Museumsforeningen - Versionshistorie

KarinC med 21. maj 2012, 14:17

2012-05-21T14:17:36Z

Dbn med 7. maj 2012, 09:45

2012-05-07T09:45:13Z

Dbn: Oprettede siden med 'Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne…'

2010-12-15T14:34:53Z

Oprettede siden med 'Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne…'

Ny side

Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på Vejle [[Rådhus]]. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på [[Kirketorvet]].

I april 1899 besluttede byrådet, at der kunne indrettes fire lokaler i sygehuset til formålet, og i september 1899 var man kommet så langt, at en egentlig museumsforening kunne dannes. En komite på syv medlemmer skulle forestå det videre arbejde. Stiftsfysikus [[N. G. Mulvad]] blev formand.

Men inden da var Chr. Eckardt død i januar 1899. Hans enke bekræftede imidlertid hans tilsagn om den store gave, og under boghandler [[C. Neumann|C. Neumanns]] ledelse blev samlingerne hentet til Vejle sammen med de montrer, mapper og skabe, som Eckardt havde opbevaret dem i.

Museumsforeningen opløste sig selv i 1916 og overdrog samlingerne og den opsparede kapital til kommunen. Det skete for at fremme kommunens løfte om at lade bygge en egentlig museumsbygning.

==Litteratur==
* Damsgaard, Nina: Sort på Hvidt, 1999.
* Andersen, Steen Wulff: Vejle Museum - 100 år og hvad så? I Vejlebogen 2002, side 75.
* Hvass, Steen og Miss, Stig: Museerne i Vejle – 60 år i egen bygning. 1983.

[[Kategori:Foreninger & loger]]

←Ældre version		Versionen fra 21. maj 2012, 14:17
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Billede:Eckardt1.jpg\|200px\|thumb\|right\|Christian Eckardt, ca. 1895]]
		+
	Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på [[Vejle Rådhus]]. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på [[Kirketorvet]].		Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på [[Vejle Rådhus]]. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på [[Kirketorvet]].

←Ældre version		Versionen fra 7. maj 2012, 09:45
Linje 1:		Linje 1:
−	Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på ~~Vejle~~ [[Rådhus]]. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på [[Kirketorvet]].	+	Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på [[Vejle Rådhus]]. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på [[Kirketorvet]].

	I april 1899 besluttede byrådet, at der kunne indrettes fire lokaler i sygehuset til formålet, og i september 1899 var man kommet så langt, at en egentlig museumsforening kunne dannes. En komite på syv medlemmer skulle forestå det videre arbejde. Stiftsfysikus [[N. G. Mulvad]] blev formand.		I april 1899 besluttede byrådet, at der kunne indrettes fire lokaler i sygehuset til formålet, og i september 1899 var man kommet så langt, at en egentlig museumsforening kunne dannes. En komite på syv medlemmer skulle forestå det videre arbejde. Stiftsfysikus [[N. G. Mulvad]] blev formand.