Engelsholm Papirmølle - Versionshistorie

Poupo med 29. sep 2011, 13:23

2011-09-29T13:23:30Z

Poupo med 29. sep 2011, 13:18

2011-09-29T13:18:03Z

Dbn med 29. sep 2011, 10:06

2011-09-29T10:06:56Z

Dbn: Oprettede siden med 'Gerhard de Lichtenberg søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget Engelsholm Slot, om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under E…'

2011-09-29T10:04:30Z

Oprettede siden med 'Gerhard de Lichtenberg søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget Engelsholm Slot, om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under E…'

Ny side

[[Gerhard de Lichtenberg]] søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget [[Engelsholm Slot]], om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under Engelsholm. Reelt var privilegiuet til indsamling af klude i hele Jylland og Fyn, i 1700-årene var al papirproduktion baseret på klude af hør, uld og bomuld; man havde endnu ikke teknikken til at fremstille papir af træ.
de Lichtenberg lod papirmøllen opføre i [[Randbøldal]], hvor møllen kunne anvende vandkraften fra [[Vejle Å]]. Faktisk havde de Lichtenberg opført møllen inden han havde det kongelige privilegium i hus.

Produktionen startede i 1733. Papirfremstilling krævede en papirmester, der kunne håndværket, men ingen omkring Engelsholm besad dette, derfor hentede de Lichtenberg en hollandsk papirmager til sin nye papirmølle.

Møllen bestod af både en stampemølle og en såkaldt hollænder, der findelte kludene; dertil kom store formkar til papirarkene og presser, og ikke mindst de store tørrelofter, hvor de færdige papirark blev hængt til tørre.

Møllen forblev i familien de Lichtenbergs eje til 1784. Frem til 1799 var Engelsholm Papirmølle den eneste i Jylland.

I 1839 opførte den daværende ejer fabrikkens hovedbygning, under tiden kaldet "Det Hvide Palæ" på den lille bakke overfor fabrikken. Denne bygningen står stadig.

Produktionen af papir fortsatte frem til 1846, hvor en brand satte en stopper for den.

[[Vejle Amts Avis]] skrev i den forbindelse:

''”Vejle den 23de marts. I aftes klokken 8 afbrændte den 21 mil herfra beliggende papirmølle ved Engelsholm. Den driftige ejer hr. Walther led herved betydelige tab, da intet kunne redde af den på de højere lofter værende betydelige beholdning af nylig forarbejdede papirer og af kludeforrådet. Ved ildens udbrud,der i et øjeblik omspændte hele bygningen, kom der folk nok til brandstedet, men ingen sprøjter, der kunde have formindsket skaden.”''

Fabriksbygnignerne blev efter branden genopbygget og omdannet til [[Randbøldal Klædefabrik]]. De sidste rester af møllen danner nu rammen om [[Randbøldal-Museet]].

==Litteratur==
* Annette Hoff: ”Gehrdt de Lichtenberg”
* N.M. Shaiffel-Nielsen: ”Randbøl – Glimt af et hedesogns historie”

[[Kategori:Håndværk & industri]]

←Ældre version		Versionen fra 29. sep 2011, 13:23
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Billede:Papirmoelle1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Randbøldal. I forgrunden Engelsholms Fabrik o. 1900]]
	[[Gerhard de Lichtenberg]] søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget [[Engelsholm Slot]], om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under Engelsholm. Reelt var privilegiet til indsamling af klude i hele Jylland og Fyn, i 1700-årene var al papirproduktion baseret på klude af hør, uld og bomuld; man havde endnu ikke teknikken til at fremstille papir af træ.		[[Gerhard de Lichtenberg]] søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget [[Engelsholm Slot]], om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under Engelsholm. Reelt var privilegiet til indsamling af klude i hele Jylland og Fyn, i 1700-årene var al papirproduktion baseret på klude af hør, uld og bomuld; man havde endnu ikke teknikken til at fremstille papir af træ.
	de Lichtenberg lod papirmøllen opføre i [[Randbøldal]], hvor møllen kunne anvende vandkraften fra [[Vejle Å]]. Faktisk havde de Lichtenberg opført møllen, inden han havde det kongelige privilegium i hus.		de Lichtenberg lod papirmøllen opføre i [[Randbøldal]], hvor møllen kunne anvende vandkraften fra [[Vejle Å]]. Faktisk havde de Lichtenberg opført møllen, inden han havde det kongelige privilegium i hus.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Gerhard de Lichtenberg]] søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget [[Engelsholm Slot]], om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under Engelsholm. Reelt var privilegiuet  til indsamling af klude i hele Jylland og Fyn, i 1700-årene var al papirproduktion baseret på klude af hør, uld og bomuld; man havde endnu ikke teknikken til at fremstille papir af træ.
+[[Gerhard de Lichtenberg]] søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget [[Engelsholm Slot]], om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under Engelsholm. Reelt var privilegiet  til indsamling af klude i hele Jylland og Fyn, i 1700-årene var al papirproduktion baseret på klude af hør, uld og bomuld; man havde endnu ikke teknikken til at fremstille papir af træ.
-de Lichtenberg lod papirmøllen opføre i [[Randbøldal]], hvor møllen kunne anvende vandkraften fra [[Vejle Å]]. Faktisk havde de Lichtenberg opført møllen inden han havde det kongelige privilegium i hus.
+de Lichtenberg lod papirmøllen opføre i [[Randbøldal]], hvor møllen kunne anvende vandkraften fra [[Vejle Å]]. Faktisk havde de Lichtenberg opført møllen, inden han havde det kongelige privilegium i hus.
-Produktionen startede i 1733. Papirfremstilling krævede en papirmester, der kunne håndværket, men ingen omkring Engelsholm besad dette, derfor hentede de Lichtenberg en hollandsk papirmager til sin nye papirmølle.
+Produktionen begyndte i 1733. Papirfremstilling krævede en papirmester, der kunne håndværket, men ingen omkring Engelsholm besad dette, hvorfor hentede de Lichtenberg en hollandsk papirmager til sin nye papirmølle.
 Møllen bestod af både en stampemølle og en såkaldt hollænder, der findelte kludene; dertil kom store formkar til papirarkene og presser, og ikke mindst de store tørrelofter, hvor de færdige papirark blev hængt til tørre.
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 [[Vejle Amts Avis]] skrev i den forbindelse:
-''”Vejle den 23de marts. I aftes klokken 8 afbrændte den 21 mil herfra beliggende papirmølle ved Engelsholm. Den driftige ejer hr. Walther led herved betydelige tab, da intet kunne redde af den på de højere lofter værende betydelige beholdning af nylig forarbejdede papirer og af kludeforrådet. Ved ildens udbrud, der i et øjeblik omspændte hele bygningen, kom der folk nok til brandstedet, men ingen sprøjter, der kunde have formindsket skaden.”''
+''”Vejle den 23de marts. I aftes klokken 8 afbrændte den 21 mil herfra beliggende papirmølle ved Engelsholm. Den driftige ejer hr. Walther led herved betydelige tab, da intet kunne reddes af den på de højere lofter værende betydelige beholdning af nylig forarbejdede papirer og af kludeforrådet. Ved ildens udbrud, der i et øjeblik omspændte hele bygningen, kom der folk nok til brandstedet, men ingen sprøjter, der kunde have formindsket skaden.”''

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Møllen forblev i familien de Lichtenbergs eje til 1784. Frem til 1799 var Engelsholm Papirmølle den eneste i Jylland.
-I 1839 opførte den daværende ejer fabrikkens hovedbygning, under tiden kaldet "Det Hvide Palæ" på den lille bakke overfor fabrikken. Denne bygningen står stadig.
+I 1839 opførte den daværende ejer, fabrikkens hovedbygning, under tiden kaldet "Det Hvide Palæ", på den lille bakke overfor fabrikken. Denne bygningen står stadig.
 Produktionen af papir fortsatte frem til 1846, hvor en brand satte en stopper for den.
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 [[Vejle Amts Avis]] skrev i den forbindelse:
-''”Vejle den 23de marts. I aftes klokken 8 afbrændte den 21 mil herfra beliggende papirmølle ved Engelsholm. Den driftige ejer hr. Walther led herved betydelige tab, da intet kunne redde af den på de højere lofter værende betydelige beholdning af nylig forarbejdede papirer og af kludeforrådet. Ved ildens udbrud,der i et øjeblik omspændte hele bygningen, kom der folk nok til brandstedet, men ingen sprøjter, der kunde have formindsket skaden.”''
+''”Vejle den 23de marts. I aftes klokken 8 afbrændte den 21 mil herfra beliggende papirmølle ved Engelsholm. Den driftige ejer hr. Walther led herved betydelige tab, da intet kunne redde af den på de højere lofter værende betydelige beholdning af nylig forarbejdede papirer og af kludeforrådet. Ved ildens udbrud, der i et øjeblik omspændte hele bygningen, kom der folk nok til brandstedet, men ingen sprøjter, der kunde have formindsket skaden.”''