Forskel mellem versioner af "Marked"
Poupo (diskussion | bidrag) |
Poupo (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Billede:Marked1.jpg|200px|thumb|right|Fru poltimester Kiørboe køber ind hos gartner Henriksen på markedsdagen på Kirketorvet, ca. 1935]] | ||
Ligesom i alle andre danske købstæder var der langt tilbage i tiden tradition for at afholde markedsdage i Vejle Sct. Hansdag og Mikkelsdag (29. september). Markedet indeholdt alle mulige former for varer til salg - levende dyr, kager, pottevarer osv., og så var der gøgl og forlystelser - ikke mindst karusellen - som regel leveret af omrejsende gøglertrupper. | Ligesom i alle andre danske købstæder var der langt tilbage i tiden tradition for at afholde markedsdage i Vejle Sct. Hansdag og Mikkelsdag (29. september). Markedet indeholdt alle mulige former for varer til salg - levende dyr, kager, pottevarer osv., og så var der gøgl og forlystelser - ikke mindst karusellen - som regel leveret af omrejsende gøglertrupper. | ||
Markedspladsen rykkede lidt frem og tilbage mellem [[Kirketorvet]] ved [[Sct. Nicolai Kirke]]s fod og så [[Rådhustorvet]] eller Rådstuetorvet. I en forordning fra 1797 kan man se, at hele området blev udnyttet ved markedsdage: | Markedspladsen rykkede lidt frem og tilbage mellem [[Kirketorvet]] ved [[Sct. Nicolai Kirke]]s fod og så [[Rådhustorvet]] eller Rådstuetorvet. I en forordning fra 1797 kan man se, at hele området blev udnyttet ved markedsdage: | ||
| − | Bag ved rådhuset skulle "grydemændene" med jydepotterne sælge deres varer. På Kirketorvet pottemagere, kandestøbere og kobbersmede. På det lille torv ved siden af rådhuset havde rebslagerne deres stade, og på selve hovedtorvet blev oprettet markedsgader, hvor den sydlige handelsgade skulle benyttes af skomagere og sadelmagere, den nordlige af feldberedere, handskemagere, hattemagere og gørtlere - og i midten var der 14 boder med kram-, alen- og galanterivarer samt guldsmede og bendrejere. Der skulle naturligvis også være plads | + | Bag ved rådhuset skulle "grydemændene" med jydepotterne sælge deres varer. På Kirketorvet pottemagere, kandestøbere og kobbersmede. På det lille torv ved siden af rådhuset havde rebslagerne deres stade, og på selve hovedtorvet blev oprettet markedsgader, hvor den sydlige handelsgade skulle benyttes af skomagere og sadelmagere, den nordlige af feldberedere, handskemagere, hattemagere og gørtlere - og i midten var der 14 boder med kram-, alen- og galanterivarer samt guldsmede og bendrejere. Der skulle naturligvis også være plads til bagere og brødkoner. Der blev trukket lod om stadepladser, først trak de indbys handlende og derefter de udenbys. |
Når man kommer op i 1800-årene kan man se, at tidspunktet for krammarkederne var rykket til begyndelsen af maj og oktober. [[Vejle Amts Avis]] fortæller ofte detaljeret om markedsdagen. Her er omtalen fra 4. maj 1870: | Når man kommer op i 1800-årene kan man se, at tidspunktet for krammarkederne var rykket til begyndelsen af maj og oktober. [[Vejle Amts Avis]] fortæller ofte detaljeret om markedsdagen. Her er omtalen fra 4. maj 1870: | ||
| Linje 9: | Linje 10: | ||
''Om dette Foraars Krammarked, der sluttedes i Middags, er der ikke meget at sige. Der var ikke saa faa Boder paa torvet, og vi gjenkjendte de samme Physiognomier som tidligere pleie at indfinde sig for at forhandle deres Varer. Af Forlystelser var der færre end ellers og af Entrepreneurerne for disse toge Beriderne og Caroussellen Broderparten. Et fra Fjorden importeret Marsviin, der havde forvildet sig til vore Farvande, søgte man forgjæves ved Tilførsel af Søvand at holde Liv i; det levede ikke Markedet over. Beriderne reed igaar 5 Gange og gjorde, skjøndt til en meget billig Entree, ret gode Forretninger. Lieders Caroussel er særdeles net udstyret af en Coroussel at være; forunderligt nok: Alt vexler efter Modens Nykker, men intet Folkeforlystelsesmiddel er saa conservativt og holder sig i den Grad i gunst hos Unge og Gamle, Kjøbstad- og Landbofolk, som Caroussellen. (…) Det er vel sjældent, at et saa net og vel udstyret Beriderselskab som Brødr. Leonards gjæster noget Marked. Der var kommet færre Landboere til Byen end ellers, og som Følge heraf gik det ogsaa smaat med Handelen. Veiret var koldt, noget blæsende og af og til Bygeveir.'' | ''Om dette Foraars Krammarked, der sluttedes i Middags, er der ikke meget at sige. Der var ikke saa faa Boder paa torvet, og vi gjenkjendte de samme Physiognomier som tidligere pleie at indfinde sig for at forhandle deres Varer. Af Forlystelser var der færre end ellers og af Entrepreneurerne for disse toge Beriderne og Caroussellen Broderparten. Et fra Fjorden importeret Marsviin, der havde forvildet sig til vore Farvande, søgte man forgjæves ved Tilførsel af Søvand at holde Liv i; det levede ikke Markedet over. Beriderne reed igaar 5 Gange og gjorde, skjøndt til en meget billig Entree, ret gode Forretninger. Lieders Caroussel er særdeles net udstyret af en Coroussel at være; forunderligt nok: Alt vexler efter Modens Nykker, men intet Folkeforlystelsesmiddel er saa conservativt og holder sig i den Grad i gunst hos Unge og Gamle, Kjøbstad- og Landbofolk, som Caroussellen. (…) Det er vel sjældent, at et saa net og vel udstyret Beriderselskab som Brødr. Leonards gjæster noget Marked. Der var kommet færre Landboere til Byen end ellers, og som Følge heraf gik det ogsaa smaat med Handelen. Veiret var koldt, noget blæsende og af og til Bygeveir.'' | ||
| − | + | Krammarkederne blev afskaffet ved lov i 1873 med virkning fra 1882, og herefter var kun heste- og kreaturmarkeder tilladt. | |
| + | |||
| + | Ikke desto mindre kunne amtsavisen i 1890 fortælle levende om de netop overståede markedsdage: | ||
''Vort Raadstuetorv er idag indrettet til Grønttorv og Frugttorv. Her forhandles ogsaa Pottemagerarbeide, Kjød osv. Men det vigtigste er Caroussellen. På Kirketorvet er de indenbyes Handlendes Telte, og her er "Dyrehavsbakke". Her forevises en Kæmpehest, Slangetæmmersken Miss Mary, Panorama af Stanleys Bedrifter, 2 Kæmpebørn; hvorledes Hr Philipsen "myrer" Hr. Meyer, med et kolossalt Billede udenfor af Mordgjerningen; her er Revolver-Billard, En "Roulette" osv. | ''Vort Raadstuetorv er idag indrettet til Grønttorv og Frugttorv. Her forhandles ogsaa Pottemagerarbeide, Kjød osv. Men det vigtigste er Caroussellen. På Kirketorvet er de indenbyes Handlendes Telte, og her er "Dyrehavsbakke". Her forevises en Kæmpehest, Slangetæmmersken Miss Mary, Panorama af Stanleys Bedrifter, 2 Kæmpebørn; hvorledes Hr Philipsen "myrer" Hr. Meyer, med et kolossalt Billede udenfor af Mordgjerningen; her er Revolver-Billard, En "Roulette" osv. | ||
| Linje 17: | Linje 20: | ||
Også i det 20. århundrede blev der afholdt marked på Kirketorvet, hvor man kunne købe grøntsager, fisk, kød og ost. Men så stor en begivenhed som før i tiden var det ikke længere. | Også i det 20. århundrede blev der afholdt marked på Kirketorvet, hvor man kunne købe grøntsager, fisk, kød og ost. Men så stor en begivenhed som før i tiden var det ikke længere. | ||
| + | |||
| + | I april 2011 er der igen gang i forsøg på at gøre ugentlige torvedage på Kirketorvet til en fast foreteelse. | ||
| Linje 23: | Linje 28: | ||
* Vejle Historie bind 1, 1997, og bind 2, 1998. | * Vejle Historie bind 1, 1997, og bind 2, 1998. | ||
* Poul Porskær Poulsen: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 1850-1950'erne, 2010. | * Poul Porskær Poulsen: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 1850-1950'erne, 2010. | ||
| + | |||
| + | ==Billeder== | ||
| + | <gallery> | ||
| + | Billede:Marked2.jpg|Vejle Bank og torvedag på Kirketorvet, 1917 | ||
| + | Billede:Marked3.jpg|Torvedag på Kirketorvet, ca. 1960 | ||
| + | </gallery> | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Andet]] | ||
Nuværende version fra 20. okt 2011, 08:19
Ligesom i alle andre danske købstæder var der langt tilbage i tiden tradition for at afholde markedsdage i Vejle Sct. Hansdag og Mikkelsdag (29. september). Markedet indeholdt alle mulige former for varer til salg - levende dyr, kager, pottevarer osv., og så var der gøgl og forlystelser - ikke mindst karusellen - som regel leveret af omrejsende gøglertrupper.
Markedspladsen rykkede lidt frem og tilbage mellem Kirketorvet ved Sct. Nicolai Kirkes fod og så Rådhustorvet eller Rådstuetorvet. I en forordning fra 1797 kan man se, at hele området blev udnyttet ved markedsdage:
Bag ved rådhuset skulle "grydemændene" med jydepotterne sælge deres varer. På Kirketorvet pottemagere, kandestøbere og kobbersmede. På det lille torv ved siden af rådhuset havde rebslagerne deres stade, og på selve hovedtorvet blev oprettet markedsgader, hvor den sydlige handelsgade skulle benyttes af skomagere og sadelmagere, den nordlige af feldberedere, handskemagere, hattemagere og gørtlere - og i midten var der 14 boder med kram-, alen- og galanterivarer samt guldsmede og bendrejere. Der skulle naturligvis også være plads til bagere og brødkoner. Der blev trukket lod om stadepladser, først trak de indbys handlende og derefter de udenbys.
Når man kommer op i 1800-årene kan man se, at tidspunktet for krammarkederne var rykket til begyndelsen af maj og oktober. Vejle Amts Avis fortæller ofte detaljeret om markedsdagen. Her er omtalen fra 4. maj 1870:
Om dette Foraars Krammarked, der sluttedes i Middags, er der ikke meget at sige. Der var ikke saa faa Boder paa torvet, og vi gjenkjendte de samme Physiognomier som tidligere pleie at indfinde sig for at forhandle deres Varer. Af Forlystelser var der færre end ellers og af Entrepreneurerne for disse toge Beriderne og Caroussellen Broderparten. Et fra Fjorden importeret Marsviin, der havde forvildet sig til vore Farvande, søgte man forgjæves ved Tilførsel af Søvand at holde Liv i; det levede ikke Markedet over. Beriderne reed igaar 5 Gange og gjorde, skjøndt til en meget billig Entree, ret gode Forretninger. Lieders Caroussel er særdeles net udstyret af en Coroussel at være; forunderligt nok: Alt vexler efter Modens Nykker, men intet Folkeforlystelsesmiddel er saa conservativt og holder sig i den Grad i gunst hos Unge og Gamle, Kjøbstad- og Landbofolk, som Caroussellen. (…) Det er vel sjældent, at et saa net og vel udstyret Beriderselskab som Brødr. Leonards gjæster noget Marked. Der var kommet færre Landboere til Byen end ellers, og som Følge heraf gik det ogsaa smaat med Handelen. Veiret var koldt, noget blæsende og af og til Bygeveir.
Krammarkederne blev afskaffet ved lov i 1873 med virkning fra 1882, og herefter var kun heste- og kreaturmarkeder tilladt.
Ikke desto mindre kunne amtsavisen i 1890 fortælle levende om de netop overståede markedsdage:
Vort Raadstuetorv er idag indrettet til Grønttorv og Frugttorv. Her forhandles ogsaa Pottemagerarbeide, Kjød osv. Men det vigtigste er Caroussellen. På Kirketorvet er de indenbyes Handlendes Telte, og her er "Dyrehavsbakke". Her forevises en Kæmpehest, Slangetæmmersken Miss Mary, Panorama af Stanleys Bedrifter, 2 Kæmpebørn; hvorledes Hr Philipsen "myrer" Hr. Meyer, med et kolossalt Billede udenfor af Mordgjerningen; her er Revolver-Billard, En "Roulette" osv. Udraaberne var alt i Middagsstunden noget hæse. Hvorledes vil de Stemmer være iaften, naar de ikke klares ved dertil skikkede Drikkevarer? Hist og her sang en Mand, med Lirekasse, og en af ham engageret madame en Vise til en saare "bedrøvveli'" Melodi. Visen sælges, og de mange andægtige Tilhørere, der skulle kjøbe den - hvilket er "Meiningen" - blive til sidste saa rørte af Situationen, at de stemme i med. Et saadant lille Markedsbillede er egentlig meget værdt og var et passende Motiv for en Genrebillede. (Vejle Amts Avis 4. oktober 1890)
Markedsdagene gav i øvrigt anledning til andre former for forlystelser, idet der på dansestederne i byen blev afholdt bal og ofte også optræden af forskellige kunstnere.
Også i det 20. århundrede blev der afholdt marked på Kirketorvet, hvor man kunne købe grøntsager, fisk, kød og ost. Men så stor en begivenhed som før i tiden var det ikke længere.
I april 2011 er der igen gang i forsøg på at gøre ugentlige torvedage på Kirketorvet til en fast foreteelse.
Litteratur
- C.V. Pedersen: Vejle Bys Historie, 1927.
- Vejle Historie bind 1, 1997, og bind 2, 1998.
- Poul Porskær Poulsen: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 1850-1950'erne, 2010.
Billeder
Vejle Bank og torvedag på Kirketorvet, 1917
Torvedag på Kirketorvet, ca. 1960
