Anton Berntsen - Versionshistorie

Totte med 16. mar 2023, 07:54

2023-03-16T07:54:11Z

2016-05-30T11:00:48Z

2012-05-29T11:01:53Z

2012-05-23T12:10:36Z

2012-04-17T09:32:28Z

2012-03-20T11:50:12Z

2012-03-20T11:48:40Z

2011-01-07T10:17:37Z

2011-01-07T10:17:27Z

2011-01-07T08:56:31Z

←Ældre version		Versionen fra 16. mar 2023, 07:54
Linje 18:		Linje 18:

	Vejen [[Anton Berntsens Vej]] er opkaldt efter ham.		Vejen [[Anton Berntsens Vej]] er opkaldt efter ham.
		+
		+
		+
		+	Nummer 178 i Højskolesangbogen er både skrevet og komponeret af forfatteren og orgelbyggeren Anton Berntsen.
		+
		+	Det er sangen ”Mi nååbo, Pe Sme”, skrevet på dialekt med den underfundige, jyske lune, der var Anton Berntsens særkende.
		+
		+	I sangen fortæller Anton Berntsen historien om sin nabo, Per Smed, som overhovedet ikke har blik for naturens og livets skønhed.
		+
		+	Han spørger altid: ”Hwa nøtt er et te?”, når det handler om blomster, musik og fuglesang.
		+	Anton Berntsens digt om Per Smed indgik i hans vigtigste digtsamling ”Gjemm-Ævvel”, der udkom i 1922. ”Gemme-Æbler”, som digtsamlingen hedder på rigsdansk, var tilegnet folkemindesamleren- og forskeren Evald Tang Kristensen.
		+
		+	Det var nemlig Tang Kristensen, der rådede Anton Berntsen til at opgive at digte på rigsdansk og i stedet fortsætte digtningen på dialekten fra fødeegnen i Engum Sogn.
		+
		+	”Gjemm-Ævvel” blev en succes, digtsamlingen blev trykt i mere end 12.000 eksemplarer i årene fra 1922 til 1944.
		+
		+	Oplagstallet var imponerende men karakteristisk for tiden, hvor den folkelige sang havde stor gennemslagskraft og popularitet især takket være Sten Steensen Blicher og Jeppe Aakjær.
		+

←Ældre version		Versionen fra 30. maj 2016, 11:00
Linje 16:		Linje 16:

	Begravet på [[Østre Kirkegård]].		Begravet på [[Østre Kirkegård]].
		+
		+	Vejen [[Anton Berntsens Vej]] er opkaldt efter ham.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
-Berntsen kom 1888 i snedkerlære i Vejle og valgte efter endt læretid at slå sig på instrumentbyggeriet. Han arbejdede derefter fem år i Ringkøbing, han vendte hjem til Vejle og startede i 1901 [[Anton Berntsens Orgelfabrik]] i [[Ørstedsgade]]; indtil 1938 hvor han stoppede som orgelfabrikant, fik hans fabrik fremstillet ca. 3700 harmonier.
+Berntsen kom 1888 i snedkerlære i Vejle og valgte efter endt læretid at slå sig på instrumentbyggeriet. Han arbejdede fem år i Ringkøbing, hvorefter han vendte hjem til Vejle og i 1901 etablerede [[Anton Berntsens Orgelfabrik]] i [[Ørstedsgade]]. Indtil 1938, hvor han stoppede som orgelfabrikant, fik hans fabrik fremstillet ca. 3700 harmonier.
 Fra 1938 hellige han sig sin digtergerning på fuld tid.
 Berntsen blev stærkt opfordret af [[Evald Tang Kristensen]] til at udgive debutdigtene "Noget" som udkom i 1914, og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Anton_Berntsen1.jpg‎|200px|thumb|right|Anton Berntsen, ca. 1940.]]
-Forfatter. Født 26. august 1873. Død 16. februar [[1953 - Personer og begivenheder|1953]].
+Forfatter og harmonium- og orgelfabrikant.
-−
-Anton Berntsen var harmonium- og orgelfabrikant i [[Ørstedsgade]] fra 1901 til 1938, hvorefter han helt kunne hellige sig sin digtergerning.
-−
-Debutdigtene "Noget" udkom 1914 og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.
-−
-Sad i menighedsrådet for [[Vor Frelsers Sogn]]. Han var ligeledes stærkt engageret i oprettelsen af [[Sct. Johannes Sogn]]s Menighedshus - kaldet [[Menighedshuset]] - på [[Vesterbrogade]].
-−
-−
@@ Linje 24: / Linje 22: @@
 * Nielsen, Gunnar Martin: Anton Berntsen og hans jyske digtning.
 * Varming, Kamma: "Anton Berntsen 1873-1973. Liv og digtning" i Vejle Amts Årbøgers Monografier, 1973, VIII
 ==Billeder==
 <gallery>

←Ældre version		Versionen fra 17. apr 2012, 09:32
Linje 6:		Linje 6:
	Debutdigtene "Noget" udkom 1914 og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.		Debutdigtene "Noget" udkom 1914 og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.

−		+	Sad i menighedsrådet for [[Vor Frelsers Sogn]]. Han var ligeledes stærkt engageret i oprettelsen af [[Sct. Johannes Sogn]]s Menighedshus - kaldet [[Menighedshuset]] - på [[Vesterbrogade]].

←Ældre version		Versionen fra 7. jan 2011, 10:17
Linje 5:		Linje 5:

	Debutdigtene "Noget" udkom 1914 og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.		Debutdigtene "Noget" udkom 1914 og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.
		+
		+