Redigerer Jens Emborg

Overskrift: Jens Emborg
[[Billede:(64)_Jens_Emborg.jpgl.jpg|300px|thumb|right|portræt af Jens Emborg]] 

Ovenstående portrætfotografi af Jens Emborg er unægteligt interessant (interessant, fordi det må ha' været et af de første DANSKE portrætfoto). Det må jo ha' kostet en formue, verdens første fotografi er fra 1826 (Niépce, Frankrig), 13 år senere (1839) offentliggjorde Daguerre opfindelsen. Ting tog tid.
Jens Emborg (26/2 1814 - 31/8 1866) blev født i Norge i slutningen af den blomstrende florissante handelsperiode. Hans forældre havde lige siden deres bryllup (1809) forpagtet Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag lokalarkiv og museum), men Napoleonskrigene ramte hans morfars handelsskibe (den berygtede trekanthandel), og hele Norge blev efterfølgende ramt af hungersnød.
Seddelpressen kørte uhæmmet for at finansiere krigsvanviddet. Samfundskonsekvenserne var mangfoldige. Statsbankerotten (1813). Skolereformen (1814), den sorte skole blev kasseret (sorte skole, på grund af præstens sorte kjole), seminarieuddannede pædagoger overtog undervisningen, og 7 års undervisningspligt blev indført.
Norge blev skilt fra Danmark - og blev underlagt Sverige. Eidsvoll-forfatningen (17/5 1814), hvor prins Christian Frederik blev udråbt til norsk konge (17/5 1814 - 10/10 1814), og efterfølgende KRIG imellem Sverige og Norge, hvorefter Norge i konsekvens af tabet fjernede sin nye konge.
Napoleon mødte sit Waterloo (1815). På samme tid mødte morfar Johan Rendtler sin vanære, skibsrederen blev dømt (underretten i 1816, og 1817 i den nye norske Højesteret) falskmøntner og livstidsstraffefange i jernlænker på Akershus i Oslo (højt at flyve, dybt at falde).
Skamfuld rejste lille Jens til sin fars hjemland, 3 år gammel ankom han med sin mor og far (+ 2 ældre brødre) til sit nye liv i Horsens. Familien lejede et pænt nybygget hus uden for Smedegades gamle byport. Indflytning 15/4 1817. Far Rasmus Emborg begyndte som gartner (anlægsgartner, havearkitekt, hvor ?). Ingen tvivl, social og økonomisk deroute, familien var slemt ramt, men lille Jens mærkede antagelig ikke noget.
Prins Christian Frederiks fraskilte prinsesse Chalotte Frederikke boede allerede i byen, hun var (1810) blevet forvist til den russiske zar-families gamle slot (palæ). Mange år senere (1828) gjaldede alle fanfarerne - der stod kongeligt bryllup i København - i Horsens samledes man og hyldede prinsessen ude foran det fornemme gamle palæ. Prinsesse Charlotte Frederikke stod i vinduet og græd, hendes søn Frits (den senere konge, Frederik 7, som hun ikke måtte se, og som hun ikke havde set siden han var 1 år gammel) blev gift med den gamle enevældige konges datter.
Flere år senere (5/5 1837) blev Jens Emborg gift (23 år gammel) på herregården Pedersholm i Vejle (med sin 12 år ældre Friederica fra Hertugdømmet Holsten, altså endnu inden opfindelsen af foto var offentliggjort) - og begyndte der som forpagter af herregårdsmejeriet. Verdens første andelsmejeri (Hjedding Andelsmejeri i Vestjylland) blev først startet op 45 år senere (1882). Alle ægteparrets 5 børn (KUN 5 børn) blev født på Pedersholm. Senere forpagtede familien herregårdsmejeriet Broholm på Fyn, og endelig Borupgaard nord for Horsens.
Et par år efter brylluppet i Vejle blev prins Christian Frederik dansk konge under navnet Christian 8 (i kun godt 8 år, 3/12 1839 - 20/1 1848). Dødsårsagen er stadigvæk en gåde. Hjertestop, siges officielt (med uld i mund).
Siden prinsen havde været aktiv i Eidsvoll, havde embedsværket ment, at han var en rigtig skidt knægt, og at han omgikkes de forkerte. Den første fraskilte kone var blevet forvist til Horsens, den anden efterladte kone (datterdatter af den halshuggede Struensee) havde protegeret Grundtvig - på trods af, at han var sat under livsvarigt censur af det enevældige embedsværk.
Ydermere førte den nye konge sig utraditionelt frem. Tivoli blev indviet (1843). Galathea (1) blev sendt ud på en videnskabelig verdensekspedition (1845). Jernbanen fra København til Roskilde blev indviet (1847) - og som enevældig konge ville han ophæve enevælden - og han ville underskrive en grundlov som den, han havde været med til at skrive i Eidsvoll, men SÅ pludselig fik han hjertestop.
"Hvad fatter gør, er altid det rigtige" og "Kejserens nye klæder" skrev H. C. Andersen (digterens biologiske far var kongen - det er ganske vist - dét er der skrevet flere bøger om - alligevel bliver en gentest ALDRIG aktuel).
Efterfølgende konge (1848) blev sønnen (Frederik 7) fra første ægteskab med prinsesse Chalotte Frederikke i Horsens (du Pay, hed den biologiske far), og officielt udviste den efterfølgende konge straks handlekraft - og gav grundloven (ha ha ha ha ha ha ha).
Grundloven (1849) var absurd, den var IKKE inspireret af Eidsvoll-forfatningen (2 divergerende principper, "magten hos Folketinget og Kongen i forening" contra "Folkesuverænitetsprincippet"), og grundlovens giver "glemte" forfatningsdomstolen. Uden en forfatningsdomstol kan magteliten vurdere (bestemme), hvad pokker den end vil - og dét gør den.
Embedsværket fortsatte ufortrødent sit virke, med 189 års erfaring (1660-1849) betød det INTET, om bossen var konge eller statsminister. Bosser kommer og går, men embedsværket består.
Jens Emborg blev kun 52, antagelig døde han af epidemien efter krigen 1864 (enhver krig har som fast følgesvend en epidemi), hans ældste bror, Johan Emborg, var blevet gift, garanteret et arrangeret ægteskab, bosat i Himmerland (Rold Skov, Rebild Bakker og Lille Vildmose), og flere af hans efterkommere udvandrede til USA. I lige linie nedstammede alle 3 norske drenge fra den ældste fyrsteslægt i Europa - fra George 1 of Great Britain (antagelig var Mor Maren Rendtlers farfar en af fyrstens uægte sønner)