Forskel mellem versioner af "”Hellige Taler” til Bedste for de ved Ildsvaaden den 23 April 1786 forarmede Veile Indbyggere af sognepræst Laurits Smith"

Nuværende version fra 16. apr 2025, 20:58

Branden i Vejle 1786

Det er meget almindeligt, at en sognepræst udgiver en prædikensamling. Men at en prædikensamling kan være med til at genopbygge en hel gade, er ganske usædvanligt. Det var imidlertid det, der skete, da Laurits Hansen Smith, sognepræsten ved Vejle Kirke i 1787 udgav en prædikensamling med titlen ”Hellige Taler”. Det er en i bogstavelig forstand opbyggelig historie; men det begyndte med en katastrofe.

På en almindelig konfirmationssøndag den 23. april 1786 var sognepræsten taget af sted til annekskirken i Hornstrup for at holde konfirmation, og da han kom tilbage til byen, var Nørregade brændt ned. Ilden blev først slukket henimod aften, selv om brandfolkene gjorde alt, hvad de kunne for at slukke den.

Der var sket det, at en ung mand morede sig med at lege med en nøglebøsse i Nørregade. En nøglebøsse var en almindelig gadedørsnøgle, der kunne bruges som legetøj, hvis man puttede lidt krudt i den og satte ild til. Uheldigvis sprang nogle gnister over i et stråtag, og derfra bredte ilden sig til Nørregade 16. Her boede kammerherre og major Chr. Frederik Juul, der var chef for en eskadron af ”Slesvigske Regiments Ryttere”. I ejendommen befandt eskadronens magasin og krudtlager sig. Det eksploderede, da ilden nærmede sig, og derfra bredte ilden sig til den anden side af gaden, og situationen kom hurtigt helt ud af kontrol.

I gaden lå flere af byens købmandsgårde med store varelagre, så mange mennesker blev både husvilde og ruinerede på ganske få timer. En psykisk syg kvinde blev så forvirret, at hun gik ind i ilden i stedet for væk fra den, hun var den eneste omkomne.

Det var en katastrofe for Vejle by. Men man hjalp hinanden med husly og genopbygning. Klog af skade blev gaden nu gjort bredere, og der blev bygget solide stenhuse, ikke bindingsværkshuse med stråtag som før. Så efter katastrofen den 23. april 1786 blev Vejle meget pludseligt en moderne by med en flot strøggade.

Sognepræsten ved Vejle Kirke, som Sct. Nicolai Kirke blev kaldt, for der var kun den ene kirke, var kun ansat i Vejle i tre år; men han fik et vældig godt eftermæle. Han skyndte sig nemlig at samle 16 prædikener sammen, som han nylig havde holdt, og udgive dem. Han skrev ud til mennesker i hele landet inklusiv Kristiania (Oslo) Stift, Trondheim Stift og Holsten og bad om subskription på bogen. Herved fik han samlet 619 underskrifter og 1131,9/16 rigsdaler sammen. Pengene donerede han ”til Bedste for de, ved Ildsvaaden den 23 April 1786 forarmede Veile Indbyggere”., som der står på bogens titelblad.

Prædikensamlingen ”Hellige Taler” blev trykt i Fredericia i 1787. Han var selv meget ærgerlig over, at det tog så lang tid, inden bogen kunne udgives, men også dengang kunne det tage sin tid at udgive en bog på 369 sider.

Laurits Hansen Smith

Hans fornavn staves meget forskelligt: Laurits, Lauritz, Laurids og Lars. At han var en betydningsfuld person, kan man se på titelbladet af prædikensamlingen ”Hellige Taler”. Her præsenterer han sig som ”Professor i Philosophien, Provst i Nørvangs Herred, Sognepræst for Veile og Hornstrup Menigheder, og Medlem af det Kongel. Norske Videnskabers Selskab”.

Laurits Hansen Smith blev født i København den 12. 4. 1754. Han blev tidligt regnet for at være både velbegavet, vidende og diskussionslysten i det akademiske miljø i København. Han talte flydende latin. Han var især optaget af at studere filosofi, og han fik i 1779 titel af professor philosophiae. Samme år giftede han sig med Christiane Friderica Speerfeldt, der stammede fra Pyritz i Pommern. Han blev ansat som rektor i Nykøbing Falster i 1780, i 1781 blev han rektor i Trondheim, og her blev han desuden ansat som sekretær for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Fra 1785-88 var han ansat som sognepræst for Vejle-Hornstrup Pastorat. I 1788 fik han ansættelse som sognepræst i Frederiksberg-Hvidovre, og i 1792 blev han ansat som slotspræst i Fredensborg og sognepræst i Asminderød – Grønholt. Han døde den 22. 3. 1794 og ligger begravet på Holmens Kirkegård i København.

Han var veluddannet, flittig og begavet, men også en urolig sjæl, der ”idelig attraaede Forandring”, som hans eftermæle lyder.

Det var således en meget kompetent mand, der i perioden med branden i Nørregade og genopbygningen af gaden beklædte embedet som sognepræst i Vejle -Hornstrup Pastorat. Og her var man ham meget taknemmelig for den indsats, han gjorde for at hjælpe de stakkels ofre for branden i Nørregade.

Men han efterlod sig også et andet eftermæle, der er ret specielt, nemlig som en stor dyreven, hvilket var usædvanligt i 1700-tallets Danmark. Han udgav mange forskellige skrifter, men hans hovedværk, udgivet i 1791 handlede om dyrevelfærd og havde titlen ”Forsøg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene”. Hans gravmæle på Holmens Kirkegård er i mange år blevet passet og fornyet af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

”Hellige Taler”

I betragtning af at prædikensamlingen ”Hellige Taler” er en bog, der hurtigt skulle i trykken for at bidrage til genopbygningen af Nørregade, er det ikke noget sjusket værk. Tværtimod er det en ganske imponerende bog, der også er tidstypisk. Bogen indledes med en fortale, hvori Laurits Smith funderer over kunsten at prædike, og om det at skulle prædike i forskellige menigheder på den samme dag. Kan man holde den samme prædiken i landsbykirken, som man holder i byen, eller kan man nå, mens man færdes fra sted til sted at omformulere visse passager, så det passer bedre til den næste menighed?: ”Det volder Prædikanten endnu store besynderlige Vanskeligheder, naar han paa samme Dag, efter et kort Mellemrum, over samme Materie skal tale for Tilhørere af saa forskellig Tilstand og Tænkemaade som Kiøbstadmand og Bonde; og tale saa det for enhver af disse Folkeklasser ei alleene kan være fatteligt, men og anvendeligt”. Mange moderne præster vil kunne genkende mange af de overvejelser, Laurits Smith gør sig om kunsten at prædike på en måde, så menigheden føler sig set og talt til. Også fordele og ulemper ved at holde sig til et manuskript, der er omhyggeligt udarbejdet og så den frie tale, der holdes uden manuskript – hvor faren er, at prædikanten kan risikere at få sagt noget værre sludder.

Efter fortalen følger en fortegnelse over indholdet af bogen, de 16 prædikener, som han nylig har holdt. Den første holdt han i Ribe Domkirke den 28. september 1785, den har overskriften ”En christelig Lærers vigtige Pligter og kraftige Opmuntringer”, tretten prædikener er holdt i Vejle Menighed, en er ”holden for de Kongelige Herskaber i Frederichsberg Slotskirke 1784”, og en er ”holden for de Kongelige Herskaber i Christiansborg Slotskirke 1786”, den har overskriften: ”De Fristelser, som true en Christens Dyd”.

Derefter følger en liste over ”Subskribenternes Navne samt hvor mange Exemplarer, og til hvad Priis enhver har ladet sig tegne”. 22 sider med en meget sirlig fortegnelse over navne, antal eksemplarer og rigsdaler.

Derefter følger de 16 prædikener, der alle er meget omhyggeligt udarbejdede og til allersidst en side med ganske få rettelser. Bogen er trykt med gotiske bogstaver, det tager sin tid for den utrænede at læse den, men også for den moderne læser er det umagen værd at læse Hellige Taler. Det er et både interessant og imponerende værk i betragtning af forfatterens hastværk med at få bogen udgivet, så den kunne være ”til Bedste for de ved Ildsvaaden den 23 April 1786 forarmede Veile Indbyggere”.

Laurits Smith har i sin levnedsbeskrivelse beskrevet sin vrede over de mange tyverier, der var som følge af branden i Nørregade. Da han skulle holde en begravelsestale over et af brandens ofre, benyttede han lejligheden til at skælde voldsomt ud over de tyve, der stjal fra ofrene for branden. Han sprang både Fadervor og velsignelsen over og skældte ud i stedet for. Han skriver således til vennen Johan Bülow: ” Saa endte jeg Prædicken med at tugte det Hundetøj, som her haver stjaalet indtil Ubegribelighed. Jeg maledidede dem saa stygt, at intet Menneske før har hørt sligt, og jeg tror ej nogen, som hørte det, glemme det, saa længe de leve”.

Kilder

• Dansk Præste-og Sognehistorie X Haderslev Stift Hefte 12 Vejle Provsti side 1022
• L. Smith: Hellige Taler. Fridericia, trykt i det kongel. Privil. Addressecontoirs Bogtrykkerie 1787
• Veje Historie Bind 2 Moderne Tider. Vejle Kommune 1998, side 13-15

Birgitte Arffmann, april 2025.