Forskel mellem versioner af "”Hellige Taler” til Bedste for de ved Ildsvaaden den 23 April 1786 forarmede Veile Indbyggere af sognepræst Laurits Smith"

Versionen fra 14. apr 2025, 11:15

Branden i Vejle 1786

Det er meget almindeligt, at en sognepræst udgiver en prædikensamling. Men at en prædikensamling kan være med til at genopbygge en hel gade, er ganske usædvanligt. Det var imidlertid det, der skete, da Laurits Smith, sognepræsten ved Vejle Kirke i 1787 udgav en prædikensamling med titlen Hellige Taler. Det er en i bogstavelig forstand opbyggelig historie; men det begyndte med en katastrofe.

På en almindelig konfirmationssøndag den 23. april 1786 var sognepræsten taget af sted til annekskirken i Hornstrup for at holde konfirmation, og da han kom tilbage til byen, var Nørregade brændt ned. Ilden blev først slukket henimod aften, selv om brandfolkene gjorde alt, hvad de kunne for at slukke den.

Der var sket det, at en ung mand morede sig med at lege med en nøglebøsse i Nørregade. En nøglebøsse var en almindelig gadedørsnøgle, der kunne bruges som legetøj, hvis man puttede lidt krudt i den og satte ild til. Uheldigvis sprang nogle gnister over i et stråtag, og derfra bredte ilden sig til Nørregade 16. Her boede kammerherre og major Chr. Frederik Juul, der var chef for en eskadron af ”Slesvigske Regiments Ryttere”. I ejendommen befandt eskadronens magasin og krudtlager sig. Det eksploderede, da ilden nærmede sig, og derfra bredte ilden sig til den anden side af gaden, og situationen kom hurtigt helt ud af kontrol.

I gaden lå flere af byens købmandsgårde med store varelagre, så mange mennesker blev både husvilde og ruinerede på ganske få timer. En psykisk syg kvinde blev så forvirret, at hun gik ind i ilden i stedet for væk fra den, hun var den eneste omkomne.

Det var en katastrofe for Vejle by. Men man hjalp hinanden med husly og genopbygning. Klog af skade blev gaden nu gjort bredere, og der blev bygget solide stenhuse, ikke bindingsværkshuse med stråtag som før. Så efter katastrofen den 23. april 1786 blev Vejle meget pludseligt en moderne by med en flot strøggade.

Sognepræsten ved Vejle Kirke, som Sct. Nicolai Kirke blev kaldt, for der var kun den ene kirke, var kun ansat i Vejle i tre år, men han fik et vældig godt eftermæle. Han skyndte sig nemlig at samle 16 prædikener sammen, som han nylig havde holdt, og udgive dem. Han skrev ud til mennesker i hele landet inklusiv Kristiania (Oslo) Stift, Kongsberg, Trondheim Stift og Holsten og bad om subskription på bogen. Herved fik han samlet 619 underskrifter og 1131,9/16 rigsdaler sammen. Pengene donerede han ”til Bedste for de, ved Ildsvaaden den 23 April 1786 forarmede Veile Indbyggere”., som der står på bogens titelblad.

Bogen blev trykt i Fredericia i 1787. Han var selv meget ærgerlig over, at det tog så lang tid, inden bogen kunne udgives, men også dengang kunne det tage sin tid at udgive en bog på 369 sider.

Laurits Smith

Hans fornavn staves meget forskelligt: Laurits, Lauritz, Laurids og Lars. At han var en betydningsfuld person, kan man se på titelbladet af prædikensamlingen Hellige Taler. Her præsenterer han sig som ”Professor i Philosophien, Provst i Nørvangs Herred, Sognepræst for Veile og Hornstrup Menigheder, og Medlem af det Kongel. Norske Videnskabers Selskab”.

Laurits Smith blev født i København den 12. 4. 1754. Han blev tidligt regnet for at være både velbegavet, vidende og diskussionslysten i det akademiske miljø i København. Han talte flydende latin. Han var især optaget af at studere filosofi, og han fik i 1779 titel af professor philosophiae. Samme år giftede han sig med Christiane Friderica Sperfeldt. Han blev ansat som rektor i Nykøbing Falster i 1780, i 1781 blev han rektor i Trondheim, og her blev han desuden ansat som sekretær for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Fra 1785-88 var han ansat som sognepræst for Vejle-Hornstrup Pastorat. I 1788 vendte han tilbage til Sjælland, først som sognepræst i Frederiksberg-Hvidovre, og i 1792 blev han ansat som slotspræst i Fredensborg og sognepræst i Asminderød – Grønholt. Han døde den 22. 3. 1794 og ligger begravet på Holmens Kirkegård.

Han var vidende, veluddannet, flittig og begavet, men også en urolig sjæl, der ”idelig attraaede Forandring”, som hans eftermæle lyder.

Det var således en meget kompetent mand, der i perioden med branden i Nørregade og genopbygningen af gaden beklædte embedet som sognepræst i Vejle -Hornstrup Pastorat. Og her var man ham meget taknemmelig for den indsats, han gjorde for at hjælpe de stakkels ofre for branden i Nørregade.

Men han efterlod sig også et andet eftermæle, der er ret specielt, nemlig som en stor dyreven, hvilket var usædvanligt i 1700-tallets Danmark. Hans gravmæle er i mange år blevet passet og fornyet af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Hellige Taler

I betragtning af at prædikensamlingen Hellige Taler er en bog, der hurtigt skulle i trykken for at bidrage til genopbygningen af Nørregade, er det ikke noget sjusket værk. Tværtimod er det en ganske imponerende bog, der også er typisk for samtiden. Bogen indledes med en fortale, der er ganske interessant. Her funderer Laurits Smith over selve det at prædike, og om det at skulle prædike i forskellige menigheder på den samme dag. Kan man holde den samme prædiken i landsbykirken, som man holder i byen, eller kan man nå, mens man færdes fra sted til sted at omformulere visse passager, så det passer bedre til den næste menighed?: ”Det volder Prædikanten endnu store besynderlige Vanskeligheder, naar han paa samme Dag, efter et kort Mellemrum, over samme Materie skal tale for Tilhørere af saa forskellig Tilstand og Tænkemaade som Kiøbstadmand og Bonde; og tale saa det for enhver af disse Folkeklasser ei alleene kan være fatteligt, men og anvendeligt”. Mange moderne præster vil kunne genkende mange af de overvejelser, Laurits Smith gør sig om kunsten at prædike på en måde, så menigheden føler sig set og talt til. Også fordele og ulemper mellem det at holde sig til et manuskript, der er omhyggeligt udarbejdet, og det at tale frit overvejer Laurits Smith på en måde så også moderne prædikanter og talere i det hele taget vil kunne nikke genkendende til hans overvejelser over selve den kunst at tale, så tilhørerne hører efter, forstår, hvad der bliver sagt og har gavn af det.

Efter fortalen følger en fortegnelse over indholdet af bogen, de 16 prædikener, som han nylig har holdt. Den første holdt han i Ribe Domkirke den 28. september 1785, den har overskriften ”En christelig Lærers vigtige Pligter og kraftige Opmuntringer”, tretten prædikener er holdt i Vejle Menighed, en er ”holden for de Kongelige Herskaber i Frederiksberg Slotskirke 1784, og en er ”holden for de Kongelige Herskaber i Christiansborg Slotskirke 1786, den har overskriften: ”De Fristelser, som true en Christens Dyd”.

Derefter følger en liste over ”Subskribenternes Navne samt hvor mange Exemplarer, og til hvad Priis enhver har ladet sig tegne”. 22 sider med en meget sirlig fortegnelse over navne, antal eksemplarer og rigsdaler.

Derefter følger de 16 prædikener, der alle er meget omhyggeligt udarbejdede og til allersidst en side med ganske få rettelser. Bogen er trykt med gotiske bogstaver, det tager sin tid for den utrænede at læse den, men også for den moderne læser er det umagen værd at læse Hellige Taler. Det er et både interessant og imponerende værk i betragtning af forfatterens hastværk med at få bogen udgivet, så den kunne være ”til Bedste for de ved Ildsvaaden den 23 April 1786 forarmede Veile Indbyggere”.

Birgitte Arffmann, april 2025