Se kildekoden til Anna Olesen Damkjærs føde-, spædbørne- og plejehjem

==Private opdragelsesanstalter==

I første halvdel af 1800-tallet opstod de første private opdragelsesanstalter herhjemme. Fra 1870’erne og frem nærmest eksploderede antallet af private fødehjem, spædbørnehjem, optagelseshjem, børnehjem m.v. De fire første opdragelsesanstalter i Vejle Amt var: Landerupgaard Opdragelsesanstalt (1867), Brakker Børnehjem (efter 1882), [[Tingskov Børnehjem]] (1886) og Kolding Børnehjem (1888). Uhyrlige historier om seksuelle overgreb og vold mod de anbragte børn på opdragelsesanstalterne var med med til at sætte politikerne under pres. Først efter årelange forhandlinger blev der i 1905 vedtaget en børnelov og nedsat værgeråd i kommunerne. Tilsynet med de private opdragelsesanstalter forblev dog med nutidens briller meget utilfredsstillende. 

De private opdragelsesanstalter havde ikke afleveringspligt af deres arkivalier til landsarkiverne. Alt for mange af dem har ikke efterladt sig spor materiale, det gælder bl.a. Anna Olesen Damkjærs børneinstitution. Der er desværre alvorlige huller i sognekommunearkiverne, men ud fra de bevarede kommunale arkivalier, kirkebøger, folketællinger m.v. kan vi få et overfladisk indblik i forholdene på Anna Damkjærs børneinstitution. Artiklen indeholder nogle gruopvækkende og hjerteskærende historier, som ikke alle vil bryde sig om at læse om.
 


==Føde- og spædbørnehjemmet i Hornstrup Mølleby==

Indsidder og hjuler Ole Olesen Damkjær ((f. 1842 i Gårslev Sogn-d. 1915 i V. Nebel Sogn) og hustru Ingeborg Madsen (f. 1840 i Ødsted Sogn – d. 1919 i Ansager Sogn), Nebel Mark, Vester Nebel Sogn, fik mindst seks børn, hvoraf den ældste og tredje ældste søn døde som børn. Ægteparrets fjerde barn, Anna Olesen Damkjær, blev født den 14. januar 1875.

Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvor Anna Damkjær opholdt sig efter konfirmationen i V. Nebel Kirke i 1889 og frem til 1901. Angiveligt blev hun uddannet sygeplejerske. Det var i hvert fald dette erhverv, hun blev oplistet med i Folketællingen 1901, hvor hun var logerende hos lærer Vilhelm Birkedal Christensen Søbye (f. 1865 i Ø. Nykirke) og hustru i Nebel, Viborg Amt. Hun var kun lige flyttet ind hos ægteparret Søbye fra Seest v. Kolding, hvor dele af hendes familie nu boede.
 
1906-08 virkede Anna Damkjær som sygeplejerske i Starup. Her kan hun dårligt have undgået at aflægge besøg på Brakker Børnehjem, hvor der ved Folketællingen 1906 var 30 børn anbragt. Det kan være her, at kimen til hendes senere beskæftigelse blev lagt. 


I 1908 flyttede Anna Damkjær til Hornstrup Mølleby. Hendes onkel Peter Olesen Damkjær (1849-1913) og hustru boede i den nærliggende Hornstrup Kirkeby. Muligvis var Anna Damkjær kaldet hertil af fhv. gårdejer Johannes Frederik Martin Jensen Vestergaard, der var løbet ind i en hård skæbne.  

Gårdejer Johannes Vestergaard var i 1897 blevet viet med Martha Lene Jensen. Han var blandt Hornstrup Sogns respekterede borgere med hverv som tællingskommisær ved folketællingen og en plads i bestyrelsen for De Fattiges Kasse. Martha og Johannes blev forældre til  Kirstine Marie Vestergaard (f. 15.03.1898), Karen Vestergaard (f. 19.08.1899) og Rasmine Vestergaard (f. 25.06.1903). Den første tragedie ramte familien den 19. november 1905, hvor moderen Martha døde. Gårdejer Vestergaard fandt sig en ny hustru, Ane Marie Jensen, men hun døde d. 22. december 1908. Skønt han kun var i starten af 40erne, valgte han herefter at sælge gården på Hornstrup Mark (matr. 7a) med husdyr og landbrugsmaskiner. Han købte herefter en parcel i nærheden af Hornstrup Mølle, hvor han nåede at opføre et hus (matr.nr. 28h, Solskovvej 18), inden han døde den 26. december 1910 44 år gammel. 

I fald Anna Damkjær ikke allerede boede hos familien, så flyttede hun ind efter Johannes Vestergaards død og tog de tre forældreløse piger i pleje. Hun betalte 3.800 kr. for den nyopførte ejendom. I Folketællingen 1911 fra februar blev hun tituleret som husbestyrerinde og sygeplejerske. I maj samme år søgte hun Hornstrup Sogneråd om tilladelse til at oprette et plejehjem (i dette tilfælde et føde- og spædbørnehjem) i afdøde Joh. Vestergaards ejendom. Sognerådet svarede ikke tilbage med det samme. Hun rykkede kommunekontoret for svar uden held. Så gik hun i stedet til sognerådsmedlem Steffen Christensen, Lille Lysholt, og fik ham til at udstede en attest. Det havde han ikke bemyndigelse til, hvorfor sognerådet ad flere omgange bad om at få attesten sendt retur.
 
Mens balladen med Hornstrup Sogneråd udspillede sig, tog Anna Damkjær imod mindst to spædbørn. Erna Therese Kristensen (f. 23.04.1911 i Skjørringe By) var datter af ugift Kirstine Marie Kristensen af Nørre Nebel. Ved dåben i Hornstrup Kirke d. 21. maj 1911 var Anna Damkjær blandt fadderne, da barnet var anbragt på hendes plejehjem. Den 9. juli samme år stod hun fadder i Hornstrup Kirke ved dåben af drengen Johannes Immanuel Sørensen. Han var kommet til verden blot otte dag før i Faarvang Stationsby, Tvilum Sogn. Moderen var den 25-årige, ugifte Kirsten Sørensen, som ikke opgav navnet på barnefaderen. Den 30. april 1912 fik Anna Damkjær kongelig bevilling til at adoptere Johannes Immanuel Sørensen. Han kom herefter til at hedde Johannes Immanuel Damkjær.  

Det lader til, at Hornstrup Sogneråd i slutningen af 1911 gav Anna Damkjær attest til at drive et føde- og spædbørnehjem. De halvstore søskende Kirstine, Karen og Rasmine Vestergaard var eller blev nu anbragt et andet sted.
 
Fødsler uden for ægteskab havde i gennem århundreder været et brud på samfundsordenen og -moralen, og børnene blev stemplet som uægte. Omkring århundredskiftet var begrebet uægte børn dog kommet under pres. I nogle kirkebøger var man gået over til at betegne børnene som født uden for ægteskab. Det gjaldt dog ikke i Hornstrup Sogns Kirkebog, hvor man stadig i mange år anvendte begrebet uægte børn. Ugifte tjenestepiger stod tidligere bag de fleste fødsler udenfor ægteskab, men nu var der mange ugifte fabriksarbejdersker iblandt. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt spillede det ingen rolle, da såvel en ugift tjenestepige som en ugift fabriksarbejderske ikke både kunne passe et spædbarn og gå på arbejde. Der fandtes alt for få vuggestuer, og de var ikke gratis at benytte. Hvis barnefaderen ikke ønskede ægteskab og kvindens familie ikke stod klar til at hjælpe med at passe spædbarnet, så befandt de besvangrede kvinder sig i en ulykkelig situation. Dybt desperate kvinder valgte fortsat at føde i dølgsmål (d.v.s. i skjul) og efterfølgende dræbe børnene, også selvom der fandtes private fødehjem og forskellige offentlige muligheder såsom Rigshospitalet og Fødselsanstalten i Aarhus (anlagt 1910). 

Ud over ugifte kvinder fra arbejdersklassen så var der også kvinder fra højere samfundslag og gifte kvinder som af mange forskellige årsager, måtte skille sig af med deres spædbørn. Private børneforsorgsforeninger og kommunerne havde mere end rigeligt at se til med at få de mange børn anbragt hos plejeforældre/adoptivforældre eller på opdragelsesanstalter. Den forsørgelsesberettigede kommune ville gøre alt for ikke at skulle stå ene om udgiften. Moderen og den udlagte barnefader skulle bidrage, hvis de på nogen måde havde mulighed herfor. De færreste sognekommuner i Vejle Amt havde bugnende pengekasser, derfor vægtede sognerådende ofte/altid økonomien over børnenes tarv. Et godt eksempel herpå, var Hornstrup Sogneråds ageren i sagen med Johanne Nielsen. Hun havde født to børn udenfor ægteskab. Hendes fader, arbejdsmand Anton Nielsen, Bredballe Strand, forlangte, at sognerådet forsørgede datteren og hendes to børn. Sognerådet vedtog prompte at sende børnene på børnehjem og Johanne Nielsen ud at tjene. Kort efter blev børnene anbragt på Drejens Optagelseshjem, og den sikkert ulykkelige moder sendt ud at tjene. 
     
Anna Damkjær tog imod både gifte og ugifte kvinders spædbørn, og hun tilbød at desperate enlige kvinder kunne føde hjemme hos hende. Fra november 1911 til november 1913 fødte seks ulykkelige kvinder på Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem i Hornstrup Mølleby. Man kan forestille sig, at der har udspundet sig nogle frygtelige scener, når barnemødrene kort efter fødslen måtte forlade hjemmet. Anna Damkjær tog desuden imod spædbørn bragt til verden fra andre egne af Danmark. Flere af disse ankom ganske få dage efter fødslen. 


Med hjælp fra Folketællingen 1916, Hornstrup Sogns Kirkebog (dødsfald, dåb og fremstillinger) og Hornstrup Sognekommunes stærkt mangelfuldt bevarede arkivalier, er det muligt at forbinde 28 spædbørn med Anna Damkjærs spædbørnsplejehjem, men der kan have været tale om flere. 


==Oversigt over spædbørn på føde- og spædbørnehjemmet i Hornstrup Mølleby==

*Født 07.09.1910 i Stenlille Sogn Holger Oskar Chr. Dalsgaard Andersen. Anna Damkjær var blandt fadderne ved fremstillingen i Hornstrup Kirke 1913.
*Født 1911 Ellen Margrethe Pedersen.
*Født 23.04.1911 i Skjørringe By Erna Therese Kristensen. Mor: Ugift Kirstine Marie Kristensen af Nørre Nebel. Anna Damkjær var blandt fadderne ved dåben i Hornstrup Kirke 21. maj 1911.
*Født 30.05.1911 på Den Jydske Fødselsanstalt Aarhus Else Marie Beierholm. Mor: Ugift Karen Marie Sofie Beierholm f. 1885. Noteret iflg. Kjøge Byråds Fattigudvalg.
*Født 10.08.1911 på Den Jydske Fødselsanstalt Ejnar Rasmussen. Mor: Ugift Laurine Rasmussen. Ejnar voksede op på Rågelund Børnehjem i Åsum Sogn. 
*Født 20.10.1911 i Skt. Nikolaj Sogn i Vejle Anna Julie Dalsgaard Andersen.
*Født 19.11.1911 i Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem Laurits Jørgensen. Mor: Ugift Ane Katrine Pedersdatter Jørgensen (f. 1884 i Korning Sogn). Udlagt barnefader: Anton Peter Petersen, Hedensted. Anna Damkjær var fadder ved dåben og fremstillingen i Hornstrup Kirke. 
*Født 21.12.1911 i Anna Damkjærs føde-  og spædbørnehjem Ole Alfred Therkelsen. Mor: Ugift Gertrud Marie Therkelsen (28 år). Udlagt barnefader: Sejlmager Alfred Andersen, Aarhus.
*Født 05.02.1912 i Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem Laurits Ejnar Christensen. Mor: Ugift Ana Elise Christensen (29 år). Udlagt barnefader: Karetmager Christian Jørgen Magnus Lindorff, Vejrum pr. Viborg.
*Født 13.02.1912 i Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem dødfødt barn. Mor: Ugift Anna Christine Thygesen (27 år). Udlagt barnefader: Forretningsbestyrer Carl Schiødt Sørensen, Middelfart.
*Født 06.03.1912 i Vor Frelser Sogn i Vejle Paul Georg Andersen. Mor:  Ludvikka Sørine Kirstine Andersen. Anna Damkjær var blandt fadderne ved dåben i Hornstrup Kirke d. 29.09.1912. I Skattemandtalslisten fra 1918 bode Paul Georg Andersen Buchsvej 4 i Vejle hos sin bedstemoder. 
*Født 25.08.1912 på Rigshospitalet Sonja Marie Hansen. Mor: Ugift Jepine Kristine Hansen (f. 1891). 
*Født 05.10.1912 i Vordingborg Georg Carl Emil Dalsgaard Andersen. Anna Damkjær var ikke blandt fadderne ved fremstillingen i Hornstrup Kirke 1913.
*Født 12.01.1913 i Skt. Nikolaj Sogn i Vejle Inger Marie Therkilsen. Mor: Ugift Thyra Agate Therkilsen (f. 1890). Skattemandtal 1901 Vejle går Thyra på Vejle Friskole. Faderen er arbejdsmand.
*Født 01.03.1913 i Brejning Albine Elisabeth Johansson. Mor: Ugift Ida Marie Johansson (18 år), hjemmehørende i Sverige. Fremstillet 9. nov. 1913 i Hornstrup Kirke mens barnet var i pleje hos Anna Damkjær.
*Født 27.03.1913 i Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem Ester Christine Petersen. Mor: Ugift Andrea Kathrine Petersen (22 år). Udlagt barnefader: Tjenestekarl Henrik Christensen, Horsens. Anna Damkjær var fadder ved dåben samme dag. Barnets fødsel noteret i Hedensted Sogns Kirkebog 6. maj 1913.
*Født 13.04.1913 i Kolding Inger Halvorsen & Ingeborg Halvorsen. Mor: Ugift fabriksarbejderske Ellen Halvorsen. Tvillingerne var født en måned for tidlig.
*Født 27.05.1913 i Skt. Nikolaj Sogn i Vejle Agda Laura Kirstine (Larsen overstreget) Østergaaard. Mor: Ugift Anna Johanne S. Larsen. Udlagt barnefader: Arbejdsmand Mads Peter Madsen Østergaard. Ved dåben i Hornstrup var barnet i pleje hos Anna Damkjær. Hun var også blandt fadderne. Forældrene blev viet et år efter fødslen. I Skattemandtalslisten 1918 boede Agda hos forældrene på Horsensvej i Vejle.
*Født 09.06.1913 i Vejle Svend Adolf Jørgensen. Mor: Ugift pensionatsholderske Mette Kathrine Bloch f. Jørgensen.
*Født 29.11.1913 i Anna Damkjærs føde- og  spædbørnehjem Asta Beierholm. Mor: Ugift Karen Marie Sofie Beierholm (f. 1885). Udlagt barnefader: Restauratør Nielsen, Theaterkafeen i Kolding. Anna Damkjær var fadder ved dåben i Hornstrup Kirke 7. dec. 1913. 
*Født 13.02.1914 i Hover Sogn Carl Emil Kruse Sørensen. Mor: Ugift fabrikspige Sørensen, Gl. Jellingvej Hover Sogn.
*Født 16.03.1914 i Vejle Erna Andrea Kirstine Hansen. Mor: Ugift tekstilarbejderske Hansine Hansen.
*Født 03.04.1914 i Vejle Laugurd Christian Knop. Mor: Ugift fabriksarbejderske Marie Knop (23 år), Staldgaardsgade 11.
*Født 16.04.1914 på Rigshospitalet Kaj William Møller. Mor: Ugift Olga Hansine Rasmine Møller. Ved hjemmedåben d. 9. juni 1914 var barnet i pleje hos Anna Damkjær.
*Født 22.06.1914 i Vejle Hans Theodor Jørgensen. Mor: Enke Karen Marie Dupont f. Jørgensen.  
*Født 05.09.1915 i ? Johan. Mor: Astrid Søkkeli (?). Kilde: Æ313 Hornstrup SK (122). Kan det have drejet sig om Astrid Augusta Støkkel (døbt 03.02.1914 i Vor Frelser Kirke i Vejle) med forsørgelseskommune i Fredericia. Hun var barn af uægtefødt Johanne Sophie Kristine Støkkel (f. 26.04.1889 i Vester Nebel)


Plejebørnene Georg Emil Dalsgaard Andersen, Holger Oskar Chr. Dalsgaard Andersen og Anna Julie Dalsgaard Andersen var søskende. Deres fader og moder, Lars Dalsgaard Andersen og Ane Cathrine f. Nielsen, var blevet borgerligt viede 10. marts 1910 i Sorø. Ægteparret var konstant på farten. Ved børnenes fødsler var Lars Dalsgaard Andersens erhverv henholdsvis arbejdsmand (1910), handelsrejsende (1911) og plejer på amtshospitalet Oringe i Vordingborg (1912). Georg døde 6. juli 1913 på Vordingborg Børnehjem. I Folketællingen 1916 boede Holger og Anna sammen med deres nu skilte fader i Vordingborg.


Pigerne Else Marie Beierholm og Asta Beierholm var ligeledes søskende. Deres moder, Karen Marie Sofie Beierholm, gennemlevede en grusom og tragisk ungdom. Hun var kommet til verden i 1885 i Lynge Sogn v. Sorø som datter af gårdejer Peter Julius Beierholm og hustru Marie Karen Larsen. Som voksen fik hun tjeneste på Østerbro. Her stiftede hun bekendtskab med en musiker. De havde samleje flere gange, og hun blev gravid. Graviditeten holdt hun skjult for alle andre end musikeren. Inden barnet kom til verden, fik hun stilling som kokkepige i Charlottenlund. I oktober 1908 fødte hun i al hemmelighed i et kælderrum hos hendes nye arbejdsgiver. Kort efter kom stuepigen ned i kælderen, og da Karen Marie ikke ville have, at hun skulle opdage noget, klemte hun det nyfødte barn om halsen med sin højre hånd. Liget gemte hun i et skab. Tre dage senere  svøbte hun liget i en avis og tog det med til København. Her smed hun det i en skarnkasse. For dette blev hun idømt tre års forbedringshus. Allerede i 1909 blev hun benådet. Vistnok herefter blev hun noteret af Køge Fattigudvalg. Hun fik både Else Marie og Asta uden for ægteskab. Som fader til Asta angav Karen Marie restauratør Nielsen, Theaterkafeen, Jernbanegade i Kolding. Mens pigerne stadig var anbragt på Anna Damkjærs plejehjem, blev Karen Marie gift. Brylluppet fandt sted i Kolding Kirke i december 1915, og brudgommen var kalkbrænder Andreas Poulsen (f. 1888 i Middelfart). Ægteparret rejste kort efter til Løkken, hvor Andreas Poulsen blev biografejer. I Løkken fik ægteparret i 1919 pigen Karen Marie Beierholm Poulsen. 


Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvordan Anna Damkjær fik gjort opmærksom på hendes virksomhed, udover at hun i januar 1912 lod indrykke følgende annonce i Jyllands-Posten:


En ung Pige søges strax som Medhjælp til et Plejehjem for spæde Børn. Løn 15 Kr. pr. Maaned.

Sammesteds kan en Pige, der venter sin Nedkomst, faa Ophold 4 á 5 Maaneder før Fødselen mod at deltage i Husgjerning.

Plejehjemmet, Hornstrup Mølleby pr. Vejle.


Plejelønnen pr. spædbarn var i nærheden af 60 kr. pr. halvår. Derfor skulle der gerne være mindst et halvt dusin spædbørn anbragt, før økonomien kunne løbe rundt. 15 kr. i månedslån var ikke uhørt for unge tjenestepiger, men det lå absolut i den lave ende og afspejlede ikke opgavens hårdhed. Arbejdsopgaverne omfattede bl.a. bleskift, ble- og tøjvask, pasning af spædbørnene inkl. badning og madning ”med såkaldt kunstig ernæring” (vel mælk fra flaske?), opvask, indkøb, rengøring m.v. Anna Damkjær havde ikke altid medhjælpere ansat. Den anden stilling var formentlig ulønnet. Det var indforstået, at der her var tale om stilling til en desperat, gravid pige, der ikke stod foran at skulle giftes med barnefaderen. 

Selv hvis Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem og Børnehjemmet ”Salem” i Bredballe ikke havde ligget i Hornstrup Kommune, så ville kommunen have haft rigeligt at se til i denne periode mht. afklaring af forsørgelsesspørgsmålet for de mange børn født udenfor ægteskab. Hver enkel sag kunne medføre en hel del papirarbejde. Ane Katrine Pedersdatter Jørgensens fødsel hos Anna Damkjær var et eksempel herpå. Kommunen måtte først skrive til Anna Damkjær for at få hende til at udlevere moderens skudsmålsbog. Den viste sig ikke at være ført. Ved dåben i Hornstrup Kirke blev det noteret, at moderen på timånedersdagen før nedkomsten havde opholdt sig hos Niels Peter Jørgensen i Korning, derfor måtte kommunen skrive et længere forklarende brev til Løsning-Korning Sogneråd med håb om, at de ville påtage sig forsørgelsespligten, selvom skudsmålsbogen ikke var blevet ført. Hornstrup kommune havde også udgifter ved enkelte af børnene. Det gjaldt bl.a. Albine Elisabeth Johansson, der var datter af en ung kvinde hjemmehørende i Sverige. Indtil barnets fyldte 18 år havde hun fødehjemstedsret i Gauerslund Kommune, men den 15. oktober 1914 betalte Hornstrup Kommunes fattigvæsen 45 kr. i plejeløn til Anna Damkjær, fordi hun passede hende.    

Udover papirarbejde og udgifter så havde Hornstrup Kommune også tilsyn med plejebørnene. Anna Christine Thygesens dødfødte barn d. 13. febr. 1912 var det første af otte dødsfald på føde- og spædbørnehjemmet i Hornstrup Mølleby. Tvillingesøstrene Ingeborg og Inger Halvorsen (f. 13.04.1913) døde inden for to døgn d. 2. og 4. juni 1913. Svend Adolf Jørgensen døde tyve dage efter fødslen d. 9. juni 1913. Carl Emil Kruse Sørensen var heller ikke en måned gammel, da han døde d. 8. marts 1914. Laugurd Christian Knop (d. 07.06.1914) fik lidt over to måneder på denne jord. Endelig blev d. 10. september 1914 en sorgens dag, da Erna Andrea Kirstine Hansen (f. 16.03.1914) og Hans Theodor Jørgensen (22.06.1914) døde. Ved ingen af ligsynene blev Anna Damkjær gjort ansvarlig. Tvillingerne Halvorsen, Svend Adolf Jørgensen, Carl Emil Kruse Sørensen, Laugurd Chr. Knob, Erna Andrea K. Hansen fik alle angivet medfødt svaghed/medfødt svækkelse (debilitas congenita) som dødsårsag. Hans Theodor Jørgensen døde af lungebetændelse (Bronchopneumoni). 

Selv i en tid med høj spædbørnsdødelighed lå dødstallet over så kort tid i den høje ende. Til sammenligning lød dødstallene på nogle af amtets andre opdragelsesanstalter således: 1900-33 døde ni børn – heraf seks småbørn – på Børnehjemmet ”Salem; 1907-39 døde 14 børn – alle spædbørn – på Drejens Optagelseshjem; 1910-33 døde seks af de anbragte 68 børn på Børnehjemmet ”Solhjem”; 1914-19 døde seks børn på Spædbørnehjemmet ”Lillehjem”; 1915-17 døde en af 16 nyfødte på Ziethanns fødehjem i Vejle. Med undtagelse af Ziethanns fødehjem var de andre institutioner betragteligt større end Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem.

De døde plejebørn var alle født uden for ægteskab og uden en udpeget barnefader. Det gjaldt også for Hans Theodor Jørgensen. Hans moder, Karen Marie Dupont f. Jørgensen (f. 25.06.1884), var datter af en husmand i Hedensted Sogn. Hun blev gift i 1903 med indsidder og arbejdsmand Søren A.B.P. Dupont. Inden han døde, fik de sammen børnene Svend Anker Dupont (f. 1903 i Daugaard), Karl Edvard Dupont (f. 1904 i Hedensted Sogn), Torvald Peter Dupont (f. 1906 i Vejle) og Arne Rasm. Ulbæk Dupont (f. 1908 i Vejle). I Folketællingen 1911 boede enken Karen Marie Dupont og hendes tre yngste sønner i Fredericiagade 27 i Vejle. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvorfor hendes ældste søn, Svend Anker Dupont, ikke boede hjemme. Han døde først i 1967 i Plumas, Californien. Skønt familien i 1911 levede af hjælp fra hjælpekassen, havde Karen Marie yderligere spædbarnet Hjalmar Torvald Bloch (f. 1910) til at bo midlertidigt hos sig. Han var en slægtning fra Horsens, hvis moder var blevet syg. I 1918 boede Karen Marie med sine tre sønner i Skyttehusgade 22 i Vejle. Her mødte hun den næsten 20 år ældre sadelmagermester Hans Fr. Chr. Mikkelsen (f. 1865 i Vejle). Ved deres ægteskab lysnede familiens fremtid. Karl Edvard blev lærer, Arne Rasm. Ulbæk blev typograf ved Vejle Socialdemokrat, mens Torvald Peter blev slagteriarbejder. Karen Marie døde 79 år gammel i 1963. 

I kølvandet på  Hans Theodor Jørgensen og  Erna Andrea Kirstine Hansens dobbelte dødsfald besluttede Hornstrup Sogneråd, at børneantallet på Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem skulle nedbringes til syv børn. Det startede en længere strid. I et brev fra 29. oktober 1914 skrev sognerådet:


”Til Frk. Damkjær.

Man undlader ikke at meddele, at Sogneraadet holder bestemt paa, at Børneantallet paa deres oprettede Plejehjem her kommer ned paa det i forrige Møde vedtagne Antal, nemlig 7 Børn, men at De maa faa Henstand til 30. November i Aar med anbringelse af de Børn, der for Tiden er over dette Antal og forventer herefter Navnene opgivet paa de Børn, der bliver i Pleje hos dem”.


Brevet kunne antyde, at kommunen hidtil ikke havde ført så nøje tilsyn med føde- og spædbørnehjemmet. Anna Damkjær var ikke tilfreds. Hun svarede tilbage, at det var meget vanskeligt at få børnene anbragt indenfor tidsfristen, så hun kunne komme ned på de tilladte syv. Sognerådet truede med indberetning til herredsfogederiet og involvering af politiet. Striden fortsatte ind i maj 1915, hvor sognerådet måtte understrege, at Anna Damkjærs 4-årige adoptivsøn, Johannes Immannuel Damkjær, talte med blandt de syv, da han ”jo sikkert lige fuldt [tager] Pladsen op for et Barn”.  

I Folketællingen 1916 opgav Anna Damkjær sin årsindtægt til beskedne 600 kr. Hun havde ved Folketællingens udarbejdelse ingen fastboende tjenestepiger til at hjælpe med at passe på adoptivsønnen Johannes Immanuel Damkjær og de daværende seks plejebørn: Else Marie Beierholm (f. 30.5.1911), Ejnar Rasmussen (f. 10.8.1911), Ellen Margrethe Pedersen (f. 1911), Sonja Marie Hansen (f. 26.8.1912), Asta Beierholm (29.11.1913) og Johan J. W (?) (f. 5.9.1915). 
Den 4. maj 1916 var der møde i Egtved Sogneråd. Et af punkterne på dagsordenen var en forespørgsel fra Anna Damkjær:


”Frk. Anna Damkjær Hornstrup Plejehjem forespørger om Sogneraadet har noget imod, at Jepine Hansens lille Pige Sonja, der er der paa Hjemmet, antages i pleje af Frk. Damkjærs Søster og Svoger. Dog ønsker de Betænkning til sidst paa Sommeren. Om de til den Tid antager Sonja ønsker de dog Faderens Bidrag og tillige Moderens om Pengene kommer ind, men ikke at Egtved Kommune skal betale noget. Maaske er der mulighed for at de engang vil adoptere Barnet. Forholdene ønskes dog ordnet saaledes, at hverken Faderen eller Moderen siden kan tage Barnet.

Sogneraadet finder intet imod at indgaa saa værende Ordning”. - Egtved Sognerådsprotokol.


Anna Damkjær rettede henvendelse til Egtved Sogneråd, fordi Egtved Kommune var forsørgelseskommune for pigen Sonja Marie Hansens (f. 25.08.1912 på Rigshospitalet) moder, Jepine Kristine Hansen, og dermed ansvarlig for anbringelsen af Sonja. Jepine Kr. Hansen var født den 3. marts 1891 ved Nybjerg Mølle. Forældrene var smed og indsidder Hans Nissen Hansen og hustru Ane Marie Jensen. Hun rejste i 1908 til København, hvor hun levede en omtumlet tilværelse som tjenestepige med 15 flytninger på under fem år inkl. et ophold på Kommunehospitalet. Sonja blev født uden for ægteskab og i første omgang uden en udpeget barnefader. 

Efter et ophold på Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem i Hornstrup anbragte Egtved Sogneråd Sonja i pleje hos Anna Damkjærs lillesøster Katrine (f. 1876) og svoger, landmand Laurids Jepsen (f. 1858 i Hejnsvig). De skal have været ”to meget religiøse mennesker. Han gik stille med det, mens hun gerne ville bringe budskabet videre” (Madsen, 1989). Laurids Jepsen var 18 år ældre end Katrine, og han havde været gift før. Ægteparret boede på den ret store gård Bemsiggård, Ansager Sogn. Før de fik Sonja i pleje, havde de drengen Hjalmer Amandus Schneider (f. 08.03.1907 Den Kgl. Fødselsstiftelse i København) i pleje, og de fik senere også Jenny Jensen (f. 1913) som plejebarn.

Adskillelsen fra datteren skete ikke med Jepine Kr. Hansens gode vilje, og det var måske hovedårsagen til, at hun gik i hundene. Fra 1913 og frem til 1925 blev hun flere gange anholdt for tyveri samt overtrædelse af polititilhold, Beværterlovens §34 og Lov nr. 81 af 30. marts 1906 om modarbejdelse af offentlig usædelighed og venerisk smittes §2 1’ stk. Straffende lød på 10 dage på sædvanlig fangekost i 1913, 18 dage tvangsarbejde i 1913, 30 dage tvangsarbejde i 1914, 90 dage tvangsarbejde i 1918, 30 dage tvangsarbejde i 1920 og x-dage fængsel i 1925. Indimellem anholdelserne forsøgte hun at leve som syerske og sangerinde. Ligesom tidligere skiftede hun meget ofte adresse i København.  

Den sidenhen udlagte barnefader til Sonja, arbejdsmand Frederik Vilhelm Julius Frandsen, Glostrup, skrev i sommeren 1917 et brev til Egtved Sogneråd, hvor han anmodede sognerådet om ”med alle Midler at forhindre Jepine Hansen i at borttage Barnet af Plejen”. Samme år opsøgte Jepine Kr. Hansen plejeforældrene på Bemsiggård og begærede Sonja udleveret, hvilket de nægtede. Vejle Amt blev inddraget, men Egtved Sogneråd fastholdt, at ”man ikke formener Moderen er istand til selv at understøtte Barnet”, så Sonja forblev i pleje hos Anna Damkjærs søster og svoger. Jepine Kr. Hansen opnåede siden hen stor berømmelse/berygtelse under kunstnernavnet ”Miss Florens”. Hjemmesiden danskefilm.dk beretter:
  

”Efter eget udsagn fik hun undervisning i dans, plastik og mimik under et kort ophold i Paris under første verdenskrig. Først i 1920erne begyndte hun at optræde på mindre københavnske varietéer som sangerinde og danserinde. Hun optrådte bl.a. i White Star-varietéen på Amager og nogle år senere i Maurisk Hal ved Frederiksberg runddel. Man kan uden overdrivelse sige at hun hverken kunne synge eller danse. I 1933 da hun var langt over den normale pensionsalder for en danserinde blev hun engageret til Sommerlyst på Bakken og begyndte også her at synge. For sit store danske publikum stod hun bestandig i et komisk skær. Gennem 1930erne, 1940erne og 1950erne optrådte hun som "solo-prima-ballerina" og var en attraktion og et trækplaster på Dyrehavsbakkens varieteer. Trods en rædselsfuld pivfalsk stemme og en total mangel på evner indenfor ballet mente hun selv at hun var en fremragende sangerinde og en strålende danserinde. Hun sang bl.a. "Fy Fræ'rik", "Klokkerne ringer til ave" og kendingssangen "Eva, ta' jaketten a'". Når Bakken lukkede for vinteren forsøgte hun sig bl.a. med gæstespil i provinsen, hvor hun dansede "Svanens død" til Hawaii-musik. Men ofte måtte hun uden for sæsonen ernære sig som opvasker i københavnske restauranter eller som rengøringskone, og en overgang boede hun på et kvindehjem. Hun medvirkede i Apollo Revyen i 1928”.


Opholdet i Paris var muligvis ren opdigtning. Der er bevaret en optagelse fra 1937 fra en af hendes optrædener på Bakken, der tydeligvis udstiller hendes begrænsede talent. Når publikum strømmede til hendes optrædener flere steder i provinsen samt i hovedstaden, så var det tydeligvis ikke for at beundre hendes talent men for at grine af hendes mangel på samme. Hun skal dog efter sigende have kunnet præstere at gå i spagat helt frem til, at hun fyldte 60 år. I hendes tresindstyvende år på denne jord havde hun en birolle som Miss Florens i filmen ”Bag de røde porte”. 
 
Jepine Kr. Hansens tragiske liv endte den 1. november 1956. Hun blev begravet på Bispebjerg Kirkegård. Et halvt århundrede senere blev hun genstand for en udstilling på Cirkusmuseet med titlen: Miss Florens – Bakkens ukronede dronning. Hun er desuden blevet nævnt i DR-udsendelser, i talrige bøger af bl.a. Klaus Rifbjerg, Jens Otto Krag, Jane Aamund o.s.v. Hendes barske fortid før berømmelsen bør dog inddrages, hvis man vil forstå, hvorfor hun valgte en levevej med offentlig latterliggørelse. 

Anna Damkjærs søster og svoger var som fader og moder for deres plejedatter Sonja Marie Hansen. Da hun blev viet den 20. marts 1933 i Stenderup Kirke til slagtermester Kristian Jessen Kristensen (f. 1912 i Aadum Sogn), var plejefaderen Laurids Jepsen derfor den ene af forloverne.  


På Hornstrup Sognerådsmøde d. 23. maj 1916 diskuterede sognerådsmedlemmerne en klage fra kommunens Tilsyn med Plejebørn over ”Frk. Damkjærs Anstalt”. Sognerådet vedtog, at hun skulle skaffe tilbørlig hjælp inden 5. juni og søge Sognerådets tilladelse, hver gang hun ville optage nye spædbørn. Hvis ikke ville man ”søge Politiets Bistand til Sagens Ordning”. Guderne må vide, hvordan hun klarede at passe seks spædbørn og adoptivsønnen ene kvinde. Hun havde fundet en medhjælper, da amtslægen noget tid senere inspicerede hjemmet, men medhjælperen var da på orlov. Amtslægen skrev i sin rapport til Sognerådet:


”Hjemmet frembyder et alt andet end propert og velholdt Udseende, Sengeklæderne meget fattige, til dels lasede, og i det hele taget er Inventariet daarligt. Med Hensyn til Ernæringsspørgsmaalet for Børnenes Vedkommende, mentes der ikke at være noget at bemærke. […] hun kunde fremvise en Seng til hvert Barn”. 


Skønt amtslægen fandt forholdene mangelfulde, syntes han at det ville være for ”rigoristisk helt at forbyde fortsættelse af Driften”. Sognerådet skulle i stedet give Anna Damkjær ”en kraftig Opmuntring” til at stramme sig an, sørge for en fast medhjælperinde og anskaffelse af nyt inventar inkl. særligt sengeklæder. Sognerådet bad Tilsynet med Plejebørn om deres syn på sagen og bad amtslægen om atter at tilse føde- og spædbørnehjemmet. Samtidig skrev man til Anna Damkjær i et brev dateret 5. september 1916:


”Frk. Damkjær.

I henhold til en af Amtslægen hertil fremsendt Erklæring Angaaende Forholdene i Deres Plejehjem, hvoraf det fremgaar, at Hjemmet frembyder et alt andet end probert og velholdt Udseende. Sengeklæderne beskrives som meget fattige, tildels lasede, og i det hele taget er Inventaret daarligt, hvorfor man maa paalægge Dem at anskaffe noget bedre inden d. 15 ds. Endvidere maa man paalægge Dem altid at have en Medhjælper til raadighed, ogsaa i Tilfælde af Orlov, da de i modsat fald risikere at Plejetilladelsen hæves”.


Det blev tilsyneladende dråben for Anna Damkjær. Den følgende måned købte hun en villa i Egtved (matr.nr. 32e)  for 7.300 kr. tilhørende lagerarbejder P. Nielsen, Grejsdalen. Han betalte til gengæld 7.500 kr. for Anna Damkjærs ejendom i Hornstrup Mølleby. 


==”Børnehjemmet i Egtved”== 
I daglig tale blev Anna Damkjærs børneinstitution kaldt for Børnehjemmet i Egtved. Anna Damkjærs ophold i Egtved 1916-1920 fandt sted mellem to folketællinger, og der er ikke bevaret til- og afgangslister fra perioden. Egtved Sogns Kirkebog nævner i denne periode nogle børn født udenfor ægteskab i Egtved By, men kirkebogen udspecificerer ikke, hvor i Egtved By fødslerne fandt sted.  I de kommunale arkivalier er der heller ikke meget hjælp at hente. Derfor kender vi ikke antallet af fødte og anbragte børn hos Anna Damkjær i denne periode, og vi kender kun navnene på nogle af børnene. Anna Damkjær satsede nu både på at drive fødehjem, spædbørnehjem og plejehjem for børn over spædbørnsalderen. At kalde det for et børnehjem, var dog lige at strække den, hvis man sammenlignede hjemmet, dets organisering, økonomi og ledelse med samtidens øvrige børnehjem. Det er da heller ikke lykkedes at finde bevis for, at Anna Damkjær søgte om statsanerkendelse – og dermed statsstøtte – til sin lille private institution.

Villaen i Egtved bestod af to lejligheder og en kælder. Der var indlagt vand og elektrisk lys. Institutionen erstattede egnens første opdragelsesanstalt, Brakker Børnehjem i Øster Starup, der var lukket i 1913. Sidsel Pedersen, der havde stiftet og ledet Brakker Børnehjem, var i øvrigt født i Vester Nebel ligesom Anna Damkjær. 

Sygehuset i Kolding informerede i foråret 1917 Egtved Sogneråd om, at i alt 11 personer fra Børnehjemmet i Egtved var blevet indlagt til vederlagsfri behandling for fnat. Sognerådet tog meddelelsen til efterretning og vedtog en undersøgelse af føde-, spædbørne- og plejehjemmet. Siden 1. april året før havde kommunens tilsyn med plejebørn bestået af Thule Jørgensen, Egtved, Mette Poulsen, Vork, og Maren Pettersen, Fuglsang. Deres evt. undersøgelse af Damkjærs institution er desværre ikke bevaret. 


Af fødslerne udenfor ægteskab i Egtved By 1916-20 i Egtved Sogns Kirkebog er der kun to, som potentielt kan have fundet sted hjemme hos Anna Damkjær. Den 6. maj 1917 kom Dagny Maja Rønne til verden og den 11. juni 1917 så Jens Evald Peter Milvers dagens lys. Børnenes mødre havde tjent i hhv. Gesten Sogn og København timånedersdagen før nedkomsten.

Blandt de bekræftede anbragte børn på ”Børnehjemmet i Egtved” 1916-20 er kun opsporet navnene på: Ellen Margrethe Petersen (f. 1911), Torvald Frederik Sørensen (f. 31.03.1913 i Vejle?), Kaj Leonhardt Knudsen (f. 16.02.1916 i Vejle), Svend Aage Loumann (f. 19. juni 1916 i Vejle) og Villy Anders Jakobsen (f. 08.10.1917 på Aarhus Fødselsanstalt). Derudover tyder det på, at Anna Damkjær udover Ellen Margrethe Pedersen havde taget søstrene Else Marie & Asta Beierholm samt Ejnar Rasmussen (f. 10.8.1911) med fra Hornstrup til Egtved. 

Betalingen for hospitalsopholdet i Kolding i.f.m. fnatudbruddet blev lidt af en tværkommunal hovedpine. Eksempelvis blev Ellen Margrethe Pedersens moder, Ellen Margrethe Lund f. Pedersen, i sommeren 1917 forgæves efterlyst af politiet i København i.f.m. betaling for datterens hospitalsophold for fnat.  Svend Aage Loumann kom til verden 19. juni 1916 på Anna Vilhelmine Ziethanns (f. 1869) fødehjem i ejendommen ”Thorasminde” i Vejle. Moderen var den ugifte, 19-årige Frida Margrethe Loumann. Den udlagte barnefar var arbejdsmand Ejnar Nielsen. Den unge moder ønskede selv at betale for Svends hospitalsophold, men først skulle det afgøres med en politiafhøring hvor drengen var forsørgelsesberettiget. Det viste sig at være i Røgen-Sporup Kommune. Den 28. april 1918 blev Svend Aage Loumann i øvrigt fremstillet i Egtved Kirke med Anna Damkjær som vidne.

Forsørgelseskommunen skulle også fastslås gennem tværkommunal sagsbehandling for Kaj Leonhardt Knudsen og Torvald Frederik Sørensen. Vejle Kommune anerkendte i april 1917 forsørgelsespligten over Kaj, hvis moder var den ugifte tekstilarbejderske i Vejle Ane Kathrine Knudsen (f. 1891 i Lindeballe). I 1918 håbede Vejle Kommunen at slippe for at betale for drengen, da moderen blev gift med chauffør Hans Oluf Hansen i Vor Frelsers Kirke i Vejle og dermed kunne tage sønnen retur. Sådan skulle det dog ikke gå, som vi senere skal se. Thyregod-Vester Kommune viste sig at hænge på betalingen for Torvald Frederik Sørensen.   


I Egtved faldt dødstallet blandt spædbørnene. Fra 1916-1920 døde ”kun” et spædbarn: ugifte Agnete P. Jakobsens dreng Villy Anders Jakobsen døde 12. januar 1918 – lidt over tre måneder efter fødslen på den Jydske Fødselsanstalt i Aarhus.


Den 4. april 1917 lod Anna Damkjær endnu engang indrykke en stillingsannonce i Jyllandsposten, hvor hun eftersøgte: ”En Pige, der venter sin Nedkomst, eller en, der kunde ønske at have sit Barn hos sig […]. Anna Damkjær, Plejehjemmet Egtved”. Igen var det indforstået, at hun søgte en ugift pige. 


Anna Damkjær indrykkede den 9. april 1919 en annonce i Vejle Amts Folkeblad vedr. ønske om at få solgt sit hus i Egtved i løbet af foråret. En måned senere skrev hun, at hun ønskede det solgt straks. Det lykkedes dog ikke. 


Den 25. november 1919 bragte Folkebladet Sydjylland følgende korte referat fra underretten i Kolding:


”Underretten i Kolding. Mødet den 24. novbr. 

Anna Damkjær, Egtved, tiltales for at have drevet Plejehjem uden Tilladelse. Tiltalte, der har opholdt sig i Egtved i 3 Aar og for Tiden har ni Plejebørn, hævder, at hun har faaet mundtlig Tilladelse af Sogneraadets Næstformand. Denne vil nu blive afhørt.

Dommeren bemærkede, at der skal herske alt andet end hygiejniske Forhold i hendes Børnehjem. Der skal saaledes have staaet ½ Alen Vand i Kælderen”.


Det var den gamle historie fra tiden i Hornstrup Mølleby om igen vedr. dårligt styr på tilladelsen og utilfredsstillende forhold. Nogenlunde samtidig med denne sag truede Egtved Brugsforening med at erklære Anna Damkjær konkurs, hvis hun ikke betalte de 242,08 kr., hun skyldte brugsforeningen. Endnu engang besluttede Anna Damkjær at flytte fra problemerne.  



==Plejehjem i Højrup Kro og i Almind Sogn==

Den 28. februar 1920 kunne man læse i Fredericia Social-Demokrat: ”Frk. Damkjær i Egtved har solgt sin Ejendom i Egtved til Gaardejer H.P. Jørgensen i Tolstrup for 11,000 Kr.”. Det var også den salgspris, der blev oplyst i skøde og panteprotokollen for Jerlev og en del af Brusk Herreder. Overtagelsen fandt sted 1. marts samme år og dagen efter blev Anna Damkjærs gæld til Egtved Brugsforening noteret til udslettelse af pantebogen.

Ovennævnte gårdejer H.P. Jørgensen, Tolstrupgaard i Tolstrup, hjalp nu også Anna Damkjær ved at låne hende 10.200 kr. så hun kunne købe kroen i landsbyen Højrup nogle kilometer vest for Fredericia. Højrup Kro var blevet handlet hele tre gange inden for et år, inden Anna Damkjær købte den af Carl Marius Nielsen gældende fra 1. marts 1920. Købsprisen lå på hele 30.000 kr. Udover lånet fra H.P. Jørgensen så lånte Anna Damkjær også 6.000 kr. af partikulier Anders Sørensen af Fredericia (begge lån var med en årlig rente på 5½%). Det fremgik af de to panteobligationer, at det var Anna Damkjærs plan at drive børnehjem i den nyerhvervede Højrup Kro. I første omgang ansøgte hun Herslev Sogneråd om plejetilladelse for de børn, hun havde modtaget i pleje, inden hun kom til kommunen. Sognerådet vedtog den 11. maj 1920 at give hende plejetilladelse for en-to måneder fra 1. maj at regne.  
 
Allerede 1. juni 1920 solgte Anna Damkjær imidlertid ejendommen med et kæmpe tab til partikulier Hilmar Anthonsen Egeberg: ”Skøde fra Frøken Anna Olesen Damkjær til Partikulier Hilmar A. Egeberg paa Matr. Nr. 9f m.fl. Højrup. Købesum 18,00 Kr. Ejendomsskyld 8,000 Kr.” (Fredericia Dagblad 07.06.1920). Hun skulle fraflytte kroen senest 15. juni. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvorfor hun afhændende sin nyerhvervede ejendom. Højrup Kro brændte i 1927.       


Folketællingen 1921 Almind Sogn er et typisk eksempel på hvor stærkt utilfredsstillende mange folketællinger desværre blev ført. Reelt drev Anna Damkjær på dette tidspunkt et privat børnehjem, men i den elendigt førte folketælling blev hun blot omtalt som ugift husmoder. Johannes Damkjær blev ikke omtalt som hendes adoptivsøn, og de syv plejebørn blev ikke angivet som værende plejebørn. Ejendommens navn og matrikelnummer blev ikke oplyst, og desuden var der talrige stavefejl. Der var flere gamle kendinge blandt de syv anbragte børn: søstrene Else Marie & Asta Beierholm, Ejnar Rasmussen (f. 10.8.1911), Ellen Margrethe Pedersen (f. 1911), Torvald Frederik Sørensen (f. 31.03.1913 i Vejle), Kaj Leonhardt Knudsen (f. 16.02.1916 i Vejle) og Svend Aage Loumann (f. 19.06.1916 i Vejle). Muligvis havde de fire førstnævnte boet hos Anna Damkjær både i Hornstrup, Egtved og Højrup Kro.


==Spædbørnehjem og plejehjem i Vester Nebel og Drejens==

Engang mellem 1921 og 1924 skiftede Anna Damkjær nok engang adresse. Hun flyttede nu til sit fødesogn Vester Nebel. Heller ikke her fandt hun et længere ophold. Engang mellem 5. nov. 1924 og udarbejdelsen af Folketællingen 1925 flyttede hun til Drejens på nordsiden af Kolding Fjord. Drejens var i forvejen hjemsted for kæmpeinstitutionerne: Drejens Optagelseshjem (åbnet 1907) og Julemærkesanatoriet for tuberkuloseramte børn (åbnet 1911). Førstnævnte var stiftet af Børnenes Vel i Fredericia, Kolding og Vejle samt Vejle Amts Plejehjemsforening.

Opholdet i Drejens kom til at strække sig en håndfuld år og over to Folketællinger. I Folketællingen 1925 kunne man se, at adoptivsønnen Johannes Immanuel Damkjær nu var flyttet hjemmefra. Det var fortsat meget normalt, at 14-årige, konfirmerede børn blev sendt ud at tjene. Anna Damkjær boede sammen med tre gamle kendinge og et spædbarn: Ellen Margrethe Pedersen (f. 1911), Torvald Frederik Sørensen (f. 31.03.1913 i Vejle), Svend Aage Loumann (f. 19.06.1916 i Vejle) og Kai Bøgebjerg (f. 02.07.1923 i Fredericia). Kai Bøgebjerg havde været anbragt hos Anna Damkjær i flere måneder, for han havde taget turen med fra Vester Nebel. Det må ikke have været nemt for Anna Damkjær at få sit spædbørne- og plejehjem til at give overskud med så få anbragte børn. Anbringelsen af spædbarnet Kai Bøgebjerg betød desuden, at hun gik glip af den fritid, hun ellers kunne have nydt, når de andre børn var i skole. 

I Folketællingen 1930 var børneantallet det samme: Ellen Margrethe Pedersen (f. 1911), Svend Aage Loumann (f. 19.06.1916 i Vejle), Kai Bøgebjerg (f. 02.07.1923 i Fredericia) og Ruth Dideriksen (f. 19.03.1927 i Eltang). Ellen Margrethe Pedersen var nu for længst færdig med skolen, og hun arbejdede da også som udeboende tjenestepige, men havde stadig officielt adresse hos Anna Damkjær. Ruth Dideriksen var datter af ugift Emanuelle Karoline Kirstine Hansen og udlagt barnefader fodermester Johannes Dideriksen, Dons. Ruth Dideriksen blev døbt på Anna Damkjærs plejehjem små 2,5 måneder efter sin fødsel.  


==Plejehjem? i Kolding==
Den 3. marts 1934 flyttede Anna Olesen Damkjær til Kolding. Ifølge hendes Folkeregisterkort i Kolding var hun ugift, aldersrentenyder og boede alene på Parcelvej, Skrænten 7 (indtil 194x), Agtrupvej (indtil 1. dec. 1947) og til sidst på Kongehusvej 24 til sin død året efter. Datoerne for flytningerne i Kolding er desværre nedskrevet for utydelige til altid at tydes. Der er flere ting, ved dette Folkeregisterkort, der ikke stemmer.

Den 28. november 1936 blev ungkarl og avlsmedhjælper Johannes Immanuel Damkjær viet i Vojens med ungpige og husassistent Ida Seibt (f. 1910 i Rusland). Anna Olesen Damkjær var blandt vidnerne til sin adoptivsøns bryllup. De nygifte boede Skrænten 7 i Kolding, men brylluppet fandt sted i Vojens, fordi her boede Idas far. 

I Folketællingen 1940 Skrænten 7 boede aldersrentenyder Anna Damkjær sammen med gartnerelev og logerende Kai Bøgebjerg samt plejebarn Ruth Didriksen. Man kan jo så spekulere over, om ikke Kai og Ruth havde boet hos plejemoderen i alle årene i Kolding? 

Anna Damkjær døde i 1948 i Kolding. ”Vor kære Mor, Svigermor og Bedstemor, Anna Damkjær sov stille hen den 19. Marts 1948. Ruth og Erik Svendsen. Ida og Johannes Damkjær. Føres fra Sygehuset Mandag Kl. 18, og Begravelsen foregaar Onsdag Kl. 16 fra den ny Kirkegaard” (Kolding Folkeblad 20.03.1948).


Det bevarede kildemateriale tillader ikke, at vi fælder nogen endegyldig dom over Anna Damkjær og hendes virke indenfor børneforsorgen. Hun valgte sig en af de mest ansvarsfulde, tidskrævende og hårdeste livsveje overhovedet. Det var ikke en guldrandet forretning. Hun ville have haft meget bedre arbejdsvilkår (herunder fritid), hvis hun havde taget stilling som plejemor på en statsanerkendt opdragelsesanstalt. At hjælpe desperate mødre med at bringe deres børn til verden samt at tage sig af børn i alle aldre kan have været et kald for hende? Hendes adoptivsøn, Johannes Immanuel Damkjær, fik en god opdragelse og blev godt gift. Han ser ud til at have holdt af sin adoptivmor, og Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området har en håndfuld idylliske fotos af Johannes med ægtefrue og børn. 

Ikke alt tilgængeligt kildemateriale er undersøgt til ovenstående beskrivelse. Det kommunale materiale fra Højrup, Vester Nebel, Drejens og Kolding er ikke gennemgået. Det er ikke lykkedes at opspore, hvordan Anna Damkjær skaffede fødede til sit fødehjem og børn til sit spædbørnehjem/plejehjem. Ligesom det ikke altid er opklaret, hvor børnene havde legalt fødehjemsted. 


==Litteratur & kilder==

*Cornelius, Anne: Forbrydersker og offentlige fruentimmere 1863-1919 , Forlaget Palle Fogtdal, 2008 (heri om Karen Sofie Beierholm).
*Jensen, Maltha: Navne og noter - Højrup Afbyggere I, 1991 (vedr. Højrup Kro).  
*Lindholm, Poul: Starup Sogn i Brusk Herred, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1911 (vedr. sygeplejerske Anna Damkjær).
*Madsen, Jens: Gårde og Ejendomme i Stenderup/Krogager, Stenderup Skolebibliotek og Lokalhistorisk Arkiv, 1989. 


*Politiets Registerblade – Jepine Christine Hansen.
*Politiefterretninger/Danske Politiefterretninger nr. 50, 26.04.1913, nr. 101, 23.08.1913, nr. 123, 14.10.1913, nr. 28, 07.03.1914, nr. 128, 28.10.1915, nr. 85, 20.07.1918, nr. 152, 24.12.1918, nr. 199, 27.08.1920, nr. 226, 28.09.1920, nr. 58, 10.03.1925, nr. 85, 14.04.1925 og nr. 104, 06.05.1925.
*Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn - Herslev Sogneråds forhandlingsprotokol, 1920 (A7710/5).
*Stenderup-Krogager Lokalarkiv – B1398, B983, B160. 
*Vejle Stadsarkiv – Egtved Sogneråds Forhandlingsprotokol 1916-1917.
*Elbo-Brusk-Holmans Herredsfoged Skøde- og panteprotokol 10.03.1920 & 02.06.1920. Opslag 238-239 Frk. Anna Olesen Damkjær, Egtved, har for 30.000 kr. købt Højrup Kro af kroejer Carl Marius Nielsen. Overtagelsen gjaldt fra 1. marts 1920 & Opslag 295.
*Vejle Lægedistrikt – Dødsattester for børnene der døde på Anna Damkjærs føde- og spædbørnehjem.
*Retsbetjent Arkiver Skøde- og Pantevæsen Nørvang & Tørrild Herreder, 1909 opslag 17 og 1912 opslag 124.


*Folketællingen 1880 Vester Nebel Sogn. Indsidder Ole Olesen Damkjær.
*Folketællingen 1901 Harre Sogn. Anna Damkjær. Opslag 352.
*Folketællinge 1901 Nebel. Sygeplejerske Ane Damkær f. 1875 tilflyttet 1901 fra Seest.
*Folketællingen 1901 Hornstrup Sogn. Gårdejer Joh. Vestergaard.
*Folketællingen 1906 Ø. Starup. Brakker Børnehjem. Opslag 102-105.
*Folketællingen 1911 Hornstrup Sogn. Anna Olesen Damkjær. Opslag 43.
*Folketællingen 1911 Fredericiagade 27, Vejle, familien Dupont. Opslag 42.
*Folketællingen 1916 Ansager Sogn. Laurids Jepsen. Opslag 206-207.
*Folketællingen 1916 Hornstrup Sogn, matr. 28h.
*Folketælling 1925 Ansager. Laurids Jepsen.
*Folketællingen 1925 Eltang m. Nr. Bjert opsl. 17 Anna Damkjærs plejehjem.
*Folketællingen 1930 Nr. Bjert Sogn, Drejens, opsl. 36 Anna Damkjærs plejehjem.

*Ansager Sogns Kirkebog. Konfirmeret 1921 Hjalmar A. Schneider. Opslag 122. 
*Ansager Sogns Kirkebog. Viet 20.03.1933 Sonja M. Hansen. Opslag 190.
*Egtved Sogns Kirkebog. Født 19.06.1916 i Vejle Svend Aage Laumann. Søn af ugift Frida Margrethe Laumann i Vejle og udlagt barnefader arbejdsmand Ejnar Nielsen. Ved fremstillingen i Egtved Kirke 28.04.1918 var frk. Anna Damkjær, Egtved, blandt fadderne. 
*Egtved Sogns Kirkebog. Død 12.01.1918 Villy A. Jakobsen. Opslag 94.
*Egtved Sogn Kirkebog.  Født 03.03.1891 Jepine Kristine Hansen. Opslag 199.
*Eltang Sogns Kirkebog. Født 19.03.1927 Ruth Dideriksen.
*Furreby Sogns Kirkebog. Født 15.02.1919 Karen M. Beierholm Poulsen.
*Hedensted Sogns Kirkebog. Født 25.06.1884 Karen M. Jørgensen og f. 14.08.1904 Karl E. Dupont.
*Hornstrup Sogns Kirkebog. Død 26.12.1910 gårdejer Joh. Vestergaard.
*Hornstrup Sogns Kirkebog. Født 01.07.1911 i Faarvang Joh. I. Sørensen.
*Hornstrup Sogns Kirkebog. Født 29.11.1913 Asta Beierholm. Opslag 66.
*Hornstrup Sogns Kirkebog. Født/døbt/fremstillet/døde 1910-1916.
*Kolding Sankt Nikolaj Sogns Kirkebog. Viet 1915 Poulsen & Beierholm. Opslag 118. 
*Kolding Sankt Nikolaj Sogns Kirkebog. Død 19.03.1948 Anna Damkjær.
*Korning Sogns Kirkebog. Født 21.07.1884 Ane Katr. Pedersdatter Jørgensen.
*Køge Sankt Nikolai Sogn Kirkebog. Født 30.07.1911 på den Jydske Fødselsanstalt i Aarhus Else Marie Beierholm. Opslag 261.
*Rigshospitalet Kirkebog. Født 25.08.1912 Sonja Marie Hansen. Opslag 457.
*Vejle Vor Frelser Sogns Kirkebog f. 22.06.1914 Hans Th. Jørgensen.
*Vejle Skt. Nikolaj Sogns Kirkebog f. 20.10.1911 Anna J. Dalsgaard Andersen, opslag 74.
*Vester Nebel Sogns Kirkebog. Født 14.01.1875 & f. 17.10.1876 Damkjær, opslag 37 & 39.
*Vojens Sogns Kirkebog. Viet 28.11.1936 ungkarl og avlsmedhjælper Johannes Immanuel Damkjær  (f. 01.07.1911 Faarvang, søn af ugift Kirsten Sørensen, adopteret iflg. kgl. bevilling af 30.04.1912 af Anna Olesen Damkjær) og ungpige og husassistent Ida Seibt (f. 24.04.1910 i Rusland). Anna Olesen Damkjær, Kolding, blandt vidnerne. De nygifte boede Skrænten 7, Kolding. Brylluppet fandt sted i Vojens fordi her boede Idas fader, som nu var enkemand. 
*Vordingborg Sogns Kirkebog. Død 06.07.1913 Georg C.E.D. Andersen.


*Folkebladet Sydjylland (17.05.1919, 25.11.1919), Fredericia Dagblad (07.06.1920), Jyllandsposten (11.01.1912, 04.04.1917, 10.04.1917), Middelfart Venstreblad (04.12.1915), Vejle Amts Folkeblad (08.12.1906, 16.03.1909, 10.10.1916, 06.04.1919), Aalborg Amtstidende (04.03.1916).

*koudal.eu/slaegt/b242.htm
*myheritage.dk – Beierholm.
*danskefilm.dk – Miss Florens.
*dr.dk/bonanza/serie/667/ugerevy/8308/miss-florens-optraeder-paa-bakken
*cirkusmuseet.dk/cirkushistorier/miss-florens
*landsbyhistorier.dk - Lund, Lars Peter: Miss Florens – Balletdanserinden fra Egtved. 


Arkivar Tore Teglbjærg, 16. dec. 2023.


Tak for hjælp med research til tidl. arkivassistent Lone Romsdal Knudsen og tidl. arkivbetjent Henrik Nedergaard Olsen, Vejle Stadsarkiv. Tak desuden til Egon Jensen fra Stenderup-Krogager Lokalarkiv og til slægtsforskerne Jonna og Jørgen Nielsen vedr. Ejnar Rasmussen.