Se kildekoden til Sct. Nicolai Kirke og Anders Sørensen Vedel

==Mindesmærket foran kirken==

Når man passerer [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle, ser man ved kirkens nordvestre hjørne et markant mindesmærke udført i granit. 

Umiddelbart skulle man vel tro, det var et minde over en af kirkens præster. Han var da også præst, men ikke i Vejle. Det er historikeren Anders Sørensen Vedel, født i Vejle den 9. november 1542 og død i Ribe den 13. februar 1616.

Mindesmærket er udført af billedhuggeren Povl Søndergaard (1905-1986), det er 2,5 meter højt, og soklen måler 1,4 meter. Det blev bekostet af [[Vejlensersamfundet]], Det Modewegske Legat og Vejle Kommune. 

Anders Sørensen Vedel har selv tegnet det slægtsvåben, der ses på soklen. Røgelseskarret symboliserer gudfrygtighed, den blomstrende urt er et billede på sundheden, og slangen, der bider sig selv i halen, symboliserer tiden.  

Monumentet var meget længe undervejs. Det hele begyndte med at forslag, der blev stillet på Vejlensersamfundets generalforsamling i 1930 om at få opstillet et minde over Anders Sørensen Vedel på et centralt sted i byen. Vejlensersamfundet var en forening oprettet i 1915 for lærere og elever fra Vejle Gymnasium (Vejle højere Almenskole). Men først den 15. 6. 1953 kunne mindesmærket afsløres. Når det tog så lang tid, var besættelsestiden 1940-1945 hovedårsagen. Efter krigen tog det sin tid at skaffe midlerne til det store værk, og derudover var der i Vejle Byråd en lang debat om, hvor mindesmærket skulle placeres. Initiativtagerne mente så absolut, at mindesmærket skulle placeres på Rådhustorvet. Det ville byrådet ikke gå med til, så hellere i Vedelsgade, der er opkaldt efter Anders Sørensen Vedel. Mindesmærket over ham kunne udmærket placeres i det lille anlæg i Vedelsgade. Men efter mange diskussioner enedes man om den nuværende placering på Kirketorvet. 

Ofte afføder nye skulpturer i det offentlige rum store diskussioner i lokalområdet Det var ikke tilfældet med dette mindesmærke. Dels havde det været så længe undervejs, at det ikke var nogen overraskelse for vejlenserne, og dels var billedhuggeren kendt i forvejen for sin smukke skulptur Siddende Pige (skænket af Ny Carlsberg Fondet 1936) foran Vejle Museum og Vejle Bibliotek, det nuværende Vejle Kunstmuseum. Endelig er mindet over Anders Sørensen Vedel meget klassisk i sin udformning og ikke på nogen måde kontroversielt. 

Det skal tilføjes, at det ikke er en præstekjole, Anders Sørensen Vedel er iført. Det er den almindelige mandsdragt i 1500-tallet. Den nuværende præstekjole og tilhørende pibekrave, der i dag er tjenestedragt for præsterne i Den danske Folkekirke, er en videreførelse af denne mandsdragt fra renæssancen. 


==Mindeportrættet inde i kirken==

Inde i kirken er der også et særdeles markant minde over Anders Sørensen Vedel. Det er et mindeportræt, ophængt på sin oprindelige plads i søndre sideskib. Det er udført af Jørgen Roed 1860 og skænket til kirken af daværende amtmand Orla Lehmann, agent Andreas Deichmann Linnemann og justitsråd Ove Malling Hersleb.

Jørgen Rod kunne i 1860 ikke vide, hvordan Anders Sørensen Vedel så ud. Han benyttede derfor et kobberstik fra 1690 af I. H. Wirgs. Det var et brystbillede. Mindeportrættet er indsat i en overdådig renæssanceramme udført i egetræ. Maleriets mål er 219 x 121 cm, og rammens mål er 307x174 cm. Så vidt vides er mindeportrættet ophængt der, hvor Anders Sørensen Vedel selv omkring 1582 opsatte et minde, epitafium, over sin far, købmand og rådmand Søren Sørensen. Dette epitafium er gået tabt, men den lange latinske indskrift, som Anders Sørensen Vedel forfattede, er bevaret. 

Indskriften på billedrammen: ”Anders Sørensen Vedel. Decanus Rip. kongl. Historiograph. Saxos Oversætter, Kæmpevisernes Samler, f. i Veile d. 9. Nobr. 1542. d. i Ribe d. 13. Fbr. 1616”. 

Denne indskrift fortæller, hvorfor Anders Sørensen Vedel har fået så markant en placering i Vejles ældste kirke og på byens ældste torv.

Han blev født i Vejle, han var teolog. Han tog doktorgraden i teologi fra universitetet i Wittenberg, han virkede som slotspræst for Frederik den Anden. Senere fik han ansættelse som kannik ved Ribe Domkirke, han oversatte Saxos store historiske værk fra slutningen af 1100- tallet-begyndelsen af 1200-tallet Gesta Danorum, Danernes Bedrifter, fra latin til dansk. Han samlede og udgav folkeviser og med sin udgivelse af Hundredvisebogen, en samling på hundrede folkeviser, var han med til at grundlægge moderne dansk folkemindevidenskab. Han hørte med sit forfatterskab og sin grundforskning med i den kreds af mænd, der grundlagde den moderne videnskab i Danmark. Det er derfor, han er afbilledet ved et bord fyldt med papirer. Han var videnskabsmand. 


==Litteratur==

Birgitte Arffmann: Kirkerne i Vadestedet. Byhistorisk Forlag 2018 side 31-32, 55-57, 88-91

Nina Damsgaard: Skulpturer i Vejle .. i det fri. Vejle Kunstmuseum 2002

Kjeld Bjerrum Jensen: Anders Sørensen Vedel og hans tid. Byhistorisk Forlag, Vejle 2016

Kirkerne i Vejle. Danmarks kirker. Nationalmuseet 2005 side 152-153


Birgitte Arffmann november 2023