Forskel mellem versioner af "Søren Peter Bertelsen"

Nuværende version fra 3. jan 2015, 23:48

- former på C. M. Hess’ Jernstøberi i Vejle

Her ses former på Hess, Søren Peter Bertelsen (1857-1928), og hustru Ane Christine Christensen (1854-1930). Parret blev morfar og mormor til møbelhandler i Vejle, Frederik Christian Rau Hansen (født i Vejle 1902).

Foto i Privateje: Tipoldebarn af parret, Helle Rau Hartmann, Jerlev, Vejle.

Her ses familien Bertelsen, med husfaderen Peter stående mellem ældste søn og ældste datter (Christian og Mette Marie), hustruen Stine siddende med yngste søn Otto på skødet, og de øvrige børn, Frederik stående ved sin mor, søstrene Inger Cathrine og Eleonora Kirstine, broderen Martin Ejnar yderst til højre, og lille Carl siddende allerforrest.

Ældste datter, Mette Marie Bertelsen, blev faktisk født før ægteskabet, men parret giftede sig efter at have været ude og tjene hver for sig i 3 år, så de kunne spare penge nok sammen til at stifte familie. Imens passede mormor og morfar (Christen Christensen Nygaard og Inger Cathrine Pedersen Nyborg) det unge pars lille fælles datter.

Den ældste søn, Christian, emigrerede til Petaluma i Californien, hvor han blev hønsefarmer. Sønnen Frederik blev slagter og formand for Dansk Slagteriforbund. Mette Marie blev gift med snedker Ludvig Rau i Vejle. Martin Ejnar blev gartner, og Otto blev cigarmager, begge i Vejle.

Moderen, som hed Ane Christine men blev kaldt Stine i daglig tale, havde ur-adelige aner nogle generationer tilbage (hendes farfars (Christen Linde Alexandersen Nygaards) forældre hed Elisabeth Henriette Christiane von Deden og Alexander Nielsen Nygaard - Elisabeths forældre var major von Deden fra Fredericia og en komtesse Castoniér, hvis far var af gammel spansk adel, og hvis mor var en von Lüttichau, med tilknytning til dels Møltrup på Herning-egnen, dels Store Grundet ved Vejle).

Søren Peter Bertelsen selv blev kaldt Peter i daglig tale, og arbejdede som former på Hess Jernstøberi i Vejle. Han stammede fra en omfattende slægt på Hvejsel-egnen, som er beskrevet i mindst 2 bøger, dels en bog om Hvejsel sogns historie, dels en slægtsbog om én af Bertelsen-grenene.

Foto i Privateje: Helle Rau Hartmann, Jerlev, Vejle.

Link til Søren Peter Bertelsens slægtstræ, der administreres af tipoldebarnet Helle Rau Hartmann: Slægtstræ for Søren Peter Bertelsen

Om Søren Peter Bertelsen:

Født i Ølholm, Langskov Sogn, Nørvang Herred, den 12. september 1857. Døbt i Langskov Kirke den 22. november 1857.

1860: I folketællingen for Sindbjerg Sogn, et hus i Ørum, bor han som 3-årig med sine forældre og søskende. Hans far var indsidder og slagter Christen Bertelsen, født i Hvejsel sogn. Moderen hed Mette Marie Pedersen, født i Langskov Sogn. Ved Søren Peter Bertelsens dåb opgives faderen Christen Bertelsen som værende teglbrænder, og han og hustruen benævnes indsidder-husfolk af Ølholm.

1880: Søren Peter Bertelsen tjener som ugift 22-årig hos gårdejer Mikkel Kristian Andersen i Hornstrup Kirkeby. Men ved brylluppet i Hornstrup samme år opgives han at være 23 år gammel og tjener på Lindved Kro.

1880: Søren Peter Bertelsen blev gift i Hornstrup Kirke den 5. december 1880, med Ane Christine Christensen, med hvem han forinden har fået en datter, Mette Marie Bertelsen, som blev født den 19. juni 1876 på Ølholm Mark. Denne datter opholdt sig hos sin mormor og morfar de første 3 år. Da forældrene bliver viet i Hornstrup, ses af folketællingen, at datteren Mette Marie Bertelsen er plejebarn hos bedsteforældrene Christen Christensen (Nygaard) og Inger Kathrine Pedersen i et hus på Hornstrup Mark. Pigens mor bor da hjemme hos sine forældre og er 26 år gammel.

1881: Da sønnen Christian bliver født, bor familien øjensynligt i Sindbjerg Sogn.

1883: Da datteren Inger Cathrine bliver født, bor familien i Vejle.

1885: Det gør de også i 1885, hvor datteren Eleonora bliver født. Hun bliver kaldt Nora i daglig tale.

1888: Ditto, da sønnen Martin Ejnar bliver født.

1890: Ditto, da sønnen Frederik Johannes bliver født.

1890: Her bor Søren Peter Bertelsen på Holmen 32, Vejle. I denne gade bor i øvrigt en hel del af hans slægtninge og voksne børn sidenhen. I husstanden ses hustruen og sønnen Christian Bertelsen, født i Sindbjerg Sogn 1881.

1892: Sønnen Carl Bertelsen fødes på Koldingvej 19 den 19. december 1892.

1895: Sønnen Otto Marius Bertelsen fødes på Koldingvej 19 den 22. november 1895.

1898: Sønnen Niels Aage Bertelsen fødes på Kabbeltoft 13 i Vejle, den 27. februar 1898. Drengen dør i november samme år.

1900: Af skattemandtalslisterne for Vejle ses, at Søren Peter Bertelsen bor på Kabbeltoft 13 i Vejle, og han opgives da som former. Han er ejer af ejendommen. I husstanden ses også hustruen samt børnene Martin Ejnar, Frederik Johannes og Carl, født i Vejle henholdsvis 1888, 1890 og 1893.

1911: Her bor Søren Peter Bertelsen på Buchsvej 2, 2. sal, i Vejle, og står som ejer af huset. Forrige bopæl opgives som Lindved, og stillingen opgives som formersvend hos Hess i Vejle.

1918: Ifølge skattemandtalslisterne bor Søren Peter Bertelsen Buchsvej 2, forhuset, stuen. Matrikel nr. B328. Ejer af ejendommen: Søren Peter Bertelsen. Arbejdsgiver: Fabrikant Hess. I husstanden ses hustruen samt datteren Eleonora Kristine Bertelsen, født 1885.

1925: Søren Peter Bertelsen bor ifølge skattemandtalslisterne for Vejle i Gormsgade 12, opgang A. Han er nu aldersrentenyder, forhenværende former.

1928: Søren Peter Bertelsen døde den 8. oktober 1928 i Vejle. Han blev begravet lørdag den 13. oktober 1928 på Østre Kirkegård i Vejle.

Børn af Søren Peter Bertelsen og hustuen Ane Christine Christensen:

1. Mette Marie Bertelsen, født 19. juni 1876 på Ølholm Mark. Død 4. juni 1954 i Ørstedsgade 22, 2. sal til venstre, i Vejle. Begravet på Østre Kirkegård i Snedker Ludvig Rau Hansens familiegravsted, som endnu eksisterer. Blev 26. oktober 1901 gift i Sct. Nicolai Kirke med enkemand og snedker Johan Henrik Ludvig Rau Hansen, som var født i Jerlev og alene med en lille datter fra første ægteskab, efter at hans unge hustru og 3 af 4 børn var døde af tuberkulose. Mette Marie Bertelsen boede med sin mand og børn på Holmen 10 i Vejle. Mette Marie blev i daglig tale kaldt Marie. Hun havde usædvanligt store og mørkebrune øjne og et lidt eksotisk udseende, hvilket hun gav videre til sin ældste søn Frederik Christian Rau Hansen og datteren Marie Ludvigge Rau Hansen, som begge arvede de meget brune øjne og i øvrigt havde kraftigt kulsort hår. Formentlig en arv helt tilbage fra de spanske adelige forfædre. Ca. halvdelen af Mette Marie Bertelsens egne søskende var mørke og i hvert fald med mørkebrune øjne som hende, mens resten var lyse og nordiske af type med blå øjne, som deres far, Søren Peter Bertelsen.

Foto: Mette Marie Bertelsen. Privateje: Oldebarnet Helle Rau Hartmann.

2. Christian Bertelsen, født i Sindbjerg Sogn den 20. marts 1881. Emigrerede til Petaluna, Californien, og blev hønsefarmer der. Han var gift med Emmaline Ragnhild Jensen og sammen havde de en søn, Svend Nygaard Bertelsen, født i Sct. Nicolai Sogn i Vejle 1902, død i Petaluma, Californien, 1950. Christian Bertelsen selv døde 1945 i Petaluma. Hans hustru, der var født i Vejle 1879, døde i Vejle 1952.

Foto: Christian Bertelsen, hønsefarmer i Petaluma, Californien. Privateje: Helle Rau Hartmann.

3. Inger Cathrine Bertelsen, født i Vejle 17. januar 1883. Gift med smeden Georg Mads Christoffer Andersen fra Odense.

Foto: Inger Katrine Bertelsen. Privateje: Helle Rau Hartmann.

4. Eleonora Kirstine Bertelsen, syerske, født 4. maj 1885 i Vejle, død 1945. Hun forblev ugift, måske fordi hun havde en slags deformation i den ene side af ansigtet. Hun var ellers meget begavet og berejst, havde mange veninder og nød sit liv, god som hun var til at styre sin økonomi og få det bedste ud af alt. Hun havde livet igennem et meget nært forhold til sine forældre og søskende.

Foto: Eleonora Kirstine Bertelsen, ugift syerske i Vejle. Privateje: Helle Rau Hartmann.

5. Martin Ejnar Bertelsen, gartner, født 5. februar 1888 i Vejle. Døde 7. oktober 1974 i Vejle, Ørstedsgade 27. Han var gift med Anine Kirstine Rasmine Thomsen og boede en årrække Svendsgade 22 i Vejle. Sammen havde de 2 børn, Ellen Ane Marie Nygaard Bertelsen og Orla Nygaard Bertelsen.

Foto: Martin Ejnar Bertelsen, gartner. Privateje: Helle Rau Hartmann.

6. Frederik Johannes Bertelsen, slagter, forretningsfører, formand for Dansk Slagteriforbund. Født i Vejle 6. april 1890. Død 2. marts 1950 i København. Gift med Pauline Hansen Samuel. De havde 3 sønner, hvoraf den ene hed Paul Bertelsen, født på familiens daværende bopæl Holmen 15 i Vejle, 1914. De 2 andre drenge hed Henning og Benny Bertelsen, og blev formentlig født i København. Der var et stort tidsspring mellem den ældste søn og de to yngste.

Foto: Frederik Johannes Bertelsen, slagter, forretningsfører, formand for Dansk Slagteriforbund. Privateje: Helle Rau Hartmann.

7. Carl Bertelsen, født på Koldingvej 19 i Vejle, 19. december 1892. Død 10. december 1948. Gift med Ane Margrethe.

Foto: Carl Bertelsen. Privateje: Helle Rau Hartmann.

8. Otto Marius Bertelsen, cigarmager, født den 22. november 1895 på Koldingvej 19 i Vejle, senere boede han i mange år i Østerled 22 i Vejle, i samme opgang som søsteren Mette Marie Bertelsens barnebarn og hans familie (Allan Rau Hansen). Otto var gift med Ruth, men havde ingen børn.

Foto: Otto Marius Bertelsen, cigarmager. Privateje: Helle Rau Hartmann.

9. Niels Aage Bertelsen, født Kabbeltoft 13 i Vejle, 27. februar 1898. Død som barn.

Herunder ses en avis-nekrolog over Søren Peter Bertelsens søn, Frederik Johannes Bertelsen:

Nekrolog over Frederik Bertelsen, København:

Fr. Bertelsen død

Dansk Slagteriarbejderforbunds formand og vicepræsident i Den Internationale Union

Atter er en af dansk fagbevægelses gode mænd gået bort.

Forbundsformand Fr. Bertelsen, Dansk Slagteriarbejderforbund, døde torsdag aften ved 19-tiden i sit hjem efter et par måneders sygeleje. Fr. Bertelsen kunne om en måneds tid - den 6. april - have fejret sin 60 års fødselsdag.

Tilsyneladende var Fr. Bertelsen en stærk og robust mand, om hvem man allermindst troede, at han led af en alvorlig sygdom. Hele hans konstitution ligesom åndede sundhed. Men blandt hans venner og kammerater var det ikke ukendt, at han havde et svagt hjerte, der navnlig i det sidste par år flere gange havde givet ham advarsler om, at han skulle være påpasselig og ikke byde sig selv for store anstrengelser. Han skulle have nødvendig ro. Af og til kneb det for Fr. Bertelsen at indordne sig under disse vilkår, vital og virkelysten som han var, men den 12. januar måtte han alligevel bøje sig og på sin læges råd gå til sengs og belave sig på en længere hvileperiode, efter at han havde fået et anfald.

Nogle uger efter stod han dog op og deltog i et møde, men måtte straks efter lade sig binde til sygesengen - og fra dette sygeleje skulle han ikke mere rejse sig.

Torsdag eftermiddag ved 14-tiden ramtes han af et nyt anfald. Lægen blev tilkaldt og gav ham en indsprøjtning, der medførte, at han ret hurtigt faldt i søvn. Fra denne søvn skulle han ikke mere slå øjnene op. Tidligt på aftenen gled han stille ind i døden.

Fr. Bertelsen stammede fra Vejle, men kom i sine unge år til Nykøbing S., hvor han blev formand for den stedlige afdeling af forbundet. På kongressen i 1922 indvalgtes han i hovedbestyrelsen, og i 1929 udpegedes han til sekretær i forbundet. Da Vald. Hartman i 1939 trak sig tilbage som forbundets formand, blev Fr. Bertelsen valgt til hans efterfølger, og siden har Fr. Bertelsen været forbundets ledende mand.

Indenfor Dansk Slagteriarbejderforbund var Fr. Bertelsen omgivet med tillid og respekt. Som den pligtopfyldende mand han var, gik han stærkt op i forbundets arbejde, altid ledet af fornuft og realitetssans og aldrig angst for at nævne tingene ved deres rette navn, selv om det af og til kunne skurre lidt i medlemmernes øren. Den kurs, han valgte, fulgte han konsekvent, men han ejede også evnen til med saglige argumenter at belyse og forsvare den. Tillige vidste medlemmerne, at der stod en retsindig og ærlig vejleder og en sand kammerat bag.

Fr. Bertelsen havde et følsomt sind, der var med i alt, hvad han foretog sig. Det mærkede man, når han talte, og det kom til udtryk, når han skrev. Han ejede evnen til at give sine tanker og følelser udtryk i smukke ord og velformede sætninger - ofte anvendende ord, som man ikke hørte til hverdag. Han var dejlig fri for cliché-udtryk og banale vendinger.

Et højdepunkt nåede han på forbundets kongres sidste efterår i september måned. Her fik han enstemmig anerkendelse for sin ypperlige beretning og for sin indsats, og det var et fuldgyldigt udtryk for tillid til ham og de ledende kammerater, da kongressen enstemmigt og uden diskussion besluttede at overlade til hovedledelsen at klare overenskomstsituationen i henhold til de retningslinjer, der var trukket op på den forrige kongres.

Det var Fr. Bertelsen en stor sorg, at han ikke kunne deltage i forårets lønforhandlinger, så meget mere som han fra efteråret havde rustet sig med det nødvendige materiale til belysning af det rimelige i de krav, der var rejst, men naturen ville det anderledes; det formede sig just således, at han lukkede sine øjne i samme stund, som kammeraterne fra hovedkontoret sad og førte forhandlingerne med slagteriernes repræsentanter.

Fr. Bertelsen vil blive stærkt savnet på forbundets hovedkontor, og blandt forbundets medlemmer vil budskabet om hans bortgang blive modtaget med vemod.

Fr. Bertelsen blev for kort tid siden valgt til vicepræsident for Den Internationale Union af Levnedsmiddelarbejdere. Desuden var han medlem af hovedbestyrelsen for den skandinaviske union, medlem af bestyrelsen for den københavnske lærlingeskole, af den danske slagterkonsultation og medlem af repræsentantskabet for Fællesbageriet. Endelig sad Fr. Bertelsen som medlem af De Samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg.

Fr. Bertelsen efterlader sig hustru og 3 voksne sønner.

Frederik Johannes Bertelsen boede 1917 på Holmen 15 i Vejle. I 1952 på Kapelvej 16 i Odense.