Fil:B100153.jpg

2021-03-08T11:58:31Z

WikiSysop: WikiSysop lagde en ny version af "Fil:B100153.jpg" op

Olga Knudsen

2021-03-08T11:57:47Z

WikiSysop:

[[Billede:B100153.jpg|300px|thumb|right|Olga Knudsen til et møde i Vejle kommunale Udvalg for Fattigvæsenet i 1914. Fotograf: Hans Albjerg. Foto: Vejle Stadsarkiv]]
Lærerinden, politikeren og kvindesagsforkæmperen Olga Knudsen (1865-1947) har en stor plads i Vejles historie samt i den landspolitiske og kvindepolitiske historie.

Olga Knudsen var på mange måder forud for sin tid. Hun kæmpede for ligeløn og for kvinders indflydelse i lokalsamfundet såvel som på landsplan.
Hun blev anerkendt og respekteret som en djærv, uforfærdet og snusfornuftig forkæmper for kvinders rettigheder. Hun var en kvinde, der altid sagde sin uforbeholdne mening.

Olga Knudsen var født i Følle på Djursland, hvor forældrene drev en større købmandshandel.
Efter moderens død i 1888 blev Olga Knudsen husholder for sin far, og hun styrede husholdningen i hjemmet frem til hans død. Far og datter flyttede til Vejle, hvor familien havde rødder.

Olga Knudsens to brødre tog akademiske uddannelser. Ivar Knudsen blev civilingeniør.
Morten Knudsen blev stabslæge i hæren. Det var hans hustru, Thora Knudsen, der smittede Olga Knudsen med interesse for kvindesagen.

Da faderen døde i 1901, var Olga Knudsen 36 år. Det var først på dette tidspunkt, hun fik mulighed for selv at vælge og forme sit liv.

Olga Knudsen var uddannet i tegning på [[Teknisk Skole]] i Vejle, og hun blev i 1902 ansat som lærerinde på [[Vejle Døtreskole]], hvor hun underviste i geografi og tegning. Hun underviste på skolen frem til 1930.

Olga Knudsen brugte i 1905 sit kvindepolitiske engagement til at stifte [[Vejle Kvindeforening]].
Vejle-foreningen var en af de første kvindevalgretsforeninger i provinsen, og den blev etableret som en afdeling af Politisk Kvindeforening i København. Foreningen fik i løbet af kort tid over 100 medlemmer. Den havde fra begyndelsen et højt aktivitetsniveau.

Olga Knudsen blev et landskendt ansigt i kvindepolitiske kredse. Da Elna Munch i 1907 grundlagde Landsforbundet for Kvinders Valgret, bakkede Olga Knudsen op og sørgede for, at Vejle Kvindeforening blev medlem af organisation.
Olga Knudsen blev en af organisationens ledere, og fra 1907 var hun medlem af landsforbundets hovedbestyrelse.
Hun sad i bestyrelsen, til kvinder i 1915 havde fået stemmeret og landsforbundet blev nedlagt.

Sammen med Thora Ingemann Drøhse var Olga Knudsen også blandt de kvinder, der var aktive i afholdsbevægelsen.

Olga Knudsens store engagement i det kvindepolitiske arbejde førte hende videre til kommunal- og partipolitik.
Ved de første hjælpekassevalg i 1908 stillede Olga Knudsen op. Hun blev valgt til den kommunale hjælpekasse i Vejle og virkede her til 1917. Hjælpekassernes ansvar var at tage sig af såkaldt ”værdigt trængende” i lokalsamfundet.
Olga Knudsen gik ind for rigelig hjælp til enker.
Drikfældige mænd hørte derimod ikke ind under lovens formål, mente hun, der var afholdskvinde.

Arbejdet i Hjælpekassen gav Olga Knudsen god erfaring.
Ved det første kommunalvalg i 1909, som kvinder kunne deltage i, stillede hun op til Vejle Byråd og blev valgt på en borgerliste.
Olga Knudsen fik selskab i byrådet af den socialdemokratiske [[Thyra Skov]].
Det var specielt det sociale arbejde i fattigudvalget, Olga Knudsen var optaget af i sine år som byrådsmedlem i Vejle.

Olga Knudsen fortalte siden, hvordan de to nyvalgte kvinder blev modtaget i byrådet:

”Vi blev budt velkommen, men rigtignok med nogen reservation.
Der blev altid talt om de ulykker, kvinderne kunne afstedkomme, men man tænkte aldrig på hvilken mening, vi ville få om de ting, der foregik i det offentlige liv.
Men vi kvinder var tit betænkelige ved at træde ind i det offentlige liv, fordi vi var bange for, at vi skulle tage skade af det.
Derfor mødte vi med stærk kritik og særlig mod rådets formand. Men jeg må sige borgmester [[Peter Theodor Madsen|P. Th. Madsen]] tak for den skole, jeg har fået.
Vi kvinder ønsker og kræver retsindighed i arbejdet, og vi lærte at se, at borgmester P. Th. Madsen hyldede ordet: En mand er en mand og et ord er et ord.
Han var retsindig i ordets bedste betydning og gik aldrig på akkord. Derfor vil vi sige ham tak. På kvindernes vegne vil jeg gerne flette dette blad i hans laurbærkrans.”

Olga Knudsen udtalte ordene i forbindelse med borgerfesten for borgmester P. Th. Madsen i 1919, da han gik af som borgmester efter 24 år på posten.

Olga Knudsen var medlem af byrådet i Vejle frem til 1921.

Ved siden af sit politiske arbejde, var Olga Knudsen også medlem af menighedsrådet ved [[Vor Frelsers Sogn]] i årene fra 1917 til 1926.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Olga Knudsen var formand for [[Vejle Venstreforening]] fra 1918 til 1929.
På den tid var det højst usædvanligt med en kvindelig formand for en lokal partiforening.

Olga Knudsens brede organisatoriske og kommunalpolitiske erfaringer betød, at hun blev udpeget som en af Venstres kvindelige kandidater ved det første rigsdagsvalg med kvindelig deltagelse.
Hun blev valgt, og Olga Knudsen var den første kvinde, der talte i Landstinget.
I juli 1918 tog hun uforfærdet ordet uden for ordførernes række.
Hun gik på talerstolen, fordi hun var uenig med partifællen Oluf Krag i spørgsmålet om læreres og lærerinders pensionering.
Det var Olga Knudsens holdning, at der skulle være ens aldersgrænser. Hun mente, det var individuelt og ikke spor afhængigt af køn, hvornår folk skulle gå på pension.

I sine år som medlem af Landstinget var hun aldrig bange for at tage ordet, når hun brændte for et synspunkt.
Olga Knudsen gik således i brechen for at forsvare den absolutte retlige ligestilling af mænd og kvinder. Hun kunne f.eks. ikke acceptere, at det kun var fædre, der ifølge loven kunne fungere som værger for deres børn.
Under debatten om loven om ægtefællers arveret i 1925-1926 tog hun således skarpt afstand fra bestemmelsen om, at enker som betingelse for at sidde i uskiftet bo, skulle have tilknyttet en tilsynsværge.
Ifølge Olga Knudsen var det et udtryk for umyndiggørelse af kvinder.
Hun argumenterede stærkt for, at kvinder var lige så gode til at forvalte penge som flertallet af mænd.

Olga Knudsens ordførerskaber handlede om det sociale, sundhedsmæssige og kommunale område.
Her kunne hun bruge sin viden om og indsigt i mange tekniske og konkrete detaljer.

Ved valget i 1928 blev Olga Knudsen ikke genvalgt.
Venstre valgte at erstatte hende med en mandlig kandidat.

Olga Knudsen vendte hjem til Vejle og et aktivt otium i fjordbyen. Hun havde flere bestyrelsesposter at passe, blandt andet som formand for [[Mølholm Børnehjem]].

Da Olga Knudsen fyldte 80 år, udtalte hun, at andre kvinders indsats og hendes egen havde gjort en forskel, både i den konkrete lovgivning, men også generelt i samfundet.
Olga Knudsen gjorde rede for, at kvinder var garanter for en mere human udvikling.
Hun understregede dog samtidig, at hun bestemt ikke gik ind for blødsødenhed.

==Litteratur==

U2755 – Vejle Stadsarkiv.

Kraks Blå Bog.

Dansk Kvindebiologisk Leksikon.

Vejle Amts Folkeblad.

Anna Wowk Vestergaard: "...At hævde os som Personligheder, og ikke blot som Kvinder...". Kvinder i politik, Vejle 1905-1950. Vejlebogen 2007 s. 5 ff

<gallery>
Billede:Tidslinje 8 marts 2021.png|Tidslinje over kvinders vej ind i lokal- og landspolitik
</gallery>

[[Kategori:Politikere|Knudsen, Olga]]

Olga Knudsen

2021-03-08T11:56:57Z

WikiSysop:

Lærerinden, politikeren og kvindesagsforkæmperen Olga Knudsen (1865-1947) har en stor plads i Vejles historie samt i den landspolitiske og kvindepolitiske historie.

Olga Knudsen var på mange måder forud for sin tid. Hun kæmpede for ligeløn og for kvinders indflydelse i lokalsamfundet såvel som på landsplan.
Hun blev anerkendt og respekteret som en djærv, uforfærdet og snusfornuftig forkæmper for kvinders rettigheder. Hun var en kvinde, der altid sagde sin uforbeholdne mening.

Olga Knudsen var født i Følle på Djursland, hvor forældrene drev en større købmandshandel.
Efter moderens død i 1888 blev Olga Knudsen husholder for sin far, og hun styrede husholdningen i hjemmet frem til hans død. Far og datter flyttede til Vejle, hvor familien havde rødder.

Olga Knudsens to brødre tog akademiske uddannelser. Ivar Knudsen blev civilingeniør.
Morten Knudsen blev stabslæge i hæren. Det var hans hustru, Thora Knudsen, der smittede Olga Knudsen med interesse for kvindesagen.

Da faderen døde i 1901, var Olga Knudsen 36 år. Det var først på dette tidspunkt, hun fik mulighed for selv at vælge og forme sit liv.

Olga Knudsen var uddannet i tegning på [[Teknisk Skole]] i Vejle, og hun blev i 1902 ansat som lærerinde på [[Vejle Døtreskole]], hvor hun underviste i geografi og tegning. Hun underviste på skolen frem til 1930.

Olga Knudsen brugte i 1905 sit kvindepolitiske engagement til at stifte [[Vejle Kvindeforening]].
Vejle-foreningen var en af de første kvindevalgretsforeninger i provinsen, og den blev etableret som en afdeling af Politisk Kvindeforening i København. Foreningen fik i løbet af kort tid over 100 medlemmer. Den havde fra begyndelsen et højt aktivitetsniveau.

Olga Knudsen blev et landskendt ansigt i kvindepolitiske kredse. Da Elna Munch i 1907 grundlagde Landsforbundet for Kvinders Valgret, bakkede Olga Knudsen op og sørgede for, at Vejle Kvindeforening blev medlem af organisation.
Olga Knudsen blev en af organisationens ledere, og fra 1907 var hun medlem af landsforbundets hovedbestyrelse.
Hun sad i bestyrelsen, til kvinder i 1915 havde fået stemmeret og landsforbundet blev nedlagt.

Sammen med Thora Ingemann Drøhse var Olga Knudsen også blandt de kvinder, der var aktive i afholdsbevægelsen.

Olga Knudsens store engagement i det kvindepolitiske arbejde førte hende videre til kommunal- og partipolitik.
Ved de første hjælpekassevalg i 1908 stillede Olga Knudsen op. Hun blev valgt til den kommunale hjælpekasse i Vejle og virkede her til 1917. Hjælpekassernes ansvar var at tage sig af såkaldt ”værdigt trængende” i lokalsamfundet.
Olga Knudsen gik ind for rigelig hjælp til enker.
Drikfældige mænd hørte derimod ikke ind under lovens formål, mente hun, der var afholdskvinde.

Arbejdet i Hjælpekassen gav Olga Knudsen god erfaring.
Ved det første kommunalvalg i 1909, som kvinder kunne deltage i, stillede hun op til Vejle Byråd og blev valgt på en borgerliste.
Olga Knudsen fik selskab i byrådet af den socialdemokratiske [[Thyra Skov]].
Det var specielt det sociale arbejde i fattigudvalget, Olga Knudsen var optaget af i sine år som byrådsmedlem i Vejle.

Olga Knudsen fortalte siden, hvordan de to nyvalgte kvinder blev modtaget i byrådet:

”Vi blev budt velkommen, men rigtignok med nogen reservation.
Der blev altid talt om de ulykker, kvinderne kunne afstedkomme, men man tænkte aldrig på hvilken mening, vi ville få om de ting, der foregik i det offentlige liv.
Men vi kvinder var tit betænkelige ved at træde ind i det offentlige liv, fordi vi var bange for, at vi skulle tage skade af det.
Derfor mødte vi med stærk kritik og særlig mod rådets formand. Men jeg må sige borgmester [[Peter Theodor Madsen|P. Th. Madsen]] tak for den skole, jeg har fået.
Vi kvinder ønsker og kræver retsindighed i arbejdet, og vi lærte at se, at borgmester P. Th. Madsen hyldede ordet: En mand er en mand og et ord er et ord.
Han var retsindig i ordets bedste betydning og gik aldrig på akkord. Derfor vil vi sige ham tak. På kvindernes vegne vil jeg gerne flette dette blad i hans laurbærkrans.”

Olga Knudsen udtalte ordene i forbindelse med borgerfesten for borgmester P. Th. Madsen i 1919, da han gik af som borgmester efter 24 år på posten.

Olga Knudsen var medlem af byrådet i Vejle frem til 1921.

Ved siden af sit politiske arbejde, var Olga Knudsen også medlem af menighedsrådet ved [[Vor Frelsers Sogn]] i årene fra 1917 til 1926.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Olga Knudsen var formand for [[Vejle Venstreforening]] fra 1918 til 1929.
På den tid var det højst usædvanligt med en kvindelig formand for en lokal partiforening.

Olga Knudsens brede organisatoriske og kommunalpolitiske erfaringer betød, at hun blev udpeget som en af Venstres kvindelige kandidater ved det første rigsdagsvalg med kvindelig deltagelse.
Hun blev valgt, og Olga Knudsen var den første kvinde, der talte i Landstinget.
I juli 1918 tog hun uforfærdet ordet uden for ordførernes række.
Hun gik på talerstolen, fordi hun var uenig med partifællen Oluf Krag i spørgsmålet om læreres og lærerinders pensionering.
Det var Olga Knudsens holdning, at der skulle være ens aldersgrænser. Hun mente, det var individuelt og ikke spor afhængigt af køn, hvornår folk skulle gå på pension.

I sine år som medlem af Landstinget var hun aldrig bange for at tage ordet, når hun brændte for et synspunkt.
Olga Knudsen gik således i brechen for at forsvare den absolutte retlige ligestilling af mænd og kvinder. Hun kunne f.eks. ikke acceptere, at det kun var fædre, der ifølge loven kunne fungere som værger for deres børn.
Under debatten om loven om ægtefællers arveret i 1925-1926 tog hun således skarpt afstand fra bestemmelsen om, at enker som betingelse for at sidde i uskiftet bo, skulle have tilknyttet en tilsynsværge.
Ifølge Olga Knudsen var det et udtryk for umyndiggørelse af kvinder.
Hun argumenterede stærkt for, at kvinder var lige så gode til at forvalte penge som flertallet af mænd.

Olga Knudsens ordførerskaber handlede om det sociale, sundhedsmæssige og kommunale område.
Her kunne hun bruge sin viden om og indsigt i mange tekniske og konkrete detaljer.

Ved valget i 1928 blev Olga Knudsen ikke genvalgt.
Venstre valgte at erstatte hende med en mandlig kandidat.

Olga Knudsen vendte hjem til Vejle og et aktivt otium i fjordbyen. Hun havde flere bestyrelsesposter at passe, blandt andet som formand for [[Mølholm Børnehjem]].

Da Olga Knudsen fyldte 80 år, udtalte hun, at andre kvinders indsats og hendes egen havde gjort en forskel, både i den konkrete lovgivning, men også generelt i samfundet.
Olga Knudsen gjorde rede for, at kvinder var garanter for en mere human udvikling.
Hun understregede dog samtidig, at hun bestemt ikke gik ind for blødsødenhed.

==Litteratur==

U2755 – Vejle Stadsarkiv.

Kraks Blå Bog.

Dansk Kvindebiologisk Leksikon.

Vejle Amts Folkeblad.

Anna Wowk Vestergaard: "...At hævde os som Personligheder, og ikke blot som Kvinder...". Kvinder i politik, Vejle 1905-1950. Vejlebogen 2007 s. 5 ff

B100153
[[Billede:B100153.jpg|300px|thumb|right|Olga Knudsen til et møde i Vejle kommunale Udvalg for Fattigvæsenet i 1914. Fotograf: Hans Albjerg. Foto: Vejle Stadsarkiv]]

<gallery>
Billede:Tidslinje 8 marts 2021|Tidslinje over kvinders vej ind i lokal- og landspolitik
</gallery>

[[Kategori:Politikere|Knudsen, Olga]]

2021-02-22T10:59:42Z

WikiSysop:

[[Billede:B51535.jpg|300px|thumb|right|Bøgeager Teglværk, 1926]]

Bøgeager Teglværk, Bøgeagervej i Hover, blev registreret 24.11.1892 og stod færdig i 1894 med grosserer [[H.C. Thorkildsen]] som direktør indtil 1903, hvorefter sønnen overtog.

Teglværket var specialiseret i munkesten og håndstrøgne sten. Bøgeagers grund bestod af et fem meter tykt lag stenfrit rødler, som teglværket kunne grave på et areal af 40 tdr. land.
Ingeniør [[E. Lund]] købte værket i 1912, og i 1923 overgik ejerskabet til fabrikant [[Jens Grand]]. I august 1919 brændte teglværket, hvor både maskinhus og ringovn udbrændte, og ca. en halv million teglsten blev ødelagt. Genopførelsen blev hurtigt sat i værk.

Teglværket blev efter en brand moderniseret i 1934, og i 1935 overgik firmaet til aktieselskab med [[H.N. Beck som direktør]]. Teglværket lukkede for brænding i 1966, og skorsten blev bortsprængt i 1971.

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Bøgeager Teglværk

2021-02-22T10:59:14Z

WikiSysop:

Bøgeager Teglværk

2021-02-22T10:58:47Z

WikiSysop:

Madsens Nålefabrik

2021-02-22T10:58:12Z

WikiSysop:

Bøgeager Teglværk

2021-02-22T10:58:07Z

WikiSysop:

Bøgeager Teglværk

2021-02-22T10:56:17Z

WikiSysop: