Se kildekoden til Vejle Stadsarkiv

[[Billede:Stadsarkiv2.jpg|300px|thumb|right|Vejle Stadsarkiv, hjørnet af Enghavevej og Flegmade, 1998]]

Se hvad du kan bruge Stadsarkivet til på [http://www.vejlestadsarkiv.dk www.vejlestadsarkiv.dk]

Vejle Stadsarkivs historie rækker tilbage til 1960’erne, hvor to lærere, [[Fredy Jensen]] og [[William Rosenkilde]], på privat initiativ begyndte at samle oplysninger til brug i undervisningen. I 1967 fik de overdraget et antal lokalhistoriske film, og det gav anledning til at oprette et egentligt arkiv, nemlig Vejle Byhistoriske Arkiv.

I begyndelsen opbevarede de to lærere materialet i deres private hjem, men i 1968 fik de et beskedent lokale til samlingen under en trappe i [[Nørremarkskolen]]s kælder.
 
Fredy Jensen og William Rosenkilde fortsatte med at udbygge den arkivalske samling, og en meget væsentlig del af denne var de lokalhistoriske billeder. Billedsamlingen blev betragteligt suppleret gennem deltagelse i et amtsligt projekt, ”Billedstormen”, i 1976. Hensigten med projektet var at få folk til at aflevere deres fotografier til lokalarkiverne inden for Vejle Amt.
 
Den næste store indsamlingskampagne fandt sted i 1982, hvor en storstilet indsamling af de folkelige bevægelsers arkivalier blev gennemført – i øvrigt med nuværende rigsarkivar [[Asbjørn Hellum]] som projektleder. Asbjørn Hellum blev leder af Vejle Byhistoriske Arkiv i 1985, og han blev på posten indtil 2009, hvor han udnævntes til rigsarkivar.
 
I 1987 flyttede arkivet med læsesal og kontorer til [[DOFO]]-bygningen [[Domus]] på [[Enghavevej]] 34. Det var også her det store projekt om ”Arbejdslivets Historie” fandt sted. Det skete i anledning af [[Arbejdernes Fællesorganisation]]s 100 års jubilæum, og et stort indsamlingsarbejde resulterede i flere udstillinger og bogudgivelser.
 
Forholdene i DOFO-bygningen var temmelig interimistiske, og i foråret 1997 flyttede arkivet til [[Dandy]]s gamle administrationsbygning på [[Enghavevej]] 2. Her var der bedre forhold for både publikum og arkivets medarbejdere. Det var også her arkivets projekt ”Vejle i Mandtal”, som var en digital fotografering af vejlenserne ved årtusindskiftet, fandt sted i perioden 1999-foråret 2002.
 
Vejle Byhistoriske Arkiv blev 25 år i 1993, og som en forsinket fødselsdagsgave blev det i 1995 besluttet, at arkivet skulle være en selvstændig kommunal institution (og ikke længere en del af Vejle Museum), og samtidig fik arkivet også ansvaret for de kommunale arkivalier. Ved den lejlighed blev navnet Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv – et navn som efterhånden er ændret til det noget mere mundrette Vejle Stadsarkiv.
 
Med [[Strukturreformen]] 2007 fulgte et omfattende arkiveringsarbejde, idet arkivalierne fra Give, Jelling, Børkop og Egtved overgik til ordning og registrering på Vejle Stadsarkiv. Det drejer sig om mange, mange stykker papir, der er blevet ordnet og registreret, så de hurtigt og effektivt kan findes frem igen. Det ikke bevaringsværdige materiale er i samme omgang blevet kasseret.
 
I 2008 fyldte Vejle Stadsarkiv 40 år, og det blev fejret på behørig vis på [[Boulevarden]] 54, hvor Mellemarkivet holder til. 

I 2009 kom en række nye funktioner til, idet Vejle Stadsarkiv nu varetager Vejle Kommunes centrale post- og scanningsfunktion samt drift og udvikling af det centrale, elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, SBSYS.

I 2014 flyttede Vejle Stadarkiv ud fra Enghavevej 2 til den gamle [[Amtsgården|amtsgård]] i [[Vedelsgade]] 17. Den officielle indvielse løb af staben i maj 2015.
I forbindelse med flytningen, blev arkivalierne flyttet på ny opførte fjernmagasiner.
 
Vejle Stadsarkiv driver i dag en mangefacetteret virksomhed, der også tager digitale redskaber i brug. 

Gennem hele Vejle Stadsarkivs levetid har der været tradition for, at frivillige medarbejdere har været en del af dagligdagen og fællesskabet på arkivet.


[[Kategori:Andet]]