Forskel mellem versioner af "Arbejdernes Forsamlingsbygning"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
I daglig tale Bygningen.
+
I daglig tale Bygningen, blev opført [[Ved Anlæget]] 14 i 1920 med [[C. Hess-Petersen]] og [[S.M. Alrøe]] som arkitekter og Vejles faglige foreninger som bygherrer.  
  
Arbejdernes Forsamlingsbygning blev opført [[Ved Anlæget]] 14 i 1920 med [[C. Hess-Petersen]] og [[S.M. Alrøe]] som arkitekter og Vejles faglige foreninger som bygherrer.  
+
Allerede i 1897 havde arbejderbevægelsen i Vejle købt ejendommen [[Nørrebrogade]] 5, hvor det første møde blev afholdt den 7. februar 1898. Arbejderne i byen havde således fået fysiske rammer til møder, fester og foreningsaktiviteter og især foreningernes juletræsfester blev en årlig tradition, som specielt børnene så frem til.  
  
Allerede i 1897 havde arbejderbevægelsen i Vejle købt ejendommen [[Nørrebrogade]] 5, hvor det første møde blev afholdt den 7. februar 1898. Arbejderne i byen havde således fået fysiske rammer at udfolde sig inden for til møder, fester og foreningsaktiviteter og især foreningernes juletræsfester blev en årlig tradition, som specielt børnene så frem til.
 
  
 
Men efter 1. verdenskrig blev forsamlingsbygningen ved Nørrebrogade for lille, og den nye bygning Ved Anlæget blev indviet den 24. oktober 1920. Stedet indeholdt både mødelokaler, restaurant, en stor og lille sal mv. I årene frem til begyndelsen af 1960’erne var Bygningen hjemsted for kongresser, storforsamlinger, politiske møder, udstillinger, jubilæumsfester o.a.  
 
Men efter 1. verdenskrig blev forsamlingsbygningen ved Nørrebrogade for lille, og den nye bygning Ved Anlæget blev indviet den 24. oktober 1920. Stedet indeholdt både mødelokaler, restaurant, en stor og lille sal mv. I årene frem til begyndelsen af 1960’erne var Bygningen hjemsted for kongresser, storforsamlinger, politiske møder, udstillinger, jubilæumsfester o.a.  
  
I 1960’erne fik de faglige organisationer i stigende grad egne (møde)lokaler, hvorfor behovet faldt for steder som Bygningen, og i begyndelsen af 1990’erne solgte fagforeningerne huset til en lokal forretningsmand. Efter forskellige tiltag der gik i stå i slutningen af 1990’erne overtog Vejle Kommune stedet i 2001, og efter endt ombygning fremtræder Bygningen som byens medborgerhus ”Kulturværket” - bl.a. som spillested for den rytmiske musik.
+
 
 +
I 1960’erne fik de faglige organisationer i stigende grad egne (møde)lokaler, hvorfor behovet faldt for steder som Bygningen, og i begyndelsen af 1990’erne solgte fagforeningerne huset til en lokal forretningsmand. Efter at forskellige initiativer var gået i stå i slutningen af 1990’erne overtog Vejle Kommune stedet i 2001, og efter endt ombygning fremtræder Bygningen som byens medborgerhus - bl.a. som spillested for den rytmiske musik.
 +
 
  
 
[[Kategori:Andet]]
 
[[Kategori:Andet]]

Versionen fra 7. dec 2010, 14:00

I daglig tale Bygningen, blev opført Ved Anlæget 14 i 1920 med C. Hess-Petersen og S.M. Alrøe som arkitekter og Vejles faglige foreninger som bygherrer.

Allerede i 1897 havde arbejderbevægelsen i Vejle købt ejendommen Nørrebrogade 5, hvor det første møde blev afholdt den 7. februar 1898. Arbejderne i byen havde således fået fysiske rammer til møder, fester og foreningsaktiviteter og især foreningernes juletræsfester blev en årlig tradition, som specielt børnene så frem til.


Men efter 1. verdenskrig blev forsamlingsbygningen ved Nørrebrogade for lille, og den nye bygning Ved Anlæget blev indviet den 24. oktober 1920. Stedet indeholdt både mødelokaler, restaurant, en stor og lille sal mv. I årene frem til begyndelsen af 1960’erne var Bygningen hjemsted for kongresser, storforsamlinger, politiske møder, udstillinger, jubilæumsfester o.a.


I 1960’erne fik de faglige organisationer i stigende grad egne (møde)lokaler, hvorfor behovet faldt for steder som Bygningen, og i begyndelsen af 1990’erne solgte fagforeningerne huset til en lokal forretningsmand. Efter at forskellige initiativer var gået i stå i slutningen af 1990’erne overtog Vejle Kommune stedet i 2001, og efter endt ombygning fremtræder Bygningen som byens medborgerhus - bl.a. som spillested for den rytmiske musik.