Forskel mellem versioner af "Engelsholm Slot"
Dbn (diskussion | bidrag) (tilføjelse af liste af ejere af slottet samt mindre ændringer i teksten) |
Dbn (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
I 1725 blev slottet solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, uægte barnebarn til [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5. Christian V], han startede en betydelig modernisering af det gamle slot. Men allerede i 1732 solgte han slottet igen, denne gang til Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]]. Han iværksatte en større ombygning og restaurering af slottet, mest iøjnefaldende blev der sat løgkupler på de fire firkantede hjørnetårne. Den samme type kupler genfindes på både [[Nørup Kirke]] og [[Bredsten Kirke]]. de Lichtenberg opførte også en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. de Lichtenberg anlagde også en [[Engelsholm Papirmølle|papirmølle]] tilhørende slottet. I 1754 overdrog de Lichtenberg Engelsholm, sammen med [[Haraldskær]] og [[Kjeldkær]] til sin nye svigersøn Christen de Linde. | I 1725 blev slottet solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, uægte barnebarn til [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5. Christian V], han startede en betydelig modernisering af det gamle slot. Men allerede i 1732 solgte han slottet igen, denne gang til Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]]. Han iværksatte en større ombygning og restaurering af slottet, mest iøjnefaldende blev der sat løgkupler på de fire firkantede hjørnetårne. Den samme type kupler genfindes på både [[Nørup Kirke]] og [[Bredsten Kirke]]. de Lichtenberg opførte også en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. de Lichtenberg anlagde også en [[Engelsholm Papirmølle|papirmølle]] tilhørende slottet. I 1754 overdrog de Lichtenberg Engelsholm, sammen med [[Haraldskær]] og [[Kjeldkær]] til sin nye svigersøn Christen de Linde. | ||
| − | I 1770 blev Engelsholm solgt af de Lichtenberg slægten og slottet blev nu ofte handlet og desværre begyndte slottet at forfalde. Først med Christian Petersens overtagelse af slottet i 1811 begyndte det atter at gå langsomt fremad for det gamle slot og da [[Carl Adolph Rothe Bech]] overtog slottet i 1873 iværksatte han langsomt en tiltrængt renovering og modernisering af slottet. | + | I 1770 blev Engelsholm solgt af de Lichtenberg slægten og slottet blev nu ofte handlet og desværre begyndte slottet at forfalde. Først med Christian Petersens overtagelse af slottet i 1811 begyndte det atter at gå langsomt fremad for det gamle slot og da [[Carl Adolph Rothe Bech]] overtog slottet i 1873 iværksatte han langsomt en tiltrængt renovering og modernisering af slottet, samt beplantning af dele af slottets jorde. |
I 1939 blev slottet sat på tvangsauktion, efter en yderst omtumlet periode for det gamle slot, mange skiftende ejere og betydelige frasalg af jord. De to højskolelærer [[Sune Andresen]] og [[Frede Bording]] købte slottet og lod det gennemrestaurerer for at oprette en højskole. | I 1939 blev slottet sat på tvangsauktion, efter en yderst omtumlet periode for det gamle slot, mange skiftende ejere og betydelige frasalg af jord. De to højskolelærer [[Sune Andresen]] og [[Frede Bording]] købte slottet og lod det gennemrestaurerer for at oprette en højskole. | ||
| Linje 74: | Linje 74: | ||
1873-1920 [[Carl Adolph Rothe Bech]] | 1873-1920 [[Carl Adolph Rothe Bech]] | ||
| − | 1920-1923 August | + | 1920-1923 [[August Bech]] |
1923-1924 J. C. Breum | 1923-1924 J. C. Breum | ||
Versionen fra 28. aug 2012, 18:27
Slottets historie går tilbage til 1452, hvor rigsråd Timme Nielsen Rosenkrantz mageskiftede sig til storgården Engylstholm i Nørup sogn, som tidligere havde hørt under kronen.
Knud Brahe overtog i 1590 slottet efter sin svoger Erik Eriksen Munk Lange d. yngre, der på grund af sin store interesse i alkymi war endt i bundløs gæld og derfor var nød til at afhænde Engelsholm.Slottet fik stort set sin nuværende udformning da K. Brahe, der var bror til Tycho Brahe, i 1593 indviede sit nye slot på den gamle storgårds voldsted. Slottet havde dog endnu ikke fået sit kendetegn, løgkuplerne. Slottet var perioden 1590-1725 i Brahe-slægtens eje.
I 1725 blev slottet solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, uægte barnebarn til Christian V, han startede en betydelig modernisering af det gamle slot. Men allerede i 1732 solgte han slottet igen, denne gang til Horsens-købmanden Gerhard de Lichtenberg. Han iværksatte en større ombygning og restaurering af slottet, mest iøjnefaldende blev der sat løgkupler på de fire firkantede hjørnetårne. Den samme type kupler genfindes på både Nørup Kirke og Bredsten Kirke. de Lichtenberg opførte også en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. de Lichtenberg anlagde også en papirmølle tilhørende slottet. I 1754 overdrog de Lichtenberg Engelsholm, sammen med Haraldskær og Kjeldkær til sin nye svigersøn Christen de Linde.
I 1770 blev Engelsholm solgt af de Lichtenberg slægten og slottet blev nu ofte handlet og desværre begyndte slottet at forfalde. Først med Christian Petersens overtagelse af slottet i 1811 begyndte det atter at gå langsomt fremad for det gamle slot og da Carl Adolph Rothe Bech overtog slottet i 1873 iværksatte han langsomt en tiltrængt renovering og modernisering af slottet, samt beplantning af dele af slottets jorde.
I 1939 blev slottet sat på tvangsauktion, efter en yderst omtumlet periode for det gamle slot, mange skiftende ejere og betydelige frasalg af jord. De to højskolelærer Sune Andresen og Frede Bording købte slottet og lod det gennemrestaurerer for at oprette en højskole. Engelsholm Højskole blev startet i 1940 og blev en selvejende institution i 1952.
Under Anden verdenskrig var Engelsholm Slot midlertidigt beslaglagt, da tyskerne brugte slottet som indkvartering af tyske flyveofficerer fra Fliegerhorst Vejle (Vandel Flyveplads).
Slottet brændte delvist i 1952, men blev hurtigt genopbygget under ledelse af arkitekt Malling Pedersen.
Der er ikke offentlig adgang til slottet, men der afholdes ofte arrangementer på højskolen.
Slottet har fået genanlagt sin barokhave via TV-programmet Historiske Haver på DR2, haven blev genskabt, voldgraven blev renset op og flere af havens og slottets broer blev sat i stand. Så haven nu igen fremstår med barokkens stramme linjer og akser.
Ejere af Engelsholm
-1452 Kronen
1452-1457 Timme Nielsen Rosenkrantz
1457-1517 Erik Timmesen Rosenkrantz
1517-1520 Bege Eriksdatter Rosenkrantz gift Munk Lange
1520-1572 Erik Eriksen Munk Lange
1572-1590 Erik Eriksen Munk Lange d. yngre
1590-1615 Knud Brahe
1615-1622 Margrethe Eriksdatter Munk Lange gift Brahe
1622-1653 Jørgen Brahe
1653-1708 Preben Jørgensen Brahe
1708-1725 Henrik Prebensen Brahe
1725 Henrikke Sophie Bille gift Brahe
1725-1732 Greve Fr. Danneskiold Samsøe
1732-1754 Gerhard de Lichtenberg
1754-1767 Christen de Linde
1767-1770 Hans Henrik de Lichtenberg
1770-1775 K. Duus
1775-1780 M. von Hielmcrone
1780-1784 K. von Lüttichau
1784-1786 Niels Krabbe Juel
1786-1795 H. H. Tønder
1795-1805 Niels Jermiin
1805-1811 Christence Hansen gift (1) Jermiin (2) Petersen
1811-1842 Christian Petersen
1842-1873 G. Krøyer
1873-1920 Carl Adolph Rothe Bech
1920-1923 August Bech
1923-1924 J. C. Breum
1924-1929 N. A. Høgdall
1929-1931 N. A. Høgdalls dødsbo
1931 Jydsk Landhypotekforening
1931-1939 D. Andersen / I. Theil (hovedbygningen)
1939-1942 Sune Andresen & Frede Bording (hovedbygningen)
1942-1952 Sune Andresen (hovedbygningen)
1952 – den selvejende institution Engelsholm Højskole
Se på Historisk Atlas
Engelsholm Slot på Historisk Atlas
Billeder
Engelsholm Slot, ca. 1910
Engelsholm Slot set fra haven, 1956
Engelsholm Slot ca. 1920-30
