Se kildekoden til Kristian Sindballe

Kristian Laursen Sindballe blev født den 5. marts 1884 i [[Vester Ørum]], [[Sindbjerg Sogn]]. Han var plejesøn af en tidligere bolsmand Engelhard Knop og hans hustru Ane Mette, født Sørensen.

Han blev student i Horsens 1903. Han uddannede sig til jurist og blev cand.mag. og cand.jur. i henholdsvis 1909 og 1914 og var lærer ved forskellige københavnske skoler 1904-14. Han var ansat i Sø- og Handelsretten 1914-16 og deltog i den juridiske undervisning ved Københavns Universitet fra 1915 og blev docent i retsvidenskab 1916 og dr.jur. på en afhandling med titlen ''Bidrag til Læren om judicielle Afgørelsers Retskraft'' fra 1919. Han var juraprofessor fra 1920 til 1949. Bondesønnen foretog således et gigantisk socialt og kulturelt spring i kraft af sin høje uddannelse og deraf medfølgende integration i det københavnske, intellektuelle universitetsmiljø.

I eftertiden skulle han dog blive mest kendt som justitsminister i ministeriet Otto Liebe fra den 2. til den 5. april 1920. Kong Christian 10. afskedigede den radikale Zahle-regering den 29. marts 1920 grundet bl.a. uenigheder om grænsedragningen i Slesvig. Dermed var Påskekrisen en realitet. Kongemagten havde antastet den parlamentariske statsskik ved at fyre en regering, der ikke havde et flertal imod sig i Folketinget. Otto Liebe, kongens sagfører, blev sat i spidsen for en ny regering, et såkaldt forretningsministerium. Foruden at være statsminister var Otto Liebe også justitsminister indtil den 2. april, hvor Kristian Sindballe efterfulgte ham. Den 4-5. april nåedes frem til et kompromis blandt Rigsdagens politikere og kongen. Otto Liebe-regeringen gik af til fordel for en regering under ledelse af M. P. Friis, der reelt kun fik til opgave at udskrive nyvalg for at rense den betændte, politiske stemning. På grund af den korte levetid er Otto Liebes regering gået over i historien som ministeriet, der aldrig sov. Påskekrisen bevirkede, at kongen forblev endog særdeles upopulær i radikale og socialdemokratiske kredse op gennem 1920'erne og 30'erne. Ved kongens 25-års regeringsjubilæum i 1937 blev stridsøksen formelt henlagt, da den socialdemokratisk-radikale regering hyldede majestæten for sit virke som Danmarks monark gennem et kvart århundrede. (se [[Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927]], [[Rytterkongen til kapsejlads i Vejle 1931]] og [[Kongejubilæum i 1930'ernes Vejle]]). 

Kristian Sindballe kom sig eftersigende aldrig helt over sin uheldige rolle under Påskekrisen 1920 som minister under Otto Liebe, der som kongens ministerium af de mest yderliggående blev betegnet som en regulær statskupsregering. Denne kritik berørte Sindballes paragrafstyrede verdensbillede. På længere sigt betød Påskekrisen 1920 en yderligere cementering af parlamentarismen, der som statsskik blev indført ved det såkaldte systemskifte i 1901.

Kristian Sindballe havde en lang række fremtrædende poster i offentlige kommissioner i 1920'erne, 30'erne og 40'erne, f.eks. var han formand for Forsikringstilsyns-kommissionen af 1921 og Aldersrente-kommissionen af 1922. Han sad i bestyrelsen for mange foreninger, bl.a. Dansk Forening for international Søret og bestyrelsesformand for Samfundet og Hjemmet for Vanføre. 

Gift 12. juli 1909 med Ingrid Antoinette, født Kaarsberg, som også var adoptivdatter af en lektor i Fredericia.

Kristian Sindballe var kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand. 

Han døde den 1. april 1953 i Gentofte og ligger begravet på Gentofte Kirkegård.

[[Kategori:Politikere|Sindballe, Kristian]]