Redigerer Frants Henningsens ikoniske maleri af dragon Niels Kjeldsen

==Niels Kjeldsen==

I 1863 blev den ca. 23 år gamle Niels Kjeldsen fra Ullerup, Give Sogn, indrulleret i 6. dragonregiment og kom på rekrutskole i Itzehoe, Holsten. Som det var skik og brug blev han kaldt dragon Ullerup efter sin hjemstavn.   
Den 28. februar 1864 – en måned inde i den 2. Slesvigske Krig – mistede Niels Kjeldsen livet efter en træfning ved Blåkærskov mellem Vejle og Kolding. 


Feltvagten ved den nærliggende Højen Kro, Cai Ludvig Georg de Saint-Aubin, udfærdigede på baggrund af Niels Kjeldsens dragonkammeraters vidneudsagn følgende rapport:



”Rapport. Fra Feltvagten ved Hoyen Kro d. 28 Fbr. 1864.

Efterat Feltopstillingen var indtaget udsendtes strax den befalede Observationspost paa en Corporal 6 Dragoner til Viuf. Efter ordre sendte Corporalen strax efter sin Ankomst Melding til Feltvagten  herom, og om at 1 fjendtlig Cavallerist havde ladt sig see i Alminde. Et par minutter efter kom der Melding fra Corporalen om at en fjendtlig Patrouille paa 12 Heste kommende fra Alminde havde truet vor Post til at trække sig tilbage fra Viuf og derefter forfulgt den til Blaakjærskov, hvor der var gjort holdt. 	Corporalen trak sig tilbage bag Skoven og gjorde holdt paa den nordlige Side af Skoven, hvor Veien gaar af til Tiufkjær, for derfra at observere Fjenden. Der kom ikke flere Meldinger til Feldvagten og Intet erfaredes førend Corporalen med 2 Mand og en dobbelt Post, som havde sluttet sig til hans, kom jagende ind til Feltvagten, og der hørtes enkelte Skud falde. En fjendtlig Patrouille paa 30 á 40 Heste  havde pludselig angreben vor retirerende Post i Fronten fra Blaakjærskov. Vor Post retirerede saa hurtigt som muligt, men de 4 Mand blev 1 efter anden indhentet og tagne tilfange, - efter Corporalens Melding. Fjenden gjorde holdt i en Afstand af omtrent 3000 Alen fra Feltvagten, bag nogle Gaarde, hvorefter jeg udsendte en Undercorporal og 2 Mand for at observeere Fjendens videre Bevægelser. Der kom Melding at Fjenden havde trukket sig tilbage igjennem Blaakjær Skov, hvorefter den Dobbelte […?]post igjen udstilledes og Observationsposten afmarcherede til Viuf for Feltvagtens Afløsning, som imidlertid var ankommet. Vor Patrouile medbragte 1 Mand af vore, som var bleven fundet paa Vejen og bleven skudt.

De savnede Dragoner ere: 

4. Escdr. N. 135 Espe og 157 Karup (fangen) samt No 105 […?]sted, (formentlig saaret og fangen) N. 80 Ullerup død og indbragt paa Lazarethet i Veile. [= Niels Kjeldsen, født i Ullerup i Give Sogn].

Cai de Saint Aubin. Secondlieutenant”.




Fyens Stiftstidende bragte den 7. marts samme år følgende artikel, som blev citeret i dagblade over hele landet:


”Af et Brev fra Veileegnen, dateret den 6te Marts. Den Dragon, der kæmpede saa tappert mod fire preussiske Husarer ved Blaakjærskov, men tilsidst bliv overvundet og skrækkeligt mishandlet, heed Niels Kjeldsen. Efter at have revet Hjelmen af ham, som de bortførte som Seierstrophæ, lod Fjenderne hans lemlæstede Liig ligge; en Bonde bragte det ind til Veile, hvorfra det hjembragtes af Faderen, en Gaardmand i Give Sogn, 3½  Mil Nordvest for Veile, hvor det idag med megen Høitidelighed blev begravet. Over den Faldnes Baare, saavelsom i Kirken og ved Graven vaiede mange Dannebrogsflag. En Anden af Sognets Sønner er død i preussisk Fangenskab i Magdeborg”.  


Vilhelm Cohen omtalte også Niels Kjeldsen i bogen "Krigen 1864 og de faldnes Minde" (1865).
 

Til fremme for den i samtiden meget diskuterede forsvarssag – Københavns befæstning vs. forsvar af hele landet etc. - begyndte Foreningen for Frederiksberg og Omegn i slutningen af 1880 at udsende tidsskriftet »Vort Forsvar«. Det første nummer indeholdt en artikel om den modige dragon Niels Kjeldsens heltemodige død forfattet af en officer.

I 1881 udkom den patriotiske forfatter Martin Koks (døbt Johan Martin Koch i Aarhus 1850) 60 sider lange digt i syv romancer: ”Niels Kjeldsen. En dansk Dragons Kamp og Død 1864”. Martin Kok fulgte det lange helteepos op i 1887 med et kapitel om Niels Kjeldsen i den højpatriotiske bog: ”Store og gode Handlinger gjennem 100 Aar”. Niels Kjeldsen var nu blevet selve symbolet på den menige danske soldats fædrelandskærlighed, forsvarsvilje og tapperhed i den smertefulde krig mod overmagten i 1864. 
    

Efter en udflugt til Vejle fik Kolding og Omegns Forsvarsbrødreforening i 1891 udgivet en opfordring i tidsskriftet »Vort Forsvar« om rejsning af en mindesten for Niels Kjeldsen på stedet, hvor han faldt. Sagen vandt stor tilslutning og mindesmærket blev afsløret 18. okt. 1891. Vejle Amts Folkeblad bragte dagen efter en alen lang reportage fra afsløringen, hvor over 2.500 skal have deltaget.

 





==Heltemaleriet==


Grosserersønnen Frants Peter Diderik Henningsen (1850-1908) fra København kom som ung mand på Kunstakademiet. Som 24-årig udstillede han sit første værk. I august 1899 kunne danske aviser berette, at Frants Henningsen var travlt beskæftiget på sit atelier i København med et maleri af dragon Niels Kjeldsen. Maleriet var bestilt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot (oprettet 1878 af Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen).

Det blev ikke sidste gang aviserne omtalte prof. Henningsens arbejde med Niels Kjeldsen-maleriet, inden det endelig havde premiere i 1901 på forårsudstillingen på Charlottenborg. Stort set alle danske dagblade bragte d. 10-11. april 1901 en anonym anmelders dom over maleriet:


”Der er ogsaa en anden Professor, som har malet et Krigsbillede; det er Frants Henningsen. Han gjengiver det historiske Øjeblik, da den danske Dragon Niels Kjeldsen den 28. Februar 1864 paa Landevejen mellem Kolding og Vejle mødte en Afdeling prøjsiske Husarer. Skjøndt kun én mod mange optog den tapre Dragon Kampen. Han har alt nedlagt flere af sine Fjender og er bleven saaret i højre Haand, medens hans Hjælm ruller henad Vejens Støv. Nu sidder han der med blottet Hoved og Sablen i venstre Haand, stift stirrende paa den fjendtlige Rytterskare, der med hævede Sabler trænger frem for at hævne de Kammerater, Niels Kjeldsen alt har gjort det af med. Men paa en Mark ved Siden af ser man endnu en prøjsisk Husar nærme sig, og han holder i Haanden den Pistol, med hvilken han om et Øjeblik vil skyde den tapre Dansker ned bagfra. Ogsaa dette Billede samler mange Beskuere; man fængsles jo uvilkaarligt af Motivet. Men trods den umiskjendelige Dygtighed, hvormed det er malet, savner man dog det, der skal gjøre En varm for Situationen, det levende Udtryk i Krigernes Ansigter, uden hvilket Dramaet ikke formaar at skabe nogen stærk Stemning. Saa er der et ganske andet Liv over Chr. Melsteds Sensationsbillede fra Slaget paa Rheden. Det er en vild og blodig Scene […]”. 


Anmelderens dom kunne dog ikke forhindre, at maleriet blev højt elsket og et af de mest ikoniske danske heltemalerier. »Illustreret Familie-Journal« udsendte et tryk af maleriet, som dets læsere kunne sætte i glas og ramme og hænge op på væggen (Fyens Social-Demokrat 07.01.1902).


==Prof. Karl Larsens modsvar==

Under overskriften ”Niels Kjeldsen. Den danske Dragon og hans Drabsmand. Sagn og Sandhed” bragte Socialdemokraten d. 7. marts 1902 følgende anmeldelse af prof. Karl Larsens nye skrift om myterne omkring Niels Kjeldsens død: 


”Prof. Karl Larsen har paa Nordiske Forlag udgivet et lille Skrift: »Dragon Niels Kjeldsen og hans Drabsmand. En Undersøgelse«, hvori han paaviser, hvad der ligger til Grund for den bekendte Historie om den jyske Dragon, der i 1864 kæmpede alene mod en stor prøjsisk Overmagt, indtil han skændigt blev skudt bagfra. Paa den sidste Forårsudstilling paa Charlottenborg havde Prof. Frants Henningsen forherliget Begivenheden i et stort Maleri. Katalogen gav følgende Forklaring af Billedet: 
Den danske Dragon Niels Kjeldsen mødte den 28de Februar 1864 paa Landevejen mellem Kolding og Vejle en Afdeling prøjsiske Husarer. Uagtet han kun var én mod mange, indlod han sig i Kamp med dem og nedlagde flere af sine Fjender. Selv da han var bleven saaret i højre Haand, saa han maatte føre Klingen med den venstre, nægtede han at overgive sig. Han søgte nu Dækning ved et Træ og fortsatte Kampen - indtil en prøjsisk Husar gjorde Ende paa hans Liv ved bagfra at skyde ham ned med en Pistol. Dette har hidtil været den almindelige Opfattelse af Niels Kjeldsens Bedrift. Historien blev første Gang stukket ud i Bladet »Vort Forsvar« som et lysende Eksempel paa, at det lille Danmark kunde yde tapper Modstand mod Overmagten. Niels Kjeldsen havde jo »nedlagt flere af sine Fjender«, inden han selv faldt! I det samme agitatoriske Formaal blev Historien anvendt af Oberst E. Madsen, hvis Artikel gav Stødet til en Bevægelse, der bredte sig over hele Landet. Oberst Madsen tilføjede, at efter hvad han havde hørt, blev Niels Kjeldsens Skaal drukket af de tyske Officerer, da de om Aftenen spiste i Kolding. Den tyske Regimentschef rejste sig og bad de tilstedeværende tømme et Glas til Minde om den tapre Modstander, Regimentet havde truffet, og hvis Død han dybt maatte beklage. Vel følte han sig stolt af at være Chef for det berømte røde Husarregiment, men dog vilde han sige, at ingensinde havde han truffet en modigere og vigtigere Rytter end hin danske Dragon. Et Rytteri, der talte mange som han, vilde være det første i Verden. Den Udgang, Kampen havde faaet. maatte han dog betragte som lidet tilbørlig, og det syntes ham, at den Mand, der havde fremkaldt den ved et Skud, som Modstanderen ikke kunde værge sig imod, istedetfor med det blanke Vaaben, ikke var paa rette Sted, om han forblev ved Regimentet. Den Officer, som disse Ord var rettede til, rejste sig da straks, forlod Salen og tog eller fik, efter hvad der sagdes, kort efter sin Afsked. Paa dette Grundlag skrev Martin Kok et stort patriotisk Digt, der blev læst op ved alle Højres fæstningsgale Sammenkomster. Om Niels Kjeldsens Drabsmand - Grev Luttichau -ﾵ hed det her, at han senere faldt som Renegat ved Plevna. I 1891 blev der afsløret et Mindesmærke for Niels Kjeldsen paa det Sted, hvor han faldt. Paa Bautastenen læses: 

I heltemodig Enekamp mod prøjsiske Husarer faldt her paa Landevejen Dragon Niels Kjeldsen den 28. Februar 1864.

Ene imod mange / Holdt Du tappert Stand / Kæmpede med Ære / For Dit Fædreland / Fjenden gav Dig Døden / Fejgt han skød Dig ned / Men Din Daad, Dit Minde / Har vor Kærlighed. 

Historien om Niels Kjeldsen er senere gentaget mange andre Steder, maaske den ogsaa er gaaet over i Skolebøgerne. Prof. Karl Larsen har nu paataget sig at undersøge, hvor meget der ligger til Grund for den -  naturligvis ikke for at forringe Niels Kjeldsen, men for at vise, hvorledes en patriotisk Legende danner sig, vinder Tiltro og udnyttes af den militære Agitation. Resultatet er højst interessant. Det viser sig nemlig, at der saa godt som ikke er Spor af Sandhed i hele Historien!

Prof. Larsen har bygget sin meget omhyggelige Undersøgelse dels paa de officielle danske og tyske Rapporter om Affæren, dels paa de endnu levende Deltageres og øjenvidners Beretninger, som han har sammenholdt og sigtet. Den danske Rapport fra Feltvagtkommandøren ved Højen Kro lyder paa, at der den 28. Februar 1864 blev udsendt en Observationspost bestaaende af Korporal og 6 Dragoner til Viuf. Den blev overrasket af en fjendtlig Patrouille paa 30-40 Heste, som angreb og forfulgte dem. Korporalen naaede i skyndsom Flugt tilbage til Feltvagten med et Tab af 4 Mand. De tre var tagne til Fange, den ene - Niels Kjeldsen - var død. I Rapporten staar ikke noget om, at han havde kæmpet, kun at han var flygtet sammen med sine Kammerater. To af disse lever endnu. Den ene hedder Korup og er Røgter paa en Herregaard paa Fyn, den anden hedder Espe og er Fyrbøder paa en Fabrik i Faaborg. Den tredje - Holsted - er død, men har efterladt sig en Dagbog. 

Prof. Larsen har nu sammenholdt denne Dagbog med, hvad Korup og Espe fortæller. Han har endvidere opdrevet seks øjenvidner, som boede lige ved den Vej, hvor Begivenheden fandt Sted. Og saavel Deltagernes som Øjenvidnernes Beretninger falder i alt væsenligt sammen: Alle er de enige om, at Niels Kjeldsen ikke trodsigt oppebiede Fjendens Komme, men ligesom sine Kammerater flygtede, hvad Hesten kunde løbe, at Prøjserne indhentede ham, og at han da slog fra sig. 
Alle er de ogsaa enige om, at den Prøjser, som dræbte Niels Kjeldsen, ikke red ind paa Marken, om bag det Træ, der dækkede Danskerens højre Side, og saaledes skød ham ned, men at Prøjseren kom jagende hen ad Landevejen og da, just som han indhentede Niels Kjeldsen, i Farten skød og ramte ham i Nakken. Sluttelig hævder de ligeledes alle, at Niels Kjeldsen ikke er bleven set saare eller dræbe nogen af Fjenderne, saa lidt som han selv er set blive saaret, inden han faldt. Denne Opfattelse bekræftes af den tyske Ritmesters officielle Rapport og af den eneste menige Husar, som Forf. har kunnet opspore. Og hertil kommer et interessant Vidnesbyrd af den tyske Officer, som dræbte Niels Kjeldsen. Han lever nemlig endnu. Han er hverken falden ved Plevna, som det hedder i Martin Koks Digt, eller bleven udstødt af Hæren. Han hedder Grev Lüttichau og lever som afgaaet Ritmester og Godsejer i Warschau. Paa Prof. Larsens Anmodning har han givet en udførlig Fremstilling af sin Deltagelse i Affæren. Han var den Gang kun nittenaarig Fændrik, men hædredes umiddelbart efter ved at blive udnævnt til Sekondløjtnant! 
Lüttichau førte sammen med Løjtnant Waltersleben en Patrulje, bestaaende af en Underofficer, Lüders, og 4 a 6 Mand. De overraskede de danske Dragoner, som holdt ved nogle Huse i Udkanten af Skoven, hvor de fik noget at drikke. Prøjserne red straks løs paa dem, Lütttchau var i Spidsen og tog Korup til Fange, mens Underofficeren og et Par Husarer forfulgte den flygtende Niels Kjeldsen, som slog om sig med sin Sabel. Lütttchau satte efter ham. Niels Kjeldsen lammede med et Hug af den flade Klinge Lüders' højre Haand. Lüttichau raabte til ham om at overgive sig, men Niels Kjeldsen havde forinden revet Pistolen af Hylstret til højre og fyret halvt i Blinde ud til venstre mod Fændriken, hvis Hest for Ildglimtet gjorde et Kast med Hovedet, medens Lüttichau foer noget sammen, hvorved hans næsten samtidigt afgivne Skud ikke ramte Dragonen, men derimod hans egen Hest. Et Sekund efter havde Fændriken imidlertid med sin omdrejende Pistol skudt paany, og denne Gang ramte Kuglen. Dragonen faldt død af Hesten. 

Fra et militært Synspunkt, siger Prof. Larsen, turde det være lige saa uberettiget at bebrejde Grev Lüttichau, at han brugte sin Revolver i Stedet for det blanke Vaaben, som det vilde være at beskylde Niels Kjeldsen for Fejghed, fordi han flygtede. Begge Parter havde kun Kampens Maal for Øje. Prof. Larsen slutter med den forsonende Bemærkning, at »Niels Kjeldsen hviler med Ære i sin Grav«. Men Sagnet om hans heltemodige Kamp med Overmagten, om hvorledes han fældede eller saarede saa og saa mange Fjender, er kun Sagn, formet af nedarvede romantiske Forestillinger og næret af militaristisk Agitation. 

Prof. Larsen lille Undersøgelse viser, med hvor megen Mistro man skal betragte de gængse »Helte«-Historier. Hvis man ser dem rigtigt efter i Sømmene, vil det sikkert gaa adskillige af dem paa samme Maade, som det er gaaet Legenden om Niels Kjeldsen. Det er jo kun en Menneskealder, siden Begivenheden fandt Sted, og allerede er den bleven saa forvansket. I hvor høj Grad maa da ikke Forvanskningerne have gjort sig gældende overfor Personer og Begivenheder længere tilbage i Tiden!”. 


Prof. Karl Larsens skrift vakte en storm af protester fra militærfolk, patrioter og den nationalistiske del af pressen. Professoren svarede igen på kritikken og foreslog, at man fjernede ordet ”fejg” om den tyske officer på 1891-mindestenen ved Vejle. Han fik også støtte af andre såsom prof. J. Fridericia, der opfordrede til at man fjernede maleriet af Niels Kjeldsen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Begge forslag bragte mange i oprør. En af disse var proprietær Th. Berg, Aldebertsminde: ”[…] da vil jeg lade Vedkommende vide, at det ved Afsløringen af Mindestenen 1891 blev overdraget mig at frede og værne om denne, og jeg tillader ikke, at der foretages nogen som helst Forandring i Inskriptionen” (Aarhus Stiftstidende 13.03.1902). 


Niels Kjeldsen debatten kørte på højblus i flere måneder, og da prof. Karl Larsen fik støtte fra historikere fra Københavns Universitet, blev der nedsat et undersøgelsesudvalg til at kigge på sagen. Historiker Kr. Erslev endte med i »Historisk Tidsskrift« på det kraftigste at afvise kritikken af Karl Larsens resultater. I befolkningen levede myterne om Niels Kjeldsens heltedåd dog videre. I april 1902 indkaldte 81 mænd fra Kolding- og Vejle-egnen til en såkaldt Niels Kjeldsen-fest. Den 13. april samme år valfartede 6.000 glødende patrioter til Niels Kjeldsens mindesmærke syd for Vejle for at hylde helten og samtidig vise deres foragt for prof. Karl Larsen og historikernes udlægning af historien. Dagens talere var: gårdejer Chr. Christensen, N. Knabberup, sagfører og formand for Vejle Forsvarsbrødreforening Ohrt, folketingsmedlem Th. Nielsen, proprietær Albrechtsen, Østengård, ovennævnte proprietær og mindesmærkepasser Berg, Aldebertsminde, løjtnant Møhl, Julsbjærg, Niels Kjeldsens broder, Hans Kristian Kjeldsen, Omvraa, købmand og forfatter til inskriptionen på mindesmærket Simonsen, Kolding, Niels Kjeldsens svoger, Søren Pedersen, Grarup, lærer Madsen, Give, o.s.v. Der var også flere deltagere fra andre amter end Vejle Amt. Det vakte ekstra stærkt bifald, da et par af Niels Kjeldsens kammerater fra militærtiden stillede op og holdt korte forsvarstaler for Niels Kjeldsens heltemod.    



==Kampen om maleriet==

Det vakte passionerede protester, da det i 1912 forlød at Frants Henningsens maleri af Niels Kjeldsen ville blive nedtaget på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Samme år oprettedes en landskomite til rejsning af et mindesmærke på Niels Kjeldsens grav på Give Kirkegård. Udover sognepræsten, førstelæreren og stationsforstanderen i Give By, så talte komiteen flere prominente borgere i København samt militærfolk (se f.eks. annonce i Slagelse-Posten 04.03.1912). Den nedsatte komites indsamlingskampagne og diskussionen om nedtagningen af maleriet førte til flere læserbreve i aviserne, hvor der bl.a. blev advaret mod at tro på myter (se f.eks. København 11.06.1912). Et af læserbrevene var skrevet af Cai de Saint-Aubain, der havde udfærdiget ovennævnte rapport i 1864:

”Først i Dag er Undertegnede blevet bekendt med de i dette Blad i Tiden fra 29. Maj til 5. Juli d. A. fremkomnø Indlæg i Spørgsmaalet om den historiske Sandhed af afdøde Professor Franz Henningsens Maleri af Dragon Niels Kjeldsens Enekamp, der er indlemmet i Nationalmuseet, og af Indskriften paa Dragonens Mindesten paa Vejle- Kolding-Vejen. De giver mig Anledning til at udtale følgende: Som den Officer, der hin 28. Februar 1864 som Kommandør for Feltvagten ved Højen Kro havde udsendt den staaende Patrouille i Viuf, hvortil Niels Kjeldsen hørte, og som efter Kampen modtog hans Lig af en vejfarende Bonde, har jeg hidtil holdt mig tilbage fra Diskussionen om Dragonens og hans Modstanderes Forhold i den nævnte Kamp, dels fordi jeg ikke har været Øjenvidne til denne og altsaa ingen positiv Oplysning har kunnet give om den, og dels fordi jeg mener,  at jeg som hans Foresatte er hans Minde et særligt Hensyn skyldig. Jeg skal derfor ej heller nu indlade mig paa at udtale mig herom; men dersom min ringe Mening i det nu rejste Spørgsmaal om Maleriets og Indskriftens historiske Sandhed kan have nogen Betydning, da er det den, at dens Urigtighed forlænget er bevist i de fremkomne Indlæg, og da begge indeholder en uværdig Fornærmelse imod en fjendtlig Befalingsmand, som efter mit Skøn kun har handlet kækt og krigsmæssigt, kan jeg ganske slutte mig til d'Hrr Oberst Liljefalk og Ritmester Brasen, naar de ønsker Indskriften forandret, og til Obersten tillige i Ønsket om, at Billedet fjernes fra sin Plads i vor historiske Samling. I Indskriften kunde det fornærmelige lille Ord »fejgt« muligt erstattes af Ordet »brat«. København, 11 Juli 1912, Cai de Saint-Aubain, Oberst”. København (14.07.1912) 

Mindesmærket på Give Kirkegård blev afsløret 29. september samme år.

I sommeren 1913 nedtog Det  Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i 1914 i al stilhed Frants Henningsens Niels Kjeldsens-maleri. Det blev opdaget af en besøgende det følgende forår, hvor landet markerede 50 års jubilæet for Krigen 1864. Nedtagningen vakte voldsom harme, og der opstod sågar rygter om, at maleriet var blevet stjålet ligesom Leonardo da Vincis berømte portræt af Mona Lisa. Bestyrelsen for museet blev tvunget til at udsende en pressemeddelelse, hvor de kom med følgende forklaring: ”Paa given Foranledning oplyser Bestyrelsen for Frederiksborgmusæet, at ved en i Sommeren 1913 foretaget Omordning af Musæets Billeder fra Tiden efter 1848 fjærnedes bl.a. Billedet af Niels Kjeldsens Kamp. Da Pladsforholdene krævede en Indskrænkning, maatte det nemlig ganske naturligt i første Række gaa ud over Maleriet, hvis historiske Korrekthed kunde drages i Tvivl” (Vestjyllands Social-Demokrat 07.04.1914). Denne forklaring var jo selvklart ingen ildebrandsslukker. Der opstod nu den tanke at få maleriet ophængt på Koldinghusmuseum. Kolding Folkeblad (27.04.1914) forelagde anmodningen for formanden for bestyrelsen for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, men han afviste, at bestyrelsen indtil videre var interesseret i dette. Små to måneder senere hang maleriet alligevel på Koldinghus. Her indgik det nemlig i den store mindeudstilling for Krigen 1864. Mindeudstillingen havde forinden ankomsten til Koldinghus været vist i Industriforeningen i København. Under Frants Henningsens maleri hang: ”Niels Kjeldsens Kokarde og en Sabel, som man mener er hans, skønt den synes at være af en noget ældre Form”. Ved siden af hang ”de fire smukke Originalskitser til E. [Sic!] Henningsens Malerier. Malerierne var saa vidt vides udførte paa papirbetrukket Lærred. De blev jo efter Mindeudstillingen skænkede til Kongen, men de originale Skitser, som købtes af Musæet paa Koldinghus, er i Virkeligheden af større kunstnerisk Værdi” (Kolding Folkeblad 26.06.1914). 

==Kunstmaler Reistrup==

Kunstmaler Frederik Karl Kristian Hansen Reistrup begyndte efter 1. Verdenskrig at male helteportrætter af Niels Kjeldsens tapre kamp. I dag kender vi skitsen: ”Affæren ved Høien Kro”, 1919, ejet af Næstved Museum samt det dramatiske maleri ”Den jyske dragon, Niels Kjeldsen, i enekamp med to prøjsiske husarer, i kampene ved Højen, syd for Vejle i 1864”, 1923. Sidstnævnte blev solgt på en Bruun Rasmussen auktion 15. feb. 2021 for 8.500 kr.  

==Malerisagens genopblusning og Rasmus Christensens maleri==
Hærens Arkiv modtog i 1929 en skildring af en gammel mands erindringer om Niels Kjeldsen, med en opfordring om at maleriet blev genophængt på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Erindringerne mindede meget om artiklen i »Vort Forsvar« (1880):

”Nykøbing F. 5/12 1929 V. Skovvei 23 H.A. 599/1929 Velbaarne Herr Kaptain Rockstroh Ridder af Dannebroge Dbmd Hærens Arkiv København,

Da det maaske kunne interessere Arkivet at høre et Øjenvidnes Udsagn ang. Niels Kjeldsen Affæren i 1864, tjener nedenstaaende til eventuel yderlige Oplysning. En gl. Mand fhv. Slagter Hans Lassen som boer paa de Gamle Hjem i Kolding har en Gang i Sommer meddelt Kolding Folkeblad følgende Beretning om de prøjsiske Husarers Sammenstød med Danske Dragoner [der] naaede Kolding om Eftermiddagen den 28 Febr. 1864 mellem Kl. 3 og 4. da Husarerne vendte tilbage fra Kamppladsen, men de vendte ikke syngende tilbage, som de plejede, og deres Heste var ikke smykkede med grønne Grankviste, som naar de ellers holdt deres Indtog i Byen. Rygtet fortalte, at den øverstbefalende for den fjendtlige Deling havde givet 6 Mand Ordre til at tage danske Dragoner med Klingen, men hvis Niels Kjeldsen kunne slaa sig igennem, skulde han have Lov til at ride hvorhen han vilde. Den tyske Fændrik Lüttichow havde ikke deltaget i Kampen, men da han saa Niels Kjeldsen slog sig igennem, blev den unge varmblodige Tysker rasende, tog sit Skydevaaben og skød Niels Kjeldsen en Kugle gennem Hovedet bagfra. Saaledes berettede de tyske Husarer, da de vendte tilbage om Eftermiddagen, og derfor er det fuldt berretiget at kalde Fændrikkens Deltagelse i denne Kamp en Niddingsdaad. Jeg sad med flere andre i min Bedstefars Vindue paa 2 Sal i den gamle Gaard Phønix i Adelgade og saa de tyske Husarer vende hjem. De kom med den tyske Fændrik som Fange mellem sig, og de havde frataget ham hans Vaaben. Derefter kom de to fangne danske Dragoner, der ligeledes var uden Vaaben, og alle tre Fanger blev indsatte i Vagtstuen i det gamle Raadhus paa Torvet. Næste Dag bleve de afhørte og ført sydpaa. Rygtet fortalte, at Fændrikken fik et Aars Fæstningarrest for den Historie. De røde Husagers Regimentschef, en ældre Oberst, skal ved aftensbordet paa Svenssons Hotel, hvor alle Officererne, undtagen den gamle Feltmarskal Wrangel spiste, have udtalt sig om sagen. Han sagde: Ærede Kammerater! Vil De med mig tømme et Glas, for den tapre danske Dragon, som er faldet som et Offer for et Snigmord. Med Sorg beklager jeg hvad der er sket i Dag, thi vort over 200 Aar gamle korps har ikke haft nogen Plet paa sig før i Dag. 

Jeg selv har gennem to Øjenvidner til selve Kampen, disse ere for længst døde, nemlig Gæstgiver Sørensen Vejle, og en Sønderjyde […?] Fangel i Hjørring erfaret, at disse to paalidelige Mænd der paa afstand fulgte Kampen, erklærede at Niels Kjeldsen kæmpede mod Overmagt og klarede sig stolt og bravt indtil han blev skudt ned bagfra. Det forekommer mig derfor, at det saa meget omtalte Billede af Niels Kjeldsens Enekamp med de røde Husarer burde tilbage til sin rette Plads paa Frederiksborg Museum, men formoder jeg at en Museumsinspektør har mere Magt en[d] det Folkeønske der har Tusinder af gamle Dragoner og mange andre bag sig. 

Kan kun bemærke til ovenstaaende Emne, at Forespørgsel fra min Side, ledsaget af Svarporto ignorerede Herr Museumsinspektøren fuldstændig! Jeg gaaar dog ud fra, at en yderst høflig Forespørgsel ledsaget af Svarporto, dog maatte kræve, blot et kort Svar. Da jeg har indklæbet Avisartiklen i min Avisudklipsbog, har jeg ikke kunnet sende Herr Kaptainen denne, men kun afskriften Hilsende Dem tegner jeg Med Højagtelse ærb [underskrift] …?] Herskind […?] 

Efterskrift: Under mit etaarige ophold i Kolding 1890-91 har Afdøde Hotelejer Svenssen fortalt mig Sagen, som den er skrevet her. Han var jo selv tilstede under officerernes Festmaaltid. D S.”. 

Carl Westergaard fik i dec. 1927 og januar 1928 bragt en lang kronik om prof. Karl Larsen som historiker, hvor han stærkt angreb myterne om Niels Kjeldsen (se f.eks. Social-Demokraten 30.12.1927).  
I 1928 anmodede De samvirkende danske Dragonforeninger Frederiksborg Museum om at genophænge Frants Henningsens Niels Kjeldsen-maleri. Det ville museet ikke. Maleriet var nu ophængt på en stiftamtmands kontor. I stedet påbegyndte De samvirkende danske Dragonforeninger i 1930 en indsamling for at få malet et nyt Niels Kjeldsens maleri. Professor Rasmus Christiansen blev engageret til at male maleriet. Baseret på Karl Larsens undersøgelser malede Rasmus Christiansen Niels Kjeldsen, der kæmpede for sit liv, mens han desperat forsøger at ride fra sine forfølgere. Den 17. maj 1931 blev maleriet afsløret på Koldinghus – en begivenhed der naturligvis fik national bevågenhed.

I 1940 skulle tilhængerne af Niels Kjeldsen-myterne endelig have fået endegyldigt bevis for myternes sandhed, idet en deponeret, klausuleret beretning om hvad der virkelig fandt sted dette år måtte læses. Besættelsen udskød offentliggørelsen af beretningen til juni 1945. Beretningen levede dog ikke op til forventningerne. Det afslørede intet om Niels Kjeldsens bedrifter, men det viste dog at det var Kong Christian IX’s ønske, at Frants Henningsens Niels Kjeldsens maleri skulle hænge på museet på Frederiksborg (Nationaltidende 20.06.1945).   


Omkring årsskiftet 1948 var der en ny offentlig strid om Frants Henningsens berømte/berygtede maleri, som opstod fordi Koldinghusmuseum ønskede at få maleriet. Koldinghusmuseum forsøgte igen i 1954 at få maleriet.


==Efterskrift==

Den lille træfning ved Blåkjærskov spillede absolut ingen rolle på udviklingen eller udfaldet af 2. Slesvigske Krig. Under krigen var det tillokkende at tro på myten om den menige soldats heltemod og den tyske overmagts feje aflivning af den danske helt. Tysklands samling i 1871 samt naboen i syds ageren frem til og under 1. Verdenskrig gjorde, at myten om Niels Kjeldsen voksede ud af kontrol.  
Efter 2. Verdenskrig gled De Slesvigske Krige i baggrunden på bekostning af Besættelsen 1940-45.  Nye generationer lærte derfor ikke nødvendigvis Niels Kjeldsen at kende. Lokalt og indenfor militæret holdt man dog fast i myterne om Niels Kjeldsen. Give Kommunes byvåben kom til at bestå af en gengivelse af Niels Kjeldsens berømte hjelm, og Niels Kjeldsens Dag markeres fortsat den dag i dag (2024) på Give Kirkegård af Jydske Dragonregiment. Indenfor historieskrivningen er  Niels Kjeldsen-myten også obligatorisk, for dem der vil beskæftige sig med 2. Slesvigske Krig. 


Frants Henningsens ikoniske maleri hænger i dag på dragonkasernen i Holstebro. Forhåbentlig inspirer det ikke vores soldater til at ofre livet meningsløst i stedet for at retirere fra en overlegen fjende for at kunne tage kampen op en anden dag.

Det er svært at forestille sig et maleri, der er mere berettiget til at hænge på det vi i dag kalder Frederiksborg Nationalhistorisk Museum end Frants Henningsens Niels Kjeldsens maleri. Maleriet er et vigtigt symbol på den patriotiske kamp om historiefortællingen, som opstod i 1800-tallet mellem de politiske fløje samt historikere, veteraner fra De Slesvigske Krige, militæret og befolkningen.  Det ville blive til et par meget tykke bøger, hvis man skulle samle og udgive alle de myter, læserbreve og forskningsartikler, der er skrevet om Niels Kjeldsen. Denne kamp om historiefortællingen vil nok altid bestå i et demokrati. 





==Kilder==

Dagbladet (22.12.1880 Vort Forsvar), Demokraten (29.11.1954 Koldinghusmuseum ønsker Niels Kjeldsen-maleriet), Herning Avis (15.01.1948 Koldinghusmuseum ønsker Niels Kjeldsen-maleriet), Korsør Avis (25.08.1899 – Frants Henningsens maleri af Niels Kjeldsen), Isefjordsposten (16.08.1891 Niels Kjeldsen mindesmærke), Kallundborg Avis (27.11.1928 Dragonforeningens anmodning), Kjøbenhavns Amts Avis (09.09.1891 Niels Kjeldsen mindesmærke), Nationaltidende (08.05.1930 Nyt Niels Kjeldsen-maleri), Randers Dagblad (03.04.1914 Frants Henningsens maleri fjernet), Ribe Stiftstidende (12.01.1881 Vort Forsvar), Slagelse-Posten (17.06.1912 Nationalskandale at nedtage Frants Henningsens maleri), Vejle Amts Folkeblad (14.04.1902 Niels Kjeldsen-festen), Viborg Stiftstidende (08.04.1902 J. Fridericia foreslår Henningsen-maleriet nedtaget).


graenseforeningen.dk - Kjeldsen, Niels, 1840-1864, dansk dragon.


Tak til Henrik Nedergaard Olsen for transkribering af Cai de Saint-Aubain og 1929-erindringen fra Hærens Arkiv.


Arkivar Tore Teglbjærg, 25.03.2024