Redigerer Rytterkongen til kapsejlads i Vejle 1931

[[Billede:ChristianX1.jpg|300px|thumb|right|Modtagelseskomite på Vejle Havn ved kongebesøget, 28. juni 1931]]
Søndag den 28. juni 1931 besøgte det danske kongepar Vejle. Kong Christian 10. og dronning Alexandrine var i byen i anledning af Kongelig Dansk Yachtklubs (K. D. Y.) 50-års jubilæum den 13. august det år. I den forbindelse blev der afholdt kapsejlads i Vejle Fjord, og kongen selv deltog med sin båd, timeteren "Rita". [[Vejle Amts Avis]] kunne lørdag den 27. juni skrive, at ”Rita” var på vej til Vejle. Majestæterne ankom følgelig med kongeskibet Dannebrog, der stævnede ud fra Aarhus søndag formiddag med kurs mod Vejle Havn. Uagtet kongen især i eftertidens billede er blevet set som "Rytterkongen", der i udpræget grad var præget af hærens hårde disciplin, så var Christian 10. også meget interesseret i både og sejlads. Han yndede sammen med sin gemalinde at holde ferie ved den franske Riviera, hvor kongen sejlede i båden ”Rita” udfor Cannes. Tidligere på året var den danske monark den 14. februar blevet udnævnt til æresborger i den franske middelhavsby.

==Billeder==
<gallery>
Billeder:Kongen1.jpg|Kong Christian på Vejle Havn, 1931
</gallery>


== De trekantede cylindre og dronning Alexandrine ==
Mandag den 29. juni 1931 udkom Vejle Amts Avis med overskrifter som "Kongeparret blev modtaget af Vejlensere i Tusindvis" og "En smuk og højtidelig Modtagelse i straalende Sol i Gaar Eftermiddags".  Som en vanlig kutyme blev det indledningsvis vejret, der blev heftig dokumenteret ved kongebesøget i den jyske købstad. Vejret var ifølge Vejles konservative dagblad, som det skulle være, men ''maaske næsten for megen Sol og Varme, og Vejlenserne har sikkert haft en Fornemmelse af, at der vilde blive Massetilstrømning''. De første tilskuere mødte meget tidligt op ved Vejle Havns søndre kaj, hvor kongeskibet Dannebrog lagde til kl. 5 om eftermiddagen. [[Vejle Social-Demokrat]] havde en noget anden udlægning af de meteorologiske forhold. Det socialdemokratiske organ brugte således den lokale vejrsituation til et spydigt angreb på borgerskabet i byen. Tænk dog engang, hvis ''de lunefulde Vejrguder havde hængt Skytæppet ud foran Solens hulde Aasyn og ladet Regnen strømme ned over de trekantede Hattes Gemse- og Hønsefjer, over de blankpudsede Kors og Stjerner og de nystrøgede Cylindre. O, vé! O, vé!''.

Klokken 4 samledes soldaterforeningernes medlemmer overfor [[Amtsgården]] i [[Vedelsgade]]. De lokale mariners, gardere og forsvarsbrødreforeningen afmarcherede derfra gennem hovedgaderne i Vejle ud til havnen. På havnen blev kongeparret modtaget af amtmand, kammerherre [[Knud Valløe]] og havnefoged [[Gadeberg]]. Da kongen gik i land, blev kongesangen spillet og soldaterforeningernes medlemmer strøg hatten. Valløe udbragte et kraftigt besvaret leve for kongen ifølge Vejle Amts Avis, og borgmester [[Frederik Poulsen]] holdt en kort tale på havnen. Ifølge referatet i Vejle Amts Avis udtrykte Poulsen sin og byens glæde over det kongelige besøg, og ''Vi glæder os ogsaa over, at Hendes Majestæt Dronningen har Lejlighed til at besøge vor By''. Besøget i Vejle 1931 var dronning Alexandrines første. Kongen havde været i Vejle før. Christian 10. havde eksempelvis været i byen fire år forinden i forbindelse med [[Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927]]. Denne gang var begge majestæter med. 


== Vejle og hjuldampskibet Dannebrog ==
Det kongelige besøg i 1931 var sidste gang, Vejle så den 52 år gamle hjuldamper fra 1879. Nye tider pressede sig på, og det gamle kongeskib var for længst blevet utidssvarende. Danmark havde knap 20 år før søsat verdens første dieselmotorskib "Selandia" fra skibsværftet B&W i 1912. Det nye kongeskib Dannebrog var på denne tid under konstruktion, og i sommeren 1932 kunne det stævne ud på sit første sommertogt i de danske farvande.  En æra var forbi. 


== De sidste fra 1864 ==
Kongeparret hilste på de opstillede by - og amtsrådsmedlemmer ved modtagelsen på [[Vejle Havn]]. Én person udmærkede sig dog særligt ifølge Vejle Amts Avis. ''Det var den 91-aarige Chr. Thomsen, der ellers bor i Thisted, men som for Tiden opholder sig hos sin Datter, Fru Forstander Dam, [[Børkop Højskole]]''. Den aldrende 1864-veteran fik ifølge Vejle Amts Avis disse ord med på vejen af kongen: ''Naa, De er en af de faa, der er tilbage''. Dagbladet skrev, at det var den eneste 1864-veteran, der var mødt frem til dagens begivenhed for at hilse på kongen. Det var da også netop i disse år, at de sidste veteraner fra de to slesvigske krige, Treårskrigen og [[krigen 1864]], faldt fra. Den sidste danske veteran fra Treårskrigen 1848-50 døde den 6. april 1931 102 år gammel. Den 21. november 1941 døde den sidste veteran fra 1864, 101 år gammel.


== Ordener og Trædballehus ==
Kong Christian 10. hilste på de forhenværende soldater på havnen, og sammen udvekslede de gamle historier og anekdoter. Vejle Amts Avis mente, at det var øjensynligt, ''at Hans Majestæt befandt sig godt i Selskabet''. Kongen hilste ligeledes på hofjægermester [[Frode Neergaard|Neergaard]] med frue fra [[Tirsbæk Gods]]. Vejle Social-Demokrat skrev mandag den 29. juni, at soldaterforeningernes medlemmer var ''tilbørligt adskilt fra den tusindtallige Repræsentation for det gemene Folk, som pænt maatte holde sig udenfor Klædesnoren omkring "Spidsernes Fold"''. Kongen fik desuden hilst på postbud Laursen, der havde post med til Dannebrog. Kongen måtte for en gangs skyld kigge opad for at se ham i øjnene. Vejle Social-Demokrat var sikker på, at denne hilsetur var en streng omgang for majestæten.

Beskrivelsen af kongens korte med de gamle soldater er morsom læsning, og fortjener at blive gengivet i sin helhed. ''Alle de gamle Gardere og mere almindelige Knoldesparkere krummede Ryg, saa der derved for de bagved staaende Tilskuere aabnedes Udkik til lidt mere end den kongelige Admiralskasket, og naar Majestæten af og til lod en Bemærkning falde, viste de omkringstaaende, at de var Mænd, som kendte deres Pligter ogsaa overfor en kongelig Vittighed''. Ovenstående er karakteristisk for den socialdemokratiske indstilling på den tid til militæret og dets lukkede cirkler. Det var kendt for de fleste borgere i Danmark, at kongen selv var rundet af militæret, og at han havde en stærk forkærlighed for det danske forsvar. Det var også kendt af Vejle Social-Demokrat. Avisen skrev om forsvarsbroderchef [[Carl Høyer]], at han ''stadig lever i en angstblandet frydefuld Forventning om det Ridderkors, der er god plads til paa hans brede Bryst, og som han da ogsaa ved sin Sejr i Forsvarsbroderforeningens indre Krig har gjort sig "fortjent" til, naar Foreningen om kort Tid fylder det foreskrevne Antal Aar''. En kritik af ordensvæsenet blev det med andre ord også til, da Vejle Social-Demokrat skulle dække kongebesøget i 1931. Hvis man sammenholder Vejle Amts Avis og Vejle Social-Demokrats beskrivelse af besøget med hinanden, er det tydeligt at se, at der stadig var store afstande mellem forskellige samfundsgrupper i Danmark og ikke mindst deres holdning til kongemagten. Vejle Social-Demokrat afsluttede med indirekte at skrive, at besøget var en anakronisme. Det hele foregik som i et af H. C. Andersens eventyr. ''Forskellen er bare den, at det her beskrevne foregik i det Herrens Aar 1931''.

Efter den officielle modtagelse på Vejle Havn kørte kongen og dronningen derfra i et automobil med politimester [[Kiørboe]] foran med kriminalbetjent Olsen ved rattet, og efter kongens bil amtmanden og amtmandinden. De kørte gennem [[Holmen]], [[Langelinie]], [[Strandgade]], [[Vestergade]], [[Vesterbrogade]] og [[Vardevej]] ud ad [[Sønder Omme Landevej]]. Først ved [[Haraldskær]] forpagterbolig gjorde de ifølge Vejle Amts Avis holdt, og kørte den samme vej tilbage til byen. På Vejle Amts Avis rynkede man lidt på næsen af den folkelige modtagelse af kongeparret. ''Det var morsomt at se Folks Overraskelse, hvor Kongeparret naaede frem. Fodgængere blev staaende og saa langt efter den lave aabne Vogn og Kongens ranke Skikkelse. Mange blev saa overvældede af det uventede Møde med deres Konge, at de helt glemte at hilse''. Ifølge dagbladet kørte den kongelige vogn langsomt forbi [[Trædballehus]], som kongen betragtede med stor opmærksomhed. ''I Døren stod Fr. Iversen selv, Manden for det hele, og hilste ærbødigt på Kongen''. Denne "Fr. Iversen" var [[Frederik Iversen]], der for alvor i 1930’erne gjorde kroen Trædballehus til et landskendt spille- og dansested. Nogle skoler og foreninger havde taget opstilling langs ruten. Tilbage i Vejle gik kongeparret ombord på Dannebrog. Kammerherreinde Valløe overrakte dronningen en stor buket roser, og 11-årige Birgit Seligmann, datter af direktør [[Olaf Seligmann]], overrakte også dronningen en buket roser fra sin egen have.
Vejle Amts Avis anslog tilskuerantallet til mellem 10. og 12.000.

== Kongelig souper ==
Vejle Amts Avis skrev mandag den 29. juni, at der klokken 8 om aftenen var indbudt til souper og bal på Dannebrog. De indbudte var blandt andre amtmand Valløe, borgmester Frederik Poulsen, fra [[Rosenvold Slot]] lensgreve og lensgrevinde Rantzau, fra Tirsbæk hofjægermester Neergaard med frue og fra [[Barritskov]] grev og grevinde Brockenhuus Schack. Den lokale adel var således godt repræsenteret. Dronning Alexandrine opholdt sig på Rosenvold mandag og tirsdag under selve kapsejladsen. Placeret ved indsejlingen til Vejle Fjord var det et ideelt sted for hendes majestæt at opholde sig under kapsejladsen i fjorden. Tirsdag aften holdt Kongelig Dansk Yachtklub middag i Håndværkerforeningen, hvor kongeparret også deltog. Onsdag formiddag forlod det gamle kongeskib Dannebrog Vejle for sidste gang.


== Litteratur ==
* Vejle Amts Avis 1931
* Vejle Social-Demokrat 1931
* Steffen Christensen: Politikens bog om det 20. århundrede - Hvad skete hvornår - år for år, 2000

[[Kategori:Andet]]