Træk af Mølholmsdalen og Sønderskovens historie - Versionshistorie

Totte med 26. jan 2026, 04:02

2026-01-26T04:02:51Z

Totte med 16. aug 2023, 08:55

2023-08-16T08:55:09Z

Totte med 9. aug 2023, 18:00

2023-08-09T18:00:18Z

Totte: Oprettede siden med '==Forord== Stednavnet Mølholm forekommer flere steder i Danmark. Den ældst kendte kilde til stednavnet Mølholm ved Mølholmsbækken i Mølholmsdalen i Sønderskoven er f...'

2023-08-09T17:54:59Z

Oprettede siden med '==Forord== Stednavnet Mølholm forekommer flere steder i Danmark. Den ældst kendte kilde til stednavnet Mølholm ved Mølholmsbækken i Mølholmsdalen i Sønderskoven er f...'

Vis ændringer

@@ Linje 710: / Linje 710: @@
 -tallets kolonihavebevægelse handlede ikke om rekreation og fritidsfornøjelser men om at sikre særlig arbejderklassen del i jorden så de ikke sultede og en sund fritidsbeskæftigelse – modsat f.eks. druk og tyverier fra borgerskabets haver.
-Det er vanskeligt at fastsætte præcis hvornår og hvordan moderne kolonihaver blev indført i Vejle Kommune. Fra slutningen af 1800-tallet og frem var det ikke kun kommunens såkaldte fattigjorder, der blev efterspørgsel på. Selv stejle skråninger og grøfter blev nu udlejet af kommunen til havejorder. En af Vejle Byråds ideer med at købe Mølholms Mølle var netop, at der kunne anlægges kolonihaver i dalen. I første omgang endte byrådet dog med at udleje jorden til to gartnere. Mølholmsudvalget havde dog også ansvaret for den såkaldte jordemoderlod (matr.nr. 20 Søndermarken). Her ovenfor Mølholmsdalen blev der anlagt kolonihaver. I november 1906 vedtog byrådet på havelejerne og Mølholmsudvalgets forslag at indhegne Jordemoderlodden. Fire måneder senere vedtog byrådet Mølholmsudvalgets forslag til en vedtægt for brugen af Vejle Kommunes kolonihaver. En af lovene bestemte, at lejerne ikke måtte flytte træer og buske, der forefandtes på grunden.
+Det er vanskeligt at fastsætte præcis hvornår og hvordan moderne kolonihaver blev indført i Vejle Kommune. Fra slutningen af 1800-tallet og frem var det ikke kun kommunens såkaldte fattigjorder, der blev efterspørgsel på. Selv stejle skråninger og grøfter blev nu udlejet af kommunen til havejorder. En af Vejle Byråds ideer med at købe Mølholms Mølle var netop, at der kunne anlægges kolonihaver i dalen. I første omgang endte byrådet dog med at udleje jorden til to gartnere. Mølholmsudvalget havde dog også ansvaret for den såkaldte jordemoderlod (matr.nr. 20 Søndermarken). Her ovenfor Mølholmsdalen blev der anlagt kolonihaver.
 Dele af jordemoderlodden viste sig at være alt for attraktivt til ”bare” at huse kolonihaver. I 1912 søgte lærer Basse, journalist Quist m.fl. om tilladelse til at opføre pragtvillaer her på det, der blev til gaden Sdr. Villavej. Villaerne fik kloakudløb i Mølholmsbækken. Året efter vedtog byrådet, at skydebanerne og gartneriet i Mølholmsdalen skulle nedlægges, og at der i stedet skulle anlægges kolonihaver. Gartner Johannes Nielsen klagede naturligvis over, at hans lejemål blev opsagt før det udløb d. 1. april 1917. Han gik dog med til en symbolsk kompensation på 200 kr. for at afstå de fem tønder land før tid.

←Ældre version		Versionen fra 16. aug 2023, 08:55
Linje 826:		Linje 826:


−	Det er ikke lykkedes at finde ud af, om ægteparret Jensen navngav restaurationen. De holdt ud til og med sæsonen 1901, så flyttede de.	+	Det er ikke lykkedes at finde ud af, om ægteparret Jensen navngav restaurationen. De holdt ud til og med sæsonen 1901, så flyttede de. Vejle-aviserne skrev jævnligt om omnibusser i København og udlandet. Den 9. februar 1903 anmodede restauratør Jens Peter Jensen borgmesteren om tilladelse til at befordre passagerer og deres rejsegods fra Vejle Havn-Vejle Banegård-Kirkegade-Torvegade-Nørregade-Vestergade-Nordbanegården. Til befordringen ville han benytte en omnibus med plads til ti passagerer. Han regnede med, at der ville blive 10-12 daglige afgange, og at billetprisen ville blive 10-15 øre – dermed levede prisen op til begrebet omnibus (= ”for alle”). Omnibussen blev trukket af to heste. Byrådet og politimesteren var positivt stemte, så Vej- og Gadeudvalgt gav ham eneret på omnibuskørsel i Vejle i fem år. Juleaften samme år udfærdigede en politiassistent en rapport, hvor han kunne meddele, at omnibussen ikke kørte af den fastlagte rute, men derimod af den hurtigere rute via Dæmningen, hvilket Jens P. Jensens fik et særligt vederlag for af privatbanen. Omnibussen havde desuden forringet droscheejernes passagerkørsel fra Nordbanegården betydeligt. Jens P. Jensen havde planer om at købe en ny og mere tidssvarende omnibus til den nye sæson. Det er ikke lykkedes at opklare om Jens P. Jensen fortsatte med omnibuskørsel i de følgende år.
		+

	Det blev den særdeles driftige W. Nørholm som nu pr. 1. april 1902 lejede stuehuset med de to haver, lagerbygningen (ladebygningen?) og et stykke jord syd for lagerbygningen for et år for 350 kr. Nørholm er en udfordring at slægtsforske, da hans fornavne efter 1880 sjældent/aldrig staves i folketællinger, aviser, vejvisere m.v. Jørgen Wilhelm Severin Nørholm kom til verden 19. juni 1844 i Aarhus. Faderen var da fhv. politibetjent. I Folketællingen 1845 havde W. Nørholm tre storesøstre. Han kom som ung i urmagerlære hos Niels Jensen i Odder. I Folketællingen 1870 Hobro, Adelgaden 10, var han bestyrer af enken Petrine Ravns urmagerforretning. Siden fik han sin egen urmagerforretning i Viborg. I slutningen af århundredet besluttede han at gå ind i restauratørbranchen. Måske var det ham, som 20. juni 1896 satte badehotellet ”Cyclebanens Villa” ved Risskov til salg? Og måske var det ham, som siden var gæstgiver i Odder og hotelvært på Hotel Postgaarden i Assens? Sidstnævnte blev sat til salg i april 1902, og altså samtidig med at W. Nørholm lejede Mølholms Mølles stuehus. Han gik straks i gang med at renovere den hårdt renoveringstiltrængte bygning, hvorefter han sendte denne anmodning til byrådet:		Det blev den særdeles driftige W. Nørholm som nu pr. 1. april 1902 lejede stuehuset med de to haver, lagerbygningen (ladebygningen?) og et stykke jord syd for lagerbygningen for et år for 350 kr. Nørholm er en udfordring at slægtsforske, da hans fornavne efter 1880 sjældent/aldrig staves i folketællinger, aviser, vejvisere m.v. Jørgen Wilhelm Severin Nørholm kom til verden 19. juni 1844 i Aarhus. Faderen var da fhv. politibetjent. I Folketællingen 1845 havde W. Nørholm tre storesøstre. Han kom som ung i urmagerlære hos Niels Jensen i Odder. I Folketællingen 1870 Hobro, Adelgaden 10, var han bestyrer af enken Petrine Ravns urmagerforretning. Siden fik han sin egen urmagerforretning i Viborg. I slutningen af århundredet besluttede han at gå ind i restauratørbranchen. Måske var det ham, som 20. juni 1896 satte badehotellet ”Cyclebanens Villa” ved Risskov til salg? Og måske var det ham, som siden var gæstgiver i Odder og hotelvært på Hotel Postgaarden i Assens? Sidstnævnte blev sat til salg i april 1902, og altså samtidig med at W. Nørholm lejede Mølholms Mølles stuehus. Han gik straks i gang med at renovere den hårdt renoveringstiltrængte bygning, hvorefter han sendte denne anmodning til byrådet:

@@ Linje 553: / Linje 553: @@
 Desværre er byrådsmedlemmernes argumentationer for at forlænge skydetilladelserne år efter år ikke bevaret.  I ”Vejle Bys Historie” (1927) blev villakvarteret Mølholm i Vinding Sogn omtalt som et skattely for rige vejlensere, og det er derfor muligt, at i hvert fald nogle byrådsmedlemmer ikke har følt den store velvilje over for villakvarterets indbyggere.
-Dele af Søndermarken var også ved at blive omdannet til villakvarterer. Her måtte beboerne ikke kun nøjes med bragene nede fra Mølholmsdalen, da der også var dannet en lokal skytteforening, Vejle Søndermarks Skytteforening. Den havde skydebane ved Søndermarksskolen. Det var på dette tidspunkt ikke usædvanligt med flere sportsklubber indenfor samme idrætsgren i købstaden, men det var alligevel lidt underligt, at der var dannet en ny skytteforening i købstaden. Selvom skytteforeningerne dyrkede gymnastik og socialt samvær, så var de stadig foreninger, som skulle lære unge mænd at skyde og parathed til at ofre livet for fædrelandet i en kommende krig mod tysken. Vejle Skytteforening havde på dette tidspunkt mange årtiers erfaring hermed. Det er en skam, at Vejle Søndermarks Skytteforening ikke har efterladt sig arkivalier, da det ville have været spændende at se foreningens formålsparagraf. Vejle Byråd debaterede i 1910 foreningens andragende om at forlænge tilladelsen til at skyde ved Søndermarksskolen:
+Dele af Søndermarken var også ved at blive omdannet til villakvarterer. Her måtte beboerne ikke kun nøjes med bragene nede fra Mølholmsdalen, da der engang før juni 1896 også var dannet en lokal skytteforening, Vejle Søndermarks Skytteforening (Vejle Søndermark 74. Skyttekreds). Den havde skydebane ved Søndermarksskolen. Det var på dette tidspunkt ikke usædvanligt med flere sportsklubber indenfor samme idrætsgren i købstaden, men det var alligevel lidt underligt, at der var dannet en ny skytteforening i købstaden. Selvom skytteforeningerne dyrkede gymnastik og socialt samvær, så var de stadig foreninger, som skulle lære unge mænd at skyde og parathed til at ofre livet for fædrelandet i en kommende krig mod tysken. Vejle Skytteforening havde på dette tidspunkt mange årtiers erfaring hermed. Det er en skam, at Vejle Søndermarks Skytteforening ikke har efterladt sig arkivalier, da det ville have været spændende at se foreningens formålsparagraf. Vejle Byråd debaterede i 1910 foreningens andragende om at forlænge tilladelsen til at skyde ved Søndermarksskolen:
@@ Linje 1.218: / Linje 1.218: @@
-Berlingske Tidende (04.06.1848 Reportage om fjendens indtog i Vejle hvor den nye landevej til Fredericia er nævnt, 30.08.1851 Møller H. Riis Mølholm); Fredericia Dagblad (08.03.1899 Hestevogn smadret); Fredericia Social-Demokrat (07.10.1898 Vejle Kommunes køb af Mølholms Mølle, 12.04.1917 Bolignøden i Vejle, 25.06.1936 Vejle Amts Skytteforening skydebaner); Frit Folk (06.02.1950 Biografi over Ludvig Rau og Holtum Mølle); Fyens Stifts Kgl. alene priv. Adresse-Avis (22.08.1820 P.F. Friis apoteker i Vejle); Fædrelandet (26.05.1871 Død Ole Jensen ejer af Mølholm Mølle); Horsens Avis (06.04.1861 Auktion i Bjerres Mølle, 06.06.1877 Nekrolog C.G. Drescher, 20.03.1886 Ludvig Rau forpagter Vejle Vindmølle, 16.07.1890 Dødsannonce enkefru Martini, 10.04.1899 Mand druknet i mølledammen); Jyllands-Posten (23.06.1862 Auktion over teglværksmaterialer i Mølholms Mølle, 04.08.1884 3-årig pige overkørt af løbsk hestevogn, 25.05.1889 Gade og Dreschers bryllup samt sølvbryllup ægteparret Drescher, 09.06.1916 Drescher død); Middelfart Avis (18.09.1871 Mølholms Mølle solgt); Randers Dagblad (03.02.1938 Vejle Vindmølle mister vingesæt, 08.07.1938 Vejle Vindmølle nedbrændt); Ribe Stiftstidende (14.12.1858 & 10.02.1859 Mølholms Mølle til salg ved tre auktioner, 19.05.1875 Forpagter af Mølholms Mølle P. Jensen, 21.07.1890 Nekrolog enkefru Martini); Skandinavien (30.11.1924 Park i Mølholmsdalen); Vejle Amts Avis (10.12.1846 Licitation hovedlandevejen Vejle-Snoghøj, 12.06.1865 fhv. møller i Vinding Mølle O. Jensen nu etabl. beværtning i Søndergade, 15.05.1867 & 11.07.1867 Riffelskytteforeningen, 24.10.1871 Tredje auktion Vejle Vindmølle); Vejle Amts Folkeblad (11.02.1870 Rasmus Marcus Andersen og Vejle Vaabenbrødre, 21.12.1876 Vejle Købstadkommunes teglværk i Sønderskoven, 22.01.1889 & 19.02.1889 Sønderjysk Forening, 14.08.1889 Daugård Kirkebestyrelse takker enkefru Martini for gaver til kirken, 16.09.1893 Jagtaflysning Drescher, 09.06.1897 Drescher med til at arrangere Sønderjysk-møde i Nørreskoven, 16.08.1897 R.P. Beck, 07.10.1898 Køb af Mølholms Mølle, 11.04.1900 Alkoholbevilling Jens P. Jensen, 10.10.1900 & 28.02.1901 & 28.03.1903 m.fl. Vejles vandforsyning og pumpestationen ved Mølholmsdalen, 12.10.1901 Bakkedal, 28.04.1903 & 30.09.1903 Margrethesminde, 25.02.1904 & 26.10.1914 & 08.08.1916 W. Nørholm, 27.04.1904 & 14.11.1906 & 25.02.1911 & 12.05.1912 & 16.03.1922 Jordemoderlodden, 18.02.1905 & 18.04.1905 Holst’ Café, 27.03.1907 Vedtægter for brug af Vejle Kommunes kolonihaver, 05.07.1907 & 27.04.1907 & 04.05.1907 & 23.03.1908 Ulvehave Badehotel, 25.03.1908 Vej fra Vejle Vindmølle til Mølholms Mølle, 22.02.1909 Sønderjysk Forenings 20 års jubilæumsfest, 28.05.1909 Vejle Mølles Udsalg ved Nørreport ophører, 28.12.1909 Mølholms Mølle istandsættes ikke; 26.01.1910 Skydebanerne i Mølholmsdalen, 10.02.1910 47 ituslåede ruder Mølholms Mølle, 31.05.1911 Afholdsrestauration i Mølholm, 09.07.1913 & 14.10.1913 & 27.08.1913 & 09.09.1913 & 09.11.1916 Haveselskabet Mølholm, 10.01.1914 & 27.10.1914 Skolehaven, 22.12.1914 Udgifter til Skyttehuset og mølledammens dæmning m.v.; 21.07.1915 Kolonihaver i Vejle, 18.05.1916 Restauratør A. Holst sølvbryllup, 15.02.1917 & 16.04.1918 & 11.04.1922 & 05.05.1922 Husvilde, 17.07.1917 & 21.09.1918 & 17.01.1920 & 03.02.1922 Asmussen Mølholms Mølle,  27.10.1919 Brolægning fundet et spadestik nede i jorden syd for mølledammen, 29.10.1919 Krudtmøllen i Mølholm, 05.04.1923 Hans Hansen Møller, 08.06.1928 & 26.06.1928 & 20.08.1930 & 18.10.1930 & 22.10.1931 Nedrivning af Mølholms Mølle og husvildebarakkerne, 06.06.1946 Bænke Tyrelodspynten, 15.05.1952 Vejle Skytteforenings 90 års jubilæum med historisk tilbageblik); Vejlebladet (03.10.1989 Mølholm Vandmølles historie); Aalborg Stiftstidende (25.05.1857 Salg af del af Viufgaard); Aarhus Stiftstidende (09.09.1856 Vejle Købstadkommunes teglværk ved Sønderskoven, 07.02.1859 Mølholms Mølle tredje auktion, 11.07.1860 C.H. Martini død, 03.07.1875 Enkefru Martini vinder præmie ved dyrskue, 22.06.1899 Rasmus Marcus Andersen død).
+Berlingske Tidende (04.06.1848 Reportage om fjendens indtog i Vejle hvor den nye landevej til Fredericia er nævnt, 30.08.1851 Møller H. Riis Mølholm); Fredericia Dagblad (08.03.1899 Hestevogn smadret); Fredericia Social-Demokrat (07.10.1898 Vejle Kommunes køb af Mølholms Mølle, 12.04.1917 Bolignøden i Vejle, 25.06.1936 Vejle Amts Skytteforening skydebaner); Frit Folk (06.02.1950 Biografi over Ludvig Rau og Holtum Mølle); Fyens Stifts Kgl. alene priv. Adresse-Avis (22.08.1820 P.F. Friis apoteker i Vejle); Fædrelandet (26.05.1871 Død Ole Jensen ejer af Mølholm Mølle); Horsens Avis (06.04.1861 Auktion i Bjerres Mølle, 06.06.1877 Nekrolog C.G. Drescher, 20.03.1886 Ludvig Rau forpagter Vejle Vindmølle, 16.07.1890 Dødsannonce enkefru Martini, 10.04.1899 Mand druknet i mølledammen); Jyllands-Posten (23.06.1862 Auktion over teglværksmaterialer i Mølholms Mølle, 04.08.1884 3-årig pige overkørt af løbsk hestevogn, 25.05.1889 Gade og Dreschers bryllup samt sølvbryllup ægteparret Drescher, 09.06.1916 Drescher død); Middelfart Avis (18.09.1871 Mølholms Mølle solgt); Randers Dagblad (03.02.1938 Vejle Vindmølle mister vingesæt, 08.07.1938 Vejle Vindmølle nedbrændt); Ribe Stiftstidende (14.12.1858 & 10.02.1859 Mølholms Mølle til salg ved tre auktioner, 19.05.1875 Forpagter af Mølholms Mølle P. Jensen, 21.07.1890 Nekrolog enkefru Martini); Skandinavien (30.11.1924 Park i Mølholmsdalen); Vejle Amts Avis (10.12.1846 Licitation hovedlandevejen Vejle-Snoghøj, 12.06.1865 fhv. møller i Vinding Mølle O. Jensen nu etabl. beværtning i Søndergade, 15.05.1867 & 11.07.1867 Riffelskytteforeningen, 24.10.1871 Tredje auktion Vejle Vindmølle); Vejle Amts Folkeblad (11.02.1870 Rasmus Marcus Andersen og Vejle Vaabenbrødre, 21.12.1876 Vejle Købstadkommunes teglværk i Sønderskoven, 22.01.1889 & 19.02.1889 Sønderjysk Forening, 14.08.1889 Daugård Kirkebestyrelse takker enkefru Martini for gaver til kirken, 16.09.1893 Jagtaflysning Drescher, 24.06.1896 & 26.05.1898 & 21.10.1901 & 20.10.1902 & 31.03.1905 & 27.03.1906 74. Skyttekreds Vejle Søndermark, 09.06.1897 Drescher med til at arrangere Sønderjysk-møde i Nørreskoven, 16.08.1897 R.P. Beck, 07.10.1898 Køb af Mølholms Mølle, 11.04.1900 Alkoholbevilling Jens P. Jensen, 10.10.1900 & 28.02.1901 & 28.03.1903 m.fl. Vejles vandforsyning og pumpestationen ved Mølholmsdalen, 12.10.1901 Bakkedal, 28.04.1903 & 30.09.1903 Margrethesminde, 25.02.1904 & 26.10.1914 & 08.08.1916 W. Nørholm, 27.04.1904 & 14.11.1906 & 25.02.1911 & 12.05.1912 & 16.03.1922 Jordemoderlodden, 18.02.1905 & 18.04.1905 Holst’ Café, 27.03.1907 Vedtægter for brug af Vejle Kommunes kolonihaver, 05.07.1907 & 27.04.1907 & 04.05.1907 & 23.03.1908 Ulvehave Badehotel, 25.03.1908 Vej fra Vejle Vindmølle til Mølholms Mølle, 22.02.1909 Sønderjysk Forenings 20 års jubilæumsfest, 28.05.1909 Vejle Mølles Udsalg ved Nørreport ophører, 28.12.1909 Mølholms Mølle istandsættes ikke; 26.01.1910 Skydebanerne i Mølholmsdalen, 10.02.1910 47 ituslåede ruder Mølholms Mølle, 31.05.1911 Afholdsrestauration i Mølholm, 09.07.1913 & 14.10.1913 & 27.08.1913 & 09.09.1913 & 09.11.1916 Haveselskabet Mølholm, 10.01.1914 & 27.10.1914 Skolehaven, 22.12.1914 Udgifter til Skyttehuset og mølledammens dæmning m.v.; 21.07.1915 Kolonihaver i Vejle, 18.05.1916 Restauratør A. Holst sølvbryllup, 15.02.1917 & 16.04.1918 & 11.04.1922 & 05.05.1922 Husvilde, 17.07.1917 & 21.09.1918 & 17.01.1920 & 03.02.1922 Asmussen Mølholms Mølle,  27.10.1919 Brolægning fundet et spadestik nede i jorden syd for mølledammen, 29.10.1919 Krudtmøllen i Mølholm, 05.04.1923 Hans Hansen Møller, 08.06.1928 & 26.06.1928 & 20.08.1930 & 18.10.1930 & 22.10.1931 Nedrivning af Mølholms Mølle og husvildebarakkerne, 06.06.1946 Bænke Tyrelodspynten, 15.05.1952 Vejle Skytteforenings 90 års jubilæum med historisk tilbageblik); Vejlebladet (03.10.1989 Mølholm Vandmølles historie); Aalborg Stiftstidende (25.05.1857 Salg af del af Viufgaard); Aarhus Stiftstidende (09.09.1856 Vejle Købstadkommunes teglværk ved Sønderskoven, 07.02.1859 Mølholms Mølle tredje auktion, 11.07.1860 C.H. Martini død, 03.07.1875 Enkefru Martini vinder præmie ved dyrskue, 22.06.1899 Rasmus Marcus Andersen død).