Se kildekoden til Johannes Pedersen (1804-1874)

==Møllersønnen der blev hestetyv==


I 1788 blev Peder Sørensen (også kaldet Peder Møller) gift med Christence Friederichsdatter. Peder Sørensen var fæstemøller på Mattrup Mølle i Tyrsting Sogn. Ægteparrets voksende børneflok talte ved Folketællingen 1801 seks børn: Friderich (f. ca. 1790), Søren (f. 02.03.1791), Sophie Charlotte (f. ca. 1794), Thyge Jesper (f. ca. 1786), Niels Emanuel (f. 03.05.1798) og Carl Emil (f. 22.09.1800). Derudover boede Christences moder, enke Anna Marie f. Munch, på møllen. Den 16. maj 1804 forøgedes børneflokken med Johannes Pedersen. Han skulle få et barsk liv. 

Den 19. december 1807 om aftenen ville den nu 46-årige Peder Sørensen optrække et stigbord ved Mattrup Mølle. Det gik imidlertid i stykker, så han styrtede i vandet og druknede. 

Ifølge avisen Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender (16.06.1810) havde den afdøde møller været indblandet i en større låneaffære, der gjorde, at hans enke måtte sælge Mattrup Mølle. Hun overtog så den mindre mølle Smidebæk Mølle i Ejstrup Sogn, men måtte også kort efter sælge denne. 

Møllererhvervet var højt respekteret, og normalt havde en søn af en møller gode chancer for at blive til noget. Sådan skulle det ikke gå for Johannes Pedersen. I 1832 stod han anklaget ved landsretten i Viborg for hestetyveri. Den almindelige straf for hestetyveri på marken lød dengang på at stryges ved kagen og dernæst fæstningsarbejde på livstid. Det blev f.eks. Christen J. Himmerup, Ole Jensen, Christen Chr. Skade og Ing. Chirst. Hansen alle idømt (Aalborg Stiftstidende 24.12.1831, 04.02.1832, 07.05.1832 & Skanderborg Amtsavis 10.02.1832), og samme grusomme dom fældede højesteret i 1833 over Johannes Pedersen.

Efter seks år som slave (d.v.s. fange) blev Johannes Pedersen benådet. Der gik dog alt for kort tid, inden han igen kom i ordensmagtens søgelys, denne gang for fåretyveri. Han blev frikendt i januar 1842. Det skræmte ham ikke til at vandre ad lovlydighedens vej. I august 1844 blev han indsat i Rendsborg Fæstning på livstid for tyveri.   


==Flugtkongen==

Efter knap et år i Rendsborg Fæstning stak Johannes Pedersen af sammen med den erfarne flugtkonge Simon Bolle (se: nypolitivennen.blogspot.com) Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende (01.08.1845): ”Da Fæstningsslaverne Johannes Pedersen og Simon Andreas Christensen eller Simon Bolle igaar Aftes ere undvegne fra Fæstningsarbeidet, saa anmodes samtlige Øvrigheder om at ville vigilere paa disse forbrydere og paagribe dem hvor de maatte antræffes. Førstnævnte er født i Matterup Mølle i Skanderborg Amt, er 41 Aar gammel, 64½ Tommer høi, har lyst Haar og Skjæg, og blaae Øine, han taler Tydsk og Dansk. Sidstnævnte er fra Landsbyen Bolle i Dronninglund Herred, er 25 Aar gammel, har mørkladent Haar, rødligt Skjæg, blaae Øine og et Ar paa det høire Laar og den ene Skulder. Deres skjorter ere mærkede R. S., men iøvrigt vides ikke i hvilke Klædningsstykker de ere undvegne. Commandantskabet for Fæstningen Rendsborg, den 29de Juli 1845”.

Kommandantskabet kunne den 18. september 1845 meddele, at Simon Bolle var pågrebet. Johannes Pedersen var på fri fod noget længere, inden han også måtte tilbage til Rendsborg Fæstning.




I efteråret 1849 undveg Johannes Pedersen igen fra Rendsborg Fæstning. For at skaffe til dagen og vejen begik han indbrudstyveri. Han blev fanget igen og i august 1850 dømt til fæstningsarbejde på livstid i Stokhuset i København. Friheden lokkede. ”Efter at han af en Arbeidsmand, som spiste hos Marketenderen i Citadellet, hvor Johannes Pedersen var anvist Arbeide, havde Kiøbt nogle gamle Klæder, skjulte han disse i en Busk bagved Bageriet sammesteds, og fandt den 20. Juli 1852 om Aftenen Leilighed til at iføre sig disse, hvorefter han forlod Citadellet gennem Norgesport. Med 10 Rdl. hos sig, hvilke han tilligmed de 3. Rdl., han gav for Klæderne havde erhvervet ved Salget af forskjellige af ham forfærdigede Smaagjenstande, begav han sig tilfods gjennem Sjælland og tog derfra til Jylland” (Dannevirke 13.07.1855). Da han nåede Fredericia blev anholdt og transporteret til Vejle Arrest.

Efter flugten fra Citadellet var der blevet indrykket flg. efterlysning i aviserne: ”Efterlysning. Fæstningsslaven Johannes Pedersen er den 20de Dennes undvegen fra offentligt Arbeide i Citadellet. Han er fød paa Mattrup Mølle, Thyrsting Sogn og Herred, Skanderborg Amt, 48 Aar gammel og indkom i Slaveriet i 1850. Hans Signalement er: middel af Væxt, stærk Legmedbygning, blaae Øine og blonde Haar. Paa venstre Haands Pegefinger har han et Ar. Hvo som anholder denne Slave erholde de reglementerede Opbringerpenge. Kjøbenhavns Stokhuus, den 21de Juli 1852” (Berlingske Tidende 21.07.1852). 

Som meddelelsen om ”de reglementerede Opbringerpenge” antydede, var det ikke helt usædvanligt, at fanger havde held med at undslippe. Det gjaldt ikke mindst fra provinsens arrester inkl. Vejle Arrests fangehuller under [[Vejle Rådhus]] (opført 1780). Der havde været fangeflugter fra Vejle Arrest i 1842, 1843 og 1849. Købmand [[Baltzar Bekkevold]]s flugt i 1849 havde vakt international fordømmelse, derfor kan man forestille sig, at byfoged [[Ove Malling Hersleb]] må have revet hår ud af hovedbunden i fortvivlelse over, at det nu skete igen.

”Efterlyses. Arrestanten, undvegen Fæstningsslave Johannes Pedersen, der ogsaa har kaldet sig Nim, er i Nat udbrudt af Veile Arrest. Han er 49 Aar gammel, har blondt og noget graaagtigt Haar, lysebrune Øine, mørk Ansigtsfarve, er skummel af Udseende [denne fordømmende og nedladende retorik blev ofte anvendt om flugtfanger], middel af Væxt og stærk af Lemmer. Han var ved Undvigelsen iført mørkeblaae Vadmels Frakke og Buxer, blaa Klædes Vest med gule Knapper, mørkeblaa Kaskjet med Skygge, en Undertrøie af rød og hvidternet Bomuldstøi med blaae Ruder i Bunden, lange hvide Uldstrømper og Støvler. Idet bemeldte undvegne Arrestant herved efterlyses, anmodes alle Politiøvrigheder om at lade ham eftersøge, ligesom Alle og Enhver anmodes om i Antræffelses-Tilfælde at anholde ham og aflevere ham til nærmeste Arresthus. Veile Politikammer, d. 2. Juli 1853. O.M. Hersleb” (Dannevirke 05.07.1853).

Efter at have strejfet om blev han pågreben i Tønder, hvorfra han også havde held til at undslippe. Han var på fri fod frem til 30. oktober samme år. 

”Fra Horsens hedder det under 31. Oktbr. i Byens Avis. Igaar Eftermiddags blev der af Politiet attraperet en fra Rendsborg undvegen Slave, der i nogen Tid har været paa fri Fod, og i denne Tid været paagreben og arresteret nogle Gange (saavidt vides i Tønder og Veile) men undvegen af Arresterne. Hans Navn er Johannes Petersen, og skal være født her i Omegnen. Han var kommen kjørende hertil i Gaar i en Eenspænder-Befordring og klædt som Bonde; men ligesom han vilde kjøre ud af den Kjøbmands Gaard, hvori han nogle Timer havde opholdt sig, fik Politiet fat paa ham” (Ribe Stiftstidende 03.11.1853). Han blev atter bragt til Vejle Arrest. ”En paagreben og i den herværende Arrest hensiddende Fæstningsslave, Johannes Pedersen, der senest antages at have streifet om i Jylland og Slesvig er funden i Besiddelse af et Eenspænderkjøretøi, nemlig: en mørkebruun Hoppe, 9 Qvarteer 2½ Tomme høi og skjønnes at være 13 a 14 Aar gammel, en rødmalet Eenspænderfjellevogn, med Kasse under Agestolen og 6 runde Huller i hver af Vognfjellenes øverste Kant, og et complet Læderseletøi. Da dette Kjøretøi antages at være stjaalet, bliver det herved fremlyst. Politikammeret i Veile, d. 4. Nov. 1853. C. Bast, const.” (Dannevirke 05.11.1853).

Fra Vejle Arrest blev han overført til Stokhuset i København, mens hans sag blev behandlet ved Københavns Kriminal- og Politiret samt efterfølgende ved Højesteret. Under retssagen tilstod han ”en Dag i August Maaned 1853 at være gaaet fra Skanderborg, medførende en Saddel, i den Hensigt at stjæle en Hest, for ved Salget af denne at komme til Penge, og samme Dags Aften, efter hvad der maa antages, mellem Kl. 10 og 11, paa en til Breinholms Mølle, under Skanderborg Amt, hørende Mark at have stjaalet en, Eieren af Møllen tilhørende, omtrent 11aarig Hoppe, der var tøiret paa Marken. Den medbragte Saddel lagde han paa Dyret tilligemed et Dækken og et Bidsel, som han det foregaaende Aar havde skjult i en Skov, og begav sig sydpaa. Mellem Haderslev og Christiansfeldt mødte han en tidligere Medfange, med hvem han red til Høistkro, hvor han bortbyttede Hoppen for en sort Hest og 19 Rdl. Kourant. Fra Høistkro fulgtes de med en Gendarm til Tønder, hvor de den næste Morgen Anholdtes, men Johannes Pedersen fandt et Par Dage efter, som ommeldt, Leilighed til at undvige” (Dannevirke 13.07.1855). 

Højesteret stadfæstede den 25. juni 1855 dommen på ”livsvarige Strafarbejde ved Tugthusarbejde for Livstid under streng Bevogtning” samt ”2 Gange 27 Slag Kat”. Den 29. august 1855 blev Johannes Pedersen indsat i Horsens Tugthus (taget i brug i 1853). I Horsens Tugthus’ stambog (Dom nr. 302/1855, Fange nr. 30) kan man se, at han fik eftergivet 27 af de i alt 54 slag med katten (d.v.s. pisken). Han blev beskrevet som 63 Tommer høj (d.vs. 160 cm), ”Figur: proport; Lemmer: middel; Haar: graaligt; Øine: brune; Næse: spids; Ansigtsfarve: bleg; Taler dansk, tysk”; Særlige Kjendemærker: Ar paa v. Pegefinger; Næringsvei: Dagleier; Alder: 51 Aar; Religion: luthersk; Confirmeret: ja; Kan læse: ja; Kan skrive: nei; ugift og ingen børn; Sundhedstilstand ved Ankomsten: god”. Stambogen oplyste endvidere, at han fire gange var dømt for hestetyveri. Hans ejendele ved ankomsten bestod i: 5 rigsdaler 35 skilling, 1 frakke, 1 par bukser, tre skjorter, tre par strømper, et par træsko, et par sko, en vest, en kasket, et halstørklæde, et håndklæde, en stenkrukke og en lærredspose. Efter næsten 11 års strafarbejde blev han d. 9. april 1866 benådet og løsladt. 

Respekterede borgere og bønder stod nok ikke i kø for at tilbyde en mand med Johannes Pedersens straffeattest arbejde. Han begik atter indbrud og såkaldt marktyveri (sikkert hestetyveri igen?). Denne gang havde han ikke en skilling på lommen, da han den 16. juli 1867 atter blev buret inde i Horsens Tugthus. Under retssagen havde han sidder indespærret i Bjerre Arrest. Det blev oplyst i Horsens Tugthus’ stambog, at ”1 Søster lever. Ingen af Familien straffet”. Efter et langt, barsk liv trak Johannes Pedersen den 5. august 1874 vejret for sidste gang. Han døde 70 år gammel i Horsens Tugthus.


==Kilder==


Horsens Tugthus’ Stambog: Dom nr. 914/1867, Fange nr. 24.

Folketællingen 1801 Tyrsting Sogn – Mattrup Mølle. 

Folketællingen 1860 Horsens Tugthus.

Kirkebog Tyrsting Sogn: Født 2. marts 1791 Søren. Søn af Peder Møller og hustru Christence Friederichdatter af Mattrup Mølle. Født 3. maj 1798 Niels Emanuel. Søn af Peder Møller og hustru Christence Friederichsdatter af Matrrup Mølle. Født 22.09.1800 Carl Emil. Søn af Peder Møller og hustru Chrestense Friederichsdatter. Født 16.05.1804 Johannes. Søn af Mattrup Møller Peder Sørensen og hustru Christence Friederichsdatter. Død 19. dec. 1807 Peder Sørensen, møller i Mattrup Mølle.

Kirkebog Horsens Tugthus – d. 05.08.1874 Johannes Pedersen.

Lægsrulle, Aarhus Amt, 1804, Lægd nr. 111, Tyrsting Sogn – Johannes Pedersen. 

Tyrsting-Vrads herredsfogeds arkiv, skifteprotokol 1803 - 1821 – Skifte efter Peder Sørensen, Mattrup Mølle, opsl. 123-125.

Berlingske Tidende (21.07.1852), Dannevirke (05.07.1853, 05.11.1853, 13.07.1855), Den Kgl. priv. Viborger Samler (01.06.1832), Aarhus Stiftstidende (13.11.1853).

nypolitivennen.blogspot.com - Dronninglund-Mordsagen: Domme, 1842. (Efterskrift til Politivennen). 

Milloup.dk – Skanderborg Amt, Tyrsting 1759-1813 – vedr. Peder Sørensen møller i Mattrup Mølle.

Research: Henrik Nedergaard Olsen & Tore Teglbjærg.



==Transkriberinger af Henrik N. Olsen, marts 2021. Forbehold for fejl og misforståelser. ==


Tyrsting Sogns Kirkebog 1804: No 2. D. 16de May født Mattrup Møller Peder Sørensen og hustru Christence Friderichsdatter en Søn som samme Dag blev døbt og kaldt Johannes. D. 15. Julii blev dette Barns Daab Confirmeret. Fadd: Johan Svends Hustrue af …? som bar Barne.t Søren Sørensen af Dalsgaard, Chresten Sørensen af  …?, Niels Pedersen af Tyrsting og …? fra Bjerregaard. 
Moderen samme Dag introduceret.


Tyrsting Sogns Kirkebog 1807: Den 28 Decemb. Begravet Peder Sørensen Møller af Mattrup Mølle, han druknede i Mølle Vandet Løverdagen d. 19 Decemb. om Aftenen, da han ved
at ville optrække en Stieboer som gik i Stycker styrtede ud i Vandet og saaledes fandt sin Død
gl. 46 Aar.



7. Horsens Statsfængsel Navneregister, indsatte fanger:

Indsat 29. august 1855, dom nr. 302, fange nr. 30, Johannes Pedersen, 51 år, født i  Tyrsting, tugthus, livstid, benådet og løsladt 9/4 1866.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284525#213087,40394996 


Indsat 16. juli 1867, dom nr. 914, fange nr. 24, Johannes Pedersen, 63 år, født i Tyrsting, tugthus, livstid, død 5/8 1874
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284525#213087,40395002 


Stambog 1855 Johannes Pedersen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21804474#417746,76716861 

Dom nr 302/1855, Tugthus, Fange nr. 30.
Højesterets dom af 25. juni 1855, Straffearbejde i Tugthuset paa Livstid.
Dømt i 1ste Instans ved Kjøbenhavns …? og Politiretsdom 14 April 1955.
Afleveret til Straffeanstalten 29. august 1855. Fra Københavns Sto. arrest (Stokhuset)
Afgået 9. april 1866 iflg. Kgl. Resol. af 4. næstforhen.

Signalement.
Høide: 63 Tommer	Figur: proport.
Lemmer: middel 	Haar: graaligt
Øine: brune		Næse: spids
Ansigtsfarve: blev	Taler dansk, tysk
Særlige Kjendemærker: Ar paa v. Pegefinger.

Generalia
Fødested: Thyrsting S., Thyrsted …?, Skborg A.
Næringsvei: Dagleier.
Alder: 51 Aar.
Religion: luthersk.	Confirmeret: ja.
Kan læse: ja.		Kan skrive: nei.
Er ugift, har – Børn, er separeret:
Sundhedstilstand ved Ankomsten: god.

Tidligere straffet:
For Hestetyverie med Fæstn.arb. paa Livstid ( …? )
-”- Pengedo ”- do. (undvegen)
-”- Indbrud -”- do.
2 x 27 Slag Kat (Eftergivet det Halve)

Forbrydelsen hvorfor Fangen er inddømt: 4 Gange Heste-Tyveri

Medbragt i Straffeanstalten: 
I Penge eller deslige: 5 rdl. 35 sk.
Af Klædningsstykker m.m.
1 Frakke, 1 pr. Buxer, 3 Skjorter, 3 Pr. Strømper,
1 Pr. Træsko, 1 Pr. Sko, 1 Vest, 1 Kaskjet, 1 Halstørkl., 1
1 Haandkl., 1 Steenkrukke, 1 Lærreds Pose.

Oplagt Overarbejdsfortjeneste.
Datum	Beløb	Deraf forbrugt
31/3 56	12-4	8-60
Solgt for	4-56
31/7/53	27-26	11-74
31/3	18-39



Stambog 1867 Johannes Pedersen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21804474#417748,76717481 

Dom nr 914/1867, Tugthus Fange nr. 24.
Ifølge Hatting Herreds Extrarets Dom af 6. Juni 1867 inddømt til Straffearbejde i Tugthuset paa Livstid.
Dømt i 1ste Instans ved (vide ovenfor).
Afleveret til Straffeanstalten den 16 Juli 1867 Eftm. Fra Bjerre Arrest.
afgaaet ved Døden d 5. August 1874.

Signalement.
Høide: 63§ Tommer	Figur: proport.
Lemmer: middel 	Haar: graat
Øine: brune		Næse: stor og spids
Ansigtsfarve: blev	Taler dansk, tysk
Særlige Kjendemærker: Ar paa v. Pegefinger.

Generalia.
Fødested: Mattrup Mølle, Tyrsting Vards H. Skanderborg A.
Forsørgelsessted: Thyrsting S. Thyrsting Vrads H. ibidem
Næringsvei: Dagleier.
Alder: 63 Aar.
Religion: luthersk.	Confirmeret: ja.
Kan læse: ja.		Kan skrive: nei.
Er ugift, har ingen Børn, er separeret:
Sundhedstilstand ved Ankomsten: 

Tidligere straffet:
1. For Hestetyveri med Fæstn.arb. paa Livstid ( Benaadet senere)
2. -”- Tyveri -”- do. –”- do (undvegen)
3. -”- Indbrud -”- do. -”- do
4. -”- Hestetyveri med Tugthusarb og Livstid men blev benaa-
det iflg. Kgl. Resolution af 4. April 1866.
Horsens Tugthus.
Forbrydelsen hvorfor Fangen er inddømt: Indbrud og Marktyveri.
Oplysninger angaaende Fangens foregaaende Levnet:
Født i Ægteskab. 1 Søster lever. Ingen af Familien straffet.

Medbragt i Straffeanstalten: 
I Penge eller deslige: Intet

Af Klædningsstykker m.m.:
1 Blaarl Skjorte, 1 …? Uldtrøie,
1 ternet Bom Halstørkl, 1 rød Hverg Vest, 1 brun Hverg Frakke,
1 Pr mørke B…? Benkl, 1 Pr …? Uldstrømper, 1 P…? Træklodser,
1 sort Filthat, 1 Par Støvler og 1 ulden Tørklæde.




8. Højesteret 7. juni 1832, sag nr. 204.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21591161#415305,76491548 opslag 234-237


[opslag 234 – venstre side]
Advocat Hoegh Guldberg
contra
Arrestanten Johannes Petersen
Indstævner til Stadfæstelse en inden Wiborg Landsoverret
d. 16de April d. A. affsagt Dom i en Sag mod Tiltalte for begaaet
Hestetyverie paa Marken. –
Ved hvilken Dom er kjendt for Ret:
Herredtingsdommen bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor
for Overretten Procurator T. Lynne…? betaler Arrestanten
5 rdl Sølv. At efterkommes Adfærd efter Loven. – 
Ved dend under Woer og Nim Herreders Extrarets d. 14de
Marz d. A. afsagte Dom er kjendt for Ret:
Arrestand Johannes Petersen bør straffes til Kagen og arbeide
i Fæstningen for Livstid, saa bør han og at udrede alle paa
hans Arrest F…? og Dommesn Expedition medgaaede
Omkostninger, og deribland Salarium til Actor Procurator
Nyegaard 3 Rbd.. Sølv og til Defensor Peocurator Møller 2 rd. 
Sølv. At efterkommes under Adfærd efter Loven. –
Actor deducerede Sagen og paastod allerunderdanigst at den …?
Dom all. stadfæstes, og at Tiltalte bør betale ham Salair. – 
Defensor Advocat Dreyer …?cepterede og paastod all: at den ergangne
Dom …? og derhen forandres at Tiltalte …?
anses med Straf efter § ………. 20de Febr, 1789. – 

[opslag 234 – højre side]
Vota
Wilse: Arrestanten Johannes Petersen sigtes under nærværende
Sag for Hestetyverie paa Marken. Han maa i denne Henseede
blive at dømmes efter hans Forklaring, som gaar ud paa, at han
om Aftenen d. 3die Novbr. f. Aa. reed fra Hornum Bye ad en
Vej, som gjennem Skoven gaar til Kallehauge. Da han kom
til Skjellet mellem Hornum og Kallehauge Marker, turde han
ej ride over da der var blødt, hvorfor han fulgte en Alle Vej der fører
vesten om Kallhauge Skovhauge. Ved Vandet kom tvende Heste
til Ham, som løbe bag efter hans. Efterat de havde løbet et Stykke saaledes
faldt den Tanke ham ind, at tage en af dem, bringe den med til
Holsteen for at sælge. Han stod nu af sin Hest, tog Grimen af, og lagde
den paa den ene af de Heste der fulgte efter ham, han selv sig deraf-
sted…? og paa denne og reed ud paa Landevejen. Den anden Hest blev
imidlertid ved at følge efter, ugtet Tiltalte, efter sin Forklaring flere
Gange jagede den tilbage for at faae den tilbage til at forlade sig. Efter
at Tiltalte havde redet i længere Tid og Hesten blev ved at følge, tog han 
et Stykke Reeb, han havde med sig, lagde det paa Hesten og tog den
med. Dagen efter kom Tiltalte til Tønder, hvor han paa Markedet i Le…? solgte
den første Hest han først havde taget og som var bruun for 8 re 4 sk courant, og
næste Fredag solgte han den anden, der var en sort Hoppe for 22 rd Courant.
Begge Hester, af hvilke den er 12 den anden 10 Aar gl. ere …?
…? og runderede til 30 rbd. …? , og tilforn Selvejergaardmand Anders
Juul, der har udsagt at Hestene paa den Tid ere blevne borte her…? …?
i en Indhegning, men at der paa Hegnet flere Steder vare Aab-
ninger, som vare gjorte af Kreaturerne. Hestene vare sidste Gang
bleven seete d. 2den Novbr, og da man den paafølgende 5te Novbr …?
de se til dem, vare de borte. Maaske det vil og komme enhver tvivlsomt

[opslag 235 – venstre side]
om Tiltalte med hensyn til den første Hoppe kan ansees skyldig i He-
stetyveri paa Marken, da hans Forklaring gaaer ud paa at han
første efter at have redet hele Natten satte sig i Besiddelse af dem, saa
varer …? dog at han med Hensyn til den brune Hest, som han først
satte sig i Besiddelse af, retligen er anseet med qvalificeret Tyve-
straf. Tiltalte har nemlig om denne Hest udsagt, at den …? havde
løbet et Stykke Vej, efter hans Hest, da han tog den, og at det var paa Grændsen
mellem Hornum og Kalhauge Marker, hvor endog den Bestjaalnes
Jorder ere beliggende, at Hesten kom til ham, og det kan saledes ikke
antages at Hesten var kommet noget betydeligt Stykke fra Ejers 
Mark da Borttagelsen iværksattes; sigesom jeg ej heller seer at et
saadant Kreatur kan siges at være ude af Ejerens Besiddelse, fordi det
forlader hans Mark og gaar ind paa en tilgrænsende, da det maa an-
tages, at det vil vende tilbage naar det ej er længere borte. Jeg …?
paa Grund heraf at den Tiltalte retligen er anseet med qvalificeret
Tyvestraf. Ved …? har jeg intet fundet at bemærke. I salair
til Advokat Hoegh Guldber for Højesteret vil Tiltalte have 
at udrede 10 rbd Sølv. – 
Thi condu…? all.
Landsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium
til Advokat Hoegh Guldberg for Højesteret betaler Tiltalte
10 rbd Sølv. – 
Eberlin	)
…? Moltke	) ligeledes. - 
Nielsen	)
Stellwagen	Med Hensyn til den Hest, som Tiltalte efter hans Forklaring



[opslag 235 – højre side]
først satte sig i Besiddelse af om Morgenen efter at havde redet hele
Natten mener jeg det er …? at han ikke kan ansees med
Straf for Hestetyveri paa Marken. Men ej heller med Hensyn
til den anden Hest finder jeg det for mit Vedkommende klart, at
Tiltalte ved dens Borttagelse kan ansees med Straf efter § 4 i Lov
20de Febr. 1789. Vel er det sa, at den er kommende Ejer til Hesten
og, at det forholder sig efter Bestjaalnes Forklaring, saaledes at hans Heste
gik i en Indhegning ved Kalhauge Bye; men der er tillige med Ejers
Forklaring oplyst, at disse Heste gik løse i Indhegningen, og at der paa
Hegnet omkring denne var Aabninger, som vare gjorte af
Kreaturerne, og gjennem hvilke atlsaa Hestene kunde gaae ud.
Tiltaltes Forklaring indeholder dernæst, at han ej strax …?
borg efter at Hestene vare komne til ham satte sig i Besiddelse
af nogen af dissen, men dette skete først efter at de vare løbne
et Stk. Vej efter ham, at den Tanke faldt ham ind at tage denne.
Hvorlang Tid hertil er medgaaet er ej oplyst, og det kan vel være
et længere Tid er medgaaet. Det forekommer mig ej, at Hesten
ved at komme ud fra Indhegninger og paa Vejen, allerede kunde
være at henhøre under Begrebet af …? Under den Tvivl jeg
saadan har ved hvor langt et Stykke Vej den brune Hest har løbet for-
inden Tiltalte har sat sig i Besiddelse af den, er Grændsen mig der saa
Klar, at jeg drister mig til at indrømme Tiltalte qvalificere Tyvestraf
mener at han bør dømmes efter § 1 i Frd. 20de Febr 1789 og bestemmer i Straffen
til Maximum nemlig 2 Aars Forbedringshuusarbejde. 
…? conel. allerunderdanigst:
Johannes Petersen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i Wi-
borg Tugt og Forbedringshuus i 2 Aar. I henseende til Actionens
Omkostninger bør Landsoverrettens Dom ved Magt at

[opslag 236 – venstre side]
stande. I Salarium til Advokat Hoeg Guldberg for Højeste-
ret betaler Tiltalte 10 Rbd. Sølv.
Koefoed Jeg er enig med Wilse. Tiltaltes Forklaring, sammenholdt med
den bestjaalne Gaardmand Juuls Forklaring om hvor Hestene
have staaet, viser nemlig at det enten maa have været paa
selve Ejerens Mark, eller i al Fald kun en kort Afstand
derfra, at han har sat sig i Besiddelse af den brune Hest. Ejeren
har forklaret, at han det Efteraard havde 2 Heste, som gik løse i hans
Indhegning ved Kallehauge henimod Hornum, men, at der ikke
hver dag blev seet til dem, men da han d. 5te Novbr sendte
Drengen efter dem, kunde denne ej finde dem, men …?
de dem til Bækken, der maa antages, at være det Vadested, der
udgjør Markskjellet, og hvor Hestene efter Tiltaltes Forklaring
kom til ham, det er saaledes næsten uden for al Tvivl, at det
har været paa selve Ejerens Mark, at Tiltalte har taget den
brune Hest. Ligesom nu Tiltaltes Forklaring aldeles intet
indeholder om at han ansaae Hesten for …?, saaledes indehol-
der den bestemt at han tog Hesten paa en Markvej og vel at mær-
ke ej paa Landevejen, og jeg skjønner derfor ej votere end at
han maa være at dømme efter § 4 i Frd 20de Februar 1789. Naar det er
paaberaabt at det ej var efter nogen forudfattet Plan at han tog
Hesten. som den der handler efter en foregaaende Plan. Det er
vel i en HR.Dom af 21 Oct. 1823 antaget at en Person, der havde sat
sig i Besiddelse af en Hest paa Landeveien ikke blev anseet efter
§ 4 i Frd 20 Febr 1789, men Tilhold…? i hiin Sag var gandske




[opslag 236 – højre side]
forskjelligt fra det nærværende, thi til den Hest hvorom der i 
hiin Sag var Spørgsmaal kunde ingen Ejermand udfindes
og det have at være under Voteringen bemærket, at det muligen 
var flereMile fra Ejerens Jorder at Hesten var taget. Jeg
er i Henhold til Ovenanførte enig med Højestretsassessor Wilse.
Engelhart: Som Stellwagen, dog at jeg nedsætter Straffetiden til 1 Aar.
Larsen: Jeg kan for mit Vedkommende ej heller see, at Tiltalte
kan dømmes efter § 4, men mener at han maa dømmes
som den der ej har oplyst …? . Efter Tiltaltes Forklaring
kom Hesten løbende til ham paa Vej, men det kan ingenlunde
sees hvor langt dette har været fra den Indhegning, hvor
Hestene vare hensatte, og hvorfra Hestene vare gaaede ud gjennem
de paa Hegnets værende Aabninger. Der er intet oplyst om
hvor langt Ejerens Lod strakte sig, eller om den maade til …?
hvor Hestene efter Tiltaltes Forklaring kom til ham. Skal det nu
ej forkastet at Dep…? er nødvendig til at constituere Begrebet
om Tyverie, seer jeg ej hvorledes Tiltalte i nærværende Sag kan
dommes som Tyv, thi Hesten græstionis [ …? ] kan efter mit Skjøn ej
siges at have været i Ejerens Besiddelse paa den Tid Borttagelsen
blev iværkesat. Den var af Ejeren hensat i Indhegningen, men
saasnart den var borte herfra var den ikke længere hverken i hans
physiske eller juridiske Besiddelse. Vilde man antage at en Ejer
skulde kunne siges at være i Besiddelse af sine Kreaturer, …?
da ikke længere befandt sig paa hans Marker, hvor de af ham
var hensatte, seer jeg ikke hvor Grændsen skulde være, da hanestemmer til 6 x 5 dage
i saa Fald maatte kunne siges at være i Besiddelse af dem, hvor
i Landet de endog maatte være drevne omkring. …? …? 


[opslag 237 – venstre side]
kan Tiltalte mener jeg, kun anses med en extraordinair
Straf, som den der ej har oplyst D…?  hvilken jeg
bestemmer til 6 x 5 dages Fængsel paa Vand og Brød
Rosenvilde: som Wilse
Bornemann som Etatsraad Lassen, men jeg bestemmer den
extraordinaire Straf til 1 Aars Forbedringshusarbeide.

Derefter blev saaledes dømt:
Lands Overrettens Dom bør ved magt at stande. I Salarium
til AdvocatHoegh Guldberg for Høisteret betaler Tiltalte
10 Rbd. Sølv. - 




Højesteret Dom nr. 146, 25. juni 1855. 
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21591161#415371,76509273 opslag 204-206

[opslag 204 – højre side]
Mandagen d. 25. Juni
No. 146
Cfr. Salicath
ctr. Fæstningsslave Johannes Petersen
for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods.
Ved Kjbhvs Criminal og Politirets den af 14. April d. Aa. er
kjendt for Ret: Forsaavidt angaar deels andre Tyverier end det
anmeldte paa Breinholms Mølles Mark begaaede og deels ulov-
lige Omgang med Hittegods afvises Sagen. Tiltalte Fæstningsslave Jo-
hannes Petersen bør straffes med 2 gange 27 Slag Kat [ = pisk, ”nihalet kat”] samt have at
udstaae det ham ved Andst og Slaugs Herreders Extraretsdom af
16 Augst 1850 tilfundne livsvarige Strafarbeide ved Tugthusarbeide
under streng Bevogtning. Saa bør han og udlede alle af Actio- 
nen flydende Omkostninger herunder Salair til Actor og Defensor
Proc. Haag og Kammerraad Klein med 8 Kr. til hver. At efterkomme
under Adfærd efter Loven.
Under Paastand Stadfæstelse eller Skærpelse og Salair ligesom at 
der tillægges Proc. Wertoe Salair for hans Møde ved Forhør d 13 Januar d. Aa.
Defensor, Justr. Buntzen indstillede Tilladelse til mildere Dom
og paastod Salair.
Vota:
Lund: Under denne Sag er Fæstningsslave Johannes Petersen, der er 
arresteret for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods ved Crimi-
nal- og Politirettens Dom funden alene at kunne drages til An-
svar for et enkelt Tyveri, idet de forskjellige Tyverier udenfor Kjø-
benhavn, og Resc. 9 Novbr. f. Aa., der bemyndiger Criminal og Poiltiret-
ten til at paakjære de Sager, uanseet at Kjøbenhavn ei er forum delic-
tie, saa har indskrænket sig til at bestemme, at Tiltalte activ-
ven har et paa Breinholm Mølles Mark begaaet Hestetyveri,
og for…? Tilfælde af Anke ere sigtet for forskjellige andre
Tyverier og ulovlig Omgang med Hittegods blev Sagen afviist,
og da Appel alene er iværksat efter Tiltaltes Begjering, saa bliver
der her kun Spørgsmaal om det nævnte Hestetyverie. Hvad dette an-
gaar har Tiltalte vedgaaet – hvad der stemmer med de tilveiebrag-
te Oplysninger at han i August 1853, da han var undvegen

[opslag 205 – venstre side]
fra Fæstningen har i Skanderborg tilforhandlede sig en Seddel, med hvilken
han begav sig bort fra Byen for benytte den tilo en Hest, han vilde
kjøbe, og paa Marken ved Breinholm Mølle tilvendte han sig en bruun
Hest, med hvilken han begav sig til Støvel…? [måske Styvel, Thyholm?] og afhændede, men Eieren
Møller Alrøe var sat efter Tyven og antraf Tiltalte, og blev Hesten
leveret tilbage til Eieren. Tiltalte er altsaa skyldig efter Fd. 11 Apr. 1840
§ 6, men har er ved HeRedom [Herredsretsdom] 7 Juni 1832 for Hestetyveri dømt til Kagstryg-
ning og Fæstningsarbejde på Livstid, men blev ved Resol. 22 Juni 1840
løsladt paa sædvanlige Betingelser, og blev derpaa ved Andst og Slaugs
Herreders Extraretsdom 16 August 1850 for natligt Indbrudstyveri dømt
til at behandles efter Resolutionen og ifølge Justitsministeriet Skri-
velse af 8 Novbr 1850 afleveret til Stokhuset [i København]. Herfra undveeg Tiltalte
og begik det nu omforhandlede Hesteryveri, hvorfor han ved Criminal og
Poiltirettens Dom er dømt til at straffes med 2 Gange 27 Slag Kat
samt at udstaa det ham ved Andst og Slaugs Herreders Extraretsdom
af 16 August 1850 tilfundne livsvarige Strafarbeide ved Tugthusarbei-
de under streng Bevogtning. For at paalægge Straffen af 2 x 27 Slag
Kat er der ikke anført nogen Hjemmel, men det er – vide [= se] HeRedom [=Herredsretsdom]
25 Octbr 1853 – antaget en saadan Straf i Tilfælde som her kan anvendes
i A…? af Pl [= Placat] 31 Augst 1813 § 13 cfr…? 4, og hvad den anden Deel af Straf-
febestemmelsen saa angarar kunde det være et Spørgsmaal om det ei var
at foretrække at Tiltalte skulde behandles efter en Kongl. Resolution, uden
der naar en løsladt Forbryder atter gjøre sig skyldig i en Forbrydelse, men
her er Tilfældet noget anderledes, da det allerede tidligere er bestemt,
at Tiltalte skulde behandles overensstemmende med Resolutionen, og
derfor have jeg ikke der er saa meget imod at bruge den Terminologie,
Criminal- og Politiretten har brugt i Henhold til Loven af 29 Decbr 1850
og Pl 19 Novbr 1803, og jeg stadfæster saaledes Dommen, dog saaledes at
jeg mener Proc. Wortoe, der efter Skrivelse fra Politi- Criminalretten
af 23 Decbr. 1854 af Amtmanden i Skanderborg Amt har været anmo-
det om at møde under et Forhør som subsidiair Defensor, men tillæg-
ges Salair 2 Rd [Rd, rd = rigsdaler] , under Hensyn til at dette Forhør angik facta…?, der efter
det nu anførte ei var tagen under Paakjendelse. For Høisteret
tillægger jeg hver af Advokaterne et Salair af 20 rd Cou…? [= kurant?]
Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande og bør
Tiltalte betale i Salairer til Proc. Wortoe 2 rd. I Salairer til Etr. [ = etatsråd]  …?
…? og Justr [ = justitsråd] Buntzen for Hster [ = højesteret]. betaler Tiltalte 20 rd til Hver.

[opslag 205 – højre side]
Mourier: Jeg er enig i at Tiltale ansees som bestemt. Hvad angaar Spørgsmaa-
let om hvorvidt det er rigtigt at Criminal- og Politiretten har bestemt Straf-
fen paa den nævnte Maade, da kunde det være Tvivl underkastet om det ei
burde hedde at Tiltalte er unddraget af Straffeanstalten og har gjort sig
skyldig en ny Forbrydelse, og jeg troer derfor at det er rigtigt at …? …?
Loven 29 Decbr 1850 og Pl 19 Novbr 1803 anvendes, men Spørgsmaalet er
om Bestemmelsen herom skal giøres ved Dom eller om det
ikke maa være Administrationens Sag at træffe Bestemmelse
om Tiltaltes Opholdssted, og det kunde være et Spørgsmaal om
ene…? [= alene/kun ?] Criminal og Politeiretten kunde tage denne Bestemmelse m. H. t.
en Dom, der ei sorterer under samme, men naar jeg dog stadfæ-
ster Dommen, saa er det fordi Omstændighederne kan betrages som
en Følge af den begaaede Forbrydelse. Det forekommer mig tvivl-
somt om Proc. Wortoe kan tillægges Salair, idet han har …?
et Forhør, betreffende første, der ei maa tages under Paaskjøndelse,
og var Sagen i det Hele …? kunne han ei tillægges Salair,
men da han kun er en partiel Afviisning tror jeg det lader sig
forsvare at tilkjende Salair, maa om dels Størrelse er jeg i uvis-
hed, da man ikke har nogen Maalestok herfor, og jeg forbeholder
mig at erklære mig i saa Henseende. Med hensyn til Salairer
for Høisteret enig med Cfr. Lund.
Button: Enig med Cfr. Lund og Mourier.
H. J. Koefoed = Cfr. Rottbøll
Lassen	) ligel
Lowzow 	) ligel
Bretton og J. Koefoed: tiltraadte Cfr. Rottbølls Mening. 
Dom:
[opslag 6 – venstre side]
Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Solo-
rium til Etatsraad Salicath og Justitsraad Buntzen for Høiesteret
betaler Tiltalte 20 Rd til hver.