Se kildekoden til Frederik 5. og Koldingvej i 1749

Den 19. maj 1749 passerede den unge kong Frederik 5. Vejle købstad. Denne ultrakorte visit var et led i den stort anlagte rejse rundt i Danmark-Norge, som den 26-årige konge påbegyndte i 1749. Togtet begyndte på Sjælland og gik over Fyn og op gennem Jylland for til slut at ende i Norge. Rundrejsens formål var således også at styrke båndene og markere samhørigheden mellem Danmark og Norge i enevældens tid, hvor de to forenede riger benævntes "Nordens tvillingriger". Den danske kongemagt ønskede at signalere, at Norge var en lige så selvfølgelig del af de danske kongers begrebsverden som selve kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Samtidig ville Frederik 5. lægge afstand til sin strenge, pietistiske fader, Christian 6. (konge 1730-1746), der i sin religiøse vækkelse havde afsondret sig fra befolkningen og kun færdedes blandt hoffolkene i København. Rejsen gennem de danske landsdele var utvivlsomt med til at cementere eftertidens billede af kongen som den folkelige, ikke mindst set i forhold til forgængeren. Det var i forbindelse med denne charmeoffensiv overfor den brede offentlighed, at Vejle i 1749 fik kongebesøg af den 12. oldenborgske monark. 

Den 18. maj 1749 tilbragte kongen på Koldinghus, og den følgende dags eftermiddag nåede Frederik 5. til Vejle. Det kongelige følge gjorde ikke ophold i Vejle, og samme aften ved nitiden ankom kongen til Horsens. Takket være de naturgivne forhold fik de vejlensiske borgere imidlertid en lejlighed til at demonstrere deres loyalitet mod den enevældige monark. [[Vejles Borgervæbning]] modtog det kongelige vogntog på bakkerne syd for byen, og de afgav æresvagt for kongen på turen gennem staden. De stejle bakker ved [[Koldingvej]] stillede store krav til ikke mindst vognenes bremseevne. I Vejle valgte man at indkalde nogle særlig udvalgte af byens borgere, der fik til opgave at sikre, at hele det kongelige følge på Koldingbakken blev gelejdet sikkert ned til byen. Borgerne gik bagefter vognen og holdt igen, så den ikke fik for stor fart på vej ned ad Koldingvej frem mod [[Sønderport]]. En anden meget udbredt fremgangsmåde, var, at kusken steg af bukken og selv gik foran, mens han holdt på vognstangen eller hestens grime. Kaptajnløjtnant Grønvold, som ledsagede kongen på rejsen, forevigede begivenheden i et kobberstik. Stikket fremstiller de stejle bakker ned til Vejle og den kongelige karets farefulde færd i forgrunden til venstre. I baggrunden til venstre ses rådhustårnet, til højre [[Sct. Nicolai Kirke]]. [[C. V. Petersen]] anførte i sin ''Vejle Bys Historie'' fra 1927 en kommentar til dette stik. Det sønder porthus fremstår på stikket som en toetagers bygning, men ifølge Petersen havde bygningen kun én etage. Der henvises til en beretning fra 1787, der omtaler det sønder porthus som en bygning med otte fag og et loft høj. Derudover fremviste et prospekt af byen set fra syd fra 1755 porthuset som en enetagesbygning. Den lokalhistoriske akkuratesse fornægtede sig aldrig hos C. V. Petersen. 

I 1749 blev projektet med anlæggelsen af Frederiksstaden i København udfærdiget og godkendt af kong Frederik 5. Anledningen var fejringen af det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum i 1748. Amalienborg-palæerne blev opført i 1750'erne, og midt på Amalienborg Slotsplads troner rytterstatuen af Frederik 5. En hyldest til manden, der var den egentlige initiativtager til pragtbyggeriet. Det tog den franske billedhugger Saly 14 år at udføre rytterstatuen, en af Europas fornemste. Den officielle indvielse fandt sted i 1771, fem år efter kongens død. Det paradoksale er dog, at selv samme Frederik 5. er gået over i danmarkshistorien som en af de absolut ringeste konger. Dette forhold skyldtes primært kongens udsvævende, alkoholiske liv med elskerinder etc., der bevirkede at landets konge af gavn i knap en snes år var Adam Gottlob Moltke, overhofmarskal og gehejmeråd. Kongen døde som bare 42-årig den 14. januar 1766. Digteren Johannes Ewald skrev i forbindelse hermed en sørgekantate, der udtrykte folkets sorg.


== Litteratur ==
* C. V. Petersen (red.): Vejle Bys Historie 1327 - 16. August - 1927, 1927
* Lone Hvass et al.: Vejles Historie, bd. 1: Fra vadested til by - indtil 1786, 1997
* Erik Kjersgaard: Kjersgaards Danmarkshistorie, 4. udg., 1993

[[Kategori:Andet]]