Se kildekoden til Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle

[[Billede:B54231.jpg|300px|thumb|right|Fredensgade 5, Vejle. Opført 1904 og tegnet af arkitekt Frits Reinhold Jensen.]]

Tusindvis af omrejsende arbejdssøgende håndværkersvende og mindre hæderlige vagabonder var et stort problem i Danmark op gennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet. For at afløse problemet med de omrejsendes tiggeri, druk og natteuorden begyndte man i 1880’erne at oprette svendehjem, som kunne huse de hæderlige svende, indtil de rejste videre til næste by i deres søgen efter arbejde. Særlig i vintertiden hvor vejret betød stor naturlig arbejdsløshed inden for mange håndværkerfag var der mange arbejdsløse svende på landevejen. 

[[Vejle Svendehjem]] blev grundlagt i 1884 og fik efter få år i [[Jernbanegade]] adresse i [[Kapelgade]]. Hjemmet kunne dog kun huse en lille håndfuld svende per nat. Adgangen til Vejle Svendehjem og landets øvrige svendehjem var desuden betinget af, at svendene betalte kontingent. Det løste på ingen måde de omrejsende svende og vagabonders tiggeri, druk og natteuorden. 

Vejle Købstad var både hvad angik kristne trosretninger og kristne foreninger samt afholdsbevægelsen en højborg på dette tidspunkt. Derfor trådte en kreds af købstadens mænd og kvinder i 1902 sammen og stiftede Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle ”for at modarbejde rejsende Svendes Tiggeri ved Dørene”. Når tiggeriet fik en frugtbar udgang, førte det nemlig kun til brændevinsdrikkeri. Det skal dog pointeres, at vejlenserne ikke var de første herhjemme, som fandt på at oprette et kristents svendehjem.    

Underskriverne af selskabets første vedtægter fra 1903 var: [[billedhugger Billeschou]] (kasserer), [[M. Madsen]], [[H.P. Jacobsen]], [[M.P. Jensen]], [[Villads Jakobsen]], [[Niels Jensen]], [[N.P. Nielsen]], [[Gyntelberg]] og [[Fenneberg]]. Enhver hæderlig mand og kvinde kunne erhverve en aktie for 25 kr., som indbetaledes med mindst fem kr. om året. 

Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle købte samme år et hus beliggende [[Fredensgade 5]] (matr. 36T), hvor man indrettede to værelser i tagetagen med ni senge (oprindelig havde man planlagt seks dobbeltsenge eller 12 enkeltsenge). Det lille hus står endnu i 2018, og man kan undre sig over, at tagetagen har kunnet huse ni senge. Fra 1. december til den påfølgende 1. april kunne hæderlige svende søge om overnatning i den opvarmede tagetage. Næste morgen blev de budt på en varm drik og et par stykker smørrebrød af den fastboende vært, arbejdsmand [[S.P. Rudolfsen]], inden afrejsen til den næste by. Alt sammen uden betaling. Til sammenligning kostede det en ugift svend en kr. om måneden (inkl. betaling til sygekassen) at gøre krav på ophold på landets øvrige svendehjem såsom Vejle Svendehjem.     

De omrejsende svende var ofte sultne, når de ankom til Vejle. Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle havde ikke opnået tilladelse til at bespise dem med aftensmad, derfor søgte mange sultne svende andet sted hen. I september 1905 skrev bestyrelsen derfor til Vejle Byråd:


”Undertegnede Bestyrelse for Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle andrager ærbødigt det ærede Byraad om, at det maa blive Tilladt i Hjemmet for Betaling at yde de Svende som indfinder sig i Hjemmet Bespisning: Mad og Drikke, selvfølgelig ikke spirituøse Drikke. Det sker nemlig ikke saa sjeldent, at Svende som er i Besiddelse af Penge anmoder om at faa Mad og Drikke for Betaling, men herpaa har man hidtil ikke kunnet indlade sig, hvorfor Følgen er bleven, at flere Svende mod deres Ønske har maattet søge andre Steder hen. […]” 


Bestyrelsen oplyste, at hjemmet i Fredensgade 5 i vinteren 1904/05 havde været besøgt af 475 rejsende svende, som alle uden selv at yde nogen betaling havde fået morgendrik med et par stykker smørrebrød. Desværre havde man ikke råd til at byde på gratis aftensmad, og man anmodede derfor med henvisning til selskabets humane formål byrådet om gratis at måtte blive tilstillet det nødvendige beværterborgerskab. Beværterskabet kostede 150 kr. plus 24 kr. i stempelafgift.

[[Politiassistent Rasmussen]] blev forelagt anmodningen til vurdering af byrådet. Han mente, at der manglede lovhjemmel til udstedelse af gratis beværterborgerskab, men han bakkede op om anmodningen. For det første fordi byens andre gæstgiverier ikke kunne huse alle de hæderlige svende, og for det andet fordi der ikke altid herskede ro og orden på Vejle Svendehjem, hvor værten havde arbejde ude i byen i dagtimerne, og der blev smuglet brændevin ind. Vejles borgmester [[Peter Theodor Madsen]] var tilhænger af at byrådet bevilligede de 150 kr. til beværterborgerskabet betalt af kommunen. Byrådsmedlemmerne [[Dueholm]] og [[J. Nielsen]] var imidlertid modstandere. Dueholm mente at det var et skråplan at komme ind på, og at det kun ville føre til at byens forskellige afholdsselskabet så også ville forlange gratis beværterborgerskab. J. Nielsen mente at anmodningen modarbejdede Vejle Svendehjem, hvor svendene jo blev afkrævet kontingent. Byrådet kunne derfor ikke vedtage anmodningen. 
Den 30. februar 1908 afholdt Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle en ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny bestyrelse og debattere salg af ejendommen i Fredensgade. Man endte med at beholde hjemmet, men det blev nu et fast punkt ved de kommende generalforsamlinger om det skulle sælges. 
Sognepræsterne [[Christensen]] og [[Jessen]] var med til at anbefale Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejles penge- og tøjindsamlinger. Det kneb efterhånden med at få tilstrækkeligt med bidrag, og aktionærerne kunne ikke selv holde liv i selskabet. I vinteren 1910/1911 beløb befolkningens bidrag pr. 6. januar sig f.eks. kun til lidt tøj samt 95 kr., hvoraf [[købmand Joh. Andersen]] havde bidraget de 20 kr. 
Den 9. maj 1911 afholdtes den ifølge vedtægterne nødvendige anden ekstraordinære generalforsamling til Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejles opløsning. Den fandt sted i [[Missionshusets]] kældersal. Der blev her valgt en salgskomité. I august 1911 solgte salgskomitéen ejendommen i Fredensgade 5 til den nystiftede Vejle-afdeling af foreningen [[Arbejdet Adler]] for 4.500 kr. 


==Litteratur==

Vejle Byrådssager 338/1905.


Weblager.dk – Fredensgade matr. 36T.


Vejle Amts Folkeblad (16.12.1903, 11.10.1905, 26.03.1908, 16.02.1909, 22.02.1910, 20.12.1910, 06.01.1911, 25.02.1911, 22.03.1911, 03.05.1911, 05.05.1911, 31.08.1911)