Forskel mellem versioner af "Margarineslaget på Horsensvej 1922"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 10: Linje 10:
  
 
Byens to andre aviser, [[Vejle Amts Folkeblad]] og [[Vejle Amts Avis]], syntes kun, at de strejkende fik, hvad de havde godt af. Den 31. marts erklærede politimesteren en slags undtagelsestilstand i Vejles gader, hvor det blev forbudt at samle sig i grupper. Som et efterspil blev nogle af arbejderne idømt bøder for at have arrangeret urolighederne. Og arbejdskampen blev også tabt: Arbejderne måtte tåle en lønnedgang på 12-15%, mens den netop opnåede 8 timers arbejdsdag dog blev opretholdt
 
Byens to andre aviser, [[Vejle Amts Folkeblad]] og [[Vejle Amts Avis]], syntes kun, at de strejkende fik, hvad de havde godt af. Den 31. marts erklærede politimesteren en slags undtagelsestilstand i Vejles gader, hvor det blev forbudt at samle sig i grupper. Som et efterspil blev nogle af arbejderne idømt bøder for at have arrangeret urolighederne. Og arbejdskampen blev også tabt: Arbejderne måtte tåle en lønnedgang på 12-15%, mens den netop opnåede 8 timers arbejdsdag dog blev opretholdt
 +
 +
==Litteratur==
 +
* Poul Porskær Poulsen: Margarineslaget på Horsensvej. Vejlebogen 1991, s. 23 ff
  
  
 
[[Kategori:Andet]]
 
[[Kategori:Andet]]

Versionen fra 27. jul 2011, 09:47

Gadekamp i Vejle 1922

”Pludselig kom da en af Margarinefabrikkens Biler farende med 5-6-7 Betjente og uden at disse saa meget som lod falde et advarende Ord til Mængden, uden at de paabød denne at passere Gaden, sprang de af Bilen og huggede løs paa Folk med deres Knipler. Værst gik det vistnok ud over en ung Arbejder – ingen professionel Urostifter, men en fredelig ung Mand -, der blev grebet af ”Samfundshjælperne” og holdt fast, medens en Betjent, maaske flere slog løs paa ham. Han blev saa ilde tilredt, at han efter at være kommet til sig selv igen, maatte føres på Sygehuset for at blive forbundet.”

Vi er slutningen af marts 1922 – og voldsomme uroligheder var i fuld gang i Vejles gader. Strejkende arbejdere og hårdhændede politifolk udkæmpede slag på Horsensvej ved Steensens Margarinefabrik (hvor nu Vejle Friskole ligger). Baggrunden var en arbejdskamp i skyggen af krise og arbejdsløshed, socialistforskrækkelse og generelt usikre tider. Over hele landet var der strejker og lockouter, for arbejdsgiverne ønskede at skære i lønnen og hæve arbejdstiden – og flere steder i landet kom det til gadekampe. Således altså også i Vejle.

Arbejderne på Steensens Margarinefabrik strejkede og blokerede virksomheden, hvor funktionærer og rejsende var kaldt hjem for at holde produktionen i gang. Det gav uundgåelige sammenstød mellem de strejkende arbejdere og ”samfundshjælperne” eller ”skruebrækkerne”, som de, der holdt margarineproduktionen i gang, blev kaldt. På det tidspunkt havde man faktisk en professionel skruebrækker-organisation, der stillede sig til rådighed for at bryde strejker og blokader, men der er nu ikke meget, der tyder på, at ”Samfundshjælpen” var til stede i Vejle.

Gadekampene begyndte så småt 27. marts 1922 og fortsatte de næste par dage. Ovenstående citat er fra Vejle Social-Demokrat, der var sympatisk indstillet over for arbejderne og mente, at politiet opførte sig alt for brutalt. Fx i dette citat, hvor en mand på 72 år var blevet slået ned af betjentene: ”Denne gamle Mand var paa Vej til Kirkegaarden og var ganske tilfældigt kommet ind i Sammenstimlingen; han var daarlig til Bens, og kunde derfor ikke komme væk saa hurtigt som de andre; en Betjent slog den gamle Mand med sin Knippel oven i Hovedet, saa Staklen styrtede til Jorden med en lang blødende Flænge i Baghovedet.”

Byens to andre aviser, Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis, syntes kun, at de strejkende fik, hvad de havde godt af. Den 31. marts erklærede politimesteren en slags undtagelsestilstand i Vejles gader, hvor det blev forbudt at samle sig i grupper. Som et efterspil blev nogle af arbejderne idømt bøder for at have arrangeret urolighederne. Og arbejdskampen blev også tabt: Arbejderne måtte tåle en lønnedgang på 12-15%, mens den netop opnåede 8 timers arbejdsdag dog blev opretholdt

Litteratur

  • Poul Porskær Poulsen: Margarineslaget på Horsensvej. Vejlebogen 1991, s. 23 ff