Sværdfisk i Vejle Fjord - Versionshistorie

Totte med 4. sep 2022, 14:37

2022-09-04T14:37:05Z

Totte med 4. sep 2022, 11:40

2022-09-04T11:40:48Z

Totte med 4. sep 2022, 11:31

2022-09-04T11:31:28Z

Totte med 4. sep 2022, 11:30

2022-09-04T11:30:39Z

Totte med 4. sep 2022, 06:50

2022-09-04T06:50:09Z

Totte med 4. sep 2022, 06:49

2022-09-04T06:49:19Z

Totte med 4. sep 2022, 06:45

2022-09-04T06:45:11Z

Vis ændringer

Totte med 4. sep 2022, 06:13

2022-09-04T06:13:57Z

Totte med 4. sep 2022, 05:35

2022-09-04T05:35:28Z

Totte med 3. sep 2022, 17:02

2022-09-03T17:02:02Z

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2022, 14:37
Linje 125:		Linje 125:


−	Enkelte andre fund af sværdfisk i Østersøen er omtalt i Julius Münter: Zwei an den Stränden Rügens vorgekommene Schwertfische (Xiphia gladius L.), Mitteilungen aus dem Naturwissenschaftlichen Verein für Neuvorpommern und Rügen in Griefswald, 1876. Vedr. sværdfiskeforekomster i Danmark efter 1920 se: fiskeatlas.ku.dk.	+	Enkelte andre fund af sværdfisk i Østersøen er omtalt i Julius Münter: Zwei an den Stränden Rügens vorgekommene Schwertfische (Xiphia gladius L.), Mitteilungen aus dem Naturwissenschaftlichen Verein für Neuvorpommern und Rügen in Griefswald, 1876, & Möbius, Karl August & Heincke, Friedrich: Die Fische der Ostsee, Berlin, 1883. Vedr. sværdfiskeforekomster i Danmark efter 1920 se: fiskeatlas.ku.dk.

@@ Linje 125: / Linje 125: @@
-Vedr. sværdfiskeforekomster efter 1920 se: fiskeatlas.ku.dk.
+Enkelte andre fund af sværdfisk i Østersøen er omtalt i Julius Münter: Zwei an den Stränden Rügens vorgekommene Schwertfische (Xiphia gladius L.), Mitteilungen aus dem Naturwissenschaftlichen Verein für Neuvorpommern und Rügen in Griefswald, 1876. Vedr. sværdfiskeforekomster i Danmark efter 1920 se: fiskeatlas.ku.dk.
@@ Linje 133: / Linje 133: @@
 *Duncher, Georg: Sværdfisk (Xiphias gladius L.) i de danske Farvande, »Flora og Fauna«, 1936.
 *Lorenzen, F.: Der Schwertfisch (Xiphias gladius L.), »Die Heimat. Monatszeitschrift zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck«, 17. Jhrg., Nr. 11, November 1907.
 *Teglbjærg, Tore: Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande, Byhistorisk Selskab, 2016.
 *Teglbjærg, Tore & Schmidt, Alfred & Ten Have, Theo: Schwimmende Walausstellungen, »Fluke«, Sonderausgabe Nr. 2, 2018.
 *fiskeatlas.ku.dk - sværdfisk.
 *Berliner Tagblatt (29.07.1903 - Dr. Th. Zell: Merkwürdige Seetiere an der pommerschen Küste).

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 *Dato: 	19. juli 1779.	Sted: 	Stige Fjord.	Beskrivelse og kilder: 	”Odense, den 19 Julii er en af de saa kaldte Sværdfiske bleven fangen her i Stige Fiord ved Odense, og ført hertil Byen, for at foreviises alle Liebhabere af Natural-Videnskaben; den var med Sverdet iberegnet over 4 Alen lang, og det anføres her, fordi det er noget Sieldent at see dette Slags Fiske her. Hvad denne Fisk angaaer, da kaldet den espadon, empereur, Xiphias aut Gladius, Linne: Faun. Sv. 288. saavelsom Poifon á feie, Saugfisk, Epeé de mer Søesverd, Heron de mer Søe-Heire, Poison Empereur Keiser-Fisken, der alt er tagen Anledning til af det Slags Sverd, som denne Fisk fører foran i Hovedet. Den er en Art af Hvalfisk-Slaget.  Hr. Strøm kalder dette Sverd en lang smal Snude. Den kommer ind fra Havet med Sommer Silden, som er dens beste Føde, og som den jager for sig i store Flokke. Hr. Egede siger i sin Grøndlandske Natural-Historie pag. 40., at den er den fierde Sorte af Hval-Fiske. Paa Ryggen har den to Finner under Bugen fiire og to paa hver Side. Rygfinnerne er bredest og længst, Bugfinnerne meest korte og smale, og staae lige under de forreste Finner paa Ryggen. Rumpen er breed, Næseborrerne langagtige, og Øynene store og høyt i Hovedet lige over Snuden. Den er af uliige Størrelse; man finder den af 20 til 40, ja fleere Fods Længde, og Sværdet 1 af 2 Alen og længere. Man seer disse Sverd i de fleste Naturalkabinetter. Sværdfisken er ellers den rette Hvals grummeste Fiende; den forfølger Hvalen overalt, hvor den finder samme. Denne Kamp er artig at see formedelst de Vendinger og den List, de bruge imod hinanden. Hvalen, som kan giøre saa stærke Slag med sin Rumpe, at den kan knuse Sværdfiisken om han rammer den, indretter derfore derefter sine Vendinger og Laveren. Sværdfisken, som er rask, veed saa snild at vende, dugge og kaste sig for Hvalens Slag, at den gierne undgaaer samme; men veed og des gesvindere at plage og saare Hvalen med sit Sværd saaledes, at Havet paa en vis Strækning som oftest farves og sees rødt af Hvalens Blod; naar Hvalen er overvunden, dræbt og død, æder Sværdfisken intet andet uden alene dens Tunge. Negerne have saadan Ærbødighed for Sværdfisken, at de ære den, som en Fetisk eller en Skyts-Guddom”. Kongelig priv. Odense Adresse-Contoirs Efterretninger (23.07.1779).
 *Dato: 09.10.1786. Sted: Niendorf, Slesvig-Holstein. Beskrivelse og kilder: Duncker, 1927.
-*Dato: 13.09.1808. Sted: Østersøen. Beskrivelse og kilder: ”Schwertfisch in der Ostsee. Im Einlauf nach Rothschild hat am 13ten dieses en Fischer einen Schwertfisch gefangen, der über 3½ Ellen in der Länge mass. Der Fischer traf solchen auf der Tiefe und versetzte ihm mit der Rüderstange einen Streich, worauf der Fisch wegschoss, aber bald wieder zum Vorschein kam, und das Boot bis ans Land verfolgte, ohne jedoch mit dem Schwerte über den Rand des Bootes hereinreichen und den Fischer beschädigen zu können. Nun gelang es dem Fischer, demselben die Ruderstange in den Kiemen zu stossen und ihn so auf dem Grunde festzuhalten, bis er ihn getötet hatte”. Der Verkündiger (04.10.1808). I den tyske skolebog: Bilderbuch für Kinder, 3. Bind, 1808, lærte børnene at sværdfisken var hjemmehørende i Nordsøen, Østsøen, Middelhavet og i det Sydlige Ishav.
+*Dato: 13.09.1808. Sted: Østersøen. Beskrivelse og kilder: ”Schwertfisch in der Ostsee. Im Einlauf nach Rothschild hat am 13ten dieses en Fischer einen Schwertfisch gefangen, der über 3½ Ellen in der Länge mass. Der Fischer traf solchen auf der Tiefe und versetzte ihm mit der Rüderstange einen Streich, worauf der Fisch wegschoss, aber bald wieder zum Vorschein kam, und das Boot bis ans Land verfolgte, ohne jedoch mit dem Schwerte über den Rand des Bootes hereinreichen und den Fischer beschädigen zu können. Nun gelang es dem Fischer, demselben die Ruderstange in den Kiemen zu stossen und ihn so auf dem Grunde festzuhalten, bis er ihn getötet hatte”. Der Verkündiger (04.10.1808). I den tyske skolebog: Bilderbuch für Kinder, 3. Bind, 1808, lærte børnene at sværdfisken var hjemmehørende i Nordsøen, Østersøen, Middelhavet og i det Sydlige Ishav.
 *Dato: 	Sep. 1813.	Sted: 	Haderslev.	Beskrivelse og kilder: 	"”I Omegnen af Haderslev er i disse Dage fanget 2 almindelige Sværdfiske, den ene paa omtrent 8 og den anden paa 12 Lpd., inclus. Sværdet 10 Fod lang”. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (24.09.1813). 1813 ”E. M. holdt jeg i Oberstløjtnantens Nærværelse Examen paa Skolen over Carl og Marius Ingier, som efter sin Alder viste god Fremgang. Den  lille Helgius er endnu lidt folkesky...........Man havde nylig fanget en stor Sværdfisk, hvis Kjød smagede ganske godt”. Uddrag af Litteratus Jens Johan Wangensteens Dagbøger."
 *Dato: 	1822.	Sted: 	Libau, Polen.	Beskrivelse og kilder: Over 8 fod lang. Harpuneret af fisker Jose Mattey og skænket til det Kurländischen Provinzial-Museum. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
 *Dato: 	1823.	Sted: 	Horsens Fjord.	Beskrivelse og kilder: 	"12 fod iflg. H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40. ”Af denne Hval drev et ungt Exemplar paa en 9 Alens Længde op i Horsens Fjord ½ Miil fra Byen omtrent paa samme Sted, hvor ifjor en 6 Alen lang Xiphias Glaudius var opdrevet; af denne sidste hos os saa yderst sjeldne Fisk erholdt jeg ligeledes et Sværd paa Samsöe, hvor et andet Exemplar var opdrevet”. Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret d. 28. Juli 1824” i »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«, Bind 4.
-*Dato: 	August 1823.	Sted: 	Østsøen mellem Polangen og Memel.	Beskrivelse og kilder: 9 fod lang. Sværdet 6 fod. Fisken blev bragt til Memel og udstillet i udstoppet tilstand hos apoteker Hering. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
+*Dato: 	August 1823.	Sted: 	Østersøen mellem Polangen og Memel.	Beskrivelse og kilder: 9 fod lang. Sværdet 6 fod. Fisken blev bragt til Memel og udstillet i udstoppet tilstand hos apoteker Hering. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
 *Dato: 	Før 28. juli 1824.	Sted: 	Samsø.	Beskrivelse og kilder: 	H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40 & Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret d. 28. Juli 1824” i »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«, Bind 4.
 *Dato: 	1825.	Sted: 	Usedom nær Svinemunde.	Beskrivelse og kilder: 	8 fod lang. Sværdet 2 fod og 6 tommer. Udstillet i Stettin, og opkøbt af museet i samme by. Aalborg Stifts Adresse- og Avert.tid. (09.11.1825)

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 *Dato: 	19. juli 1779.	Sted: 	Stige Fjord.	Beskrivelse og kilder: 	”Odense, den 19 Julii er en af de saa kaldte Sværdfiske bleven fangen her i Stige Fiord ved Odense, og ført hertil Byen, for at foreviises alle Liebhabere af Natural-Videnskaben; den var med Sverdet iberegnet over 4 Alen lang, og det anføres her, fordi det er noget Sieldent at see dette Slags Fiske her. Hvad denne Fisk angaaer, da kaldet den espadon, empereur, Xiphias aut Gladius, Linne: Faun. Sv. 288. saavelsom Poifon á feie, Saugfisk, Epeé de mer Søesverd, Heron de mer Søe-Heire, Poison Empereur Keiser-Fisken, der alt er tagen Anledning til af det Slags Sverd, som denne Fisk fører foran i Hovedet. Den er en Art af Hvalfisk-Slaget.  Hr. Strøm kalder dette Sverd en lang smal Snude. Den kommer ind fra Havet med Sommer Silden, som er dens beste Føde, og som den jager for sig i store Flokke. Hr. Egede siger i sin Grøndlandske Natural-Historie pag. 40., at den er den fierde Sorte af Hval-Fiske. Paa Ryggen har den to Finner under Bugen fiire og to paa hver Side. Rygfinnerne er bredest og længst, Bugfinnerne meest korte og smale, og staae lige under de forreste Finner paa Ryggen. Rumpen er breed, Næseborrerne langagtige, og Øynene store og høyt i Hovedet lige over Snuden. Den er af uliige Størrelse; man finder den af 20 til 40, ja fleere Fods Længde, og Sværdet 1 af 2 Alen og længere. Man seer disse Sverd i de fleste Naturalkabinetter. Sværdfisken er ellers den rette Hvals grummeste Fiende; den forfølger Hvalen overalt, hvor den finder samme. Denne Kamp er artig at see formedelst de Vendinger og den List, de bruge imod hinanden. Hvalen, som kan giøre saa stærke Slag med sin Rumpe, at den kan knuse Sværdfiisken om han rammer den, indretter derfore derefter sine Vendinger og Laveren. Sværdfisken, som er rask, veed saa snild at vende, dugge og kaste sig for Hvalens Slag, at den gierne undgaaer samme; men veed og des gesvindere at plage og saare Hvalen med sit Sværd saaledes, at Havet paa en vis Strækning som oftest farves og sees rødt af Hvalens Blod; naar Hvalen er overvunden, dræbt og død, æder Sværdfisken intet andet uden alene dens Tunge. Negerne have saadan Ærbødighed for Sværdfisken, at de ære den, som en Fetisk eller en Skyts-Guddom”. Kongelig priv. Odense Adresse-Contoirs Efterretninger (23.07.1779).
 *Dato: 09.10.1786. Sted: Niendorf, Slesvig-Holstein. Beskrivelse og kilder: Duncker, 1927.
-*Dato: 13.09.1808. Sted: Østersøen. Beskrivelse og kilder: 3,5 alen lang. Der Verkünder (04.10.1808).
+*Dato: 13.09.1808. Sted: Østersøen. Beskrivelse og kilder: ”Schwertfisch in der Ostsee. Im Einlauf nach Rothschild hat am 13ten dieses en Fischer einen Schwertfisch gefangen, der über 3½ Ellen in der Länge mass. Der Fischer traf solchen auf der Tiefe und versetzte ihm mit der Rüderstange einen Streich, worauf der Fisch wegschoss, aber bald wieder zum Vorschein kam, und das Boot bis ans Land verfolgte, ohne jedoch mit dem Schwerte über den Rand des Bootes hereinreichen und den Fischer beschädigen zu können. Nun gelang es dem Fischer, demselben die Ruderstange in den Kiemen zu stossen und ihn so auf dem Grunde festzuhalten, bis er ihn getötet hatte”. Der Verkündiger (04.10.1808). I den tyske skolebog: Bilderbuch für Kinder, 3. Bind, 1808, lærte børnene at sværdfisken var hjemmehørende i Nordsøen, Østsøen, Middelhavet og i det Sydlige Ishav.
 *Dato: 	Sep. 1813.	Sted: 	Haderslev.	Beskrivelse og kilder: 	"”I Omegnen af Haderslev er i disse Dage fanget 2 almindelige Sværdfiske, den ene paa omtrent 8 og den anden paa 12 Lpd., inclus. Sværdet 10 Fod lang”. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (24.09.1813). 1813 ”E. M. holdt jeg i Oberstløjtnantens Nærværelse Examen paa Skolen over Carl og Marius Ingier, som efter sin Alder viste god Fremgang. Den  lille Helgius er endnu lidt folkesky...........Man havde nylig fanget en stor Sværdfisk, hvis Kjød smagede ganske godt”. Uddrag af Litteratus Jens Johan Wangensteens Dagbøger."
 *Dato: 	1823.	Sted: 	Horsens Fjord.	Beskrivelse og kilder: 	"12 fod iflg. H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40. ”Af denne Hval drev et ungt Exemplar paa en 9 Alens Længde op i Horsens Fjord ½ Miil fra Byen omtrent paa samme Sted, hvor ifjor en 6 Alen lang Xiphias Glaudius var opdrevet; af denne sidste hos os saa yderst sjeldne Fisk erholdt jeg ligeledes et Sværd paa Samsöe, hvor et andet Exemplar var opdrevet”. Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret d. 28. Juli 1824” i »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«, Bind 4.
 *Dato: 	Før 28. juli 1824.	Sted: 	Samsø.	Beskrivelse og kilder: 	H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40 & Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret d. 28. Juli 1824” i »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«, Bind 4.
 *Dato: 	1825.	Sted: 	Usedom nær Svinemunde.	Beskrivelse og kilder: 	8 fod lang. Sværdet 2 fod og 6 tommer. Udstillet i Stettin, og opkøbt af museet i samme by. Aalborg Stifts Adresse- og Avert.tid. (09.11.1825)
@@ Linje 51: / Linje 53: @@
 *Dato: 	Sep. 1844.	Sted: 	Roskilde Fjord.	Beskrivelse og kilder: 	Forevist i Roskilde. Roeskilde Avis (21.09.1844)
 *Dato: 	Sep. 1845.	Sted: 	Uddevalla, Bohuslän.	Beskrivelse og kilder: 	3 alen lang. Aftonbladet (01.10.1845).
 *Dato: 	Forår 1854.	Sted: 	Malmø.	Beskrivelse og kilder: 	Dencher, 1936.
 *Dato: 	Aug. 1855.	Sted: 	Landskrona.	Beskrivelse og kilder: 	Over 4 alen. Aftonbladet (28.08.1855).

@@ Linje 128: / Linje 128: @@
 *Duncker, Georg: Der Schwertfisch (Xiphias gladius L.) an den Küsten von Schleswig-Holstein, »Die Heimat. Monatszeitschrift des Vereins zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck«, Nr. 2, Februar 1927.
 *Duncher, Georg: Sværdfisk (Xiphias gladius L.) i de danske Farvande, »Flora og Fauna«, 1936.
-Lorenzen, F.: Der Schwertfisch (Xiphias gladius L.), »Die Heimat. Monatszeitschrift zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck«, 17. Jhrg., Nr. 11, November 1907.
+*Lorenzen, F.: Der Schwertfisch (Xiphias gladius L.), »Die Heimat. Monatszeitschrift zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck«, 17. Jhrg., Nr. 11, November 1907.
 *Teglbjærg, Tore: Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande, Byhistorisk Selskab, 2016.
 *Teglbjærg, Tore & Schmidt, Alfred & Ten Have, Theo: Schwimmende Walausstellungen, »Fluke«, Sonderausgabe Nr. 2, 2018.
 *fiskeatlas.ku.dk - sværdfisk.
 *Berliner Tagblatt (29.07.1903 - Dr. Th. Zell: Merkwürdige Seetiere an der pommerschen Küste).

@@ Linje 28: / Linje 28: @@
 *Dato: 	Stenalderen	Sted: 	Bloksbjerg-bopladsen.	Beskrivelse og kilder: 	Fund af en flintægkniv der var tildannet af sværdet fra en sværdfisk. Lyngby-Bogen 2008. Der kendes også andre arkæologiske fund af sværdfisk fra Stenalderen, bl.a. en knogle fra ca. 5.800 f.v.t.  fundet ved Amager Strand (Enghoff et al., 2007).
-*Dato: 	Ca. 1643.	Sted: 	Aabenraa.	Beskrivelse og kilder: 	Olearius, 1666, & Duncher, 1936.
+*Dato: 	Ca. 1643.	Sted: 	Aabenraa.	Beskrivelse og kilder: 	Duncher, 1936.
 *Dato: 	1654.	Sted: 	Aabenraa.	Beskrivelse og kilder: 	”Num. 3. Ist Glaudius ein Schwerdtfisch vier Ellen lang/selbiger ist vor 12. Jahren bey Apenrade gefangen worden/hat gar eine dünne Haut/dass ihn die kleinen Fische gern anzwacken/darnmb hat ihm die Natur das Schwerdt zur Wehre gegeben/sol sich für dem Wallfisch sehr fürchten/und ihn meiden/da er doch/wenn er seine Stärcke müste/ (wie Alrov. Saget) könte dem Wallfische schädlich seyn. Er sol das Schwerdt bey anderthalb Hand breit ins Schiff jagen können. Wird beschrieben von Æliano lib. 3. cap. 4. Plin. Lib. 32. cap. II. Aldrov. Lib. 3. c. 20”. Adam Olearius: Gottorffische Kunst-Cammer, worinnen allerhand ungemeine Sachen, so theils die Natur, theils künstliche Hände hervor gebracht und bereitet. Vor diesem aus allen vier Theilen der Welt zusammen getragen, 1666.
 *Dato: 	1764.	Sted: 	Strø Herred.	Beskrivelse og kilder: 	”Anno 1764 blev der fanget en stor Sverdfisk”. Den Danske Atlas, Tome VI, 1774. Dette kan dog ligeså godt have været en hval som en fisk.

←Ældre version		Versionen fra 3. sep 2022, 17:02
Linje 1:		Linje 1:

	Fremmede fisk og havpattedyr i danske farvande har altid vakt opsigt. Før oplysningstiden havde man svært ved at forholde sig rationelt til de fremmede sødyr. De blev i stedet opfattet som havuhyrer og kuriøse beviser på Herrens almægtige skaberkraft. Oplysningstiden aflivede stort set overtroen, selvom der vedblev at være folk, der troede på især søslanger men også på f.eks. havmænd/havfruer. Fascinationen af fremmede fisk og havpattedyr forblev intakt, efter at de var blevet reduceret til væsener af kød og blod. Folk strømmede stadig til, når fiskerne bragte en skildpadde, hval, sværdfisk o.s.v. i land. Langt op i det 20. århundrede blev et utal af fremmede havdyr opkøbt af spekulanter, der turnerede med fundene. Dampmaskinen gjorde det tilmed muligt at sende intakte, præparerede kæmpehvalkadavere på landevejen. De uhyre populære omrejsende hvaludstillinger begyndte at indeholde sværdfisk senest med turneen med 1831-Plymouth finhvalen. Flere af de fundne sværdfisk i danske farvande blev også udstillet.		Fremmede fisk og havpattedyr i danske farvande har altid vakt opsigt. Før oplysningstiden havde man svært ved at forholde sig rationelt til de fremmede sødyr. De blev i stedet opfattet som havuhyrer og kuriøse beviser på Herrens almægtige skaberkraft. Oplysningstiden aflivede stort set overtroen, selvom der vedblev at være folk, der troede på især søslanger men også på f.eks. havmænd/havfruer. Fascinationen af fremmede fisk og havpattedyr forblev intakt, efter at de var blevet reduceret til væsener af kød og blod. Folk strømmede stadig til, når fiskerne bragte en skildpadde, hval, sværdfisk o.s.v. i land. Langt op i det 20. århundrede blev et utal af fremmede havdyr opkøbt af spekulanter, der turnerede med fundene. Dampmaskinen gjorde det tilmed muligt at sende intakte, præparerede kæmpehvalkadavere på landevejen. De uhyre populære omrejsende hvaludstillinger begyndte at indeholde sværdfisk senest med turneen med 1831-Plymouth finhvalen. Flere af de fundne sværdfisk i danske farvande blev også udstillet.
		+
		+
		+	[[Billede: FSD.JPG\|300px\|thumb\|right\| Annonce fra sværdfiskeudstillingen i Odense. Fyns Social-Demokrat 19.08.1910.]]
		+

	Avisboomet i det 19. århundrede betød samtidig, at fund og fangster af fremmede sødyr blev landskendte på kort tid. Tidens dyreetik var meget anderledes end nutidens. Blodige detaljer fra ukyndige drab var f.eks. uhyre populære.		Avisboomet i det 19. århundrede betød samtidig, at fund og fangster af fremmede sødyr blev landskendte på kort tid. Tidens dyreetik var meget anderledes end nutidens. Blodige detaljer fra ukyndige drab var f.eks. uhyre populære.