Se kildekoden til Fjerkræsguillotinen på Kirketorvet

I midten af 1800-tallet blev stadig flere optaget af dyrevelfærd. Aviserne bragte jævnligt grusomme historier om dyrplageri, der vakte meget opmærksomhed i det danske samfund. Det var ikke hele befolkningen, der var optaget af dyrevelfærd og dyreetik. Så da den første lov, der forbød dyreplageri, kom i 1857, forstod mange ikke, hvorfor det virkeligt var nødvendigt med en lov, der skulle beskytte dyr. Loven forbød “Raa Mishandling” og andre grusomme og oprørende behandlinger af dyr, uanset om dyret tilhørte en selv eller andre. Straffen for overtrædelser af loven kunne medføre bøder op til 200 rigsdaler eller fængsel i op til fire uger. I 1866 blev loven om dyremishandling medtaget i straffeloven, og lovovertrædelser kunne nu resulterer i bøder op til 200 rigsdaler eller simpelt fængsel indtil fire måneder.

I 1875 sluttede dyreelskerne i Danmark sig sammen i Foreningen for Dyrenes Beskyttelse. Medlemmerne var blevet inspireret af dyrebeskyttelsesforeningen i England.  


I 1901 lod Foreningen for Dyrenens Beskyttelse opsætte en fjerkræsaflivningsmaskine på Aarhus Torv. I Social-Demokratens (17.05.1903) referat fra Foreningen for Dyrenens Beskyttelses generalforsamling kunne man læse, at foreningen selv havde opfundet fjerkræsaflivningsmaskinen, og at den nu var i brug i de større provinsbyer. Den var dog endnu ikke kommet til Vejle. Vejle Amts Folkeblad skrev, at den nye humane fjerkræsaflivningmaskine var opfundet i Svejts. Avisen omtalte den som en meget lille, ganske praktisk maskine, der med et enkelt slag og uden lidelse for de små dyr skilte hovedet fra kroppen.


I Vejle skrev den lokale afdeling af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i 1915 til Vejle Byråd med et forslag angående en mere human aflivning af det fjerkræ, borgerne købte på byens marked. Man mente ikke, at det var i orden, at de handlende aflivede det solgte levende fjerkræ ved et drej af halsen eller med et øksehug. Det var unødvendig dyremishandling. Foreningen ville derfor købe og opstille en aflivningsmaskine - en fjerkræsguillotine - på Kirketorvet, hvis kommunen ville overtage de udgifter, der var forbundet med at vedligeholde den og lønne en mand til betjene den på torvedage.

Vejle Amts Folkeblad refererede følgende fra byrådsmødet den 15. september 1915:


”En guillotine for fjerkræ. Den stedlige Afdeling af “Foreningen til Dyrenes Beskyttelse” havde indsendt et Andragende om, at Kommunen ville overtage Pasningen af en Guillotine for Fjerkræ, som Foreningen tilbyder at anskaffe og opstille på Kirketorvet.

Poulsen: Det er en human Foranstaltning, og det vil ikke blive særligt kostbart for Kommunen at lade Apparatet passe.

Fenneberg talte ligeledes nogle anbefalede Ord.

Formanden mente også, at den ville blive benyttet, når Byen overtog Pasningen.

Det vedtoges herefter at afholde Udgiften ved Pasningen og Betjeningen af Guillotinen af Kommunens Kasse”.


[[Billede:B2023.JPG|300px|thumb|right|På billedet ser man Søren Hansen Sørensen (1874-1945), som også blev kaldt Søren Skarpretter, i gang med at anvende fjerkræguillotinen på Kirketorvet i Vejle i 1942. Fotograf:  Poul Fløe Svenningsen. Foto: Vejle Stadsarkiv]]

Gennem årenene blev aflivningsmaskinen passet af forskellige mænd. I 1940’erne passede Søren Hansen Sørensen maskinen på Kirketorvet, der var opstillet i et hjørne ned mod Foldegade.


I 1956 overvejede Vejle Byråd, om det fortsat gav mening at aflønne en person til at passe fjerkræsguillotinen. Overbetjent Karl Pedersen fra Vejle Politi afgav forklaring om, at “maskinen gennem de sidste par år kun er benyttet meget lidt, i det det fjerkræ, der falbydes på Vejle Torv, nu som regel er slagtet og istandgjort inden ankomsten til torvet”.

Overbetjent Karl Pedersen skrev dog til byrådet, at han anbefalede, at man fortsatte med at aflønne pensionist Vilhelm Mikkelsen for at passe maskinen, fordi han var en stor hjælp på torvet med at anvise pladser og holde opsyn, når betjenten var optaget af andre ting.

Vejle kommunes Gade- og vejudvalg besluttede fortsat at aflønne Vilhelm Mikkelsen for “assistance på torvedage”, men at sagen skulle genoptages, når Vilhelm Mikkelsen ikke længere kunne passe hans arbejde.


==Litteratur og kilder==

* Teglbjærg, Tore: Hvaler på landevejen. 500 års dansk hvalhistorie fortalt gennem hvalforevisninger og hvaludstillinger, Historia, 2016.
*Vejle Amts Folkeblad 25. august 1903, 20. juli 1905, 14. september 1915.
*Viborg Stifts Folkeblad 29.4 2017.
*Aarhus Stiftstidende (30.06.1901)
*Vejle Stadsarkiv - Stadsingeniørens journalarkiv, 1905-1975. År 1955. Æske 106.