Se kildekoden til Skabelon:Forside artikel

<div class="forside-artikel">
{{#switch: {{CURRENTMONTH}}
|01=
==Krigen 1864==
[[Billede:1864-1.jpg|200px|thumb|right|Samtidig tegning af August Beck viser stormen på Sønderbro 8. marts 1864]]
Den 1. februar 1864 overskred preussiske og østrigske tropper Ejderen, og efter den danske hærs rømning af Dannevirke bevægede de sig op gennem Jylland, hvor Kolding blev besat den 18. februar. I de følgende uger var der spredte kampe syd for Vejle, og den 8. marts om morgenen rykkede en større østrigsk troppestyrke frem mod Vejle. Midt på eftermiddagen kom østrigske dragoner og infanteri ud af skoven ved [[Pedersholm]] og stormede ned ad Møllebakken…

[[Krigen 1864|Læs hele artiklen >>]]

|02=
==Borgmestre i Vejle==
[[Billede:Borgmestre1.jpg|thumb|right|200px|To borgmestre 1949: N.P. Jensen og Willy Sørensen]] 

Borgmesteren var før 1869 identisk med Magistraten, der var modstykket til Borgerrepræsentationen. Fra 1869 var en borgmesters funktion alene at være byrådsformand og tage sig af de kommunale anliggender. Ny kommunallov i 1918 betød at borgmestre fra april 1919 skulle udpeges af og blandt byrådets medlemmer. Allerede fra valget i 1917 havde [[Socialdemokratiet]] haft flertal i byrådet.

[[Borgmestre i Vejle|Læs hele artiklen >>]]

|03=
==Teater i Vejle==
[[Billede:TeateriVejle1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Teater på Banegårdspladsen i 1890'erne]] 

I 1800-årenes første halvdel fik Vejle fra tid til anden besøg af et omrejsende teaterselskab. Vejlensiske teaterinteresserede måtte klare sig med et kornloft i [[Søndergade]] og andre interimistiske lokaler frem til 1843, hvor [[Vejle Klub]] i [[Torvegade]] havde indrettet et teaterlokale. I 1853 kom yderligere en teatersal til, nemlig i gården til gæstergiver Hansens hotel på [[Rådhustorvet]]. 
Endelig blev teaterforholdene forbedret med indvielsen af teaterbygningen på [[Banegårdspladsen]]16. september 1881. 

[[Teater i Vejle|Læs hele artiklen >>]]

|04=
==Kongebesøg i Vejle 1911==
[[Billede:kongebesoeg1.jpg|thumb|right|200px|Kong Frederik 8. går fra borde på Dannebrog i Vejle Havn, 5. oktober 1911]]

Kong Frederik 8. ankom til Vejle torsdag den 5. oktober 1911 med toget tidligt om morgenen kl. 6.29 sammen med sin forsvarsminister og konseilspræsident Klaus Berntsen (Venstre). Anledningen til besøget var, at majestæten skulle overvære afslutningen på de militære efterårsmanøvrer, der havde fundet sted i området omkring Vejle fra den 25. september, på Skovgaards Mark syd for [[Jelling]]. 

[[Kongebesøg i Vejle 1911|Læs hele artiklen >>]]

|05=
==Grejs Kirke==
[[Billede:Grejskirke1.jpg|150px|thumb|right|Grejs Kirke 1910]] 

Grejs Kirke er sognekirke for [[Grejs Sogn]], der indgår i [[Sindbjerg-Grejs Pastorat]], som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Den nuværende Grejs Kirke er fra 1882. Omtrent på det sted, hvor den nuværende kirke ligger, lå oprindeligt en lille romansk kirke fra omkring 1150 bygget i frådsten ligesom mange andre af egnens kirker.

[[Grejs Kirke|Læs hele artiklen >>]]

|06=
==Vejle Dirt-Track Bane==
[[Billede:Vejle Dirt-Track Bane1.Jpeg|200px|thumb|right|Motorløb på Vejle Dirt-Track Bane, Nørremarken]]

Blev etableret i 1931, med indvielse i juni 1931. Ved indvielsen var der langt over 5000 tilskuere, selvom kun de 4000 havde løst billet - men rækværket var nemt at komme over.
Banen lå i perioden 1931-33 oven for bakken på [[Horsensvej]]s højre side, på en grund lejet af godsejer [[Niels Skou(1900)|Niels Skou]]. 


[[Vejle Dirt-Track Bane|Læs hele artiklen >>]]

|07=
==Vejle Saalelæderfabrik==
[[Billede:Saalelæder1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Saalelæderfabrik ca. 1907]]

[[Ludvig Seligmann]] etablerede garveriet ved [[Sønderbro]] i 1850. Det begyndte som en ren håndværksvirksomhed med seks til ni ansatte, der synes at have fremstillet godt læder, for i 1876 vandt garveriet en sølvmedalje ved Jysk Industriudstilling.

I 1884 blev A/S Vejle Saalelæderfabrik dannet med en aktiekapital på 50.000 kr. 

[[Vejle Saalelæderfabrik|Læs hele artiklen >>]]

|08=
==P.A. Andersen & Sønner==
[[Billede:PAAndersen2.jpg|200px|thumb|right|Bageriet i Skyttehusgade o. 1910]]

Bageri etableret af [[P.A. Andersen]] i 1899 på [[Skyttehusgade]] 28. Omtales ofte blot som P. A. Brød.
I starten var bageriet kun betjent af bager Andersen selv og en enkelt bagersvend, mens Andersens hustru stod i bagerforretningen. Der blev dog hurtigt ansat en kusk, der kunne køre brød ud til de mange kunder i bageriets hestevogn. I 1927 fik bageriet sin egen bil. Bageriet blev udvidet i 1938.

[[P.A. Andersen & Sønner|Læs hele artiklen >>]]

|09=
==Den Smidtske Gård==
[[Billede:Smidtske1.jpg|thumb|right|200px|Søndergade 14, 1916]] 

[[Søndergade]] 14, er en gammel købmandsgård opført i 1799 af købmand A. [[Ingvard Smidt]]. 
Anders Christensen Kruuse, Horsens, var bygmester og Jens Hiernøe, Horsens, arkitekt. Jens Hiernøe var desuden billedskærer, og den smukke bevarede hoveddør med rokokoengel foroven på slaglisten tilskrives ham. Gården, der ejes af [[Vejle Kommune]], blev midt i 1970’erne fredet i klasse A.

[[Den Smidtske Gård|Læs hele artiklen >>]]

|10=
==Fattiggården==
[[Billede:Fattiggården2.jpg|thumb|right|200px|Vaskehus, inspektørbolig og Fattiggårdens hovedbygning, ca. 1910]]

I et hus ved [[Gammel Havn]] indviedes i september 1845 en ny fattiggård i to etager og med et mindre hus i ét plan. De trængende kunne her få husly og simpel forplejning bestående af grød, vælling, kål, ærter, flæsk, kød, fisk, kartofler og brød. Til gengæld skulle fattiglemmerne arbejde, så godt de kunne

[[Fattiggården|Læs hele artiklen >>]]

|11=
==Karl Bjarnhof==
[[Billede:Karl_Bjarnhof1.JPG‎|200px|thumb|right|Karl Bjarnhof, ca. 1977]] 
Forfatter og journalist. 


Karl Bjarnhof blev født i [[Skyttehusgade]] i 1898. Han havde sin skolegang på [[Langelinie Skole]]. 
I 1947 ansat ved Stats-radiofonien, hvor han blev en skattet samtalepartner i udsendelserne "på tomandshånd". 

[[Karl Bjarnhof|Læs hele artiklen >>]]

|12=
==Politi==
[[Billede:Politi1.jpg|200px|thumb|right|Politistyrken i Vejle, ca. 1890]]

Fra 1860´erne havde Vejle to kongeligt udnævnte politibetjente samt fire vægtere udpeget af de kommunale myndigheder. 
I 1879 indviedes en politistation i det nyopførte rådhus’ kælderetage. 1882 blev vægterinstitutionen ophævet og fem natpatruljebetjente ansat. 


[[Politi|Læs hele artiklen >>]]
}}
</div>