Se kildekoden til Haraldskær

[[Billede:Haraldskær1.JPG|300px|thumb|right|Hovedgården Haraldskær, 1860'erne]] 
Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]], herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet.  Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590; i 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 18-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter det blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.

Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 besad gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. I 1751 blev herregården købt af købmand [[Gerhard de Lichtenberg]] fra Horsens. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere. 

I 1916 købte [[Christian Martin Hess]] Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen. 

Hovedbygningen blev i 1969 solgt af Hess slægten til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af [[Vejle Kommune]]

I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]], moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.

==Se på Historisk Atlas==
[http://historiskatlas.dk/Haraldskær%20Herregård Haraldskær Herregård på Historisk Atlas]

==Billeder==
<gallery>
Billede:Haraldskær2.jpg|Hovedbygningen ved Haraldskær, set fra haven, ca. 1900
Billede:Haraldskær3.jpg|Hovedbygningen ved Haraldskær, 1981
</gallery>

[[Kategori:Borge & slotte]]