Se kildekoden til Gymnastiklærer Hans Valdemar Lumbye – En læserbrevskrig i 1869

'''Uddannelse af forsvarets gymnastiklærere.'''

Forsvarets gymnastiklærere blev fra 1804 uddannet på Det militære gymnastiske Institut i København. I 1829 fik Instituttet, som bevis på Kongens tilfredshed, tillagt prædikat af ”Kongeligt”, så navnet herefter var Det Kongelige militære gymnastiske Institut (1867 Gymnastikskolen, 1939 Hærens Gymnastikskole, 1951 Forsvarets Gymnastikskole, 2001 Forsvarsakademiet -  Center for Idræt).
Instituttets formål var at uddanne underofficerer til gymnastiklærere til den danske og norske Armé. Ved oprettelsen omfattede undervisningen de almindelige gymnastiske øvelser (ligevægts-, forberedelses-, og smidighedsøvelser, løb, spring og klavring), voltigering (også på levende hest), hugning, fægtning, bajonetfægtning og svømning; senere tillige dans og violinspil. Fra 1808 fik civile adgang til Instituttet, for at få en uddannelse så de kunne undervise i gymnastik i skolerne. I 1809 udvidedes Institutets formål til også at omfatte uddannelse af Søetatens gymnastiklærere. 1828 oprettedes den såkaldte Normalskole for Gymnastik til uddannelse af skolelærere. 

For de elever, der ikke tidligere havde gennemgået uddannelse på en af garnisonernes skoler for underofficerer, oprettedes i 1821 en undervisningsanstalt. Her skulle eleverne oplæres i de for underofficerer befalede skolefag: læsning, skrivning, skriftlæsning, tavleregning, hovedregning, geografi, historie, grammatik, diktat, stiløvelse, felttjeneste, militære bestemmelser, garnisonstjeneste, våbenlære, at forfærdige patroner, bepakning og listevæsenet. 

Uddannelsestiden af de militære gymnastiklærere varede i begyndelsen 3 år, men fra 1816 fastsattes den til 2 år. I 1818 oprettedes et kursus til uddannelse af hjælpelærere, der skulle virke som kompagni-, og senere, også eskadrons- og batterilærere i svømning, hugning og bajonetfægtning. Længden af dette kursus  varierede mellem 3 og 6 måneder.

Fra 1804 til 1842 blev en Præmiesabel for Gymnastiklærere, tildelt de gymnastiklærere der havde gennemgået og bestået den 2-årige uddannelse.

1844 blev sablen erstattet af et lille sølvskjold, der i 1867/68 blev erstattet af et lille skjold i samme farve som uniformens knapfarven (sølv eller ”guld”).

[[Fil:skjold_1844.jpg|200px|left]]
[[Fil:skjold.jpg|200px|center]]

Præmieskjolde model 1844 og 1867/68. Foto: Privat samling


'''Gymnastiklærer Hans Valdemar Lumbye.'''

Fra 1816 til 1898 var gymnastikundervisningen i militært regi, og på seminarierne underviste militære lærere fra Hærens Gymnastikskole. Også Jelling Seminarium har benyttet gymnastiklærere herfra. En af disse var Hans Valdemar Lumbye. Han blev født den 10. juni 1842 i Odense, hvor hans far var berider og vagtmester i 6. Dragomregiment.

Iflg. folketællingen fra 1860 for Christianshavn Kvarter, var han underofficerselev ved artilleriet på Bådsmandstrædes kaserne (nu Fristaden Christiania). Han var korporal ved 2. Artilleriregiment, da han startede gymnstiklærerkursus den 1. november 1862. Herefter var han bl.a. ved forskellige artilleriregimenter. 

Lumbye deltog i krigen 1864, og fik senere tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i Krigen 1864. Han  nævnes 2 gange i en rapport fra Kaptajn Morten Edvard Fallesen om 11. Feltbatteris deltagelse i kampene den 18. april 1864 (Slaget ved Dybbøl):

”De Mandskaber, der frivillig meldte sig til Møllebatteriet, vare: Corporalerne Lumbye […] De fortjene formeentlig Samtlige at nævnes i Dagsbefaling. […] Særlig tillader jeg mig at fremhæve til yderligere Paaskjønnelse: Corporalerne Lumbye […] hvilke ved den Lyst, hvormed de gik ind paa Foretagendet, og ved deres Mod og Conduite under Betjeningen, afgave et følgeværdigt Exempel for deres Kammerater. […]”

I 1867 blev han forfremmet til sergent ved artilleriet, og fra 1. april samme år startede han som gymnastiklærer ved Jelling Seminarium. 

Lumbye blev gift Fredericia i juli 1867.

'''Læserbrevskrigen'''

Måske har han haft brug for mere end sit faste honorar, for den 2. april 1869 kan man første gang læse følgende annonce i Vejle Amts Avis (V.A.A.):
”Cursus i Vaabenøvelser. Saafremt et tilstrækkeligt Antal tegner sig, agter undertegnede sig, fra 1ste Mai at begynde et Kursus i Hugning, Fleuretfægtning, samt Battonering (Stokkefægtning). Man behage at tegne sig hos Hr. Politibetjent Petersen. Listen slutter den 20de April. H. V. Lumbye, exam. Gymnastiklærer.”


[[Fil:lumbye01.jpg|500px|center]]


Den 12. april 1869 kan man i V.A.A. læse en anbefaling af Lumbye: 
”Som man vil have bemærket, har Gymnastiklærer H. V. Lumbye besluttet sig til fra 1ste Mai heri Byen at oprette et Cursus i Hugning, Fleuretfægtning og Battonnering. Uagtet Hr. Lumbye er Lærer i Gymnastik ved Jelling Seminarium og han neppe vilde have erholdt denne Plads, naar han ikke havde kunnet fremlægge gode Anbefalinger, skulde vi dog, for at formaae Byens unge Mænd til at deltage i et saadant Cursus, endvidere gjøre opmærksom paa, at hans Anbefaling fra det kgl. militaire gymnastiske Institut, hvorfra han er dimitteret i 1865, og hvilken vi have liggende for os, attesterer at hans Hovedcharakteer er ”Fortrinlig duelig” og at der er tilkjendt og uddeelt ham ”Udmærkelses-Distinction for Flid og Duelighed i Gymnastikken og de dermed forenede Vaabenøvelser.” Lumbye er desuden optraadt ved de Forestillinger, som de dygtigste Fægtemestre for en Tid siden gave paa det kgl. Hoftheater i Kjøbenhavn.”
(Hugning = fægtning med huggevåben/sabel. Fleuret = let fægtevåben med en tynd, bøjelig klinge. Battonnering = prygle/slås med kæp). 

'''Og så starter læserbrevs”krigen”:''' 

V.A.A. 13. april 1869
”Hr. Redacteur! Vi see af Deres Avis iaftes, at De har sagt nogle anbefalende Ord til Fordeel for Gymnastiklærer Lumbye i Jelling. Det er ingenlunde vor Hensigt at sige et eneste nedsættende Ord om ham, da han udentvivl svarer til den ham tildeelte Roes, men da vi her i Byen have en anden flink Mand i samme fag, der bosiddende her og ligeledes lever af Underviisning i Fægtning, Gymnastik og Exercits, nemlig Hr. Guul, hvem F.eks. Riffelskytterne og Skolerne kunne takke for en særdeles god Fremgang, ønskede vi gjerne, at man heller ikke skulde glemme hans Tilværelse her, saameget mere som vi vil vide, at han er anerkjendt dygtig og udelukkende lever af Underviisning. A. & B.”

15. april 1869 kan man i V.A.A. læse Lumbyes svar til Hr. A. og B.:
”Da jeg i dette Blads Nr. 84 seer, at de har ulejliget Dem med at anbefale Hr. Guul som en i Byen bosiddende Mand i mit Fag, tillader jeg mig dog at bemærke, at vi aldeles ikke have Fag fælleds, idet Lærere i de 3 Discipliner, i hvilke jeg agter at undervise, kun uddannes ved den nuværende Gymnastikskole i Kjøbenhavn, hvilken Hr. Guul beviisligt ikke har freqventeret i den foreskrevne Uddannessestid af 2 Aar, men deriomod kun, som enhver anden Underofficeer skal være, er opdannet til Compagnilærer; men  imellem en Compagnilærer- og en Gymnastiklærers Uddannelse er der som enhver Fagmand bekjendt en meget stor Forskjel. H. V. Lumbye, exam. Gymnstiklærer.”

V.A.A. 19. april 1869:
”Svar til den examinerede Gymnastiklærer i Jelling, Hr. H. V. Lumbye. Efter hvad vi med Sikkerhed have erfaret, ere de Fordringer, der med Hensyn til Gymnastikken i Armeen stilles til Compagnilærere (Underofficerer), de samme som de, der stilles til Gymnastiklærere. Deres noget flotte Inserat om deres egne store Fortjenester sætte os vanskeligt Blaar i Øjnene, thi hvad der saa end siges, staaer det dog fast, at Hr. Guul besidder megen praktisk Dygtighed, Noget, de Mange, der ere blevne underviste af ham, med fornøielse til enhver Tid ere rede til at attestere. ”Den meget store Forskjel” imellem Deres og Hr. Guuls Uddannelse kan i Grunden være Publicum ganske ligegyldig, naar blot Hver for sig kan undervise tilbørlig i de Fag, han paatager sig; dette har Hr. Guul for sit Vedkommende godtgjort, at han kan. A. & B.”
(Inserat = annonce) 

21. april 1869 kan man i V.A.A. læse Lumbyes sidste Svar til Hr. A. og B. der slutter med en udfordring:
”Deres Paastand, at de Fordringer, der i Armeen stilles til Compagnilæree, er usand. Uartighederne om ”flotte Inserat”, ”egne store Fortjenester” osv. falde tilbage paa Indsenderne selv, da jeg ikke har givet ringeste Anledning til slige Udtryk. ”Attester” har ogsaa jeg sandelig fuld op af. Jeg har fra Begyndelsen af Ingen angrebet, medens derimod Andre have væltet sig ind paa mig. Jeg forlanger kun at undervise i Fred og Ro uden offentligt at sættes i Gabestokken. Min Dygtighed overlader jeg helst til Deres Afgjørelse, der vise mig den Tillid at ville lære hos mig. Det kommer her ikke an paa, hvem der er dygtigst til at slaae om sig med Talemaader i en Avis. Huggerten, Fleuretten og Batonstokken der er mine Penne og Enhver, der har Lyst til at møde mig i den Slags Pennefeide, skal være særdeles velkommen. H. V. Lumbye.”


[[Fil:suul VAA 1867.jpg|500px|center]] 
:::::::Suul annoncerede allerede i 1867, her i Vejle Amts Avis 23. juli 1867.


'''Men debatten er ikke slut …'''

V.A.A. 22. april 1869: 

Til d’Hrr. A. og B.
Med stor forundring har jeg læst Deres tvende Inserater imod Hr. Gymnastiklærer, Sergeant af Artilleriet, Lumbye i Jelling, og det er derved blevet mig og vistnok Flere klart, at Deres Angreb paa denne aabentbart er bygget paa Chicane og uden nogen som helst Kjendskab til militaire Sager og Forhold i Almindelighed. Det er meget smukt af Dem, at De vil fremhæve Hr. Guul som en practisk og dygtig Militair, det vil baade jeg og vist Enhver, der har havt med Hr. Guul at bestille under hans Virksomhed, indrømme; men dette berettiger Dem dog ikke til at vælte Dem ind paa Hr. Lumbye, naar han vil oprette et Cursus i de nævnte Discipliner, hvorfor enhver burde være ham taknemmelig, da det dog ikke kan nægtes, hvilket Hr. Guul vist ogsaa selv vil indrømme, at han give en ganske anderledes grundig Underviisning end en almindelig uddannet Underofficeer formaaer.
Til Slutning skal jeg tillade mig at anbefale Enhver, der indseer Nytten af Legemsøvelser, at tegne sig til Hr. Lumbyes Cursus. Lad Hr. Guul være saa dygtig, som han er, til Excercits, Felttjeneste osv. saa er dog Gymnastikken Hr. Lumbyes specielle Fag, og kun et Bifag for Hr. Guul. X.B.”

Men nu er redaktøren blevet træt af debatten og beskyldningerne. Han skriver efter dette læserbrev:  

”Ordskiftet mellem d’Hrr. A. og B. og Hr. Lumbye maa for vort Blads Vedkommende nu være endt. Red.”
Men A. & B. får de sidste ord:

”Om Hr. X. B. Hr. Redacteur! Tillad os blot med et Par Ord at ”vælte” den Beskyldning fra os, at vi af Chicane har omtalt Hr. Lumbye, og at vi have ”væltet” os ind paa ham. Lad bare Hr. X. B. passe paa, at han ikke selv ”vælter” med al det grove Skyts, han kjører op med. Da De Hr. Redakteur, have anbefalet Hr. L., var det kun vor Hensigt at anbefale Hr. Guul, og Andet have vi ikke gjort. Punktum finale. A. & B.”

Det er desværre ikke lykkedes at identificere de annonyme ”A. & B.” og ”X. B.”

'''Hvad skete der siden?'''

Lumbye flyttede senere til København, hvor han blev udnævnt til krigsassessor og bl.a. ernærede sig som  porcelænshandler og civilskriver ved Tøjhuset. Han døde den 17. april 1918. 
Krigsassessor: en titel der undertiden blev tildelt som en hædersbevisning uden funktion eller betaling.

[[Fil:lumbye02.jpg|center]]

Hans Valdemar Lumbye, ca. 1890-1907, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Dekorationer, fra venstre: Dannebrogsmændenes Hæderstegn, tildelt 8. april 1888. Fortjensttegn for underofficerer for 16 års tjeneste. Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864


----


Research: Henrik Nedergaard Olsen, Vejle.

'''''9.2.2021: Navnet "Suul" er efter yderligere research ændret til det korrekte "Guul".'''''

Kilder: 

Vejle Stadsarkiv: Vejle Amts Avis

Statens Arkiver: Kirkebøger fra Odense, Fredericia Michaelis, Valby. Folketællinger: Odense Købstad, København Sankt Annæ Kvarter, Christianshavn Kvarter, Købmager Kvarter.

Dansk Data Arkiv: Dannebrogsmændenes hæderstegn,
http://ddd.dda.dk/dannebrog/soeg_dannebrog.asp

1864-Arkivet, Rapporter fra 1864, 
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=4069&breadcrumbs=YToxOntpOjA7czo0OiI0MDY5Ijt9

Københavns Stadsarkiv: Politiets registerblade, 
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-1582218

Det kgl. Biblioteks billedsamling: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object464008/da/
 
H. F. Granjean: De Kgl. Ridderordener, udg. 1923. 

Jesper Gram-Andersen: Skolen i militær idræt 200 år, udg. 2004.

Kraks Vejlviser 1890 https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1900/164/

K. M. Kristjansen: Personalhistoriske Meddelelser om [Jelling] Seminariets Lærere og Dimittender 1841-1891. Kan ses på Vejle Stadsarkiv, Lokalhistorisk Bibliotek.

Jelling Seminarium 1841-1941: kort Beretning i Anledning af Seminariets Jubilæum og personalhistoriske Meddelelser om Seminariets Dimittender. Kan ses på Vejle Stadsarkiv, Lokalhistorisk Bibliotek.

Franz Løvschall: Om præmiesablernes og epauletternes afløsere, del 1. i Våbenhistorisk tidsskrift, nr. 3, 1975.

Henrik Nedergaard Olsen: Forsvarets gymnastiklærere 1804-1842. Militaria-Nyt nr. 3 2013
http://militariaforeningen.dk/assets/pdf/artikler/MN33s15s19.pdf