Andreas Willumsen Aalbek – Anders Willumsen
Andreas blev født i Aalbæk, Thyregod sogn ca. 1785. Hans far var Willum Sørensen.
Han var, som sine brødre, soldat: 1807 soldat i Fynske Infanteri Regiment (Lægd 69, Thyregod. Højde: 63 tomer).
1813 – 1814 med Auxilliærkorpset i Nordtyskland (Mecklenburg og Lübeck).
1817 i stamrullen for Sjællandske Jæger Korps.
På et tidspunkt begyndte han at bruge Anders som fornavn i stedet for Andreas.
Anders ansøgte i 1857 udenrigsministeriet om tildeling af den franske Sct. Helenamedalje og ansøgningen godkendt. Medaljen blev indstiftet i 1857 af Napoleon III, for at hædre de endnu levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 – 1815. Der indkom i Danmark 680 ansøgninger. Ved ansøgningen benyttede han si officielle soldaternavn Andreas Willumsen Aalbek
Ansøgning om tildeling af Sct. Helenamedaljen:
"Til Udenrigsministeriet !
Som Soldat ved Fynske Regiments
2den Bataillon 8de Kompagni No 153
har jeg i Aarene 1813 og 1814 deltaget
i de Franskes Tog til Mecklenborg og
Lübeck. Derom tillader jeg mig
Undedanigst at gjøre Indberet-
Ning for at jeg kunne erholde
Den af hans Majestæt de Franskes
Kaiser indstiftede Medalje idet jeg der-
For bemærker at jeg ikke er i Besiddelse
Af noget legalt Beviis for min
Deltagelse i de Franskes Tog.
Dons i Alminde Sogn Weile Amt
d. 29 December 1857
Andreas Willumsen Aalbek"
Medaljen blev tildelt.
Anders var gift med Maren Nielsdatter, født i St. Andst sogn ca. 1794.
Ifølge folketællingen fra 1845 havde Anders Willumsen, Dons Mark, 3 hjemmeboende børn og 1 anbragt i pleje:
Kasper Andersen, 24 år, skrædder,
Ane Marie Andersdatter, 17 år,
Niels Vilhelm Andersen, 8 år,
og Niels Pedersen, født i Eltang sogn, 16 år, åndsvag, sat i pleje af Eltang sogn.
I 1842 flyttede Anders Willumsen (kaldet Store Anders), der hidtil havde boet i Almind, til Dons. Han købte et stykke jord fra Hans Krings gård (5d) og bebyggede. 1851 afstod han ejendommen til sin svigersøn Jens Pedersen, der havde den til 1877, og efter hvem Niels Vilhelm Andersen, der hidtil havde boet i Gravens, fik den.
Niels Vilhelm Andersen var søn af Anders Villumsen og således svoger til Jens Pedersen, men han var tillige dennes svigersøn, idet han efter ansøgning til ministeriet havde fået lov til at gifte sig med sin søsterdatter. Niels Vilhelm Andersen døde 1884, og et par år senere giftede hans enke sig med Niels Sørensen, en søn af Søren Klausen Nielsen i Dons.
Anders Willumsen døde 17. april 1867, Dons Mark, Almind sogn og blev begravet i Almind 25. april 1867. Aftægtsmand, enkemand, 82 år, død af alderdom.
…
Kilder: Rigsarkivet: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller.
Rigsarkivet: Ansøgning om tildeling af Skt. Helena medalje.
Salldata: FT Almind 1845 http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=6573&side=8&height=826
Poul Lindholm: Landsbyen Dons – En historisk fremstilling. Udg. 1922.
VejleWiki.dk: Brygger Claus Hansen (Ørum) - Tildelt Skt. Helena Medaljen 1858
…
Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle, 2025.
...