Se kildekoden til Hjemløsetoget i 1928

Det såkaldte hjemløsetog i 1928 udgik fra den lille, jyske stationsby Kjellerup syd for Viborg. Vejle by skulle ganske ufrivillig komme at spille en hovedrolle i denne sociale demonstration, hvorfor historien om hjemløsetoget også er en del af Vejles historie.


== Baggrunden ==
Motiveringen for denne hjemløseaktion var de hårde sociale vilkår i 1920'ernes Danmark. Dertil kom der også utvivlsomt en politisk ladet begrundelse med henvisning til den borgerlige regerings indstilling til de offentlige udgifter. Venstres leder, godsejer Thomas Madsen-Mygdal, stod som statsminister fra 1926-29 i spidsen for en regering, hvis væsentligste prioriteringsområde var en politisk løsning af erhvervskrisen. Dette indebar i ministeriets optik massive offentlige besparelser, herunder ikke mindst på det sociale område. Håndteringen af hjemløsetoget i 1928 skulle vise sig symptomatisk for det generelt anstrengte politiske klima i mellemkrigstiden, hvor de sociale, politiske, kulturelle og ikke mindst økonomiske skel endnu tydeligt manifesterede sig i samfundet.


== De første forlydender ==
Tirsdag den 6. marts 1928 er overskriften på forsiden af venstrebladet [[Vejle Amts Folkeblad]] "De hjemløses Tog gennem Landet". I dagbladet hed det, at ''de hjemløses Demonstrationstog er som meddelt i Gaar startet fra Kellerup''. Det stedlige sogneråd havde sørget for natlogi og kost til deltagerne søndag aften og mandag formiddag. Omkring klokken et samledes ca. 270 mænd, ifølge folkebladet, på markedspladsen i Kjellerup. Der var i anledning af begivenheden kommet en del landboere ind til byen. Togets samling og afgang blev overværet af dommer Bülow fra Kjellerup og politimester Tvermoes fra Viborg. På bannere stod skrevet "De hjemløses Tog Kellerup-København" og "Vi kræver Arbejde!". Ifølge det lokale venstreblad var de fleste af deltagerne ganske unge, dvs. under 20 år. ''Kun hist og her saa man et Fysiognomi, der bar Præg af langvarig Færden paa Landevejene''. Det virkede således ikke til, at folkebladet mente, at der var nogen speciel grund til at have ondt af disse hjemløse. Vejle Amts Folkeblad refererede til søsterorganet, Viborg Stifts Folkeblad, der karakteriserede de hjemløse som skolebørn, der skulle på skovtur. Da målet var hovedstaden, erfarede folkebladet, at statsbanerne ikke ville lade de hjemløse rejse gratis med færgerne over bælterne. 


== "De hjemløses Tog skal opløses i Vejle" ==
Således lød overskriften i folkebladet om torsdagen den 8. marts. Vejle Amts Folkeblad skrev på baggrund af denne nyhed: ''Nu skal der en Ende paa Komedien. De hjemløses Tog skal standses. Og Standsningen vil ske her i Vejle. Justitsminister Rytter har i Gaar givet Ordre til Politimester Kiørboe om at sørge for at standse Toget her i Byen og opløse Demonstrationen, inden den vokser yderligere i Tal og kan blive en Trussel mod den offentlige Ro og Orden''. Man var forberedt på at anvende magt fra politiets side, og som følge heraf havde Vejles politi fået tilsendt forstærkning af betjente fra København og tilsagn om hjælp fra andre jyske byer. Med nattoget fra København kom der, ifølge dagbladet, 62 københavnske betjente til Vejle for under politiassistent [[Heibergs]] ledelse at bistå Vejle-politiet.

Onsdag eftermiddag ankom ''de hjemløses Karavane'' til Horsens. Skoledirektør Jensen bød dem velkommen på Nørretorv på byrådets vegne. Det er ret så fremherskende i reportagen fra Horsens, at venstrebladet i Vejle mente, at nabobyen gjorde lidt for meget stads ud af de hjemløse. ''Horsens beværtede sine Gæster kongeligt. Først fik de Fødderne vasket, saa indtog de en god Middag med Cigarer, og om Aftenen samledes man til Underholdning i Forsamlingsbygningen''. Vejle Amts Folkeblad skrev om to telefonsamtaler, som arrangøren af hele foretagendet, flyverløjtnant Clauson-Kaas, havde haft med henholdsvis sin far og justitsminister Rytter. Begge forsøgte forgæves at overtale ham til at droppe projektet, og Rytter fastholdt i sin samtale med Clauson-Kaas, at toget ville blive bragt til standsning i Vejle. Traktementet i Horsens havde kostet byen ca. 1100 kroner, ''desuden har mange Mennesker sendt de hjemløse Tøj, Sko og Strømper''. Bladet kunne endvidere oplyse sine læsere om, at Københavns Politi med hjælp af to opdagere havde fulgt hjemløsetoget fra Skanderborg.

Samme dag, torsdag den 8. marts, berettede folkebladet med kilde hos Horsens Socialdemokrat om et tilbud fra [[Vejle Byråd]]. En deputation fra Vejle Byråd skulle angivelig have mødt lederne for de hjemløses tog i Torsted og dér tilbudt dem 2000 kroner på betingelse af en total afblæsning af aktionen. Tilbudet blev afslået, da hovedledelsen ikke var til stede. Folkebladet forelagde disse oplysninger til borgmester [[Frederik Poulsen]], der imidlertid nægtede at have hørt om et sådant initiativ. En anden overskrift fra torsdagen lød "Politimesteren vil tage imod Toget paa Horsensvejen" og derunder en meddelelse til borgerne ''En Henstilling til Folk om at holde sig i Ro og ikke deltage i Opløb''. Politimester [[Otto Kiørboe]] konfirmerede justitsministerens ordre overfor avisen. Om en telefonsamtale med ministeren udtalte den højeste repræsentant for ordensmagten, at de var blevet enige om, at ''Toget ikke skulde opløses med det samme, naar Deltagerne kom trætte hertil''. Eftersom byrådet havde forberedt en beværtning, ''faar de først den lovede Bespisning, og de faar saa Lov til at sove i Gymnastiksalene i Nat, saaledes som det har været Meningen hele Tiden''. Politimesteren udtalte endvidere, at han agtede at gå toget i møde på [[Horsensvej]], måske ved den gamle sportsplads. Avisen spurgte til, hvor mange betjente han rådede over, og fik som svar, at det lokale politi var oppe på ca. 30, da landbetjentene var trukket ind til byen. Dertil kom de 62 københavnske betjente. For yderligere at berolige den borgerlige offentlighed henviste politimesteren til, at vi har ''sikret os Assistance fra Nabobyerne Horsens, Fredericia og Kolding, hvis det skulde blive nødvendigt''. Hvis spændingerne skulle udarte sig til regulære uroligheder og optøjer, appellerede politimesteren til, at anstændige borgere holdt sig på afstand. ''Folk husker jo maaske Optøjerne ved Margarinefabrikken i 1920''.

== Kaffe i Hedensted ==
Torsdag klokken halv to ankom toget til Hedensted, ''hvor der holdtes Hvil for at spise den medbragte Mad''. Vejle Amts Folkeblad regnede helt øjensynligt ikke hjemløsetoget for andet end en skovtur for småbørn. Det hed dernæst i bladet om torsdagen i den lille notits om Hedensted-opholdet, at byen ikke var ''forberedt paa det store Besøg længe i Forvejen, men tre af Sogneraadets Medlemmer havde laaet arrangeret Kaffeborde i Forsamlingshuset og private havde givet Kager. Da der kun var plads til 250 Mennesker i Forsamlingshuset, maatte Kaffedrikningen foregaa i to Hold''. Selvom de fleste befandt sig vel med kaffen, var der dog også nogle, der var ved at være trætte af den lange tur. Ved kaffebordet blev der ifølge avisen givet meddelelse om, at der var stillet 30 jernbanebilletter til rådighed for de mest medtagne, ''og det var ikke faa Hænder, der raktes i Vejret''. Med en udæskende, satirisk indstilling til hjemløsetoget fremstilles deltagerne som nogle, der mere bærer præg af småborgerlige interesser som kaffe og blødt brød frem for at være politisk og socialt engagerede medborgere. Horsensianske betjente fulgte toget fra Horsens til Hedensted, og de fortsætter med til Bredal, mente folkebladet. 
Justitsminister Rytter udtalte til Venstres Pressebureau, at de hjemløses tog ville blive givet en frist på 24 timer til at opløse sig. Overskriften lød "24 Timers Frist i Vejle". De af deltagerne, der var hjemmehørende i Jylland, ville få tilstillet fripas til hjemrejse til deres hjem. ''Denne Frist maa formentlig være regnet fra Togets Ankomst her til Byen''. Ovenover denne notits stod skrevet, at ''Ankomsten til Vejle kan ventes ved 5-6-Tiden'', dvs. hen på aftenen torsdag den 8. marts.


== Ankomsten til Vejle ==
"De hjemløse er atter spredt over Landet" var overskriften på forsiden af Vejle Amts Folkeblad fredag den 9. marts. Bladet skrev om deltagerne, at de ''dampede'' af med et særtog klokken 10, ''og ved Middagstid var Vejle saa godt som renset for de farende Svende''. Torsdag eftermiddag marcherede hjemløsetoget ind i Vejle. Venstreavisen skrev om selve indtoget: ''End ikke paa de største Dyrskuedage har der vist været en saadan Trafik ad Horsensvejen. Allerede tidligt paa Eftermiddagen vandrede Vejlenserne ud ad Horsensbakken til, og ikke saa faa fortsatte et godt Stykke ud ad Landevejen for at møde Toget og slutte til det''. En del hjemløse fra Aarhusegnen og nogle fra Sønderjylland havde meldt sig under Clauson-Kaas’ faner. Ved kaffedrikningen i Hedensted talte aktionen knap 450 deltagere, og ved ankomsten til Vejle var der kommet yderlige 140 til. Klokken halv seks drog de ind i Vejle. Folkebladet mente ikke, at bagmanden, flyverløjtnant Clauson-Kaas, havde været med ved pausen i Hedensted. Ved afmarchen fra Horsens havde han været i korrespondance med justitsminister Rytter. Indmarchen gik fredeligt for sig, og ved [[Steensens Margarinefabrik]] mødte borgmester Frederik Poulsen op sammen med byrådsmedlemmerne [[N. P. Jensen]] (viceborgmester og forretningsfører) og [[K. K. Sørensen]]. Ifølge folkebladet hilste demonstranterne dem med tre hurraråb. Med de tre byrådsmedlemmer i spidsen drog toget ind i byen, gennem [[Nørrebrogade]], [[Nørregade]], [[Flegborg]] og [[Vedelsgade]] til Forsamlingsbygningen, ''hvor den kommunale Labskovs ventede''. Vejle Amts Folkeblad mente, at det på mange måder var et sørgeligt syn at iagttage toget. De fleste var unge mennesker med ubrugte kræfter, men også en del ældre landevejsriddere var blandt deltagerne. ''Til Gengæld var en enkelt – Kommunist for resten – ualmindelig velklædt med lys Overfrakke og gule Handsker. Men han havde rigtignok heller ikke travet med paa Landevejen, han var kommet i Forvejen med et eller andet Køretøj og sluttede sig først til Toget lige ovenfor Horsensbakken''. Det er tydeligt, at det borgerlige dagblad satte hjemløsetoget i forbindelse med kommunismen, som siden den russiske revolution i 1917 også for alvor havde gjort sig gældende i de vesteuropæiske nationer. Det sørgelige bestod frem for alt i den blinde tillid, som deltagerne ifølge lokalavisen nærede til aktionens førere. 

Udenfor [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]] gjorde toget med Clauson-Kaas i spidsen holdt. Løjtnanten konfererede en kort tid med politimesteren. Ved fremvisning af behørige legitimationspapirer fik deltagerne med en lille rød sløjfe adgang til forsamlingsbygningen. I den store sal var der dækket op til 440, og der var kun ifølge folkebladet labskovs til det samme antal. En af delingsførerne henstillede til, at der ikke blev røget før efter middagen. Borgmesteren bød derpå velkommen. Poulsen mente, at det var naturligt at se med velvilje på aktionen, for så vidt som kravet om at få et arbejde ville have alles sympati. Arbejdsløsheden måtte bekæmpes, og i denne kamp indgik demonstrationen. Beværtningen var et bevis for Vejle bys velvilje. Men der er ''jo i den senere Tid sket Ting, som i nogen Maade har ændret Situationen, idet Regeringen, som De ved, har ønsket, at Toget skal opløses her i Vejle, og jeg ønsker, at De alle vil være klar over Situationens Alvor og respektere Regeringens Ordre. Det vil jo ogsaa være det klogeste at efterkomme den''. Ifølge bladets referent lød der kraftige hør-råb fra forsamlingen. I folkebladets omtale udtrykkes en overbevisning om, at Clauson-Kaas ved ankomsten til Vejle totalt havde mistet grebet ''over Hoben''. Som et eksempel, der skal underbygge denne tanke, fremdrager avisen urolige elementer udenfor forsamlingsbygningen. Efter bespisningen lod Fællesorganisationen arrangere aftenunderholdning for de hjemløse. [[Sangforeningen Morgenrøden]] sang, et privatorkester spillede og lærer [[C. P. A. Jensen]] læste op. 

Fredag morgen mødte de hjemløse atter op i forsamlingsbygningen til dækkede kaffeborde. De besindige udgjorde flertallet, og de lyttede ikke til kommunisten og grønthandleren Knudsen fra København. Justitsministeren havde besluttet, at der skulle gives fri hjemrejse for deltagerne, men til dette hørte en klausul, der gik ud på, at politiet skulle afhøre de, der ønskede hjemsendelse. Dette forhold bevirkede ifølge folkebladet, at en del allerede havde meldt sig ud af demonstrationen i Hedensted. Clauson-Kaas havde skreget sig hæs, og kommunisten Thøgersen angreb ham verbalt foran forsamlingen. Thøgersen anklagede ham for at have skudt på bolsjevikkerne under den finske borgerkrig 1918-19.
Ved nitiden forlod det første hold Vejle, og kørte nordpå. Clauson-Kaas gik rundt og fordelte fripassene til de mange hjemløse. Ifølge folkebladet fik Vejle ved afrejsen endog et hurra fra de hjemløse. Næste hold drog af sted, godt hundrede mennesker, med tog sydpå. Man tog dog ingen chancer. Da de fleste af dem skulle skifte i Fredericia, tog 11 københavnske betjente pr. bil dertil for fortsat at holde ro og orden. Ved middagstid var kun en snes hjemløse tilbage i Forsamlingsbygningen. Inden opløsningen valgte hjemløsetoget en deputation bestående af ni mand med metalarbejder Geslin som leder. Fredag aften rejste den til København for at overbringe de hjemløses krav til regeringen. Dette blev meddelt i Vejle Amts Folkeblad om fredagen. 


== Efterspillet ==
Vejle Amts Folkeblad skrev fredag om det føromtalte tilbud på 2000 kroner til hjemløsetoget. Forretningsfører N. P. Jensen handlede på privat initiativ udenom byrådet. I et interview med dagbladet henviste gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe til 750 kroner, som amtmanden havde skaffet ved en privat indsamling. Længere inde i bladet dementerede amtmanden denne historie. Amtmand og kammerherre [[Knud Valløe]] meddelte i avisen, at han havde hjulpet med til at skaffe det beløb, som politimesteren fordelte blandt de hjemløse på banegården ved deres afrejse til deres hjemegn. I en anden notits takkede den borgerlige byrådsgruppe  Justitsministeriet for dets resolutte foranstaltninger til sikring af ro og orden.
Lørdag den 10. marts skrev Vejle Amts Folkeblad, at borgmesteren nægtede at drøfte situationen i et ekstraordinært byrådsmøde, der var blevet krævet af de borgerlige.
Den 20. marts 1928 gik 10.000 hjemløse i demonstration fra Frederiksberg Bakke til Christiansborg Slot, hvor indenrigsminister Krag lovede, at deres klager over arbejdsherberger og svendehjem skulle undersøges. Hjemløsetoget i 1928 nåede aldrig til København.

Kommentar af Michael Valeur: Det er ikke sandt at det aldrig nåede til København. Det gjorde de den 20 marts. Hvor de sluttede af foran Christiansborg. Socialdemokraten og Politikken skriver om 15.000 mennesker på pladsen, mens arbejderbladet taler om 35.000. Den største demonstration af arbejdere nogensinde. Wandall nævner i sine erindringer et tal på 25.000.
Denne massive demonstartion er stort set redigeret ud af historien siden. Men man kan ved selvsyn danne sig en fornemmelse af hvor stort det var i samtiden, ved at dykke ned i avisernes arkiver. Skulle nogen være intereseret har jeg samlet meget materiale om emnet.

== Litteratur ==
* Vejle Amts Folkeblad 1928
* Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
* Steffen Christensen: Politikens bog om det 20. århundrede, 2000

[[Kategori:Andet]]