Se kildekoden til Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet

På [[Rådhustorvet]] har den islandske billedhugger [[Sigurjòn Olafssòn]]s to en halv meter høje figurgruppe i granit haft plads siden 1955.
Skulpturerne blev bestilt af [[Vejle Byråd]] i 1942 i forbindelse med en regulering af det centralt beliggende torv.
De to figurgrupper symboliserer grundlaget for Vejles eksistens, nemlig: Handel, håndværk, industri og landbrug.
Byrådet havde bestemt motivkredsen, som billedhuggeren havde kunstnerisk frihed til at udføre, som han ville.
Figurgrupperne er udført i et forenklet naturalistisk formsprog, som er inspireret af den romanske billedhuggerkunst.

Skulpturerne har været omdiskuterede fra begyndelsen, allerede før de blev afsløret – og efter.
Besættelsestiden satte en stopper for byrådets beslutning om at omlægge Rådhustorvet.
Da skulpturerne i 1946 var færdige, var der endnu ikke besluttet noget om det videre arbejde med Rådhustorvet.
Derfor blev skulpturerne opmagasineret hos Falcks Redningskorps.
Selv om det kun var ganske få, der havde set de færdige skulpturer, opstod der på forunderlig vis alligevel ”en offentlig mening” om, at det var nogle store kolosser, der ville skæmme torvet.
I Vejle Byråd var der nu også delte meninger om skulpturerne. 

Ved valget i 1954 fik Socialdemokratiet flertal i byrådet, og borgmester [[Willy Sørensen]] tog sagen om Rådhustorvets renovering og skulpturernes placering op igen.
Der var enighed i byrådet om en salomonisk løsning, som betød, at skulpturerne kunne opstilles på prøve i et år.
Skulpturerne blev afsløret i oktober 1955.

Arkitekt [[Viggo Steen Møller]], der havde stået for renoveringen af Rådhustorvet, sagde i sin tale ved afsløringen blandt andet, at kunst ikke lader sig indordne i parti-rammer:
”Kunst er diskussion, forargelse, oplevelse og glæde. Hvis kunst ikke er aktiv, er den ikke kunst.”

I dagene efter afsløringen var aviserne fyldt med enqueter, hvor vejlenserne sagde deres uforbeholdne mening om skulpturerne. Nogle mente, de skulle smides i havnen. 
Men en vejlenser havde forstået hele problematikken:
”Størstedelen af uviljen er den almindelige menneskelige uvilje mod noget, der er nyt. Når først det hele har stået der et års tid, har vi vænnet os til det, og om et par år er vi alle sammen stolte af det.”
Vejlenseren fik ret. Da Vejle Byråd anno 2019 igen ville renovere Rådhustorvet og i den forbindelse flytte skulpturerne, lød der et ramaskrig.
Det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Martin Sikær Kristensen]] kæmpede bravt for at beholde skulpturerne på Rådhustorvet. Han sagde ligefrem, at han ville lænke sig til skulpturerne, hvis nogen forsøgte at fjerne dem.
Det blev der ikke brug for. 
Byrådet besluttede, at skulpturerne skal blive på Rådhustorvet.    


==Kilder==

Vejle Stadsarkiv - U4428, U52969, I1487.

Tidligere museumsleder mag.art. Nina Damsgaards udgivelse ”Skulpturer i Vejle”.

Vejle Amts Folkeblad.