Se kildekoden til Kartoffelavler Klavs Pedersen Skovbølling og Harald Blåtands sengested

Det såkaldte Jellingdynasti har altid været omgærdet af myter. Det ville fylde flere tykke bind, hvis man skulle redegøre for alle de inden- og udenlandske myter om Gorm den Gamle, Thyra, Harald Blåtand og Blåtands formodede søskende. På baggrund af det begrænsede kildemateriale og de ofte svært tolkelige arkæologiske fund hersker der også uenighed blandt forskerne om fremstillingen af Jellingdynastiets historie. En af de mere spøjse myter om Harald Blåtand omhandler såmænd hans sengested. 


Klavs Pedersen Skovbølling (f. 1723 i Skovbølling) nedstammede fra den ihærdige reformator, salmedigter og præst i Horsens, Peder Klavsen Borgsmidt (d. 18.12.1572 i Horsens). I 1753 overtog Klavs Pedersen Skovbølling den 500 tdr. land store slægtsgård Harresøgård i Givskud Sogn. Han blev tillige sognefoged, lægdsmand og kirkeværge. 

I Oplysningstiden kom der stor fokus på udvikling. Særlig det Kongelige Danske Landhuusholdnings Selskab (oprettet 1769) var med deres udskrevne konkurrencer m.m. med til at fremme erhvervsudviklingen, landbruget og landboreformerne samt den nye observationsbaserede videnskabelige tilgang. Visionære bønder fik nu både incitament og mulighed for at udvikle deres landbrug. Det gjorde Klavs Pedersen Skovbølling så godt, at han sidenhen fik sit eget kapitel i lærer, forfatter og politiker, Daniel Eiler Rugaards (1806-75), bog: ”Fremragende danske Bønder før og nu. Små Livsskildringer og Tidsbilleder” (1871). Rugaard baserede bl.a. sin skildring på nogle spredte optegnelser efterladt af Klavs Pedersen Skovbølling. Som landbruger udmærkede Klavs Pedersen Skovbølling sig bl.a. ved at indføre høravl, mergling, opdræt af gæs og geder m.v. Det var dog kartoflen, der skulle sikre ham en plads i Danmarks historien:


”Han blev ligeledes, om end ikke hele Nørrejyllands, saa dog Vejle Amts første Kartoffeldyrker. Dette gik saaledes til. Som boende ved en Korsvej, nemlig der hvor Vejle-Holstebro-Vejen overskjæres af Kolding-Viborg-Vejen, der den Gang var en af Jyllands mest befærdede Landeveje og havde ingen andre Stationer mellem Bredsten og Nørresnede end Harresøgaard, maatte han ofte spille en Værts Rolle og yde Vejfarende Husly og Underhold. Saaledes kom om Aftenen den 2. April 1759 en Del Tydskere og bade om Natteleje. De fortalte, at de med den danske Konges Understøttelse skulde op at opdyrke Alheden, hvorfor de havde deres fattige »Habengut und Gutenhab« (Alt hvad de ejede) med, ialt 2 Læs, trukne af Stude. Familiefaderen red som en Patriark i Spidsen for denne lille langsomme Karavane paa en meget stor — Tyr. Klavs underholdt sig saa godt han kunde med disse tydske Bønder, hvis Hverv interesserede ham meget, hvorvel deres Fattigdom ikke indgjød ham noget stort Haab, og havde han haft det, saa var det ogsaa blevet skuffet. Familiefaderen fortalte nu sin venlige Vært med ægte tydsk »Geläufigkeit« (Tungefærdighed) og Vigtighed om en Hel splinterny Frugt, som han fremviste og kaldte »Ertaaffel« (»Erdapfel«: Kartoffel) og som skulde bringe Jylland al mulig Velsignelse. Klavs indrømmer selv, at han ikke forstod det Halve deraf og heller ikke havde »synderlig troe til tysk 
snak«, men havde dog nok Lyst til at gjøre et Forsøg, og næste Morgen, da den tydske »Vater« spurgte om, hvad de skyldte, svarede Klavs, at han kunde give ham 2 Kartofler for hver Person, han havde huset. Paa denne Maade fik han 12 Kartofler, og som en stor Naade gav Tydskeren en i Tilgift. Denne sidste, den 13de, kastede Klavs for Svinene; men mærkværdigt nok: — de danske Svin vragede den dem aldeles ukjendte tydske Raritet, hvilket just ikke gav stort Haab. Imidlertid satte Klavs dem i sin Have, og de 12 Kartofler ynglede saa godt, at han ikke alene fik nogle til sit Bord og fandt dem velsmagende, men og en Del til Uddeling blandt Slægt og Venner. Af Klavs Pedersens Optegnelser ses, at han 1760 uddelte nogle Stykker til Nedlægning til sin Broder Gaardejer Niels Pedersen i Hygom og til Proprietær Kristen Pedersen til Donneruplund, sin Svigermoders Fader, den gamle Jørgen Pedersen i Ris, Mads Hauge eller Have til Havegaard ved Tørring, sine Sødskendebørn, Gaardejerne Hans Jakobsen i Sindbjerglund, Johannes Bentsen i Storestivel og sin Nabo Anders Povlsen; 1761 betænkte han Præsterne Povl Vedel i Jællinge, Jens J. Mandix i Hvejsel og Knud P.K. Søtoft i Brande, Degnen P. Evald i Hvejsel og flere Andre med Kartofler — »Klavs' Æbler« eller »Harresø-Æbler«, som de en Tidlang kaldtes der i Egnen — til at begynde en Avl med”. 


Man ved ikke præcis hvornår, kartoflen først blev introduceret i Danmark. Nogle mener, danske lejesoldater bragte den til Danmark fra Irland i 1709, mens andre mener, at den først ankom med de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia omkring 1720. Den blev under alle omstændigheder først almindelig udbredt i anden halvdel af 1700-tallet. Den gængse fremstilling har været, at det var ”kartoffeltyskerne”, der bragte kartoflen med sig, da de i 1759 begyndte at ankomme efter indbydelse af Kong Frederik den Femte for at opdyrke de jyske heder. Den nyeste forskning tyder imidlertid på, at det var den kongelige udsending til alheden, Dr. Erichsen (født i Halle syd for grænsen), der fik tyskerne til at dyrke kartofler i hedejorden. Kartoflen var kendt syd for grænsen, derfor kan man ikke 100% udelukke historien om, at Klavs Pedersen Skovbølling tiltuskede sig nogle kartofler blandt det første hold tilflyttere. Såfremt årstallet, 1759, var ukorrekt, så kan Klavs Pedersen Skovbølling dog også have købt nogle kartofler af  ”kartoffeltyskerne”, når de drog til købstæderne for at afsætte dem. Kiøbenhavns Kgl. alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretning (02.04.1764) nævnte, at kolonisterne afsatte deres kartofler i Viborg, Kolding, Fredericia og andre købstæder.   


Ruggards historie om Klavs Pedersen Skovbøllings kartoffelavl blev straks vældig populær. Og den er lige siden jævnligt blevet gengivet – nogle gange med Klavs Pedersen Skovbølling i rollen som den første nordjyske kartoffelavler (se f.eks.: Frederiksborg Amts Avis 07.03.1875, Middelfart Avis 01.04.1881, Silkeborg Avis 09.05.1885, Vejle Amts Folkeblad 15.06.1897 & 04.10.1919 & 10.10.2009, Vejle Amts Aarbøger 1912, Achton Friis: De Danskes Land o.s.v.). 


Det er ikke lykkedes at verificere, om man kaldte kartofler for Klavs' Æbler eller Harresø-Æbler i en del af Vejle Amt. I samtidens aviser blev kartofler kaldt for Patater, Pateter, Tartufler, Jordæbler m.m. (se f.eks. Afhandling om Patater af Philopatatos (sic!) i Aalborg nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger 22.11.1771), så det virker ikke usandsynligt, at man i en del af Vejle Amt kan have kaldt dem for  Klavs' Æbler eller Harresø-Æbler, hvis Klavs Pedersen Skovbølling altså vitterlig var med til at udbrede kartoffelavlen lokalt.


Topografiske skrifter såsom Den Danske Atlas var med til at sprede interessen for fædrelandshistorien i 1700-tallet blandt borgerskabet. I Vejle Amt havde det belæste borgerskab særlig fokus på Jellingdynastiet. I sommeren 1771 besøgte den antikvariske tegner, geolog m.v., Søren Abildgaard (1718-91), Jelling. Efter at have studeret nogle gl. dokumenter i præstegården undersøgte han kirken og Jellingmonumenterne. Abildgaards besøg havde sikkert været ventet med stor spænding af de lokale historisk interesserede spidsborgere. Klavs Pedersen Skovbølling samlede selv på oldsager og var historisk interesseret. Derudover var han ivrig efter at meddele Abildgård om Harald Blåtands sengested på Harresøgård: 


”Nogle andre af hans Notitser vidne om hans sands for Oldtidens Minder. Han fredede om Thinghøjen og Bildhøj (paa den søndre Side af Lillevildbjerge), som en af hans Formænd havde begyndt at jævne; ligeledes om to uhyre Stene eller Klippeblokke, der laa i Trindtoft og Lyngebankmose. Vejvæsenet tog dem dog siden uden Godtgiørelse, endog til Indtægt, og fik deraf alle Skille- og Milesten til Vejen-Vejle-Holstebro. - Han har ogsaa optegnet, at han den 11. Juli 1771 talte med Oldgranskeren Professor Abildgaard paa Kongehøjene i Jællinge. Professoren lovede at besøge am en Gang og bese »Harald Blaatands Sængstæd«, som han og som alle der i Egnen endnu den Dag i Dag kalde dette mærkværdige Sengested, der fra Arildstid var blevet opbevaret i Harresøgaards Storstue, hvor der for dettes Skyld var meget højere til Loftet, end i de andre Stuer. Det bestod af smukt udskaaret Egetræ med Figurer, fremstillende Gudfader med Verdenskloden i sin Haand, Jomfru Maria med Christusbarnet osv. De 4 Evangelister dannede de 4 Søjler, hvorpaa Himlen hvilede, og Himlen omkrandsedes af de 12 Apostler med deres Sindbilleder. Klavs Pedersen blev i 1775 budt 75 Rdl. derfor »af en fremmed reysende fra Kiøbenhavn« — saaledes betegnede han ham —, men vilde ikke sælge det. Desværre blev det 65 Aar senere (1840) solgt for 15 Rdl. til en Mand i Kjøbenhavn, der maaske har afhændet det til et eller andet Museum. Et Par Figurer, der ved Afhændelsen tilfældigvis var blevet tilbage, ere nu, tilligemed nogle Sten-Oldsager fra Klavs Pedersens lille Samling, blevne indlemmede i »Nordisk Museum« i Odense, som er medoprettet og bliver medbestyret af hans Sønnesøn, Lærer S.H. Klavsen”. 


Nordisk Museum i Odense var åbnet i 1860. Indtil da havde Oldnordisk Museum i København kæmpet med private samlere om at opkøbe de mange oldsager, som bønder og gravplyndrere fandt i Vejle Amt. Nordisk Museum blev nu en konkurrent til Oldnordisk Museum. Det modtog og købte snart oldsager fra store dele af landet. En af de berygtede såkaldte Vorbasse-brødre, N.K. Nielsen, Gilbjerg, solgte eksempelvis flere oldsager fra Vejle Amt til museet.


Det var muligvis Harald Blåtands sengested, som blev offentlig udstillet i Aarhus i maj 1867 af en vis Peder Nielsen:


”Fra Tirsdagen den 14de til den 20de ds. forevises i Hotel Royal, Hjørnet af Rosensgade og Bispegyden (i den Lejlighed, som tidligere har været benyttet af Hr. Barbeer Uebelshäusser), fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 8 Aften, et mærkværdigt Sengested. Den øverste Ende forestiller øverst Adam, Eva og Slangen i Edens Have; nedenunder Herren og de tvende Engle hos Abraham i Mamrelund, Herrens Forjættelse og Sara bag Døren. Paa hver Side af denne Tavle en Apostel; de øvrige 10 Apostle staae rundt om paa Siden og den nederste Ende med en Engel mellem hver 2. Paa Søilerne (som bære Loftet), hvoraf de tvende nederste hvile paa 2 Løver, forestilles: 1) Christus knusende Slangens Hoved; 2) Marie Magdalene med Salvekrukkerne; 3) Christi Moder med Barnet i den ene Arm og den guddommelige og den menneskelige Kærlighed i 2 forenede brændende Hjerter i den anden; 4) Johannes med Lammet. Paa Karnissen sees paa Siden og paa Enden et adeligt Vaaben med Port og Trappe mod Himlen. Paa Endestykket sees 3 Tavler, forestillende: 1) Loven og Naaden: 2) Dyden; 3) Dommen og Retsfærdigheden. Entree: for Voxne 1 Mk., for Børn under 12 Aar 8 Skilling. Peder Nielsen”. Aarhus Stiftstidende (15.05.1867).  


Daniel Eiler Rugaard havde ikke kendskab til denne forevisning, da han fire år senere udgav ”Fremragende danske Bønder”. De næste to årtier gengav flere aviser historien om, at en del af Harald Blåtands sengested var endt på Nordisk Museum (se f.eks.: Folketidende for Midtsjælland 13.07.1872, Horsens Folkeblad 15.04.1885, Herning Folkeblad 22.04.1885). Ingen journalist stillede spørgsmålstegn ved om sengestedet virkelig havde tilhørt vikingekongen Harald Blåtand – men der florerede da også mange andre vildere påstande om Jellingdynastiet i disse år. 


Nordisk Museum hedder i dag Museum Odense. Det ejer fortsat afleveringen fra Harresøgård. Der er tale om en stolpe med en udskåret kvindefigur (karyatide). Rugaards citater fra Klavs Pedersen Skovbøllings påståede optegnelser virker meget autentiske, og derfor virker det sandsynligt, at stolpen i Museum Odenses samling virkelig stammer fra et gammelt sengested. Desværre var Rugaards beskrivelse af sengestedet ikke så detaljeret, at vi med sikkerhed kan fastsætte, at det var det samme, som Peder Nielsen lod udstille i 1867 i Aarhus (de 12 apostle og Jomfru Maria med Jesus på armen er dog nævnt begge steder). Det er tillokkende at forbinde sengestedet på Harresøgård med  Klavs Pedersen Skovbøllings forfader, reformator Peder Klavsen Borgsmidt, men desværre ved vi ikke hvor længe sengestedet havde været på Harresøgård og i slægtens eje.


==Litteratur og kilder==

* Rugaard: D.E.: Fremragende danske Bønder før og nu. Små Livsskildringer og Tidsbilleder, F.E. Bording, København, 1871.

*kartoffeltysker.dk/

*museumodense.dk/viden/oldsagsprotokollerne/