Se kildekoden til Den jyske forbrødringsrejse i Vejle 1908

I sommeren 1908 rejste kong Frederik 8., hans dronning Louise (Lovisa) sammen med deres tre yngste børn, 28-årige prinsesse Thyra, 21-årige prins Gustav og 18-årige prinsesse Dagmar til Jylland. Turen kan bedst karakteriseres som en kongelig forbrødringsrejse eller med et mere moderne udtryk en PR-tur for det danske kongehus. Monarkiet havde lidt skade i dele af den danske offentlighed som følge af den langvarige forfatningskamp, der udstak rammerne for det politiske liv og for den politiske udvikling i slutningen af 1800-tallet. Kong Christian 9. blev mere eller mindre ufrivilligt indblandet i denne politiske strid ([[Kongejubilæum i Vejle 1888]]). Skønt det konstitutionelle monarki formelt var blevet indført med Junigrundloven af 1849 var det stadig en udbredt opfattelse blandt landets politikere, at kongemagten ikke nødvendigvis derfor var totalt isoleret fra den politiske virkelighed og hverdag. Med det såkaldte Systemskifte i 1901 blev folketingsparlamentarismen knæsat som statsskik. Dette havde som sin mest direkte konsekvens, at [[Venstre]] (eller rettere Venstrereformpartiet) dannede regering for første gang. Danmarks konservative godsejere og borgerskabet i byerne med basis i partiet [[Højre]] blev frataget den politiske magt. Nu skulle venstrebønderne sidde i kongens råd, som det blev formuleret i samtiden. Den første regeringsleder blev juraprofessoren J. H. Deuntzer, der knap nok var venstremand. I januar 1905 blev han afløst af den ægte vare i form af J. C. Christensen, der fra 1901 havde været kultusminister og fra 1905-08 konseilspræsident (statsminister). 


== J. C. Christensens politiske slagplan ==
J. C. Christensen (1856-1930) var vestjyde om en hals. Han var degn i landsbyen Hee ved Ringkøbing. Dybt rodfæstet i jysk grundtvigsk farvet kristendom blev han med Systemskiftet i 1901 kultusminister, dvs. kirke- og undervisningsminister. I sin tid som kirkeminister fik han gennemført en lov om oprettelse af menighedsråd i 1903. I 1905 blev han endelig regeringens leder (konseilspræsident), hvilket kun yderligere cementerede den politiske transformation. J. C. Christensen var overbevist om, at den skade som kongemagten havde lidt ikke var ubodelig. Derfor måtte kongemagten repræsenteret ved monarken bogstavelig talt gå de jyske venstrebønder i møde ved en rundrejse i hovedlandet. Det danske monarki var i for høj grad blevet identificeret med partiet Højre og havde som følge heraf virket som en splittende og ikke en samlende faktor i samfundslivet. Kongehuset skulle nu i en tid, hvor demokratiet for alvor vandt frem som styreform i Danmark på alle niveauer, etablere eller om man vil reetablere sig som et nationalt samlingssymbol. Denne samlende faktor skulle samtidig være en tydelig indikation af nationens 1000-årige ubrudte eksistens og dermed af den historiske kontinuitet. Sådan lød J. C. Christensens analyse, der kunne realiseres med kongeskiftet i januar 1906. Den nye konge, den 62-årige Frederik 8., bifaldt ideen. Kong Christian 9. ville utvivlsomt have fundet forslaget både teatralsk og nedværdigende, men med den anden glücksborgske monark var det nye tider. Den liberalt indstillede konge begav sig i 1908 ud på den kongelige, jyske forbrødringsrejse, der som en ægte odyssé med klare politiske motiver ikke kendes mage til i Danmarks nyere historie.


== Fredericia og Kolding ==
Tirsdag den 28. juli 1908 begyndte "Kongens Jyllandsrejse", som [[Vejle Amts Folkeblad]] omtaler det særegne foretagne. Onsdag den 29. juli kan folkebladet berette om den første dag i det jyske. Klokken fem om eftermiddagen den 28. ankom kongefamilien til Fredericia og til jysk grund med en ekstrafærge. Konseilspræsident Christensen og kammerherre Bardenfleth var blandt de kongeliges ledsagere i Jylland. Majestæterne blev ved den officielle modtagelse fra 2. færgeleje modtaget med stærke hurraråb. Folkebladet kunne endvidere fortælle om overrækkelse af diverse buketter til de fornemme gæster. Derefter gik turen sydpå til Kolding, hvor byens embedsmænd, byrådet med borgmesteren i spidsen og våbenbrødrene stod opstillet for at hilse på kongen. Borgmester Schjørring bød kongen velkommen til Jylland, og våbenbrødrenes formand, hospitalsforstander Jensen, holdt ligeledes en kort velkomsttale. Selvom rejsen rundt i Jylland i juli-august 1908 ikke indbefattede Vejle, afholdt det følgelig ikke Vejle Amts Folkeblad fra at skrive om begivenheden. 


== Askov Højskole ==
Torsdag den 30. juli bragte Vejle Amts Folkeblad en reportage fra Jyllandsturneen med overskriften "Kongeparret i Askov". Det lokale venstredagblad slog tonen an med indledningsvis at beskrive optakten til besøget. ''I det mest straalende Vejr fartede Folk fra nær og fjern mod Askov i Gaar Eftermiddag. Mange kom gaaende og cyklende, og alle hastede mod Askov, dette minderige, naturskønne Sted, som i Gaar havde et særdeles smukt Festpræg. Hundrede af Flag viftede for den sagte Sommervind, og Guirlander saas baade her og der. Ude paa Vejen et lille Stykke fra Skolen samt ved Indkørslen til Skolegaarden, var rejst et Par særdeles smagfulde Æresporte''. Tyve minutter i seks om aftenen den 29. juli ankom kongetoget til Vejen station, hvor stiftamtmand Stemann, Ribe, herredsfoged Christensen, Holsted, og flere andre modtog de kongelige. Herredsfoged Christensen og pastor Richter fra Vejen holdt et par korte taler. Derefter begav de kongelige sig gennem den festsmykkedes stationsby ud til Askov. Klokken halv syv ankom kongevognene til højskolens gård, hvor alle skolens kvindelige elever klædt i hvidt havde taget opstilling i to rækker. Da kongevognen kørte op foran højskolens dør blev der råbt stærke hurraer ifølge folkebladets referat. Forstanderen for Askov Højskole, Jacob Appel, var iført generalsuniform og han tog imod majestæterne. I gymnastiksalen var bordene dækket til mellem 3 og 400 menneske, deriblandt folkehøjskolens egne elever. Der blev holdt mange taler og den ene sang efter den anden blev sunget i denne grundtvigianske højborg. Forstanderen kom i sin tale til kongeparret ind på dels Christian 9.s venlige indstilling til såvel kirken som højskolen. Appel mindede desuden de tilstedeværende om kong Frederik 7.s nære forhold til Rødding Højskole, der var Askov Højskoles forgænger. Skolen blev som den første højskole i verden oprettet i 1844 i Nordslesvig. Med krigen 1864 og tabet af Slesvig rykkede højskolens aktiviteter nord for Kongeåen (fra 1865 Askov Højskole ved Vejen). Frederik 7. besøgte Rødding Højskole i 1854. Jacob Appel berørte tillige højskolens virke i samfundet, idet han anførte, at ''naar der nu var ikke mindre end 70 Højskoler, der aarlig blev besøgt af mellem 8-9000 Elever, saa skyldes det for en stor Del, at Staten havde støttet disse Højskoler uden at binde dem til faste og ensartede Former''. Det liberale danske uddannelsessystem blev fremhævet som en selvstændig værdi, og Appel sluttede med at takke majestæten for statens velvilje overfor skolen. ''Deres Majestæts Nærværelse her i Dag er os en dyrebar Bekræftelse paa, at vi, der arbejder i Folkehøjskolens Tjeneste, vinder Tillid hos Landets Konge. Deres Majestæt Kongen længe leve!''. Efter det nifoldige hurra tog Frederik 8. ordet. Han omtalte Askov Højskole som en af landets fremmeste af slagsen med en undervisning bundende i sand religiøsitet og fædrelandskærlighed. Appels benævnelse af kongens tillid til folkehøjskolen viser reelt det indholdsløse i selv sammes vurdering af Christian 9. og hans venlige stilling til højskolen. Christian 9. forstod sig aldrig på en folkelig bevægelse som højskolebevægelsen. Stemningen i 1908 var imidlertid lagt an i den nationale forbrødringens ånd. 
Valgmenighedspræst Helweg, Askov, talte om Grundtvig, kirken og højskolen. Han sluttede med at rette en særskilt tak til dronningen for hendes nærværelse. 


== Besøget i Varde, Herning, Struer og Ringkøbing ==
Fredag den 31. juli bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel om kongebesøget i købstaden Varde dagen forinden. Tidligt om morgenen indfandt sig landbrugsrepræsentanter, byrådsmedlemmer og embedsmænd på jernbanestationens perron. Alle var klædt i sort. Klokken ti ankom de kongelige til byen. Kongen hilste på de opstillede våbenbrødre. Ifølge folkebladet ønskede kongen at gøre sig bekendt med plantningsforholdene i det vestlige Jylland. Derfor besøgte majestæten den nærliggende Blåbjerg plantage sammen med Ribe Amtsråd, Varde Byråd og flere af amtets sognerådsmedlemmer, alle med hustruer. Den 31. juli var kongefamilien i Herning. Mandag den 3. august 1908 rapporterede folkebladet i Vejle om de kongeliges besøg i Struer og Ringkøbing. I Struer udtalte kongen ifølge dagbladets referat, at det ''har været os en stor Glæde ogsaa at gæste denne By og gæste de kære Vestjyder. Vor Rejses Maal er jo at slutte Pagt med alle Dem heroppe og at møde Dem med Tillid, og jeg haaber ogsaa, at alle her vil møde mig med Tillid, saaledes at vi kan bringe vort Fædreland og det danske Folk Lykke og Held. Det var i 1865, efter det for os saa ulykkelige Aar, at jeg sidste Gang var her med min dyrebare Fader; den Gang lærte jeg Vestjydernes Trofasthed at kende, Trofastheden mod Konge og Fædreland''.


== Besøget i Hee ==
Søndag den 2. august var rejsens højdepunkt, da de kongelige besøgte konseilspræsident J. C. Christensen i hans hjem i landsbyen Hee. Uden for regeringslederens hjem var der rejst en æresport, og sognerådsformand, husmand Mogens Jakobsen bød de kongelige velkommen. Ved æresporten blev der afsunget en lejlighedssang for kongeparret. Kongen talte for konseilspræsident J. C. Christensen. ''Jeg føler Trang til at sige, at jeg ved, at den Mand, der staar ved min Side, nyder denne Befolknings Tillid. Jeg takker for de smukke Timer, vi i Dag har tilbragt i hans Hjem, og jeg takker ham ogsaa paa min Faders Vegne for den Tid, da han var som en Bro mellem Folket og Kongen'' (Vejle Amts Folkeblad tirsdag den 4. august). Politisk og konstitutionelt befandt Danmark sig således i 1908 i en gunstig situation med en stor grad af overensstemmelse mellem statsoverhovedet og regeringschefen. Til sidst i sin tale udtrykte kongen det parlamentarisk set angribelige ønske om fortsat længe at have J. C. Christensen ved sin side som konseilspræsident. Parlamentarismen havde endnu ikke for alvor slået rod i folks bevidsthed. Først året efter i 1909 blev denne statsskik for første gang praktiseret ved en afstemning i tinget den 28. oktober, der væltede venstreregeringen Holstein-Ledreborg. I 1953 blev parlamentarismen grundlovsfæstet med den nye grundlov ([[Valget af tronfølger i Vejle 1953]]).

Onsdag den 5. august skrev folkebladet om de kongeliges besøg i Holstebro, Lemvig og Bovbjerg. 


== Kongens rejse ==
Onsdag den 19. august gjorde Vejle Amts Folkeblad status over den kongelige rundrejse i Jylland ved at trykke et interview med konseilspræsident J. C. Christensen. Interviewet blev givet til broderorganet, venstreavisen Aalborg Amtstidende, der stod under redaktion af J. C. Christensens politiske ven og allierede, Vilhelm Lassen. Ifølge regeringslederen havde hverken kongen eller dronningen været plaget af træthed, ''men tværtimod taget alle Dagens Besværligheder med godt Humør, hvorved de ogsaa har gjort Rejsen let for Rejseselskabet''. Dagbladet spurgte ind til hans politiske modstandere, der fremførte, at rejsen var et propagandanummer for regeringens forsvarspolitik. Netop forsvarspolitikken var i disse år stærkt omstridt. J. C. Christensen benægtede hårdnakket, at han politisk skjulte sig bag kongen. ''Kongen bør staa uden for Partierne og uden for Partiernes Stridigheder, og det ønsker han ogsaa selv. De vil have lagt Mærke til, at han i sine Taler omhyggelig har undgaaet at tage Parti. Han har stedse fremhævet det samlende: Fædrelandet, Arbejdet, Minderne osv., men aldrig det splittende og skillende''. Ifølge J. C. Christensen havde rejsens formål alene været ''Kongens Ønske om at lære sit Folk ret at kende, og det synes jeg er fuldt berettiget i vor demokratiske Tid''. Som konklusion for rejsen mente han, at den havde ''styrket Baandet mellem Kongen og Folket, og dette anser jeg at være af væsentlig Betydning for vort Folks og Lands Fremtid''. 


== Alberti-skandalen ==
Den 8. september 1908 meldte forhenværende justitsminister Peter Adler Alberti sig til politiet og erkendte bedrageri og falsk for op imod 25 mio. kr. En astronomisk sum i datiden. Allerede i juli 1908 havde J. C. Christensen ladet sin minister fyre pga. de vedholdende rygter om økonomisk kriminalitet. I forbindelse med Systemskiftet i 1901 var Alberti blevet udnævnt til justitsminister. Han var kendt for at tilhøre højrefløjen i Venstrereformpartiet. En af de bedragne for Alberti var Den sjællandske Bondestands Sparekasse, der den 9. september indstillede sine betalinger. I 1910 blev Alberti for en rigsret idømt otte års tugthus. Skandalen var et voldsomt slag for regeringen og for J. C. Christensen personligt. Kong Frederik 8. følte sig også ramt, idet han så utvetydigt havde fæstet sin lid til regeringen. Den 12. september 1908 trådte J. C. Christensen tilbage som konseilspræsident, og en måned senere dannedes en ny regering under ledelse af Niels Neergaard fra det moderate venstre. Alberti-skandalen dannede en sørgelig afslutning på den kongelige charmeoffensiv i det jyske. Rejsens formål var dog i det store og hele nået: en ny forening mellem kongemagten og bondebevægelsen, og dermed som helhed for de folkelige bevægelser i Danmark, der med arbejderbevægelsen senere i 1900-tallet skulle tage over politisk efter Venstre.


== Litteratur ==
* Vejle Amts Folkeblad 1908
* Malin Lindgren: Europas svigerbørn, 1996
* Steffen Christensen: Politikens bog om det 20. århundrede - hvad skete hvornår år for år, 2000

[[Kategori:Andet]]