Se kildekoden til Johann Gotfried Eidam

I 1823 stiftedes Veile Amts Landoekomiske Selskab, der havde til formål at fremme udviklingen. Året efter grundlagde brandinspektør, farver, stænderdeputeret og borgerrepræsentant Henrik Dalgas (1792-1848) en hørfabrik (se Vejles Historie bd. 3 s. 93 & Fyens Stfifts Kgl. Alene priv. Adresse-Avis 27.07.1827). Den geskæftige Henrik Dalgas grundlagde også en strømpefabrik i Vejle. Her blev Johann Gotfried Eidam (også stavet Eydam) ansat som strømpevæver (strømpevævermester). Eidam var født i Sachsen og kom til Vejle i midten af 1830'erne via Viborg. Det er ikke lykkedes at finde kilder til, hvorfor Eidam var endt op i Danmark. Han blev gift her i jan. 1836 med den ca. 20 år ældre jomfru Hanne Bubeck fra Sverige. 


I Folketællingen 1840 boede ægteparret Eidam i baghuset Flegborggade nr. 38. Selvom Vejle var i kraftig udvikling, så var det endnu en relativ lille købstad. J.G. Eidam havde større ambitioner end at være strømpevævermester i Vejle. I sommeren 1845 kom han i alle landets aviser med et forslag om at lede en mineralogisk ekspedition til Island med det formål at starte et bjergværk på vulkanøen. 


”Veile, den 12te Juli. Paa Grund af den ved flere Kjendsgjerninger understøttede Formodning, at Island i sit Skjød gjemmer store Rigdomme af Metaller, har Mesteren paa den herværrende Strømpefabrik, vor Medborger, Hr. J.G. Eidam, udstedt en Indbydelse til Actietegning til en mineralogisk Undersøgelse og et Bjergværks Anlæg paa Øen Island. Den hele til en saadan Undersøgelse fornødne Sum, deri indbefattet Reiseomkostninger og Lønning for Bestyreren, anslaaer Hr. Eidam til 1600 Rbd., hvilken Sum foreslaaes inddeelt i 100 Actier a 16 Rbd. Stykket. Hr. Eidam, der i sin Tid har havt megen Beskjeftigelse for Bjergværket ved Freiburg i Kongeriget Sachsen og netop i samme Egenskab som den her projekterede, er villig til at overtage Bestyrelsen paa nærmere bestemmende Vilkaar. (Veile Avis)”. Viborg Stiftstidende (15.07.1845).


Forslaget var sød musik i islændingen Pål Brynjulv Petersens (f. ca. 1796-død 07.07.1862 Løgstør Sogn) øren. Han havde virket som sognepræst på Rømø, indtil han i 1835 blev beskikket som sognepræst for Hillerslev og Kaastrup menigheder i Aalborg Stift. Nu i 1845 levede han som pensionist i Løgstør.  
Han indrykkede et langt læserbrev i Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis (05.08.1845):


”Indsendt. Ifølge Aalborg Avis Nr. 139 har Hr. J. G. Eidam i Veile Avis udstedt en Indbydelse til Actieteqning til en mineralogisk Undersøgelse og et Bjergværksanlæg paa Island og skal anstaae den hele, til en saadan Undersøgelse og et Bjergværks Anlæg, fornødne Sum. Reiseomkostninger og Lønning for Bestyreren indbefattet, til 1600 Rbd. Det er mig ganske ubekjendt, om Hr. Eidam har været i Island eller er tilstrækkelig bekjendt med Localiteten i dette Land; men som indfødt Islænder har jeg alt fra mine Barndomsdage overveiet denne Sag og næret det Haab, at mit Fødelands Skatte engang ville blive opdagede og benyttede,og anseer det derfor nødvendigt, foreløbigen at meddele nogle Oplysninger, der sandsynlig ville lede til det Resultat, at den paatænkte Sum er aldeles utilstrækkelig, naar Foretagendet skal lykkes. 

Det er neppe sandsynligt, at et Bjergværksanlæg kunde give synderligt Udbytte i Nærheden af den sejlbare Kyst og i alt Fald maatte ikke alene Kysterne, men ogsaa det Indre af denne store Ø undersøqes, hvortil vilde medgaae idetmindste 2 Aar, da Undersøgelsen neppe kunde fortsættes meer end 4 a 5 Sommermaaneder. Jeg antager, at Hr. Eidam er som praktist Bjergværker fuldkommen dygtig til at lede Foretagendet, og jeg anseer det som et heldigt Varsel, at Initiativet dennegang udgaaer fra en med Faget praktisk bekjendt Mand; men jeg antager dog, at Regjeringen, hvis Tilladelse eller Medvirkning man vistnok maatte ønske, helst saae, at en videnskabelig Naturkyndig eller Mineralog ledsagede Undersøgelsen, og jeg tør paastaae, at Foretagendet meget vilde lettes og neppe føre til Ønskeligt Resultat, med mindre den Naturkyndige enten selv var en indfødt Islænder, bekjendt med Sproget og Lokaliteten, eller en anden videnskabelig dannet Mand med disse Egenskaber fulgte med paa Undersøgelsen. 

Jeg antager, at saadanne Tre skulde bestyre og foretage Undersøgelsen, deels samlede deels adskilte, ledsagede af 2 a 3 Haandlangere; altsaa behøvedes der 8 a 10 Heste, eet eller to Telte og Proviant for 4 Maaneder, der alt med Rejseomkostninger fra og til Danmark vilde een eneste Sommer medtage henved 2000 Rbd. og dog slet intet til Bjergværks-Anlæget. 

Det bør og bemærkes, at der gives faa Steder paa Island, hvor der er Overflødighed af Brændsel, saa det maatte være et af Bestyrernes Hovedformaal at opdage Steenkul i Nærheden af Bjergværkets Anlæg. Det er rimeligt, at disse kunne opdages, dog neppe ved Kysterne, men muligt langt ind i Landet, og da maatte det nøiagtig overvejes, hvorledes Transporten af be vundne Ærtser kunde skee, enten paa Floder eller om Vinteren paa Iis og Snee, da ben sædvanlige Transportmaade paa Heste over Bjerge og Elve paa ubanede Gangstier vist vilde blive altfor kostbar. Jeg tvivler derfor ikke paa, at Undersøgelsen og Forberedelsen til Bjergværkets Anlæg, som burde skee idetmindste paa 2 Steder, vilde medtage 2 om ikke 3 Sommere, og anslaaer derfor med Rimelighed Omkostningerne derved til henved 6000 Rbd. Skulde Actiehaverne derfor have noget Haab om at faae deres Udlæg erstattet, vil jeg tilraade at samle 200 Actier a 25 Rbd., hvoraf Halvdelen, 12,5 Rbd. pr. Actie, erlagdes inden 1ste Marts 1846 saaledes, at Expeditionen kunde afgaae i Begyndelsen af April Maaned og tage tilbage fra Island med de østerlandske Skibe i Slutningen af October Maaned. Ved Ankomsten til Danmark maatte nøiagtig Beretning aflægges til Actiehaverne og derefter Udbetalingen af den anden halve Deel bestemmes.

Dersom Foretagendet arrangeres paa denne Maade, kunde man haabe, at Regjeringen, efter derom gjort Indstilling, vilde tilskyde en vis Sum til at fremme et saa priisværdigt Foretagende, enten ved at tage flere Actier eller idetmindste at lønne del naturkyndige Medlem. 

I de 28 Aar, jeg har som Student, Embedsmand og Lærer opholdt mig i Danmark, har jeg som Naturvidenskabens Dyrker, især med Hensyn til mit Fødeland, ofte overveiet denne Sag og været betænkt paa at udstede Opfordring eller Indbydelse desangaaende, men Mangel paa Bekjendtskab med en praktisk Medarbejder har hidtil afholdt mig derfra. Nu derimod, da Actieforeningers Gavnliqhed ogsaa er erkjendt i Danmark, da en praktisk Bjergværker selv tilbyder sig, griber jeg, med Glæde, Lejligheden til at opfordre ædelsindede og helhjertede Medborgere til at un[der]støtte Hr. Eidams Forslag, paa de foreslaaede eller ligneude Betingelser, ligesom jeg, som nøie bekjendt med Foretagendets Vanskeligheder og nogle af de Midler, hvorved disse kunne formindskes, tilbyder min Virksomhed til at understøtte ham i dette vigtige og rimeligen med Tiden indbringende Anliggende. 

Jeg kan neppe tænke mig nogen ædlere og mere storartet Actieforening end denne, hvorved danske og rimeligen nogle islandske Formuende, besjælet af ædel Gavnelyst, ved en foreløbig Opoffrelse af 25 eller 50 Rbd., fremskyndede en Opdagelse, der muligen vilde have uberegnelige Følger for Danmark og dens i mange Henseender mærkværdige Klippeø, og der under alle Omstændigheder vilde fremme en videnskabelig Undersøgelse i et Land, som er saa rigt paa underfulde Naturphænomener , som saa øiensynligen staae i Forbindelse med Jordens Indre, og rimeligen i sine vidt udstrakte Bjergstrækninger gjemmer store Rigdomme af Metaller, som vil ville være vanskelige, men dog ikke umulige at opdage og anvende til Nvtte og Gavn. Løgstør, den 24de Juli 1845. P. Petersen, pensioneret Præst”.


Eidam og Petersen slog sig herefter sammen, og i september indrykkede de følgende indbydelse i aviserne:


”Indbydelse til Actietetegning. Da Undertegnede ere blevne enige om, i Forening at foretage og lede en mineralogisk Undersøgelse for at anlægge et Bjergværk paa Island til næstkommende Foraar, ifølge vore Jnserater i Aalborg og Veile Aviser: saa tage vi os herved den ærbødiqste Frihed at indbyde det ærede Publicum, som maatte interessere sig for Sagen, ved Actieteqning at fremme en mineralogisk Undersøgelse og et Bjergværks Anlæg paa Island. Indbydelser desangaaende til behagelig Paategning ere henlagte hos Dhrr. Redacteurer af Aalborg og Aarhuus Stiftstidender samt hos Undertegnede. Det bemærkes, at Actiecapitalen er anslaaet til henved 6000 Rdd. eller 200 a 250 Actier a 25 Rdd. for at kunne foretage Undersøgelsen og Bjergværks-Forsøgene i 2 Somre, for at man kunde være fuldkommen forvisset, om Foretagendet kunde give sikkert Udbytte. Det Halve af Actiebeløbet erlægges i Begyndelsen af næste Aar, for at Expetitionen kunde afgaae tidlig i Foraaret. Det var ønskeligt, at Actietegningen kunde sluttes saa tidligt, at en Generalforsamling kunde blive afholdt i dette Efteraar inden Skibsfarten ophører. Veile og Løgstør, den 1ste September 1845. J.G. Eidam & P. Petersen”.  Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis (09.09.1845).


Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad der dernæst skete, men J.G. Eidam blev ikke bestyrer af et bjergværk på Island. Han døde i Vejle 1847, mens han stadig var ansat hos fabrikant Henrik Dalgas. Hans hustru, Hanne f. Bubeck, døde året efter som fattiglem i Vejle.


==Kilder==

Nygaards sedler Folketælling Viborg 1834 – Gottfried Eydam, ugift strømpevæver i Viborg, 47 år, logerende hos købm. Laur. Frost.  


Folketællingerne 1850, 1855, 1860 Løgsted Sogn - Pensioneret præst Pål/Poul Brynulf Petersens familie. OBS ikke tjekket den korrekte stavemåde af navnet i den islandske kirkebog.


Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (10.11.1835 - sognepræst på Rømø i Ribe Stift, P.B. Petersen, beskikket til sognepræst for Hillerslev og Kaastrup Menigheder).



Herning Folkeblad (18.04.1894 – vedr. Henrik Dalgas).


Løgstør Sogns Kirkebog - Død 07.07.1862 Poul Brónjolvi Petersen.

 
Vejle Sogns Kirkebog - Viet 15. Januar 1836. Brudgommen: Johan Gottfried Eydam,
43 Aar gammel, confirm. i Burgstädt i Sachsen af Pastor Strø...? 1806 Søndag efter Michaelis, har havt de naturlige Børnekopper. Ungkarl og Strømpevæver i Weile. - Bruden: Jomfru Hanne Bubeck, 63 Aar Gammel, har havt de naturlige Børnekopper – hos Strømpevæver Eydam i Weile. – Jomfru Bubeck er confirmeret i Hybye i Sverig
1787 af Past. Grønberg. – Forlovere: Efter Attest fra Stiftpræst Skytte i Viborg af 15de Octobr. er lyst til Ægteskab 3 Gange for dette Par og Forloverne vare Skræder
Topp og Detail-Handler Schmidt, begge Borgere i Viborg.


Vejle Sogns Kirkebog - Død 19. Juni 1847. Begravet 24. Juni 1848. Johann Gottfried Eydam. Strømpevæver hos Fabrikør Dalgas i Weile. – Han var fød i Hoppersdorf, Pastorat Burgstädt, i Sachsen, hvor hans Fader, Johann David Eydam var Bonde.


Vejle Sogns Kirkebog - Død 24.4.1848. Begravet 28. April 1848. Hanne Bubeck.
Enke efter afd. Strømpevæver Johan Gottfried Eydam i Weile, senere Fattiglem hersteds. – Hun var fød i Sverig og confirm. af Peter Grønberg i Hybye. Mere
vides ikke. – Omtrent 75 Aar.


(Transkriberinger af Vejle Sogns Kirkebog Henrik Nedergaard Olsen).


Arkivar Tore Teglbjærg, 26.10.2022