Se kildekoden til Kongeparret og 60'ernes Vejle

Mandag den 31. maj 1965 fik Vejle by besøg af kongeparret, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, og prinsesse Benedikte. Kongen, der var sømand om en hals med sin uddannelse i flåden, elskede livet ombord på kongeskibet Dannebrog. Det var derfor kun naturligt, at det kongelige besøg i byen fandt sted i forbindelse med årets sommertogt. Sømandskongen Frederik 9. fastholdt denne smukke skik som et fasttømret led i det traditionsrige, danske kongehus.


== Vejle Amts Folkeblad 100 år ==
Besøget blev intensivt dækket af den lokale venstreavis, [[Vejle Amts Folkeblad]]. Dagbladet fejrede for øvrigt selv samme år sit 100-års jubilæum. Avissituationen i Vejle anno 1965 var, at foruden venstreavisen eksisterede det socialdemokratiske organ [[Jysk Aktuelt]] endnu i byen. Det konservative dagblad, [[Vejle Amts Avis]], havde lidt bladdøden i 1960.

"Tusinder paa kajen, da "Dannebog" kom". Således lød overskriften i folkebladet mandag den 31. maj. Ordene dækkede over en festlig modtagelse af de kongelige gæster. Kongeskibet lagde til i [[Vejle Havn]], hvis nordre havnekaj udgjorde et broget menneskehav. Vejle Amts Folkeblad mente, at sceneriet var farverigt og festligt på trods af den grå himmel. 


== "Hils nu Anne-Marie" ==
Optakten til besøget bar ifølge avisen præg ''af det gode forhold mellem kongehus og befolkningen samt den lokale interesse for besøget''. Over hundrede meter af havnens nordre kaj var under modtagelsen afspærret for at give plads til byen og amtets myndigheder og modtagelsesdeputationer fra militære, frivillige korps, soldaterforeningerne og de uniformerede ungdomskorps. Lokalavisen kunne endvidere berette, at en del udskibet træ var flyttet fra området ved pladsen længere over mod gasværket.  FDF's orkester spillede "Kong Frederik den Niendes Honnørmarch", da de kongelige gik fra borde, ned ad landgangen. Amtmand [[A. M. Wamberg]] udbragte et leve for majestæterne og hendes kongelige højhed, orkestret spillede derpå kongesangen, mens kongen gjorde honnør. Borgmester [[Willy Sørensen]] gav dernæst i en kort tale udtryk for den store ære, det var for byen at modtage de kongelige gæster. Derefter hilste kongeparret og deres 21-årige datter på medlemmerne af [[Vejle Amtsråd]] og [[Vejle byråd]] samt egnens og byens embedsmænd. 
Repræsentanter for de militære frivillige korps samt Vejles tre hjemmeværnskompagnier tog opstilling langs afspærringen og havde front mod kongeskibet. De mange foreningers deputationer medbragte faner. Disse faner medvirkede til, at der lød glade, ivrige barnestemmer i folkemængden, ''og smaa, strittende pegefingre gjorde det klart, at de farvestraalende faner i høj grad talte til fantasien og satte kolorit paa dagen sammen med flagudsmykningen''. Lottekorpsene og marinehjemmeværnet var også tilstede på havnen.  

Under besøget, da de kongelige gæster forlod Vejle [[Rådhus]], vakte en lille Vejle-piges udråb spontan jubel blandt de øvrige tilskuere. Hun råbte henvendt til kongeparret "Hils nu Anne-Marie". Dette kaldte smilet frem hos de kongelige. Ved modtagelsen på Vejle Havn overrakte den fireårige Inger Nielsen fra Børkop en pakke med blomsterbuket til kong Frederik. Vejle Amts Folkeblad oplyste sine læsere samme dag ved at fortælle, at det var et fotografi af den lille Inger sammen med Grækenlands dronning Anne-Marie, taget med den danske prinsesses tilladelse. Nu syntes den lille pige, at kongeparret skulle have fotografiet af deres yngste datter. Dronning Ingrid hilste også på den lille pige.
Den megen opmærksomhed, der centrerede sig om Anne-Marie, hang først og fremmest sammen med det forhold, at den græske dronning ventede sit første barn i de dage. Den 18. september 1964 var prinsesse Anne-Marie som bare 18-årig blevet gift med Grækenlands kong Konstantin 2. Hun var blevet forlovet som 16-årig den 24. januar 1963. Den 10. juli 1965 nedkom hun på øen Korfu med prinsesse Alexia. 


== Modtagelse på rådhuset ==
Efter modtagelsen på havnen gik de kongelige atter ombord på Dannebrog for kort efter at køre til rådhuset. På rådhusets trappe tog borgmesteren samt gruppeformændene [[Mads Thomsen]] og boghandler Munch Christensen imod de kongelige og viste dem ind i byrådssalen. Borgmesteren holdt derpå velkomsttalen. Willy Sørensen berørte i sin tale Vejle bys historie, hvor købstadsprivilegierne i 1327 udgjorde en milepæl. Der var desværre ikke meget for de kongelige at se af det gamle Vejle. Krige, pest og brande havde haft en væsentlig andel heri. ''I stedet kan vi vise Deres Majestæter og Deres kongelige Højhed en moderne by. Da industrialiseringen begyndte i slutningen af forrige aarhundrede, fulgte Vejle med udviklingen, og gode borgere havde forstaaet at føre industrialiseringen videre''. At Willy Sørensen særlig betonede byens nutidige status som en af landets fremmeste industribyer, skyldes måske især, at denne udvikling havde været befordrende for, at byen siden 1919 havde været en lokalpolitisk højborg for arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. Willy Sørensen var som politiker selv rundet af denne folkelige bevægelse.
Borgmesteren brugte tillige industrialiseringstemaet, idet kongeparret og prinsessen skulle besøge et par ''af byens mest mekaniserede og automatiserede virksomheder''. Den lokalpolitiske førstemand forsikrede i talen om, at alle i Vejle arbejdede på at fastholde dette gunstige, industrielle fremskridt. Man troede på fremtiden i 1960’ernes højkonjunktur.
Borgmesteren fortalte i sin tale om, hvorledes den afbildede kong Hans i byrådssalen i begyndelsen af 1500-tallet havde skænket byen jorder og skove i en for byen økonomisk træng tid. Efter Willy Sørensens tale, afsluttede kongen med at ønske fortsat held, lykke og fremgang for Vejle by. I amtsrådssalen blev de kongelige budt en forfriskning. Avisreferatet i Vejle Amts Folkeblad noterede sig, at dronning Ingrid spurgte ind til spejderarbejdet i Vejle ved en samtale med en blåmejse og dennes divisionschef, lærerinde Inge Ovesen. Dronningen havde selv tidligere været formand for pigespejdernes fællesråd; et hverv hun netop i 1965 havde overladt til prinsesse Benedikte. Sluttelig gik de kongelige ud på rådhusets balkon for at blive hyldet af et menneskefyldt [[Rådhustorv]]. 


== Privat virksomhedsbesøg ==
Efter den officielle modtagelse på rådhuset kørte de kongelige gæster til tyggegummivirksomheden [[Dandy]], hvor de blev budt velkommen af konsul, direktør [[Erik Bagger-Sørensen]], prokurist Pihl Hansen og prokurist Chr. Jeppesen. Der var ifølge Vejle Amts Folkeblad for den 29. maj afsat 40 minutter til besøget. Rundgangen blev indledt i kontorerne, derefter til valseafdelingen. Videre gik de kongelige til dragé-afdelingen med de store kobberkar. Der blev tyggegummiet overtrukket med sukkermassen. Dandy var en af Vejles mange driftige virksomheder i 1965, der beskæftigede mange af byens arbejdere. Besøget på fabrikken var et symptom på den interesse, der herskede for produktivitet og ydeevne i 1960'ernes danske erhvervsliv. Samfundshjulene kørte for fuld fart. 


== Frokost på Amtsgården ==
Efter Dandy-besøget var der frokost på [[Amtsgården]] i [[Vedelsgade]]. Mandag den 31. maj 1965 kunne Vejle Amts Folkeblad oplyse om hvilke, der tog del i frokosten med de kongelige. Foruden borgmesteren deltog også blandt andre viceborgmester, bankdirektør Mads Thomsen, byrådsmedlem, boghandler [[Jørgen Munch-Christensen]], formanden for [[Vejle Amts Landboforening]], gårdejer Anders Johnsen, Højgård, Ildved, formanden for [[Vejle Amts Husmandsforening]], gårdejer Henry Olsen, Højgård, Rostrup, formanden for [[Vejle Handelsstandsforening]], direktør [[Max Jørgensen]], formanden for [[Vejle Amts Sognerådsforening]], sognerådsformand Hans Bundgaard, [[Hornstrup]] og endelig politimester [[N. S. Schmidt]].
Efter frokosten besøgte de kongelige klokken 14.20 [[Vejle Amts og Bys Sygehus]]. 


== Peter Jacobsen og sygehusbesøget ==
Ved ankomsthallen til sygehuset blev kongeparret og prinsesse Benedikte budt velkommen af blandt andre gårdejer og venstremand [[Peter Jacobsen]], der i sin egenskab af formand for sygehusets bestyrelse var med i modtagelseskomiteen sammen med sygehusinspektør [[Hans Christensen]] samt overlægerne dr. med. Ulrik Starup og Kaj Larsen. Vejle Amts Folkeblad kunne dagen efter, tirsdag den 1. juni, berette om selve optakten til de kongeliges ankomst. ''Vejret var stadig skyet – en overgang faldt en mild regn – men det generede hverken folkemængden paa Kabbeltoft eller sygehusets personale, der ventede paa de kongelige gæster''.
Peter Jacobsen var derudover tillige sparekassedirektør og amtsrådsmedlem. Han deltog i et bredt udsnit af samfundsanliggender i sit lokale hjemsogn ved Hedensted. Han var således sognefoged frem til embedets afskaffelse i 1974. Siden embedets oprettelse i 1791 havde det været sædvane, at den til enhver tid siddende gårdejer på hans slægtsgård havde beklædt denne funktion. Peter Jacobsen blev den sidste i den lange familierække. Peter Jacobsen var eksponent for de historisk folkelige traditioner i Danmark og den danske landbokultur. I Vejle Amtsråd repræsenterede han det jyske bonde- og højskolevenstre. Ved besøget i 1965 blev det ham, der fik æren af at præsentere modellen af sygehuset, der stod opstillet i ankomsthallen. I ankomsthallen udtrykte Peter Jacobsen sin glæde over det kongelige besøg på Vejle Amts og Bys Sygehus. 

Det var ingenlunde en tilfældighed at også en offentlig institution som Vejles sygehus fik besøg af kongeparret. I 1960'erne lagde den voldsomme økonomiske vækst grundlaget for en række nye velfærdsinitiativer. Der blev råd til at udbygge den sociale tryghed og den offentlige sektor. Skattetrykket steg proportionelt med oparbejdelsen af det danske velfærdssamfund. Også i Vejle havde denne udvikling sat sine spor ved midten af 60’erne. Efter krigen var det blevet nødvendigt at udbygge sygehuset. I 1959 blev en fem etager høj og 60 meter lang fløj taget i brug på [[Pilkebakken]]. I 1957 påbegyndtes en syv etagers patientbygning langs [[Kabbeltoft]]. Den blev indviet i 1962. Bygningen havde 217 sengepladser, og gamle bygninger fra 1890 måtte vige pladsen for en ny kontorbygning til sygehusadministrationen. 
Der var med andre ord nok at vise frem af nye tiltag for de kongelige gæster. I ankomsthallen gjorde sygehusinspektør Hans Christensen rede for Vejle Amts og Bys Sygehus’ udvikling fra 1890 og frem til i dag. De kongelige aflagde besøg på røntgenafdelingen. Kongeparret og prinsesse Benedikte kørte med elevator op til sengebygningens tagterrasse, hvorfra de sammen med rundviserne nød den flotte udsigt ud over byen, fjorden og skovene. Borgmester Willy Sørensen gjorde majestæterne opmærksom på, at området for det nye sygehus førhen var kendt som kærlighedsstien. Selvom kærlighedsstien nu var forsvundet, forsikrede han om, at kærligheden skam endnu bestod i Vejle. Kongen, dronningen og prinsessen sluttede af med at indskrive sig i sygehusets gæstebog. 


== Windfeld-Hansens bomuldsspinderi ==
Klokken 16 forlod de kongelige gæster sygehuset. Nu gjaldt det besøg på [[Windfeld-Hansens bomuldsspinderi]], hvor der blev budt velkommen af konsul, direktør [[Holger Windfeld-Hansen]] og direktør [[Ib Windfeld-Hansen]] med fruer. Folkebladet fortalte, at [[Peter Windfeld-Hansen]] som fjerde generation og søn af Ib Windfeld-Hansen overrakte med et flot buk en buket røde roser og liljekonvaller til prinsesse Benedikte. I spinderiet talte Ib Windfeld-Hansen til de kongelige gæster. Han kom bl.a. ind på virksomhedens historie, der gik tilbage til 1904 og konsul [[Marius Windfeld-Hansen]]. Det blev meddelt med slet skjult stolthed, at bomuldsspinderiet i dag spinder en tredjedel af det bomuldsgarn, der fremstilles i Danmark. De kongelige fik lejlighed til at hilse på virksomhedens 50-års jubilar, tekstilarbejderske fru Carla Jacobsen. Hun benyttede besøget til at takke kongen for tildelingen af den kongelige belønningsmedalje i sølv. Hun forklarede majestæten, at hun skam endnu arbejdede på spinderiet. Også dronning Ingrid og prinsesse Benedikte hilste på den stolte guldjubilar, der underholdt sig med de kongelige. De sluttede besøget med at skrive deres navne i virksomhedens gæstebog. ''Alle følte, at besøget af kongeparret og prinsessen var ensbetydende med en festdag, som end ikke smaa byger eller manglende sol kunne slaa i skaar''.


== Souper på Dannebrog ==
Klokken 20 om aftenen var repræsentanter for byen og amtet indbudt til souper på kongeskibet Dannebrog. Blandt deltagerne noterede folkebladet sig (31. maj) amtmand A. M. Wamberg med frue, amtsrådsmedlem [[Jens Pedersen]] med frue, Raarup, kammerherre, lensgreve D. Rantzau med frue, [[Rosenvold Slot]], direktørerne på Dandy og Windfeld-Hansens bomuldsspinderi, provst B. Hvidberg-Hansen med frue, Skibet, stads- og havneingeniør [[E. Bollerup]] med frue, chefredaktør og direktør for Vejle Amts Folkeblad [[Gerhard Skytte Nielsen]] med frue, herredsdommer Jørgen Clausen med frue, amtsrådsmedlem Peter Jacobsen med frue, Hedensted, chefredaktør [[Oluf Pedersen]] med frue, politimester N. S. Schmidt, folketingsmand, gårdejer [[Ejner Kristensen]] med frue, Vindelev og folketingsmand, dyrlæge [[Niels Ravn]], Hørupvang, Jelling. Alle byen og amtets honoratiores var samlet på kongeskibet til afslutningen på et festligt besøg i den danske forsommer.


== Monarkiet og personerne ==
Mandag den 31. maj 1965 lød overskriften på folkebladets leder "Velkommen!". Stemningen blev anslået med indledningen. ''Kunne noget være mere dansk! Kongen, dronningen og en prinsesse. Det hvide skib. Fjorden. Bøgeskovene. Markerne, hvor alt staar grønt. Købstaden med baade de røde tages idyl og vitalitetens og aktivitetens moderne symboler i jern og beton. Feststemte mennesker. Børn med dannebrogsflag''. Egnen ved Vejle var en af de smukkeste i landet, vover vi selv at sige, mente lederskribenten. Ved landgangen på havnen blev de kongelige mødt med ''de første udtryk for de varme følelser, hvormed befolkningen paa disse egne som overalt, hvor Danmarks navn æres, omfatter landets første familie''. 
At besøget omfattede et par private virksomheder vidnede ifølge lederen om, at kongehuset ønskede levende at sætte sig ind i erhvervslivets forhold og for den enkeltes arbejdsliv. ''Der er ingen tvivl om, at det, der er sket og sker herigennem, er en af grundpillerne i den varme forstaaelse og den levende forbindelse, der præger forholdet mellem kongefamilie og folk''. Besøget på Vejle Amts og Bys Sygehus er ligeledes naturlig, hvis man tager kongehusets interesse for sociale og humanitære spørgsmål i betragtning. Kongeparret og prinsesse Benedikte ville forhåbentlig få et godt indtryk af byen og amtets høje sundhedsfaglige standard.

At kong Frederik 9. øjensynlig nød så stor folkeyndest var ikke primært på grund af selve kongeværdigheden. ''Grunden er først og fremmest den, at han har evnet at levendegøre en tradition, og ar han gennem sin personlighed og væremåde er kommet til at staa som en midtsamlende skikkelse, en eksponent for det ægte og sande nationale i vort land''. Kongens personlige egenskaber såsom hans varme sind og livsnære indstilling havde yderligere medvirket til at knytte usynlige bånd mellem konge og borger. Også dronning Ingrid havde formået at udfylde dronningeværdigheden med et meningsfuldt indhold. Monarkiet tilskrives i denne leder funktionen som et nationalt samlingspunkt. Dette syn på institutionen var bestemt ikke ny. Men monarkiet og dets levedygtighed gøres også i høj grad afhængig af personerne, kongen og dronningen, og deres særlige karakteristika og formåen. I takt med, at det politiske indhold gradvist var blevet taget ud af monarkiet, fremstod det rene konstitutionelle monarki som en i høj grad personbåren institution. Monarkiet har for så vidt alle dage været en institution, der var identificeret ved den til enhver tid individuelle monark. Monarkiets nuværende eksistensberettigelse som et apolitisk, nationalt symbol skabte også for kongehusets medlemmer den svære balancekunst mellem samtid og tradition, mellem folkelighed og kongelig distance. Personerne og deres evner blev sat på prøve i det moderne kongehus.


== Ny regent ==
Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972, blot tre måneder før sit 25-års regeringsjubilæum. Hans ældste datter, tronfølgeren, prinsesse Margrethe, blev dagen efter udråbt til dronning Margrethe 2. af statsminister Jens Otto Krag. Hvad der ikke var lykkedes for Socialdemokratiet i 1953, nemlig at kunne stå som grundlovsgivende parti ([[Valget af tronfølger i Vejle 1953]]), lykkedes ved tronskiftet i 1972. Den 15. januar udråbte Jens Otto Krag som den første socialdemokratiske regeringsleder nogensinde Danmarks første kvindelige statsoverhoved. I overensstemmelse med den historiske tradition fra Margrete 1.s tid (1387-96) valgte den nye monark dog regenttitlen Margrethe 2.


== Litteratur ==
* Vejle Amts Folkeblad 1965
* Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
* Merete Wilkenschildt: Kongeligt leksikon, 2000

[[Kategori:Andet]]