykke af brugsuddeler Kai Asmussen (til højre) med at have vundet Løget Centrets konkurrence om lave et logo til butikscentret. 1986.]]<br /> <br /> Bibliotekaren og forfatteren Mogens Faber (1946-2007) var født i Hellerup.<br /> <br /> Fra 1971-1975 studerede han på Danmarks Biblioteksskole og var samtidig free-lanceproducer ved Danmarks Radio i 1971-1985. <br /> Han stod for 13 radio-montager samt flere udsendelser om litteratur. På et senere tidspunkt tilrettelagde han også jazz-features for DR-Underholdningsafdelingen om jazz-koryfæer som Charlie Parker, Lester Young og Dexter Gordon.<br /> <br /> Han kom til Vejle i 1970’erne og var fra 1977-2001 ansat som bibliotekar på Biblioteket for Vejle By og Amt.<br /> <br /> Litteratur og musik var Mogens Fabers store interesse. Han var fra 1979 til 1997 medlem af [[Vejle Amts Musikudvalg]] og i en halv snes år en engageret formand for [[Vejle Musikråd]]. <br /> Det var i hans tid som formand for Vejle Musikråds, at spillestedet [[Paraplyen]] på 2. sal i den daværende [[Cafébiograf]] i [[Den Gamle Arrest]] i Vejle blev en realitet.<br /> <br /> I syv år fra 1990 til 1997 havde Mogens Faber et ugentligt musikprogram på Danmarks Radio, Kanal 94 i Vejle. <br /> I programmet, som han kaldte &quot;Musikkalenderen&quot;, inviterede han aktuelle kulturpersoner i studiet til interview og lod dem vælge musik.<br /> <br /> Mogens Faber var i årene fra 1979 til 2001 også lektør ved Indbindingscentralen.<br /> <br /> I sin fritid skrev han selv både digte og en roman. I 1988 udkom således digtsamlingen ”Som om ingenting var hændt”, og i år 2000 udgav han romanen ”Mordet ved klokkestenen”, en krimi, der havde Lyø som ramme. Mogens Faber kendte øen særdeles godt fra 17 års ferieophold.<br /> I årenes løb oversatte den franskkyndige Mogens Faber også nogle digte af den franske digter og kunstkritiker Guillaume Apolinaire (1880-1918). <br /> <br /> Han var et sammensat menneske, som kunne være skarp i replikken og i sin kritik af det etablerede kulturliv i Vejle.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U1412.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B62398a.jpg 2019-02-25T12:42:26Z

<p>MmhMejer: Til venstre bibliotekar Mogens Faber, der ønskes tillykke af brugsuddeler Kai Asmussen med at have vundet Løget Centrets konkurrence om lave et logo til butikscentret. 1986.</p> <hr /> <div>Til venstre bibliotekar Mogens Faber, der ønskes tillykke af brugsuddeler Kai Asmussen med at have vundet Løget Centrets konkurrence om lave et logo til butikscentret. 1986.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erik_Halling 2019-02-25T12:33:35Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:b60084a.jpg|300px|thumb|right|Fra venstre Per Værndal, Dansk Golf Unions formand, derefter er det stifterne af museet, værktøjsmager Jan Skanderup, direktør Søren Berggreen og læge Erik Halling ved Danmarks Golfmuseums åbning i Vejle, 10. maj 1992. ]]<br /> <br /> Læge Erik Halling (1926) blev født i Ringsted. Han kom til Vejle i 1950’erne og var fra 1957-1993 praktiserende læge i Vejle med en stor og populær praksis.<br /> <br /> Halling blev indbegrebet af den gode, gammeldags familielæge, som kendte alle sine patienter.<br /> <br /> Som et kultiverede og dannet menneske blev Halling snart aktiv i byens kulturliv. Han var f.eks. med blandt initiativtagerne, da den klassiske musikforening [[Vejle Musikforeningen]] af 1963 blev stiftet. Det samme var Hallings daværende nabo, [[Ib Planch Larsen]], der senere flyttede til Holstebro og blev landskendt for sit arbejde som leder af Holstebro Musikskole. <br /> <br /> Erik Halling blev en ivrig golfspiller og samler på golf-effekter. Fra 1968 samlede han dem i et privat golfmuseum i sit hjem på [[Bøgevang]].<br /> I 1987 kom golf-effekterne i mere ordnede rammer, da han etablerede [[Golfhistorisk Selskab]] sammen med en række ligesindede.<br /> Golfhistorisk Selskab stod bag Danmarks Golfmuseum, som siden 1992 har haft gode rammer i kælderen under [[Munkebjerg Hotel]]. Her har Erik Halling gennem årene iscenesat skiftende udstillinger med sjældne golfeffekter.<br /> I 2014 forlod Halling Golfmuseet og blev behørigt hyldet for sin indsats og udnævnt til æresmedlem.<br /> <br /> Erik Halling var også initiativtager til Foreningen For Familielivets Fremme – Fjernsynets Fjernelse.<br /> <br /> Den humoristiske og belevne Erik Halling er i 2019 still going strong og optaget af samfundsliv, litteratur og kulturliv.<br /> Hans samlever, Bente Christiansen, fortæller, at det altid tager lang tid, når han skal handle i Føtex. Fordi han holder konsultation i butikken, når han møder sine gamle patienter.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U1595.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B60084a.jpg 2019-02-25T12:30:33Z

<p>MmhMejer: Fra venstre Per Værndal, Dansk Golf Unions formand, derefter er det stifterne af museet, værktøjsmager Jan Skanderup, direktør Søren Berggreen og læge Erik Halling ved Danmarks Golfmuseums åbning i Vejle, 10. maj 1992.</p> <hr /> <div>Fra venstre Per Værndal, Dansk Golf Unions formand, derefter er det stifterne af museet, værktøjsmager Jan Skanderup, direktør Søren Berggreen og læge Erik Halling ved Danmarks Golfmuseums åbning i Vejle, 10. maj 1992.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Svenning_Ravn 2019-02-25T12:21:14Z

<p>MmhMejer: </p> <hr /> <div>[[Fil:B69494a.jpg|300px|thumb|right|Amtsrådspolitiker Svenning Ravn, medlem af Vejle Amtsråd for partiet Venstre i perioden 1998-2005]]<br /> <br /> Den læreruddannede Svenning Ravn (f. 1947) var skoleleder på den katolske skole i Vejle, [[Sct. Norberts Skole]], da han i 1993 blev valgt til [[Vejle Byråd]] som spidskandidat for sit parti, Venstre.<br /> Han blev viceborgmester og formand for kulturudvalget, og i hans ”regeringstid” som kulturens førstemand, var der grøde i kulturlivet.<br /> Spillestedet [[Paraplyen]] blev indviet, [[Kulturselskabet Himmelpind]] blev en realitet for at genoplive og renovere Vejles specielle attraktion [[Himmelpind]], der ligger tæt på, hvor spillemanden [[Frederik Iversen]] havde sit legendariske spillested: [[Trædballehus]]. <br /> <br /> Svenning Ravn var leder af Sct. Norberts Skole fra 1976-1995, da han og ægtefællen Britta, der også var lærer, forlod skolen. Han for at passe sin politiske karriere, hun for at etablere eget konsulentfirma med forskellige ledelseskurser som speciale.<br /> <br /> Som katolik og medlem af den katolske menighed i Vejle var Svenning Ravn også aktiv i oprettelsen af [[Sct. Maria Hospice]], da [[Sct. Maria Hospital]] blev nedlagt.<br /> <br /> Britta og Svenning Ravn brugte nogle sommerferier som kroværter på Vedersø Mejerikro, som de overtog efter ægteparret Elisabeth og Christian Panbo fra Højen.<br /> Parret nød at lave mad og hygge om gæster, og glæden ved at være krofolk betød, at de i 2001 overtog Hotel Bredehus i Bredsten, som de drev med succes og udvidede. Blandt andet med en værelsesfløj, hvor hvert værelse var udsmykket af lokale kunstnere.<br /> <br /> Ægteparrets interesse for kunst og kultur smittede også af i det grønne område omkring hotellet, hvor de lod den lokale autodidakte kunstner Jens Buhl, udstille sine unikke jern-skulpturer. <br /> Britta og Svenning Ravn gjorde Bredehus til et kendt og godt spisested og et populært sted at holde familiefester. De var på alle måder hyggelige at besøge, og de var altid garanter for, at der blev serveret god mad på Bredehus.<br /> Det hed sig i folkemunde: ”Festen holdes hos Britta og Svenning”.<br /> I hælene på finanskrisen, hvor flere store kunder – blandt andet en entreprenør - ikke kunne betale for indkvartering af personale på hotellet, besluttede Svenning Ravn i 2012 af lukke hotellet og erklære sig konkurs. Det skete med stor beklagelse og efter 11 år på stedet.<br /> Britta og Svenning Ravn valgte at flytte til Greve og bo i nærheden af deres datter og hendes familie.<br /> Her blev parret på vanlig optaget af mange aktiviteter. Blandt andet er de blevet motivationsgruppe-instruktører i Diabetesforeningen. Som sådan turnerer de Danmark tyndt med et foredrag, der hedder: Brug livet - eller tab det.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> <br /> Vejle Stadsarkiv - U5374, U50792, U50593, U50276, U50615, U50641, U50133, U50310, U51050, U51247, U51248, U52975, U53007.</div>

MmhMejer https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Fil:B69494a.jpg 2019-02-25T12:17:03Z

<p>MmhMejer: Amtsrådspolitiker Svenning Ravn, medlem af Vejle Amtsråd for partiet Venstre i perioden 1998-2005.</p> <hr /> <div>Amtsrådspolitiker Svenning Ravn, medlem af Vejle Amtsråd for partiet Venstre i perioden 1998-2005.</div>

MmhMejer