Se kildekoden til Da fodbolden kom til Vejle 1891-1910

==Vejle Fodsportsforening==

Selv om man så tidligt som i 1802 kunne læse en beskrivelse af kricket (”Portbold”) på dansk i J. Werfel: ”Walter og hans Elever i deres Fritimer eller Gymnastiske Lege for Ungdommen, saavel under aaben Himmel, som i Stuen, til at befordre Legemets Styrke og Smidighed", så blev der ikke dyrket organiseret sport herhjemme i første halvdel af 1800-tallet. H.C. Andersen spillede i 1857 en kricketkamp under sit berømte besøg hos Charles Dickens. Danske handelsmænd og studerende i England blev også introduceret til de engelske sportsgrene såsom: væddeløb, kricket, kaproning, bueskydning, boksning, fjerbold og rugby.


Forløberen for engelsk fodbold går langt tilbage i historien. Den 6. marts 1827 gav avisen Kiøbenhavn (og gentaget ordret i Aalborg Stiftstidende 20.02.1828) en beskrivelse af sporten:


”Fastelavnsskikke. Flere Steder i England, isærdeleshed i Byerne i Omegnen af London, finder paa Hvide-Tirsdag et Slags offentligt Boldspil Sted, hvoraf man har givet denne Dag Navn af Football-Day. Den saakaldte Football (der er en Boldt af langt større Omfang end de hertillands brugelige) bæres af de i Spillet Deeltagende først omkring fra Dør til Dør, hvorhos disse indsamle Penge. Omtrent Klokken 12 løses Boldten, og det gjelder nu at sparke til den, indtil den naaer et vist Maal. Iforveien have Indvaanerne fuldtop at giøre, nogle med at sætte Pilefletninger foran deres Vinduer, og andre med at slaae Bræder for dem, for at sikkre sig for Boldten. Undertiden er der i een og samme By flere forskjellige Boldtpartier i Virksomhed, og nogle Steder holdes ofte Boutikkerne lukkede saalænge Spillet varer, som er i omtrent 4 Timer. Naar det er forbi, begive alle de Deeltagende sig hen paa et Gjæstgiversted, for at holde sig lystige med de Penge, de have indsamlet. I dette Spil deeltage ofte selv anseete Personer, og man har forgjæves søgt at afskaffe det, endogsaa ved at anklage Deeltagerne for den offentlige Rolighedsforstyrrelse, de derved forvolde. Men da Dommerne have tilkjendt de Spillende Ret, og erklæret, at der intet lovstridigt var i deres Forhold, vedvarer det endnu den Dag i Dag”. 


I 1863 stiftedes The English Football-Association, hvis medlemsklubber spillede en mere fredelig form for fodbold på sportspladser. Uundgåeligt fik nogle danskere også efterhånden kendskab til denne sport. Men den blev ikke praktiseret herhjemme.


I 1860’erne fik kricket sit store gennembrud herhjemme. Det blev bl.a. spillet på Sorø Akademi, Hærens Elevskole i København, og engelske jernbaneingeniører dannede kricketklubber i Randers og Odense. I 1866 var ingeniørkaptajn V. Hoskier med til at stifte kricketklubben Den Kjøbenhavnske Boldspil-Klub. Samme år overtalte Hoskier Kultusministeriet (ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet) til at udbrede kricket i flere af landets skoler. Det følgende år blev der stiftet flere boldklubber i provinsen såsom en boldspilforening i Bogense, som agtede ikke udelukkende at spille Kricket, men også andre boldspil (VAF m.fl. 13.09.1867). Et af disse boldspil kan have været langbold, som var kendt i Norden og som flere af kricketklubberne optog på træningsprogrammet.


I 1876 stiftedes de første to fodboldklubber herhjemme i København. En anonym borger fik d. 20 april 1882 bragt en længere præsentation af Kjøbenhavns Boldklubs tre praktiserede boldspil: kricket, langbold og fodbold. Borgerens håb var, at få boldspillene mere udbredt i hovedstaden. Han opridsede samtidig reglerne for fodboldspillet, som var noget anderledes end siden hen. Bl.a. måtte man røre – men ikke gribe – bolden med hænderne, når den var oppe i luften, og man byttede side, når det lykkedes et af holdene at score et mål. 


Lektor og senere rektor ved Vejle Latinskole, Jakob Alsted (1866-1957), har i sine skoleerindringer: Skoleminder 1876-1936 (1946) skrevet følgende om friluftsliv i sin barndoms Vejle: ”Friluftsidræt kendtes ikke, i hvert Fald i moderne Forstand; Kricket og Fodbold var Navne paa noget ganske ukendt, og Langbold spillede vi kun ganske sjældent. Vi havde Skovene at lege eller — da vi blev ældre — at spadsere i, Svømning om Sommeren og Skøjteløbning om Vinteren. Dengang var Engene vest for Byen oversvømmede det meste af Vinteren, og der fandtes der store og gode Flader til, Skøjteløbning”.

Gymnastik i skytteforeningsregi var i anden halvdel af 1800-tallet den eneste form for organiseret idræt i Vejle og omegn. Det ændrede sig i 1881 og 1885 med stiftelsen af henholdsvis sejlklubben »Neptun« og gymnatiskforeningen »Frejr«. I de følgende år blomstrede foreningsidrætslivet i fjordbyen med stiftelse af tre-fire fodsportsforeninger, Vejle Boldklub, cykelklubber, atletikklub etc. Vejlenserne begyndte nu også at finde morskab i at sparke til en bold. 

Fodbold var dog endnu ikke blevet hverdag herhjemme, da Vejle Amts Folkeblad og mange andre dagblade d. 1. november 1890 bragte et længere læserbrev, hvor Kultusministeriet blev opfordret til at følge det engelske eksempel og indføre kricket og fodbold i samtlige skoler. De fire ugentlige timer med legemsøvelser var langt fra tilstrækkeligt til at sikre ungdommen sunde legemer. Underskriverne var bl.a. flere skoleledere, læger, militærfolk og formanden for de danske skytteforeningers overbestyrelse. Flere af Vejle Latinskoles lærere samt rektor tog opfordringen op og indførte i 1891 fodbold – og desuden hugning – i skoletiden. Ovennævnte Jakob Alsted havde kortvarigt spillet fodbold i Akademisk Boldklub. Han erindrede i sine skoleerindringer fodboldens indførsel i Vejle Latinskole således: "Fr. Weilbach, Søn af den kendte Kunsthistoriker Philip W., cand. mag. Høj, tynd, lidt rundrygget, stort Overskæg, lidt stive Bevægelser, nærsynet, hvilket næppe gjorde Arbejdet i Klassen lettere for ham. I Besiddelse af fin Kultur og med mange Interesser. Han var Lærer ved Skolen fra 1889—97 og øvede i al Stilfærdighed en ikke ringe Indflydelse. Da han hørte, at jeg havde beskæftiget mig lidt med Fodbold i min Regenstid, sørgede han for at faa købt en Bold, og jeg spillede saa Fodbold med de Elever, der havde Lyst, om Eftermiddagen paa »Markedspladsen«; det var dengang den Plads, som nu optages af Langelinjes Skole og Vor Frelsers Kirke. Baade Eleverne og jeg havde megen Glæde heraf, og det betød sikkert en hel Del for et godt Forhold mellem dem og mig, noget, jeg for øvrigt dengang ikke tænkte paa. Senere var W. med ved Oprettelsen af Kricketklubben og deltog i Begyndelsen selv i Øvelserne, skønt hans Nærsynethed gjorde dette til en vanskelig Sag". 
Et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad (01.04.1891) priste initiativet med fodbold i skolen. Fodbolden fængede dog ikke rigtig an, og efter kort tid skiftede latinskolen til kricket. Vejle Borgerskole tog også kricket til sig, og der blev oprettet en bane ude ved havnen. Den nystiftede kricketklub Vejle Boldklub besluttede også at træne fodbold og langbold. 


I november 1892 stiftedes Kjøbenhavns Fodsportsforening, der dyrkede kapgang m.v. I de følgende år blev der stiftet flere fodsportsforeninger i provinsen bl.a. i Vejles nabokøbstæder. Først d. 5. juni 1896 blev Vejle Fodsportsforening stiftet. Det var i begyndelsen en ren drengeforening, hvor medlemmerne dyrkede kapgang og hurtigløb på bane og landevej. Foreningens medlemmer såsom kommis R. P. Petersen lavede hurtigt flotte resultater på distancer lige fra 150 m til 100 km. Vejle Amts Folkeblad (21.09.1898) tilskrev en del af foreningens store popularitet blandt ungdommen, at sporten var billig at udøve. Der skulle ikke investeres i nogen dyre ”Apparater”, man kunne nøjes med ”et Par svømmebukser, en Uldtrøje og et Par gode Ben”. Købmand Alfr. Winkel sørgede dog for, at foreningen fik egentlige turneringstrøjer. Senest i 1897 besluttede Vejle Fodsportsforening at træne fodbold. Sæsonen indledtes i ultimo maj på den gamle markedsplads ved bunden af Horsensbakken (i dag kendt som klimaparken Tommy Troelsens Park). Året efter indførte foreningen fodbold som en udendørs vintersport med start i midten af november.


Den 19. marts 1899 inviterede Vejle Fodsportsforening Fredericia Fodsportsforening »Frem« til den første officielle fodboldkamp i Vejle Bys historie. Dysten blev udkæmpet på markedspladsen foran en talrig menneskemængde til trods for det ublide vejr. Vejles hold bestod af: M. Cederholm, A. Duus, S. Sørensen, C. Martin, C. Woidemann, C. Christensen, H. Sallingboe, J. Højmark, K. Dahl (kaptajn) og Christensen. Fredericianernes vandt 1-0 på et mål scoret i første halvvej, men det var jo også en garvet fodboldby med officielle fodboldkampe på programmet siden ihf. 1888 (se: Vejle Amts Folkeblad 10.09.1888). Som en pudsig bemærkning kan nævnes, at der var to dommere til kampen: læge Knud Møller dømte for vejlenserne, mens gymnastiklærer Møller fungerede som dommer for fredericianerne. 


På Vejle Fodsportsforenings halvårlige generalforsamling d. 21. august 1899 besluttede man, at invitere fodsportsforeningerne i Kolding, Fredericia og Vejen til et stævne den følgende måned på den gl. markedsplads. Kolding og Fredericia Fodsportsforeninger stillede op til stævnet d. 12. september. VAF havde skrevet, at det var et fodboldstævne, men det var altså et fodsportsstævne med 150 m, 400 m og ½ mils løb, kapgang over en mil og et sækkeløb. Et par tusinde gratister og betalende tilskuere overværede stævnet, hvor Musikdirektør Nielsens Orkester musicerede. Gæsterne løb med alle guldmedaljerne. Blandt sølv- og bronzemedaljetagerne fra Vejle var kontorist Aage Rodskjær i 400 m løb, hvilket var lidt af en præstation, for han snublede over en hund under løbet. Løjtnant Ishøy var blandt dommerne (VAF 22.08, 11.09 & 13.09.1899). 
 

Vejle Fodsportsforening deltog også i udenbys stævner, og dens medlemmers bedrifter trak overskrifter i landets aviser 1896-99, men efter 1899 hørte man intet til foreningen. 
 

==”Olympia”==

Selvom man kan læse det talrige steder, så var det ikke Vejles metodistpræst Carl Eltzholtz (1840-1929), som i 1879 indførte afholdsbevægelsen i Danmark. Der fandtes flere afholdsforeninger i København og provinsen før Evangelisk Afholdsforening blev stiftet i Vejle. Stiftelsen var en rodet affære med  involvering af bl.a. flere trossamfund. Guldsmed og kvæker Guldbrand Guldbrandsen (1829-1916) samt klodsmager M. Ravn var sammen med Eltzholtz blandt de mest prominente af fjordbyens afholdsapostle. Den 22. maj 1880 var guldsmed Guldbrandsen med til at stifte den første afholdsloge under Independent Order of Good Templars (I.O.G.T.) i Vejle. I 1891 opstod der en strid indenfor ordenen, som på et møde i Kolding d. 22. juli 1892 førte til splittelsen af ordenen i I.O.G.T. og Nordisk Independent Order of Good Templars. Der blev stiftet flere loger inkl. børne- og ungdomsloger indenfor I.O.G.T. og N.I.O.G.T. i Vejle. Den 19. juni 1900  kunne VAF kort berette: ”En Fodboldklub er bleven stiftet af Medlemmer af N.I.O.G.T.”. Der var tale om fodboldklubben ”Olympia”. Sammen med  navnene ”Frem” og ”Fremad” var ”Olympia” et af de oftest anvendte navne på de første boldklubber i Danmark. VAF kunne i den følgende tid ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt ”Olympia” hørte under ungdomslogen i I.O.G.T. eller N.I.O.G.T. Det var nok I.O.G.T. I hvertfald var det ”Sportsforeningen af I.O.G.T.” som i 1905 ansøgte Vejle Byråd om (fortsat) benyttelse af sportspladsen ved bunden af Horsensbakken. 


”Olympia” var blandt Vejles mest aktive fodboldklubber i årene efter århundredskiftet:


Søndag 8. okt. 1900 ”Olympia” havde inviteret Bredsten Fodboldklub til en kamp på markedspladsen (VAF 05.10.1900). Bredsten Fodboldforening/Bredsten Fodboldklub blev stiftet 11. februar 1900. Vejle Fodsportsforening var repræsenteret ved det stiftende møde ved kommis Højmark og A. Hennings. Indbyderne til mødet var maltgører Nielsen, Balle, snedker Bendixen og lærer Thomsen (VAF 12.02.1900). 


2. juni 1901 ”Kampen i Gaar mellem Bredsten Fodboldklub og Fodboldklubben »Olympia« af I.O.G.T. fik det Udfald, at sidstnævnte Klub sejrede med 4 Maal mod 0. »Olympia« førtes af Snedkerlærling Peter Christensen og Bredsten Fodboldklub af Mejerist Axel Madsen. Dommere var Gymnastiklærer Madsen og Kommis Hennings” (VAF 03.06.1901).


7. kuli 1901 Alminde Fodboldklub slog knebent ”Olympia” med 3-2 (VAF 08.07.1901).


15. sept. 1901 mødtes Bredsten og ”Olympia” for tredje gang. ”Olympia” sejrede 4-1 i Bredsten (VAF 12.09 & 16.09.1901). Bredsten Fodboldklub blev på et tidspunkt herefter lukket, og genopstod først efter nogle års pause i 1905 med maler Johs. Hansted som formand. Den spillede sine kampe – om ikke på en pløjemark så dog på – Ole Kristiansens mark (VAF 23.06.1905 & 19.04.1906).


7. juli 1901 ”Olympia” inviterede Alminde Fodboldklub til en kamp (VAF 06.07.1901).


3. nov. 1901 ”Fodboldkampen i Gaar paa Markedspladsen mellem »Olympia« og Egtved Fodboldklub blev en Sejr for sidstnævnte Klub med 1 Maal” (VAF 04.11.1901). Egtved Fodboldklub var stiftet engang før sept. 1899 (Teglbjærg, 2022)


April 1902 ”Fodboldklubben »Olympia«, der i øvrigt allerede længe har spillet næsten hver Søndag, er ligesaa levedygtig som tidligere, og agter i en nær Fremtid at udfordre Fakkegrav Sanatoriums Fodboldhold til en Kamp i Vejle” (VAF 21.04.1902).


Søndag 27. april 1902 ”Fodboldklubben »Olympia«, Ungdomslogen af I.O.G.T. her i Byen, har udfordret Egtved Fodboldklub til en Match førstk. Søndag Kl. 2, og agter hermed at aabne Sæsonen for Kampene i Aar” (VAF 26.04.1902). 


Søndag 22. juni 1902 ”Olympia” gæstede Jelling Haandværkerforenings Fodboldklub ”Frem”(VAF 17.06.1902).


Søndag 12. juli 1903 ”Olympia” fik klø af Jelling Haandværkerforenings Fodboldklub ”Frem” på sportspladsen i Vejle (VAF 15.07.1903).


23. aug. 1903 ”I Gaar udkæmpede Fodboldklubberne »Olympia« og »Fremad«, begge af Vejle, en Match paa Sportspladsen. »Fremad« sejrede med 6 Maal mod 0” (VAF 24.08.1903).


Søndag d. 13. sept. 1903 afholdt Jelling Haandværkerforenings Fodboldklub ”Frem” stævne på Jelling Seminariums sportsplads. De inviterede klubber var ”Fremad” og ”Olympia” fra Vejle og ”Høgelund” fra Ringive. Værterne vandt finalekampen 6-0 over ”Olympia. Stævnet ”overværedes af en efter Forholdene meget stor Tilskuerkreds”, og et musikkorps musicerede under kampene (VAF 11.09 & 15.09.1903). I Ringive havde man spillet fodbold i.h.f. siden 1899 (VAF 18.07.1899 annonce for skyttefest og fodboldkamp i Ringive).


Søndag 30. juni 1907 Daugård Boldklub og ”Olympia” spillede 1-1 i Daugård (VAF 02.07.1907).
 

17. juli 1910 ”Olympia” tævede Blaakærskov Boldklub 5-0 (VAF 18.07.1910).


9. okt. 1910 ”Olympia” slog de gamle rivaler fra Bredsten Fodboldklub 3-2 i en kamp på sportspladsen i Vejle (VAF 10.10.1910).



”Olympia” må på et tidspunkt herefter være blevet opløst. For den 31. juli 1915 kunne VAF meddele, at ovennævnte guldsmed Guldbrandsen var med til at stifte en ny fodboldklub med samme navn: ”Til Mødet i Aftes angaaende Stiftelse af en ny Fodboldklub var der mødt ca. 50 interesserede. Der indmeldte sig straks 37 Medlemmer. Dette Antal ansaa man for tilstrækkeligt til Foreningens Stiftelse, og man skred derefter over til den konstituerende Generalforsamling. Den nye Klub fik Navnet »Olympia«. Til Bestyrelsen valgtes Guldsmed G. Guldbrandsen (Formand), Chr. Petersen (Kasserer), Kontorist C. Søgaard (Sekretær), Aksel Holm, Typograf M. Henriksen, Carl Frederiksen og Hans Sørensen [...]”. Denne klub satsede stort og deltog bl.a. i et stævne i Aarhus (VAF 29.05.1916).



==Fodboldklubben ”Fremad”==

I juni 1903 fik Vejle en ny fodboldklub: ”»Fremad« er Navnet paa en ny Fodboldklub, der stiftedes her i Vejle forleden af Byens Ungdom. Klubben tæller ca. 30 Medlemmer” (VAF 19.06.1903). Klubben eksisterede i under fem måneder, men kom alligevel til at spille en vigtig rolle i købstadens fodboldhistorie.


27. juli 1903 "Fremad" mødte maskineleverne fra Kanonbåden "Falster", der var på besøg i Vejle (VAF 27.07.1903).


23. aug. 1903 ”I Gaar udkæmpede Fodboldklubberne »Olympia« og »Fremad«, begge af Vejle, en Match paa Sportspladsen. »Fremad« sejrede med 6 Maal mod 0” (VAF 24.08.1903).


Søndag 13. sept. 1903 ”Fremad” lukkede syv mål ind uden selv at formå at score mod Jelling Haandværkerforenings Fodboldklub ”Frem” ved sidstnævntes stævne i Jelling. 


Den 19. november samme år ophørte ”Fremad”: ”Ved et Møde i aftes mellem Vejle Boldklub og Fodboldklubben ”Fremad” besluttedes det at foretage den Forandring i Vejle Boldklubs Love, at der for Fremtiden skal spilles Fodbold hele Aaret rundt (desuden Kricket om Sommeren), og at de Medlemmer, som kun vil spille Fodbold, faar Adgang hertil for et Kontingent af 25 Øre pr. Maaned. Derefter meldte hele »Fremad« sig ind i Vejle Boldklub, som derved voksede betydeligt. Det er saa Meningen at deltage i Jysk Bold Unions Foraarsturnering i Fodbold” (VAF 20.11.1903). Dermed havde Vejle Købstad omsider fået en klub, der formåede at spille med i den højeste række, et jysk hold kunne spille i dengang. 



==Vejle Boldklub==

[[Billede: B61607a.JPG|300px|thumb|right| Tre af Vejle Boldklubs første fodboldspillere. Fra venstre: Carl Jensen; klubbens første målmand Harald Poulsen, født 07.02.1883, siden blikkenslagermester; Kai Grabow, født 23.08,1885, siden tandlæge. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.]]


Der findes kilder nok til at skrive en hel bog om Vejle Boldklubs historie 1891-1910. Her skal kun gives nogle korte nedslag i klubbens fodboldhistorie samt en erindring fra en af de første spillere.

Den 3. maj 1891 stiftedes Vejle Boldklub. Klubben havde fra begyndelsen både kricket, fodbold og langbold på træningsprogrammet, men man spillede kun officielt kricketkampe. Den første kricketkamp fandt sted i september 1891 og bød på et sviende nederlag til Horsens Boldklub. Umiddelbart lader det ikke til, at der blev trænet ret meget fodbold i klubben de første 11 år. 


Ved Vejle Boldklubs 10 års jubilæum i 1901 kunne klubben se tilbage på tre jyske mesterskaber i kricket. Samme år indgik klubben en lejeaftale med Vejle Kommune om brugen af sportspladsen for foden af Horsensbakken. I 1902 besluttede klubben, at man også ville satse på fodbold. På generalforsamlingen den 18. april 1902 fastsatte man kontingentet for fodboldspillere til to kr., kricketspillere skulle betale fire kr., og de som ville dyrke begge spil skulle betale seks kr. Samtidig besluttede man at starte et begynderhold af yngre spillere. Træningstiderne var noget anderledes dengang, end vi er blevet vandt til i dag. Man trænede nemlig tirsdag og fredag morgen fra kl. 5.30-7.00 samt søndag formiddag. Ikke længe efter ændrede man dog hverdagstræningstiderne til kl. 20.00. De tidligere og sene træningstider skyldtes naturligvis, at man dengang havde en op til 60 timers arbejdsuge.

Selvom Vejle Boldklub nu havde besluttet også at satse på fodbold, så skulle der gå lang tid inden klubbens første officielle kamp. På generalforsamlingen 27. april 1903 kunne man konstatere, at fodboldspillet havde vundet for ringe tilslutning. Fodboldinteresserede vejlensere spillede i stedet i byens andre fodboldklubber. Den 23. september 1903 indrykkede Vejle Boldklub følgende annonce i VAF: ”Fodbold. Vejle Boldklub indbyder herved alle, der interesserer sig for at spille Fodbold, til et Møde Fredag den 25 ds. Aften Kl. 8 paa Hotel Dania”. Der mødte nok frem til, at man besluttede at påbegynde træningen allerede den følgende søndag. Endelig den 19. november holdt Vejle Boldklub ovennævnte  møde med den vejlensiske fodboldklub »Fremad«. Vejle var nu for alvor blevet både en fodbold- og kricketklub.  

Jysk Boldspil Unions mesterskaber var startet i 1902 med fire deltagende klubber. Horsens Boldklub tabte den første finale på hjemmebanen med hele 17-0 til Aalborg Cimbria. VAF (09.03.1904) var ikke just superoptimistisk for Vejle Boldklubs chancer: ”I Aar deltager Vejle Boldklub for første Gang i Jysk Boldunions Fodboldturnering. Søndag den 20de Marts staar Slaget mellem Fredericia B. og Vejle B. her i Vejle, Søndag den 27. Marts mellem Horsens B. og Vejle B. i Horsens, og Søndag den 10. April mellem Skanderborg B. og Vejle B. i Vejle. Om Vejle B.s Chancer for Sejr er det ganske umuligt at udtale andet, end at det naturligvis ikke er saa let for Vejle B. at tage Kampen op med dens i tidligere Turneringer trænede Modstandere; men hvordan end Resultaterne bliver, maa man haabe, at Kampene maa give Fremgang her i Byen for denne sunde, kraftige og – naar den drives rigtigt – smukke og noble Sport”.

Der blev ændret en del på ovenstående program. Ligesom i sin tid med klubbens første kricketkamp var det Horsens, der var modstander i Vejle Boldklubs første officielle fodboldkamp:


”Vejle Boldklubs første Fodboldkamp fandt Sted i Gaar i Horsens i fortrinligt Vejr; Blæsten var lidt generende, dog ikke meget. Kl. 10.05 begyndte Spillet, og 10.16 fløj Bolden for første Gang gennem Vejlensernes Maal. Spillerne lod sig imidlertid ikke forknytte af dette, og det meste af Tiden holdtes Bolden, trods Modvind, i Nærheden af Horsensklubbens Maal; dog fik Horsens endnu 2 Maal i denne Halvleg, og først lige mod Slutningen fik Vejle 1 Maal. I anden Halvleg fik Vejle imidlertid Medvind, og de benyttede denne saa energisk, at de fik 3 Maal og Horsens ingen. Vejle vandt altsaa med 4 Maal mod 3. Hvad Spillet i sin Helhed angaar, udmærkede det sig for begge Klubbers Vedkommende mere ved Energi - undertiden lidt haardhændet - end ved gennemført Sammenspil; dog saas der af og til gode Momenter. Noget, som skæmmede Spillet en Del, var den idelige Raaben; i den Henseende kunde Klubberne lære en Del af Jelling, som under sin Kamp med Horsens spillede i næsten fuldstændig Tavshed. Dette ser godt ud og vidner ogsaa om, at Holdet er godt sammenarbejdet”. VAF (28.03.1904). Den pågældende kamp mellem Jelling og Horsens var muligvis den der havde fundet sted 25. oktober 1903 (VAF 24.10 & 26.10.1903).


Det skulle blive indledningen på en næsten perfekt sæson. I øvrigt spillede VB ikke i rødt og hvidt. Frem til 1908 spillede man i stribede trøjer.


Den 4. september sejrede ”Vejle Boldklub af 1904” over Børkop og Omegns Fodboldforening på et straffespark. Kampen varede hele 2,5 timer. Det var dog vistnok ikke en kamp i Jysk Bold Union-regi. 


Den sidste søndag i oktober drog Vejle Boldklub til Fælleden i fæstningsbyen for at møde Fredericia Boldklub. Fredericia Boldklub af 1897 var blevet jyske mestre i 1903. Elektriker Poulsen spillede en stor kamp i kassen for VB. Kampen endte 1-1, men efterfølgende erkendte hjemmedommeren fra Fredericia, ”at han havde begaaet en stor Fejl” ved en offside-kendelse, der havde ført til et vejlensisk mål. Derfor ændrede dommeren resultatet til 2-1 til Vejle Boldblub. Dermed havde klubben sikret sig sejren i den sydjyske kredsturnering og skulle nu deltage i unionsturneringen og prøve kræfter med de nordjyske klubber.


Den 13. november mødte Vejle Boldklub Viborg Fodsportsforening på Viborg Eksercerplads. Der var mødt et talstærkt publikum op for at støtte viborgenserne. VAF (14.11.1904) var noget forarget over, at hjemmepublikummet ”højlydt ytrede deres Misfornøjelse”, når dommeren dømte Viborg-spillerne imod. Takket være et stærkt forsvar sejrede VB 1-0. En journalist fra Viborg Stifts Folkeblad rettede efter kampen grove beskyldninger mod Viborg Fodsportsforening og påstod, at deres beskidte spil havde ført til, at Vejle Boldklub aldrig mere ville spille i Viborg. Viborg Fodsportsforenings Chr. Petersen kunne i et læserbrev i samme avis 15. november dog forklare, at der herskede god stemning klubberne imellem. Viborg Fodsportsforening havde hjulpet med at betale for vejlensernes transport, og spillerne havde spist middag sammen efter kampen.

Dermed skulle Vejle Boldklub spille finale om det Jyske Mesterskab mod de forsvarende mestre fra Aalborg FBK. Finalen fandt sted i Vejle den 20. november. Dr. Nielsen, Fredericia, blev udnævnt til dommer. På forhånd blev Vejle Boldklub ikke spået store chancer, og kampen endte da også med aalborgensisk storsejr:


”Fodboldkampen i Gaar forløb, som Vejleholdet havde ventet, med Sejr for Aalborg Fodboldklub med 4 Maal mod 0 (1-0 og 3-0); det viste sig særligt i første Halvleg, at Aalborgholdet ikke var vor Bys Spillere saa overlegne, som man ventede; men de var i en betydelig bedre Træning, og som Følge deraf i Besiddelse af en større Udholdenhed, hvilket kom dem til gode i det sidste Kvarterstid, hvor de formaaede at lave de 3 Maal. Vi maa rose Aalborgenserne for et udmærket Sammenspil i deres Angrebsrække; dette skortede ogsaa paa Vejleholdet, men derimod tør det siges, at Vejlensernes Forsvar og særlig Maalmanden var betydelig bedre end Aalborgs. Alt i alt blev der i Gaar præsteret en meget smuk og interessant Fodboldkamp med nobelt og godt Spil fra begge Sider; kun uheldigt, at Vejret var saa daarligt, saa at der ikke var et saa stort Antal Tilskuere paa Sportspladsen som ventet til en saadan Kamp. Aalborg Fodboldklub staar nu altsaa som Nr. 1 i Jysk Boldunions Efteraarsturnering og Vejle Boldklub som Nr. 2, hvilket maa siges at være et smukt Resultat at opnaa, eftersom Fodboldsporten kun har været dyrket her i Byen i ca. 1 Aar” (VAF 21.11.1904). Den sidste bemærkning var naturligvis noget sludder.


I 1905 klagede kommuneskolen over, at den modsat Vejle højere Almenskole (indtil 1904 Vejle Latin- og Realskole) ikke kunne få lov til at benytte sportspladsen for bunden af Horsensbakken. Vejle Boldklub havde siden 1901 indgået en lejeaftale med Vejle Byråd om benyttelsen af sportspladsen, og klubben krævede derfor penge af andre, der ville benytte den. Undtaget var Vejle Amts Landboforening, som fortsat havde ret til at afholde deres markeder på deres gamle markedsplads samt Vejle Byråd, der kunne benytte sportspladsen til bl.a. omrejsende karruseler og andre udendørs arrangementer. Det førte til en længere debat (Byrådssag 188/1905).  


”Til Kampen i Morgen Kl. 4. Eft. mellem Kolding Idrætsforening og Vejle Boldklubs Fodbold-Hold sender Kolding følgende Spillere: Forwards: Barber Ad. Iversen […] Vejle-Holdet: Forwards: Maskinist Gosmann, Snedker Schou, Kommis Gosmann, Discipel Allerup og Bogb. Chr. Jensen; half backs: Snedker Mikkelsen, Kontorist Aage Sørensen og Billedhugger Billeschou; backs: Student Grabow og Maskinist Harald Holm; Maalmand: Elektriker Poulsen. Efter hvad vi har hørt, tør vi nok love, at Kampen vil blive meget interessant, da vore Spillere selvfølgelig vil anstrenge sig voldsomt for, om muligt, denne Gang at tage Revanche over det stærke Kolding-Hold, og bringe Sejren til vejle; men det bliver sikkert ikke nogen let Sag at faa Bugt med Koldingenserne, der bl.a. i Søndags har vundet over Vejen Sportsforenings Hold, som ellers i de sidste Aar har holdt Førstepladsen i den sydjyske Turnering. Saa det er sikkert Sydjyllands to bedste Fodbold-Hold, der i Morgen mødes til Kamp paa vor Boldbane” (VAF 31.05.1905). 


Fra og med efterårssæsonen 1905 – der først startede helt henne i oktober - stillede VB med et første og andet hold i Jysk Boldspil Unions turnering. 


13. aug. 1905 Jelling Haandværkerforenings Fodboldklub ”Frem” spillede på hjemmebane 3-3 mod VB. ”Vejlenserne var gennemgaaende de overlegne; men Spillet var haardt, og det beklagelige Tilfælde for Vejlenserne skete i første Halvleg, at center-forwards og center-halfback blev slaaede, saa at de burde have været ude af Spillet og Reserve-Spillerne sat ind; men efter en ikke fair Protest fra Modpartens Side maatte de alligevel spille videre. Dette svækkede Holdet, som i forvejen var lidt defekt, endnu mere, da de to Spillere ikke var til nogen Gavn. [...]” (VAF 14.08.1905).


Den 26. november 1905 spillede VB på hjemmebane mod Aalborg FBK om det jyske mesterskab. Der blev taget entre, og vandrepokalen var udstillet forud for kampen i Hvidehus-Boglade. Dommeren var ”den bekendte Fodboldspiller Byfogedfuldmægtig Buchwald, Horsens”. Jvf. nedenstående erindring fra Allerup, så ville Buchwald gerne have spillet for Vejle Boldklub. Aalborg Boldklub hjemtog med en knusende 6-1 sejr sin femte jyske mestertitel foran de ca. 500 tilskuere. Når Aalborg FBK allerede kunne kalde sig femdobbelt jysk mester så skyldtes det, at man siden 1903 havde spillet om mesterskabet både forår og efterår (VAF 25.11 & 27.11.1905).


2. påskedag indviede VB sit nye klubhus på sportspladsen for foden af Horsensbakken. Det skete med et stævne hvor VB’s første og andet hold mødte Kolding Idrætsforenings ditto. Vejle boldklubs formand løjtnant Ishøy holdt inden kampene en kort tale. VB’s første hold tabte, mens andet holdet vandt foran de mange fremmødte tilskuere (VAF 30.03 & 02.04.1907).


I oktober spillede et blandet VB hold en kamp mod Vejle Vesteregns Fodbold Union. VB vandt let 14-1. Efterfølgende gav VB’s J.C. Hammerum modstanderne nogle tip til forbedring af deres spil i VAF (24.10.1907).


22. maj 1910 tabte VB på udebane kampen om det jyske forårsmesterskab til Aalborg Boldspilklub (VAF 23.05.1910). Først i sæsonen 1911-12 kunne VB omsider kalder sig jysk mester i fodbold. Fra 1911-15 blev VB jysk mester fire sæsonen i rap med sejre over AAB.


Den 26. febr. 1943 bragte VAF et interview med en af Vejle Boldklubs første spillere N.R. Allerup (f. 18.04.1890 i Vejle). Det var ham, der  var nævnt på ovennævnte hold mod Kolding Idrætsforening i VAF 31.05.1905 som Discipel Allerup = elev i Vejle højere Almenskole (indtil 1904 kendt som Vejle Latin- og Realskole). Hans far var købmand S. Allerup, og hans bedstefar, snedkermester Allerup, havde været med i Vejle Borgervæbning og deltaget i ”Slavekrigen” i 1848. Efter skolegangen på Vejle højere Almenskole og en assistentstilling i Vejle Bank gjorde N.R. Allerup karriere i hæren. Han avancerede til oberstløjtnant samt underviser i krigshistorie og krigskunst ved Officersskolen. Interviewet i VAF er en vigtig kilde til de spæde fodboldår i Vejle:


”[…] Vi boede i Skyttehusgade, og jeg rendte jo altid ovre paa Sportspladsen. Paa den Maade kom jeg med i det, da Vejle Boldklub begyndte at optage Fodboldspillet. Og der er i den Forbindelse to Navne, jeg især husker. Det ene er Lektor Ishøy og det andet daværende Toldfuldmægtig Hammerum. De to var de drivende Kræfter i Foreningens Liv. Og saa var der Harald Poulsen, Kobbersmeden, - ham kender De da – og senere Gothard Poulsen. Og der var Bogbinder Chr. Jensen, Brødrene Goschmann, den ene af dem blev senere Formand for Jysk Boldspilunion, og Billeschou, den ældste af Brødrene. Der var en hel Del Haandværkere imellem: Snedker Thomas Schou og Tømrer Harald Holm og en hel Del andre, jo, og der var jo Bogholder Kreiberg fra Windfeld-Hansen og Bogholder Sørensen fra Blodfoderfabriken – det er jo gamle Vejle-Navne alle sammen. […] Vi begyndte jo uendeligt primitivt, siger han. Det foregik ude paa den gamle Sportsplads, Grusgraven, som vi kaldte den. Vi var meget generet af to Telefonpæle, der stod midt paa Banen, og efter megen Kamp fik vi Byraadet til at flytte dem, det syntes Byraadet dog, at det kunde ofre paa Sportens Alter. Der var en Cyklebane udenom, og noget af den gik tværs over Fodboldbanen. Sommetider var der Cykleløb og Boldspil paa samme Tid, og det gav jo Anledning til mange Kontroverser.

Vi havde Omklædningsrum ovre i Café du Sport, De véd nok. Vi klædte os om paa Keglebanen. Det var vist i øvrigt det eneste, Caféen havde med Sport at gøre. Senere blev Omklædningen forlagt til et Rum oppe paa Seminariet, og senere igen fik vi den Pavillon, De sikkert kender, mon den ikke staar endnu? Det var en voldsom Anstrengelse for os at faa den. Spillerne maatte i øvrigt selv være med i alt Arbejdet. Jeg var Materialforvalter. Pavillonen maatte vi selv reparerer, og naar der var Kamp, maatte vi ogsaa selv kridte Banen op.

Den Bane var jo aldrig plan, den var meget ujævn, og Følgen var, at alt Græsset blev slidt af foran Maal. Det var ikke helt ufarligt at spille paa den. Jeg husker, at jeg var med i en Kamp, mens jeg var Rekrut, og da var jeg saa uheldig at falde og faa en Masse Hudafskrabninger. Da Overlægen saa det, sagde han: »Har De Utøj?«. - »Nej, det er Fodbold«, sagde jeg. Saa rystede han paa Hovedet.

Spillet var naturligvis ikke af nogen høj Standard under disse Forhold, men Kammeratskabet var storartet, og det hele var præget af en glimrende Sportsaand. Det gav sig forresten et ejendommeligt Udslag. Arvefjenden – det var jo Horsens. Dem havde vi banket engang, 5-0, og deres fineste Spiller, Herredsfuldmægtig Charles Buchwald, han er vistnok nu Amtmand i Viborg, han var forresten ogsaa en af de fineste Kricketspillere i Landet, tilbød at komme ned og træne med os. Men det afslog vi. Vi vilde ikke have noget Stjernespilleri. Det var maaske ikke klogt, men det var et smukt Udslag af Sportsaanden. Buchwald var forresten med paa Danmarks Hold ved de olympiske Lege i 1912, og han spillede naturligvis meget bedre end vi andre.

Det var ejendommeligt, hvordan Interessen for Fodbold voksede hos de ældre, Gamle Kricketspillere [...] som Jacob Alsted og den senere Handelsminister Jørgen Christensen, han var i sin Tid en meget dygtig Kricketspiller, var flittige Gæster paa Fodboldbanen, og det var den gamle Købmand Warburg ogsaa. Og de hjalp os godt, disse Vejle-Borgere, som ellers tit ikke havde nogen Berøring med Sport, ja, det er nu saa henrivende, de tog Opstilling ved det fjendtlige Maal og fremsatte nedsættende Bemærkninger om vore Modspillere. Det irriterede naturligvis den fjendtlige Maalmand umaadelig og gjorde ham af og til nervøs. Der var en hel Del Lokalpatriotisme i Vejle den Gang.

Jeg husker mit første Maal, det var i en Kamp med Horsens, og det er en af mine kæreste Erindringer. Jeg var ikke mere end en Latinskoledreng den Gang, og mine Forældre, de forstod nu ikke noget af det her Fodbold, saa jeg havde ingen Fodboldstøvler. Da jeg saa havde lavet Maalet, sagde Hammerum til Far, at han maatte virkelig give mig et Par. Derved fik jeg mine første rigtige Fodboldstøvler. Dagen efter var jeg nede paa Toldboden og ordne noget for Far, og da blev jeg kaldt ind til den gamle Toldforvalter, og han klappede mig paa Kinden. Oppe i Klassen sagde min udmærkede Engelsklærer, Alsted, paa Engelsk til mig: »My compliment to you and all my favours«. Det var ogsaa den eneste Kompliment, jeg fik i den Time, for jeg kunde ikke noget ellers.

Ja, lad os se, om der er mere om Fodboldspillet at fortælle. Det prægede jo hele mit Liv som Dreng, og det kom ogsaa til at præge min Families, for vi drøftede jo Kampene derhjemme, og naar der var Kamp i Vejle, kom jeg slæbende hjem med en af de fremmede Spillere, som blev indkvarteret hos os. Forresten var jeg alt for ung, de andre var meget ældre, men jeg var tidligt udviklet, og naar vi var ude, maatte jeg jo passe paa ikke at fortælle, hvor ung jeg var. Jeg var daarligt nok konfirmeret, da jeg begyndte, og der var ikke noget Juniorhold. Vi spillede i øvrigt haardt den Gang. [Dernæst om Allerups ikke-fodboldrelaterede barndomserindringer]”.
 
 
Den ovenover omtalte lektor Ishøy var løjtnant og lektor ved Vejle Latin- og Realskole (fra 1904 Vejle højere Almenskole), Christian Frederik August Ishøy (1868-1937). Han spillede en absolut hovedrolle i sports- og foreningslivet i Vejle i en lang årrække. Han var blandt mange andre poster formand for Vejle Skyttelav og formand for VB 1904-11 og 1916-21. Han blev æresmedlem af VB, Vejle Gymnastikforening og De Samvirkende Idrætsklubber i Vejle. Lektor Jakob Alsted (1866-1957) var kollega til løjtnant Ishøy, bestyrelsesmedlem i VB og mangeårig kaptajn for VB’s succesfulde krickethold. Toldfuldmægtig J.C. Hammerum var veteran fra VB’s krickethold, bestyrelsesmedlem i VB frem til 1918, og han fungerede også som fodbolddommer.



==Vejle Idrætsforening==

I et læserbrev i VAF (04.05.1907) indkaldte maler C. Christensen, kommis Clausen og maler J. Johansen til et møde d. 7. maj på Kafé du Sport for at stifte en forening til ”varetagelse af den fri Idræts Udøvelse”. På mødet vedtog de fremmødte at stifte Vejle Idrætsforening. Skønt foreningen først og fremmest var en atletikklub, så dyrkede den også i de første årtier fodbold. Her skal kun nævnes to eksempler:


6. okt. 1907 Vejle Idrætsforening havde inviteret Fredericia Gymnastikforening, Kolding Idrætsforening og Horsens Idrætsforening til et stævne i Vejle. På programmet var løb på Horsens Landevej, løb, højde- og længdespring, spydkast, kuglestød, hammerkast og fodbold på sportspladsen. Som dommere fungerede redaktør D. Schweitzer, løjtnant Ishøy og bankkasserer Rasmussen (VAF 07.10.1907).


24. jan. 1909 ”En Fodboldkamp udkæmpedes i Gaar paa Sportspladsen mellem et Hold engelske Søfolk fra en her i Havnen liggende Damper og et Hold fra Vejle Idrætsklub. Resultatet blev, at Englænderne sejrede med 3 Maal mod 0. […] Kampen overværedes af en Del, baade vejlensiske og engelske Tilskuere, som fulgte Kampen med stor Interesse” (VAF 25.01.1909).
  


==Hover Fodboldklub== 

Først så sent som i 1909 fik Vejle Købstads nabokommune Hover sin første fodboldklub: ”Fodboldkamp i Hover. Alle, der maatte interessere sig og har Lyst til at deltage i en Fodboldkamp for Hover og Omegn, bedes møde i Hover Afholdshjem Fredag den 14. ds., Aften Kl. 8½” (VAF 12.05.1909). Fremmødet må have været godt, for den 9. juni samme år blev følgende annonce indrykket i VAF: ”Hover Fodboldklub begynder at spille førstkommende Søndag Eftermiddag Kl. 2. Mødested Hover Afholdshjem. Alle kan deltage”. 

Den følgende måned fandt klubbens første stævne sted med gæster langvejsfra: ”I Hover afholdes stor Fodboldkamp Søndag den 18. Juli, Eftermiddag Kl. 3. Kongsted og Erritsø Boldklubber er indbudte. Entré 25 Øre, børn 15 Øre. Om Aftenen Dans for Foreningens Medlemmer i Grejsdals Hotel” (VAF 16.07.1909). Grejsdalen vest for Grejs Å hørte til Hover Sognekommune. Derfor var det meget naturligt at festen blev afholdt i dette meget berømte etablissement frem for f.eks. Hover Forsamlingshus eller Hover Afholdshjem. Udfra Fredericia Dagblads (21.09.1909) korte referat fra stævnet, så ser det ud til, at Erritsø Boldklub måtte melde afbud. Kongsted sejrede 3-0 over den nyligt stiftede klub i Hover. Søndag den 26. september var det Kongsted som tog imod Hover og Erritsø til et nyt fodboldstævne. Hover Fodboldklub vandt stævnet: ”Efter Indbydelse af Kongsted Boldklub ved Fredericia udkæmpedes i Søndags en Kamp mellem Kongsted, Erritsø og Hover Fodboldklubber. Første Kamp spilledes mellem Kongsted og Erritsø med det Resultat, at Erritsø vandt med 3 Maal mod 1 (første Halvleg 0-0, anden Halvleg 3-ﾵ1); derefter spillede Kongsted med Hover med 1 Maal mod 1 (0-1, 1-0). I Slutkampen, som udkæmpedes mellem begge de indbudte Klubber, sejrede Hover med 1 Maal mod 0 (1-0, 0-0). Det viste sig, at særlig Hover Boldklub, der først startedes i afvigte Juni Maaned, havde udviklet sig meget med Hensyn til smukke og veludførte Fremstød; blandt de flinke Spillere var der flere, som paa en smuk Maade kunde forcere Bolden med Hovedet, naar den af Modspillerne var sparket i Luften for at undgaa Modstød, ligesom Træningen og Sammenspillet viste sig at være særdeles godt. Naar særlig Hensyn tages til, at de andre to Klubber er ældre og især for Kongsted Klubs Vedkommende, der har trænet i flere Aar, er det et smukt Resultat for en saa ung Klub som Hover, hvorfor man maa lykønske de flinke Spillere, da dette tilmed maa animere Egnens unge Mennesker til at deltage i denne sunde Sport, som i de senere Aar har faaet en glædelig Udbredelse paa Landet her paa Egnen” (VAF 28.09.1909).


Som afslutningen på klubbens første sæson indbød man til klubbens andet stævne på hjemmebane: ”Hover Fodboldklub afholder Slutningskamp førstkommende Søndag Eftermiddag Kl. 1. Der er indbudt 6 Klubber. Der tages Entré paa Pladsen. Om Aftenen er der Bal i Grejsdals Hotel for Foreningens Medlemmer samt de indbudte med Damer” VAF 20.10.1909). Desværre bragte VAF ikke noget referat fra dette stævne. 

 
Bestyrelsen besluttede den følgende sæson at starte træningen søndag den 10. april kl. 14.00. I maj gik man over til at træne hver tirsdag og fredag aften kl. 20.00 samt søndage kl. 15.30. 


Det er ikke undersøgt, hvornår og hvorfor Hover Fodboldklub blev opløst. I 1935 blev en ny boldklub stiftet under navnet: Hover Boldklub 1935. Den 11. maj 1935 blev der annonceret i VAF om træningsopstarten: ”Hover Boldklub 1935 begynder Træningen søndag d. 12. ds. Kl. 9.30 Formiddag paa Banen i Uhre. Aktive Medlemmer bedes møde. Bestyrelsen”. Den følgende måned holdt klubben sin første sportsfest med tre kampe: en herrekamp mellem VB og Hover, en drengekamp mellem B21 og Hover, samt en mixkamp mellem Hover Damer og Hover Old Boys (VAF 13.06.1935).  



==Vinding Boldklub==

Vinding Sognekommune var endnu langsommere end Hover Sognekommune med at få stiftet en fodboldklub: ”Boldklub i Vinding. Efter at der i nogen Tid har været Stemning oppe blandt Vinding Ungdom for Dannelsen af en Boldklub, blev en saadan stiftet forleden, og den fik straks en tilstrækkelig stor Tilslutning, 22 Medlemmer. Til Spillets Udøvelse er der bleven Klubben overladt en Plads ved Andkærvejen lige over for Højskolen. Klubben er traadt i Virksomhed” (VAF 22.07.1910). Klubben holdt i en årrække sine baller og generalforsamlinger i Mølholm Forsamlingshus. Inden udgangen af 1910’erne havde klubben fået et andet hold. 


I de kommende årtier blev der stiftet flere fodboldklubber i Vejle, som i dag for længst er - eller er  ved at blive - glemt såsom Boldklubben ”Frem”, K.F.U.M.’s Boldklub, Baptisternes Boldklub, Vejle Landhold, Arbejdsmændenes Boldklub, Vejle Arbejder Boldklub (stiftet 1932), B21 (Boldklubben af 1921), Boldklubben ”Sport” i Grejsdalen m.fl. Det er ikke undersøgt hvornår Højen, Hornstrup, Engum og Skibet Sognekommuner fik fodboldklubber.




==Litteratur og kilder==

*Alsted, Jakob: Skoleminder 1876-1936, Rosenkilde & Baggers Forlag, 1946.
*Schoubye, Sigurd: Jubilæumsbog udgivet af Danmarks Storloge af N.I.O.G.T., København MCMXLII. 
*Steptoe, D.G.: Historien om Cricket i Danmark,Virum, 1994. 
*Teglbjærg, Tore: Træk af forenings- og forlystelseslivets historie i Egtved Sognekommune – vejlewiki.dk 07.12.2022.
*Fredericia Social-Demokrat (23.10.1903), Fredericia Dagblad (26.10.1904), Fyens Stiftstidende (19.05.1866 Cricket), Horsens Folkeblad (01.12.1903), Horsens Social-Demokrat (23.11.1904), VAF (15.06.1901, 19.04.1902, 28.04.1903, 26.09.1903, 20.11.1903, 05.09.1904, 31.10.1904, 14.11.1904, 19.11.1904, 09.09.1905, 15.10.1906), Aalborg Tidende (10.11.1902).