Se kildekoden til Kongejubilæum i Vejle 1888

[[Billede:kongejub1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Teater opført 1884 med Ludvig A. Petersen som arkitekt, Jernbanepladsen 4, ca. 1890]]
Den 15. november 1888 havde Danmarks konge Christian 9. 25-års regeringsjubilæum. Ved regeringsjubilæet i 1888 var det meget tydeligt, at en politisk konflikt satte sit præg på dækningen af festlighederne. Der var i Vejle anno 1888 to dagblade: det konservative dagblad [[Vejle Amts Avis]] (siden 1828) og venstreavisen [[Vejle Amts Folkeblad]] (siden 1865). Deres respektive omtaler af 25-års regeringsjubilæet vidner om, at festlighederne blev brugt som et påskud til en regulær politisk kamp i spalterne mellem de to aviser. Sjældent, om nogensinde i nyere dansk historie har kongemagten i Danmark været mere politisk omstridt og sprængfarlig som i 1888.


== Forfatningskampen ==
I 1866 blev Junigrundloven fra 1849 revideret. Der indførtes en privilegeret valgret til Landstinget (det andet kammer i Rigsdagen foruden Folketinget). Dette indebar i praksis, at godsejerne og partiet Højre fik magten i dette ting. I 1870 blev bondepartiet Venstre dannet, og partiet fik flertal i Folketinget ved valget i 1872. Partiet krævede regeringsmagten med henvisning til, at Folketingets sammensætning skulle være bestemmende for regeringsdannelsen. Dette princip, kaldet folketingsparlamentarisme, blev afvist af Højreregeringerne. I de efterfølgende mange år var der en indædt politisk kamp om forfatningen, grundloven og hvordan den skulle fortolkes. I 1875 blev Jacob Brønnum Scavenius Estrup konseilspræsident (regeringsleder), og han satte hårdt ind mod venstreoppositionen i Folketinget. I 1877 udstedtes af regeringen den første provisoriske (foreløbige) finanslov som et modsvar til, at Folketinget ville stemme imod finanslovsforslaget. Partiet Venstre blev hurtigt splittet op i mange stridende fraktioner. Fra 1885-1894 udstedtes der hvert år en provisorisk finanslov. 1885 var året, hvor Danmark eftersigende var uhyre tæt på en egentlig revolution. Venstrebønderne dannede riffelforeninger, og Estrup svarede igen med at indføre et gendarmerikorps til at patruljere rundt i landet. De blev kaldt for "De Blå" efter deres uniformsjakke, og de var meget forhadte i landbefolkningen. 

Den 21. oktober 1885 blev der forøvet et attentatforsøg mod Estrup, som slap uskadt fra episoden. Attentatmanden var den 19-årige typograf Julius Rasmussen, der mindre end et år forinden havde fået sit lærebrev ved venstreavisen Vejle Amts Folkeblad. Han blev idømt en straf på 14 års tugthusarbejde, som han afsonede i Horsens tugthus. Her begik han den 27. november 1889 selvmord. Kisten blev overført til Vejles nye kirkegård, hvor ca. 200 mennesker deltog.

Forfatningskampen medvirkede til, at den danske befolkning blev betydeligt mere politisk bevidst. Denne politiske bevidstgørelse ses tydeligt afspejlet i Vejles to dagblade og deres beskrivelse af jubilæet.


== Frederik Folkekær kontra Christian 9. ==
På forsiden af Vejle Amts Folkeblad torsdag den 15. november 1888 var der trykt et digt med flere vers og med titlen "Frederik VII.'s Minde". Ved siden af var der en artikel med overskriften "Kong Frederik den danske" med reference til Grundtvigs digt fra kong Frederik 7.s regeringstid. Vejle Amts Folkeblad ønskede at markere dagen, den 15. november, snarere som Frederik 7.s dødsdag og dermed som et minde over den folkekære konge, frem for at hylde 25-året for kong Christians tronbestigelse. I takt med den samtidige politiske kamp om grundloven, kom Frederik 7. som grundlovsgiver til at fremstå i et endnu mere positivt lys som en klar modsætning til efterfølgeren Christian 9. I reportagen fra jubilæumsfestlighederne i København den 16. november i Vejle Amts Folkeblad bliver det bebrejdet københavnerne, at de tilsyneladende helt har glemt Bissens rytterstatue af Frederik 7. foran Christiansborg Slot. "Højre og Venstre i Gaar" lyder overskriften på en artikel i samme dagblad den 16. november. Det hedder heri, at ''Bladene bringe i Dag rundt om fra Meddelelser om, hvorledes Højremændene i Kjøbstæderne har paa festlig Maade mindedes Kongens Regjeringsjubilæum, og om hvorledes rundt om, særlig på Landet, Venstremændene i Gaar holdt Mindefester for Frederik den 7de''. Det nævnes, at specielt Jylland og Sjælland udmærkede sig i forhold til mindefesterne for kong Frederik 7., mens fynboerne holdt sig lidt tilbage. 
Fyn var under Forfatningskampen kendt for på tinge at være repræsenteret af mange forsvarsivrige Højremænd og moderate venstrefolk, der var villige til at indgå kompromiser med Estrup-styret.

Om årsagen til splittelsen mellem venstre- og højrebladene i deres vurdering af regeringsjubilæet, gav Vejle Amts Folkeblad som svar, ''fordi vi her i Landet har et Ministerium, der hedder det estrupske, og nogle grundlovsstridige Papirsstykker, der hedder Provisorier. Det er Ulykken! Maatte Kongen snat skjønne det!'' 
Den 15. november skrev Vejle Amts Folkeblad under "Lokale Efterretninger" om, at byens højremænd ville demonstrere i dagens anledning. ''Det siges, at ogsaa Venstremænd vil tage Del i Højres Demonstrationer, paa Frederik den Syvendes Dødsdag, men vi vægrer os ved at tro det. I Morgen skal vi fortælle vore Læsere, om det passer''. Dagen efter viste det sig minsandten ifølge Vejle Amts Folkeblad heller ikke at være tilfældet.  Det hed videre i artiklen: ''Rundt om paa Landet holdes i Aften Mindefester for Frederik den Syvende. Folk, der er kommen ind til i Byen i Dag i Forretninger, siger, at ude paa Landet ses milevidt intet Flag''. De lokale venstrebønder på Vejleegnen fulgte således åbenbart partilinjen og det lokale dagblads linie. Avisen sluttede med at konstatere til sidst i artiklen, at ''Saa dybt har det estrupske, provisoriske Regimente uddybet Kløften mellem By og Land, mellem Kongen og Bønderne. Under saa sørgelige Forhold for Folk og Land, er der i Dag for Venstremænd intet at jubilere over''. 

Om de 25 år, Christian 9. havde siddet på den danske trone, skrev Vejle Amts Folkeblad den 16. november, at det ikke havde været lykkelige år for landet politisk set. [[Krigen 1864]] og det medfølgende nederlag, der med tabet af hertugdømmerne betød en tredjedels reduktion af riget i det første regeringsår, bliver dernæst nævnt. 1866-revisionen af grundloven var et demokratisk tilbageskridt, som forårsagede den politiske uro, der nu i 1888 hersker i Danmark. Ganske vist havde kongen jævnfør grundloven ikke det juridiske ansvar for den politiske udvikling mente Vejle Amts Folkeblad. ''Men ét kan vi ikke dølge, og det er, at Kongen har efter vor Mening været saare uheldig i Valget af sine Raadgivere''. De politiske kampe har ''slaaet dybe Kløfter mellem Dele af det danske Folk og skilt Kongen fra det store Flertal af sit Folk''. Så længe det snart 14-årige estrupske regimente fortsatte, ville folket, ifølge venstreavisen, ikke kunne fejre kongejubilæet i fællesskab, og der ville ikke blive det nære forhold mellem konge og folk, som der ''for det fælles Fædrelands Skyld burde være''. Først med afskaffelsen af provisoriepolitikken vil den mur, ''en kortsynet og ufornuftig Politik har rejst mellem Folkets Flertal og den uansvarlige konstitutionelle Konge, falde, om end aldrig dens Spor helt udslettes, thi den estrupske Politik har skadet baade Kongen og Kongedømmet saa meget, at det vanskelig vil helt forvindes''. Afslutningsvis fremsættes det lønlige håb om, at statsoverhovedet må få visdom og lykke, så hans sidste tid som konge ikke vil bære præg af de mørke skygger, der hidtil havde domineret.

Vejles konservative dagblad Vejle Amts Avis for den 15. november 1888 har ikke overraskende en anden bedømmelse af Christian 9. som konge. På forsiden bragtes en kort biografisk artikel om kongen med disse indledende ord: ''Kong Christian IX, der idag i 25 Aar har siddet på Danmarks Throne, er sikkert nu gjennem en paa store Omskiftelser rig Regjering blevet saaledes knyttet til Folket, og dette har paa sin Side vundet et saadant Kjendskab til ham, at der gjensidig hersker en vis Fortrolighed''. 

Som en naturlig del af beskrivelsen af Christian 9.s første 25 år som dansk konge, indskyder Højre-dagbladet politiske argumenter mod Venstre i den igangværende forfatningskamp. Venstres krav om folketingsparlamentarisme strider imod grundlovens ånd, der siger, at Folketinget og Landstinget er ligeberettigede. Derudover udtrykker grundloven meget præcist, at kongen selv vælger sine ministre. Endelig var der det internationale argument imod, at Venstre skulle danne regering. Det var et argument, som Højre tit fremdrog i den politiske debat. En venstreregering ville påkalde sig det øvrige Europas vrede og harme, idet en social revolution i Danmark ville blive til virkelighed. Det stærkt indskrænkede kongerige med grænse ved Kongeåen efter 1864 skulle nødig vide af at genere de europæiske magter. 
Vejle Amts Avis bragte den 15. november et digt med titlen "Et Blad af Danmarks Historie". Digtet omhandlede kong Christians regeringstid. Det gennemgående tema i digtet var tidens ide om "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Ganske vist var kongens regeringstid begyndt med krigen 1864 og det frygtelige nederlag, men siden havde det danske folk rejst sig åndeligt og materielt. 

Vejles to dagblade, venstreavisen og det konservative dagblad, udkæmper en politisk kamp om den nyeste danmarkshistorie, hvor de to konger Frederik 7. og Christian 9. spiller en central rolle. De to konger bliver opstillet som modsætningspar, hvor de sidder inde med henholdsvis helte- og skurkerollen i venstreavisen Vejle Amts Folkeblad. Vejle Amts Avis gør omvendt ikke noget ud af at modsvare venstreavisens stereotype billede af grundlovsgiveren som den folkelige dansker, men fremhæver til gengæld kong Christians retsindige og kloge styre af Danmark.


== En kongetro by ==
De to dagblade har en noget forskellig udlægning af, hvor stor en deltagelse Vejles indbyggere lagde for dagen i anledning af regeringsjubilæet. Under rubrikken "Lokale Efterretninger" den 15. november skrev Vejle Amts Folkeblad om stemningen i byen. ''Kongens Regjeringsjubilæum i Dag mindes her i Byen paa offentlig og privat Foranstaltning paa forskjellig Maade. Dagen er her i Byen Højres. Alle Højremændene havde tidlig i Morges deres Flag ude. En del, der give sig ud for at være Venstremænd, deltager i Flagningen. "De tør ikke andet" siger de, og mindes Højres økonomiske Krig''. Med hensyn til udsmykningen holdt byens højremænd sig, ifølge avisen, heller ikke tilbage.

Fredag den 16. november skrev Vejle Amts Avis om "Jubilæumsdagen i Veile". ''Dagen var en virkelig Festdag for vor By, og det ikke alene for dem, der havde Raad til at deltage i de forskjellige Festmaaltider og Baller, men ogsaa for mangfoldige af dem, der maatte nøies med at se og høre paa alt det, der foretoges for at give Dagen et festligt Præg, og som man kunde se og høre paa uden Betaling''. Overalt var folk beskæftigede med ''Aftenens Glandspunkt, nemlig Illuminationen''. Ifølge det konservative dagblad deltog [[Skyttelauget]] også i festlighederne ved, at der fra [[Skyttehuset]] blev affyret 27 kanonskud. Man havde endnu i erindring, at Vejle havde haft [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset]] i 1869. Den særlige feststemning, der herskede i Vejle, ''viste sig i den overordentlige Deltagelse, der fra Befolkningens Side vistes i alle Dagens Festligheder, og i de Anstrengelser, der fra alle Sider gjordes for at gjøre Dagen saa høitidelig som muligt. Veile viste i Gaar, som ved forskjellige andre Anledninger, paa en aldeles umiskjendelig, overbevisende Maade, at den er en kongetro By''. 
Mandag den 19. november 1888 skrev Vejle Amts Avis en lille notits om nogle "Revolutionsmænd i Svendborg". Rundt i byen havde de kastet løbesedler, hvorpå der stod "Ned med C.IX. og Estrup. Leve Republikken". Dagbladet skrev om hændelsen. ''Om de hidrøre fra en af den røde Fanes Tilhængere, der muligen har benyttet en Umyndig til at erportere dem ud i Verden, bliver selvfølgelig Politiets Sag at faa opklaret''. Vejle var heldigvis i den henseende en bedre købstad end Svendborg, hvor republikanere åbenbart truende med at ødelægge den gode stemning. 


== Festlighederne i Vejle ==
Vejle Amts Folkeblad skrev den 15. november, at kirkeklokkerne havde ringet om morgenen fra klokken syv til halv otte. ''Derpaa drog en Musikkorps gjennem Gaderne, utrættelig spillende "Kong Christian stod ved højen Mast"''.
Samme dag skrev Vejle Amts Avis, at ''Dannebrog har sikkert ingensinde tilforn vaiet fra saa mange Huse heri Byen som idag''. Den gamle amtsgård var pyntet med guirlander af grønt og flag. Skibene i [[Vejle Havn]] var flagsmykkede, og [[Treschows støtte]] var omgivet af en kreds af flagstænger med Dannebrog vajende og omvunden med guirlander af grønt og blomster.

Den 16. november skrev det konservative dagblad om jubilæumsfestligheden på friskolen. Byrådet havde inviteret samtlige børn fra friskolen med skoleinspektør [[Schou]] til en kop chokolade med hvedebrød. Klokken halv tre samledes på [[Rådhustorvet]] [[Våben – og Forsvarsbrødreforeningen]], [[slagterlauget]] og [[Håndværkersangforeningen]]. Formanden for forsvarsbrødrene, sagfører [[Ohrt]], fik med enstemmig vedtagelse godkendt et telegram, der blev sendt til kongen i anledning af jubilæet. Vejle Amts Avis gengav den. ''"De danske Vaabenbrødre" og "De danske Forsvarsbrødre" for Veile og Omegn tillade sig herved efter foretagen festlig Procession i Dagens Anledning for Deres Majestæt at fremhæve vor allerunderdanigste Lykønskning. Gud bevare Kongen og det kongelige Hus''. 

Illuminationen fandt sted om aftenen den 15. mellem klokken seks og otte. Vejle Amts Avis skrev den 16., at vor gamle by slet ikke er ''til at kjende igjen, et saadant Lyshav straalede den i fra Ende til Anden''. Mange steder sås i transparent kongens og dronningens billeder, navnetræk og årstallene 1863 og 1888. Avisen ville ikke fremhæve nogle butiksudsmykninger frem for andre, men især Rådhustorvet, [[Torvegade]], [[Nørregade]], [[Sønderbro]], [[Søndergade]], [[Vestergade]], [[Dæmningen]], [[Havnevejen]], [[Residensgade]] og [[Vissingsgade]] udmærkede sig. Men også [[Fiskergade]], [[Fjællegade]], [[Jernbanegade]] og [[Volmersgade]] var smagfuldt belyst ifølge Vejle Amts Avis. [[Rådhuset]], banegården, posthuset, toldboden og telegrafstationen var blandt de offentlige bygninger, der var udsmykkede. Om aftenen var der musik på Rådhustorvet, der var stuvende fyldt med mennesker. 

Klokken kvart over otte var der festforestilling i [[Vejle Teater]], der på dette tidspunkt i 1888 nærmest var en ny bygning i byen. Efter forestillingen afholdtes i den lille sal fællesspisning, hvori der deltog ca. 170 herrer og damer. Der blev udbragt mange skåler for konge og fædreland. Overauditør [[Monrad]] talte fra tilskuerpladsen om kongens 25-årige gerning. Hyldesten kom ikke kun fra Danmark, påpegede han i sin tale, men også fra Europas øvrige nationer. ''Grunden hertil var navnlig den, at de havde forstaaet at bibringe deres Børn, som nu beklæde de høieste Stillinger rundt i Europa, de samme ophøiede Egenskaber som dem, der prydede dem selv'' lød det i referatet dagen efter i Vejle Amts Avis. Positionen som ”Europas Svigerfar” var med andre ord også med til at rette op på kong Christian 9.s kølige modtagelse som konge i 1863 i den danske offentlighed.


== Jubilæumsfejring udenfor Vejle ==
Lørdag den 17. november bragte Vejle Amts Avis under "Lokale Nyheder" reportager fra jubilæumsfejringen i Vejles omegnskommuner. Det fremgår heraf, at der tillige var jubilæumsfest i [[Skibet Sogn]], Den konservative Klub for [[Daugaard]] og Omegn markerede også dagen. Det samme gjorde skolebørnene i [[Ørum Sogn]] og i Daugaard Byskole. [[Børkop]] og Omegns konservative Klub festligholdt 25-års jubilæet. På Jelling Kro var der festligheder med taler, og på Jelling Sogns Fattiggård blev der udskænket kager og vin til fattiglemmerne.


== Litteratur ==
* Vejle Amts Avis 1888
* Vejle Amts Folkeblad 1888
* Steen Busck & Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, 2002
* Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider 1786-1970, 1998

[[Kategori:Andet]]