Se kildekoden til Kunstmaler Heinrich Knudsen (1882-1957)

==Livsforløb==


Vejle Amts Folkeblad bragte 12. december 1957 følgende nekrolog over kunstmaler Heinrich Knudsen:


”Dødsfald paa Vindingland. Kunstmaleren, fhv. Købmand Heinrich Knudsen, Miravej 14, Vindingland, er som kort nævnt afgaaet ved Døden, 76 Aar gammel.
Heinrich Knudsen stammede fra Sønderjylland. Han var udlært som Maler, og i de unge Aar rejste han meget i Tyskland som Naver for derpaa at blive Malermester i Hoptrup Syd for Haderslev. Senere bosatte Heinrich Knudsen sig i Kolding, hvor han ligeledes blev Malermester, indtil Lysten til at se sig om atter blev for stærk, og han slog sig ned i Canada, idet han stadig drev sit Haandværk. Det viste sig imidlertid, at Heinrich Knudsens Malerier vandt megen Yndest i det fremmede, og han fortsatte med at male Landskabsbilleder for saa sidst i 1920’erne at bosætte sig i Vejle. Heinrich Knudsen begyndte Hjemmebageri i Vestergade. Senere købte han Brødudsalg paa Ribevej og boede her, indtil han oprettede Købmandsforretningen Skjold paa Rønshovedvej, der 1947 blev solgt til Grosserer V. Brixen og 1952 købt af Købmand Eigil Gregersen.
Heinrich Knudsen gik nu helt over til at virke som Landskabsmaler. Han holdt af Vejles smukke Opland, der var saa rigt paa smukke Motiver under de vekslende Aarstiders Vejrlig.
Heinrich Knudsens yderst naturalistiske og teknisk set meget dygtigt udførte Lærreder blev meget værdsat af Mennesker, som holdt af hans Malemaade”. 


Som det altid er tilfældet, fortalte nekrologen ikke hele historien. 


Heinrich Knudsen blev født 11.05.1882 i Stenderup, Toftlund Sogn, som søn af arbejdsmand Rasmus Christensen Knudsen og hustru Ellen Christine f. Lorenzen.


Med en uddannelse som maler i bagagen drog Heinrich Knudsen på valsen i Tyskland som naver. På et tidspunkt bosatte han sig i Bevtoft Sogn. Her blev han den 8. januar 1908 gift med Hansine Jacobine Birgitte Jensen (23.12.1882 i Bevtoft Sogn-07.02.1955 i Ribe Domsogn). Ægteparret fik fire børn sammen: Rasmus Christensen Knudsen (f. 06.11.1908 i Bevtoft S.), Edith Knudsen (f. 21.12.1909 i Bevtoft S.), Harry Knudsen (f. 15.01.1912 i Bevtoft S.) og efter at være flyttet til Hoptrup Sogn datteren Minnagrethe Christina Knudsen (f. 15.06.1914).


På et tidspunkt blev Heinrich og Hansine skilt. Heinrich Knudsen skal dernæst være flyttet til Kolding, hvor han fortsat virkede som malermester. Udlængsel fik ham til at rejse til Canada, hvor han ved siden af erhvervet som malermester skal have forsøgt sig som kunstmaler.


Den 4. maj 1923 blev Heinrich Knudsen gift i Ullerup Sogn med den 22 år yngre Frida Anna Martha Pfeiffer (f. 09.08.1904 i Tyskland). De var ved ægteskabets indgåelse begge bosat i Blans, Ullerup Sogn.


Den 22. januar 1928 flyttede ægteparret fra Flintemose, Everdrup Sogn, på Sydsjælland til Vestergade 37 i Vejle. Små to uger efter at være flyttet til Søndermarksvej 6 i Vejle så sønnen Heinrich Knudsen dagens lys den 13. april 1929. I folkeregistret og i kirkebogen blev faderens erhverv opgivet som maler/malermester. 


Den 1. august 1929 flyttede familien igen nu til forhuset på Ribevej 18, Vejle. Heinrich Knudsens erhverv blev nu såvel i Folketællingen som i Skattemandtalslisten 1930 opgivet som kunstmaler. Det var dog svært at forsørge familien alene gennem salg af malerier. Derfor drev Frida et brødudslag. 


10-13. februar 1933 var kunstmaler Heinrich Knudsen indsat i Vejle Arrest – hans lovovertrædelse blev ikke oplyst i folkeregistret. Samme år den 18. oktober flyttede familien til Vindingland.


Det vidste sig formentlig for svært at forsørge familien alene som kunstmaler, for Heinrich og Frida Knudsen åbnede nu købmandsforretningen ”Skjold” på Rønshovedvej. Heinrich Knudsen fortsatte dog med at male.


Den 14. marts 1947 bragte Vejle Amts Folkeblad en annonce vedr. ægteparret Knudsens forretningsoverdragelse til Viggo Brixen:

”Forretnings-Overdragelse. Fra Mandag den 17. Marts overtager jeg Kolonialforretningen Skjold, Vindingland. Jeg glæder mig til at betjene saavel gamle som nye Kunder under kyndig Ekspedition – og vil jeg altid søge at give Kunderne den bedst mulige Betjening, som Forholdene nu tilladeler. Viggo Brixen, SKJOLD, Vindingland. Kolonial- og bl. Forretning. Tlf. Vejle 1144. 
 
Da vi nu har solgt Forretningen vil vi gerne her bringe alle vore Kunder og Forretningsforbindelser en Tak for udvist Velvilje gennem Aarene, der er gaaet – og vil vi samtidig paa det bedste anbefale Hr. Viggo Brixen til vor torfaste Kundekreds. Idet vi er forvisset om, at han paa faglig Maade kan betjene Dem rigtigt. Fria og Heinrich Knudsen”.


==Kunstmaler==

Det var særligt Vejle og omegns smukke landskaber, som optog Heinrich Knudsen. Han signerede sine malerier ”Heinr. Knudsen”. Undertiden modtager Vejle Stadsarkiv og Vejle Museerne et af hans lokalt malede malerier, og de ses også en gang i mellem sat til salg på auktion. Det vides ikke hvor omfattende hans produktion var, men Vejle Stadsarkiv har kendskab til følgende malerier:


”Mølholms Mølle”, uden år, olie på lærred (Vejle Stadsarkiv).


”Mølholmsdammen” med svaner og de relativt nyopførte pragtvillaer i baggrunden, 1930, olie på lærred.


”Sønderåen, Vejle, 1930, olie på lærred (Vejle Museerne).


”Gl. Mølholm ved Stampesvej”, 1930 (Bruun Rasmussens auktioner, 2009).


”Lille, hvid kirke”, 1936, olie på lærred (sat til salg på lauritz.com).


”Stemning ved søen”, 1941, olie på lærred (sat til salg på lauritz.com).


”Vejle set fra nord”, 1946, olie på lærred (Vejle Stadsarkiv).


”Sønderåen ved Gammelhavn”, 1951, olie på lærred (Vejle Stadsarkiv).


”Sønderåen ved Gammelhavn”, 1952, olie på lærred (Vejle Stadsarkiv).


”Sønderåen, Vejle, 1952, olie på lærred (Vejle Museerne).


Det var gået slemt tilbage med Vejles internationale berømte forlystelsesmål og naturen. Ølhallerne i Nørreskoven, Skrædderbakken, Mølholms Mølle m.fl. var alle lukkede/nedrevne. Grejsdalen var hastig på vej til at blive omdannet til et villakvarter. Nye kvarterer skød op i Vejles Enge o.s.v. Lig andre af tidens kunstnere lod Heinrich Knudsen derfor Vejle-egnen afbillede før verden gik af lave. Det gjaldt f.eks. hans ovennævnte, idylliske billede af Mølholms Mølle, som den så ud før Vejle Kommune i 1898 købte den. Ligeså med ovennævnte 85x149 cm maleri af Vejle set fra nord, 1946, som var en efterligning af et litografi udgivet af forlaget Maier C. Sørensen, Vejle, der forestillede Vejle Købstad som den så ud omkring midten af 1800-tallet.   


Heinrich Knudsen opnåede ikke offentlig anerkendelse som kunstmaler, og han figurerer derfor ikke i f.eks. Weilbachs Kunstnerleksikon. Det er kun lykkedes at opspore en udstilling med hans malerier, og det var en beskeden lokal udstilling:


”Maleriudstilling. Maleren Heinr. Knudsen udstiller en Del Vejle-Motiver hos Glarmester A.M. Hansen, Søndergade”. Vejle Amts Folkeblad (18.01.1937).


==”Sine meningers mod”==

Heinrich Knudsen var ikke bange for at dele sine holdninger med omverdenen. Som et par hundrede andre stærkt utilfredse medlemmer af Dansk Bygge- og Spareforening var han i juni 1937 mødt op til landsmødet i Fredericia, hvor man skulle diskutere foreningens likvidation. Det blev et stormende møde med heftige beskyldninger mod bestyrelsen og særlig forretningsfører Jens Schrøder og sparekasseinspektør grev Ernst Moltke. Heinrich Knudsen tog ordet og anklagede bestyrelsen for at have omgåedes letsindigt med medlemmernes penge (Thisted Amtsavis 29.06.1937). 


Heinrich Knudsen indrykkede også lange læserbreve i Vejle Amts Folkeblad. Under overskriften ”Et Fingerpeg” rettede han den 23. novmber 1937 en skarp kritik af danskernes dyrkning jeg-et frem for fællesskabet og fædrelandet samt danskens trællen under åget i materialismens tjeneste. Det bidske læserbrev var skrevet i poetiske vendinger. Mere tør og nøgtern var hans læserbrev den 20. februar 1951, hvor han gav sit syn på ejendomsskyld og skat.  


==Sønnen redaktør Heinrich Knudsen==
Sønnen Heinrich Knudsen modtog stipendium fra Vejle Amt til at gå på Vejle kommunale Gymnasium (tidl. Vejle Latinskole). Ligesom andre folkeskoler og uddannelsesinstitutioner besad Vejle kommunale Gymnasium en pæn stor oldsags- og naturhistorisk samling, hvis genstande kunne anvendes til anskuelighedsundervisning. I slutningen af Besættelsen modtog gymnasiet en hel stribe af gaver til samlingen bl.a. en underkæbe af et tamsvin fra Jernalderen (mosefund?), en krokodille, to pindsvinefisk, en varan, en skorpion og fra Heinrich Knudsen en pilespids fra Stenalderen. 
Den unge Heinrich Knudsen var glædende VU-er. Efter realeksamen blev han journalist på Ærø Folkeblad 01.07.1946, Assens Amts Avis 01.10.1947, Lollands Tidende 01.05.1948, Langelands Avis 01.01.1956 (siden chefredaktør), Lollands Tidende 01.07.1957 (chefredaktør) og Berlingske Tidende 1969 (redaktionssekretær). Efter et par år på Berlinske Tidende kom han til Venstrepressens Bureau, hvor han blev redaktionschef og leder. Venstrepressens Bureau leverede nyheder til de liberale aviser herhjemme. Ved siden af pressearbejdet var Heinrich Knudsen gennem årene formand for VU i Maribo Amt, formand for Naksov Venstrevælgerforening og medstifter af Liberale Unge Penne. 



==Litteratur & kilder==
*Meddelelser om Vejle Kommunale Gymnasium 1943 & 1944-45 (friplads + pilespids).

*Eigenbroth, Niels A.: Danske Journalister, Danske Journalisters Fællesrepræsentation, 1960 (om redaktør Heinrich Knudsen).

*Vejle Amts Folkeblad (10.04.1979 Redaktør Heinrich Knudsen 50 år).