Katolsk Apostolisk Kirke (Irvingianerne) - Versionshistorie

Flemming Meng Sørensen med 22. mar 2011, 22:53

2011-03-22T22:53:44Z

Poupo med 14. feb 2011, 09:00

2011-02-14T09:00:27Z

Flemming Meng Sørensen med 12. feb 2011, 15:20

2011-02-12T15:20:15Z

Flemming Meng Sørensen med 12. feb 2011, 15:16

2011-02-12T15:16:18Z

Flemming Meng Sørensen: /* Kirkens liturgi og praksis */

2011-02-12T15:04:50Z

‎Kirkens liturgi og praksis

Flemming Meng Sørensen: /* Kirken i Danmark */

2011-02-12T14:56:03Z

‎Kirken i Danmark

Flemming Meng Sørensen med 12. feb 2011, 14:49

2011-02-12T14:49:46Z

Flemming Meng Sørensen: Oprettede siden med 'Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen Tønnesgade 14. [[Fil:Katap.jpg|thumb|right|300px|Katolsk Apostolisk Kirke i Tønnes…'

2011-02-12T14:35:16Z

Oprettede siden med 'Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen Tønnesgade 14. [[Fil:Katap.jpg|thumb|right|300px|Katolsk Apostolisk Kirke i Tønnes…'

Ny side

Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen Tønnesgade 14.
[[Fil:Katap.jpg|thumb|right|300px|Katolsk Apostolisk Kirke i Tønnesgade]]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 I februar 1901 døde imidlertid den sidste apostel Francis V. Woodhouse, og med hans død kunne der ikke længere ordineres præster, biskopper eller diakoner. Kirkens standsede al udadvendthed - bl.a. kan man se i Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, at gudstjenesterne ikke længere annonceres. Ca. 1952 døde menighedens sidste præst i Vejle, Ivan B. Christensen, og fem år senere døde den sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, der var præst ved kirken i København. Med diakonernes bortgang få år senere standsede de egentlige gudstjenester. Menigheden mødtes derefter typisk onsdag eller fredag (kirkens gamle "bodsdage" - tænk på "askeonsdag" eller "langfredag" - for at synge litaniet sammen. Det gjorde man også i Vejle helt frem til halvfemserne. Nogle steder er kirkebygningerne blevet solgt til andre kirker. Den katolske kirke har således overtaget kirkerne i Thisted og Grenå og fra 2011 holder den katolske kirke i Aarhus messer efter kaldæisk ritus i kirken i Frederiks Allé. I Vejle solgtes kirken til nedrivning i forbindelse med et boligbyggeri. I et sådant tilfælde destrueres inventaret inden nedrivningen.
 [[Fil:Katapindgang.jpg|thumb|center|300px|Et kig fra koret og ned i kirken. Man kan ane, at der er lagt låg på døbefont og vievandskar, der er trukket et gardin for døren, der brugtes til præsteprocessionerne - og indsamlingsbøssen til præstelønninger er lukket til.]]
 [[Kategori:Religiøse huse]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen Tønnesgade 14.
+Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen [[Tønnesgade]] 14.
 [[Fil:Katap.jpg|thumb|right|300px|Katolsk Apostolisk Kirke i Tønnesgade]]
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 == Kirken i Danmark ==
-Apostlen H. King-Church, der bl.a. havde Danmark som sit område, rejste tidligt hertil, og allerede i 1838 er der en katolsk apostolisk menighed i København. Selv om religionsfrihed først gennemføres med juni-grundlovet af 1849, er det muligt, at menigheden kan have eksisteret, for kirken forudsatte ikke, at dens medlemmer formelt udtrådte af de kirker de forinden havde tilhørt.
+Apostlen H. King-Church, der bl.a. havde Danmark som sit område, rejste tidligt hertil, og allerede i 1838 er der en katolsk apostolisk menighed i København. Selv om religionsfrihed først gennemføres med juni-grundlovet af 1849, er det muligt, at menigheden kan have eksisteret, for kirken forudsatte ikke, at dens medlemmer formelt udtrådte af de kirker, de forinden havde tilhørt.
 [[Fil:Katapdiakon.jpg|thumb|right|200px|Kig mod prædikestol og syvdiakonernes pladser.]]
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 == Kirkens liturgi og praksis ==
-Apostlene samlede sammen, hvad de mødte af kirkeliv i Europa og opbyggede så en liturgi, der var helt speciel. På den ene side var den farverig og katoliserende, med præstedragter stærkt præget af den ortodokse og den romersk katolske kirke, vievand og røgelse benyttedes, men nadversynet var nærmest luthersk evangelisk, man praktiserede barnedåb og tungetale. Ideelt set skulle der ved hver kirke være én biskop (kaldet "engel") og 4 præster med hvert sit virkefelt og derudover 7 diakoner til at assistere præsterne. Det var dog de færreste steder i Danmark man nåede så vidt.
+Apostlene samlede sammen, hvad de mødte af kirkeliv i Europa og opbyggede så en liturgi, der var helt speciel. På den ene side var den farverig og katoliserende, med præstedragter stærkt præget af den ortodokse og den romersk katolske kirke, vievand og røgelse benyttedes, men nadversynet var nærmest luthersk evangelisk, man praktiserede barnedåb og tungetale. Ideelt set skulle der ved hver kirke være én biskop (kaldet "engel") og 4 præster med hvert sit virkefelt og derudover 7 diakoner til at assistere præsterne. Det var dog de færreste steder i Danmark, man nåede så vidt.
 [[Fil:Katapalter.jpg|thumb|right|200px|Koret i kirken i Tønnesgade, man kan fornemme at det er bygget til et hierarkisk opbygget præsteskab, hvor hver har sin faste plads. I højre side stod røgelseskarret - ikke synligt på billedet - næsten som sidste præst havde stillet det fra sig.]]
@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Imens dette arbejde pågik, døde apostlene imidlertid én efter én. Imidertid arbejdede man videre, og der opførtes i 1800-tallets sidste halvdel kirkebygninger i de fleste større danske byer. Kirken i Tønnesgade er taget i brug i 1895.
-I februar 1901 døde imidlertid den sidste apostel Francis V. Woodhouse, og med hans død kunne der ikke længere ordineres præster, biskopper eller diakoner. Kirkens standsede al udadvendthed - bl.a. kan man se i Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, at gudstjenesterne ikke længere annonceres. Ca. 1952 døde menighedens sidste præst i Vejle, Ivan B. Christensen og fem år senere døde den sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, der var præst ved kirken i København. Med diakonernes bortgang få år senere standsede de egentlige gudstjenester. Menigheden mødtes derefter typisk onsdag eller fredag (kirkens gamle "bodsdage" - tænk på "askeonsdag" eller "langfredag" - for at synge litaniet sammen. Det gjorde man også i Vejle helt frem til halvfemserne. Nogle steder er kirkebygningerne blevet solgt til andre kirker. Den katolske kirke har således overtaget kirkerne i Thisted og Grenå og fra 2011 holder den katolske kirke i Aarhus messer efter kaldæisk ritus i kirken i Frederiks Allé. I Vejle solgtes kirken til nedrivning i forbindelse med et boligbyggeri. I et sådant tilfælde destrueres inventaret inden nedrivningen.
+I februar 1901 døde imidlertid den sidste apostel Francis V. Woodhouse, og med hans død kunne der ikke længere ordineres præster, biskopper eller diakoner. Kirkens standsede al udadvendthed - bl.a. kan man se i Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, at gudstjenesterne ikke længere annonceres. Ca. 1952 døde menighedens sidste præst i Vejle, Ivan B. Christensen, og fem år senere døde den sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, der var præst ved kirken i København. Med diakonernes bortgang få år senere standsede de egentlige gudstjenester. Menigheden mødtes derefter typisk onsdag eller fredag (kirkens gamle "bodsdage" - tænk på "askeonsdag" eller "langfredag" - for at synge litaniet sammen. Det gjorde man også i Vejle helt frem til halvfemserne. Nogle steder er kirkebygningerne blevet solgt til andre kirker. Den katolske kirke har således overtaget kirkerne i Thisted og Grenå og fra 2011 holder den katolske kirke i Aarhus messer efter kaldæisk ritus i kirken i Frederiks Allé. I Vejle solgtes kirken til nedrivning i forbindelse med et boligbyggeri. I et sådant tilfælde destrueres inventaret inden nedrivningen.
 [[Fil:Katapindgang.jpg|thumb|center|300px|Et kig fra koret og ned i kirken. Man kan ane, at der er lagt låg på døbefont og vievandskar, der er trukket et gardin for døren, der brugtes til præsteprocessionerne - og indsamlingsbøssen til præstelønninger er lukket til.]]

←Ældre version		Versionen fra 12. feb 2011, 15:20
Linje 25:		Linje 25:

	I februar 1901 døde imidlertid den sidste apostel Francis V. Woodhouse, og med hans død kunne der ikke længere ordineres præster, biskopper eller diakoner. Kirkens standsede al udadvendthed - bl.a. kan man se i Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, at gudstjenesterne ikke længere annonceres. Ca. 1952 døde menighedens sidste præst i Vejle, Ivan B. Christensen og fem år senere døde den sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, der var præst ved kirken i København. Med diakonernes bortgang få år senere standsede de egentlige gudstjenester. Menigheden mødtes derefter typisk onsdag eller fredag (kirkens gamle "bodsdage" - tænk på "askeonsdag" eller "langfredag" - for at synge litaniet sammen. Det gjorde man også i Vejle helt frem til halvfemserne. Nogle steder er kirkebygningerne blevet solgt til andre kirker. Den katolske kirke har således overtaget kirkerne i Thisted og Grenå og fra 2011 holder den katolske kirke i Aarhus messer efter kaldæisk ritus i kirken i Frederiks Allé. I Vejle solgtes kirken til nedrivning i forbindelse med et boligbyggeri. I et sådant tilfælde destrueres inventaret inden nedrivningen.		I februar 1901 døde imidlertid den sidste apostel Francis V. Woodhouse, og med hans død kunne der ikke længere ordineres præster, biskopper eller diakoner. Kirkens standsede al udadvendthed - bl.a. kan man se i Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, at gudstjenesterne ikke længere annonceres. Ca. 1952 døde menighedens sidste præst i Vejle, Ivan B. Christensen og fem år senere døde den sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, der var præst ved kirken i København. Med diakonernes bortgang få år senere standsede de egentlige gudstjenester. Menigheden mødtes derefter typisk onsdag eller fredag (kirkens gamle "bodsdage" - tænk på "askeonsdag" eller "langfredag" - for at synge litaniet sammen. Det gjorde man også i Vejle helt frem til halvfemserne. Nogle steder er kirkebygningerne blevet solgt til andre kirker. Den katolske kirke har således overtaget kirkerne i Thisted og Grenå og fra 2011 holder den katolske kirke i Aarhus messer efter kaldæisk ritus i kirken i Frederiks Allé. I Vejle solgtes kirken til nedrivning i forbindelse med et boligbyggeri. I et sådant tilfælde destrueres inventaret inden nedrivningen.
		+	[[Fil:Katapindgang.jpg\|thumb\|center\|300px\|Et kig fra koret og ned i kirken. Man kan ane, at der er lagt låg på døbefont og vievandskar, der er trukket et gardin for døren, der brugtes til præsteprocessionerne - og indsamlingsbøssen til præstelønninger er lukket til.]]

←Ældre version		Versionen fra 12. feb 2011, 15:16
Linje 21:		Linje 21:
	== Kirkens udvikling i Danmark ==		== Kirkens udvikling i Danmark ==
	Arkitekten Emanuel Fleischer (1850 - 1911), der samtidig var præst ved Katolsk Apostolisk Kirke i Århus (og som også har tegnet C. M. Hess' Villa på Flegborg i Vejle), var én af kirkens pionerer i Danmark. Han har tegnet både hovedkirken i Gyldenløvesgade i København og Katolsk Apostolisk Kirke på Frederiks Allé i Århus. Kirkesamfundet oplevede nogen vækst i 1860'erne, og hovedkirken i København er indviet i 1871.		Arkitekten Emanuel Fleischer (1850 - 1911), der samtidig var præst ved Katolsk Apostolisk Kirke i Århus (og som også har tegnet C. M. Hess' Villa på Flegborg i Vejle), var én af kirkens pionerer i Danmark. Han har tegnet både hovedkirken i Gyldenløvesgade i København og Katolsk Apostolisk Kirke på Frederiks Allé i Århus. Kirkesamfundet oplevede nogen vækst i 1860'erne, og hovedkirken i København er indviet i 1871.
		+
		+	Imens dette arbejde pågik, døde apostlene imidlertid én efter én. Imidertid arbejdede man videre, og der opførtes i 1800-tallets sidste halvdel kirkebygninger i de fleste større danske byer. Kirken i Tønnesgade er taget i brug i 1895.
		+
		+	I februar 1901 døde imidlertid den sidste apostel Francis V. Woodhouse, og med hans død kunne der ikke længere ordineres præster, biskopper eller diakoner. Kirkens standsede al udadvendthed - bl.a. kan man se i Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, at gudstjenesterne ikke længere annonceres. Ca. 1952 døde menighedens sidste præst i Vejle, Ivan B. Christensen og fem år senere døde den sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, der var præst ved kirken i København. Med diakonernes bortgang få år senere standsede de egentlige gudstjenester. Menigheden mødtes derefter typisk onsdag eller fredag (kirkens gamle "bodsdage" - tænk på "askeonsdag" eller "langfredag" - for at synge litaniet sammen. Det gjorde man også i Vejle helt frem til halvfemserne. Nogle steder er kirkebygningerne blevet solgt til andre kirker. Den katolske kirke har således overtaget kirkerne i Thisted og Grenå og fra 2011 holder den katolske kirke i Aarhus messer efter kaldæisk ritus i kirken i Frederiks Allé. I Vejle solgtes kirken til nedrivning i forbindelse med et boligbyggeri. I et sådant tilfælde destrueres inventaret inden nedrivningen.

←Ældre version		Versionen fra 12. feb 2011, 15:04
Linje 16:		Linje 16:
	== Kirkens liturgi og praksis ==		== Kirkens liturgi og praksis ==
	Apostlene samlede sammen, hvad de mødte af kirkeliv i Europa og opbyggede så en liturgi, der var helt speciel. På den ene side var den farverig og katoliserende, med præstedragter stærkt præget af den ortodokse og den romersk katolske kirke, vievand og røgelse benyttedes, men nadversynet var nærmest luthersk evangelisk, man praktiserede barnedåb og tungetale. Ideelt set skulle der ved hver kirke være én biskop (kaldet "engel") og 4 præster med hvert sit virkefelt og derudover 7 diakoner til at assistere præsterne. Det var dog de færreste steder i Danmark man nåede så vidt.		Apostlene samlede sammen, hvad de mødte af kirkeliv i Europa og opbyggede så en liturgi, der var helt speciel. På den ene side var den farverig og katoliserende, med præstedragter stærkt præget af den ortodokse og den romersk katolske kirke, vievand og røgelse benyttedes, men nadversynet var nærmest luthersk evangelisk, man praktiserede barnedåb og tungetale. Ideelt set skulle der ved hver kirke være én biskop (kaldet "engel") og 4 præster med hvert sit virkefelt og derudover 7 diakoner til at assistere præsterne. Det var dog de færreste steder i Danmark man nåede så vidt.
		+	[[Fil:Katapalter.jpg\|thumb\|right\|200px\|Koret i kirken i Tønnesgade, man kan fornemme at det er bygget til et hierarkisk opbygget præsteskab, hvor hver har sin faste plads. I højre side stod røgelseskarret - ikke synligt på billedet - næsten som sidste præst havde stillet det fra sig.]]
		+
		+
		+	== Kirkens udvikling i Danmark ==
		+	Arkitekten Emanuel Fleischer (1850 - 1911), der samtidig var præst ved Katolsk Apostolisk Kirke i Århus (og som også har tegnet C. M. Hess' Villa på Flegborg i Vejle), var én af kirkens pionerer i Danmark. Han har tegnet både hovedkirken i Gyldenløvesgade i København og Katolsk Apostolisk Kirke på Frederiks Allé i Århus. Kirkesamfundet oplevede nogen vækst i 1860'erne, og hovedkirken i København er indviet i 1871.

←Ældre version		Versionen fra 12. feb 2011, 14:56
Linje 10:		Linje 10:
	== Kirken i Danmark ==		== Kirken i Danmark ==
	Apostlen H. King-Church, der bl.a. havde Danmark som sit område, rejste tidligt hertil, og allerede i 1838 er der en katolsk apostolisk menighed i København. Selv om religionsfrihed først gennemføres med juni-grundlovet af 1849, er det muligt, at menigheden kan have eksisteret, for kirken forudsatte ikke, at dens medlemmer formelt udtrådte af de kirker de forinden havde tilhørt.		Apostlen H. King-Church, der bl.a. havde Danmark som sit område, rejste tidligt hertil, og allerede i 1838 er der en katolsk apostolisk menighed i København. Selv om religionsfrihed først gennemføres med juni-grundlovet af 1849, er det muligt, at menigheden kan have eksisteret, for kirken forudsatte ikke, at dens medlemmer formelt udtrådte af de kirker de forinden havde tilhørt.
		+	[[Fil:Katapdiakon.jpg\|thumb\|right\|200px\|Kig mod prædikestol og syvdiakonernes pladser.]]
		+
		+
		+
		+	== Kirkens liturgi og praksis ==
		+	Apostlene samlede sammen, hvad de mødte af kirkeliv i Europa og opbyggede så en liturgi, der var helt speciel. På den ene side var den farverig og katoliserende, med præstedragter stærkt præget af den ortodokse og den romersk katolske kirke, vievand og røgelse benyttedes, men nadversynet var nærmest luthersk evangelisk, man praktiserede barnedåb og tungetale. Ideelt set skulle der ved hver kirke være én biskop (kaldet "engel") og 4 præster med hvert sit virkefelt og derudover 7 diakoner til at assistere præsterne. Det var dog de færreste steder i Danmark man nåede så vidt.

←Ældre version		Versionen fra 12. feb 2011, 14:49
Linje 1:		Linje 1:
	Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen Tønnesgade 14.		Den katolsk apostoliske menighed i Vejle havde i perioden 1895 - 2005 et kapel på adressen Tønnesgade 14.
	[[Fil:Katap.jpg\|thumb\|right\|300px\|Katolsk Apostolisk Kirke i Tønnesgade]]		[[Fil:Katap.jpg\|thumb\|right\|300px\|Katolsk Apostolisk Kirke i Tønnesgade]]
		+
		+
		+	== Kirkens opståen==
		+	Den Katolsk Apostoliske Kirke opstod i 1830'ernes England omkring præsten Edward Irving (1792 - 1834) og finansmanden Henry Drummond (1786 - 1860) bygget op om en forventing til Kristi umiddelbart forestående genkomst, hvorfor denne nye kirke skulle opfatte sig selv som den ultimative kirke. Kirken kaldte 12 apostle, der fik hver sit område af Europa som arbejdsmark, og apostlene rejste straks ud til "deres" lande. Kirken tog sit geografiske udspring omkring Drummonds gods i Albury uden for London, hvor apostlene havde deres eget kapel.
		+	[[Fil:Katapalter.jpg\|thumb\|right\|200px\|Et kig op ad midtergangen i Kirken i Vejle ca. 1990.]]
		+
		+
		+	== Kirken i Danmark ==
		+	Apostlen H. King-Church, der bl.a. havde Danmark som sit område, rejste tidligt hertil, og allerede i 1838 er der en katolsk apostolisk menighed i København. Selv om religionsfrihed først gennemføres med juni-grundlovet af 1849, er det muligt, at menigheden kan have eksisteret, for kirken forudsatte ikke, at dens medlemmer formelt udtrådte af de kirker de forinden havde tilhørt.