Forskel mellem versioner af "Vejle Autohandel"
(Oprettede siden med 'I 1929 købte Jens Peter Serup Olesen ejendommen Borgvold 6, hvor han i kompagni med Herman Nielsen, drev vognmandsforretning. Blot tre år senere åbnede de Vejle A...') |
|||
| (3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | I 1929 købte [[Jens Peter Serup Olesen]] ejendommen Borgvold 6, hvor han i kompagni med [[Herman Nielsen]], drev vognmandsforretning. Blot tre år senere åbnede de Vejle Auto-Værksted samme sted. [[Jens Peter Serup Olsen|Serup Olsen]] blev eneindehaver i 1947, og foretagenet skiftede da navn til Vejle Autohandel. | + | [[Billede:Vejle autoværksted.jpeg|300px|thumb|right|Vejle Auto-Værksted, Borgvold 6, Vejle, 17. februar 1932. Foto: Vejle Stadsarkiv]] |
| + | |||
| + | I 1929 købte [[Jens Peter Serup Olesen]] ejendommen [[Borgvold]] 6, hvor han i kompagni med [[Herman Nielsen]], drev vognmandsforretning. Blot tre år senere åbnede de Vejle Auto-Værksted samme sted. [[Jens Peter Serup Olsen|Serup Olsen]] blev eneindehaver i 1947, og foretagenet skiftede da navn til Vejle Autohandel. | ||
1930'erne var det især Mercedes og BMW, der blev forhandlet, besættelsen satte en brat stopper for handlen med nye biler. [[Jens Peter Serup Olsen|Serup Olsen]] var imidlertid en opfindsom mand, og for at holde sine folk i arbejde begyndte han i stedet at købe træ. Det kløvede han og solgte til taxa- og lastbilvognmænd, som brugte træet i de generatorer, der nu var bilernes primære drivmiddel. | 1930'erne var det især Mercedes og BMW, der blev forhandlet, besættelsen satte en brat stopper for handlen med nye biler. [[Jens Peter Serup Olsen|Serup Olsen]] var imidlertid en opfindsom mand, og for at holde sine folk i arbejde begyndte han i stedet at købe træ. Det kløvede han og solgte til taxa- og lastbilvognmænd, som brugte træet i de generatorer, der nu var bilernes primære drivmiddel. | ||
| + | |||
Umiddelbart efter krigens afslutning opdyrkede han et nyt marked, da han gik i gang med at forhandle traktorer. 1. salen på Borgvold 6 indrettedes til traktorudstilling med plads til 10 traktorer. Forretningen fik yderligere luft under vingerne med den såkaldte Marshall-plan, der betød en kapitalindsprøjtning i det danske samfund, som målt i nutidskroner svarede til 30 mia. kr. | Umiddelbart efter krigens afslutning opdyrkede han et nyt marked, da han gik i gang med at forhandle traktorer. 1. salen på Borgvold 6 indrettedes til traktorudstilling med plads til 10 traktorer. Forretningen fik yderligere luft under vingerne med den såkaldte Marshall-plan, der betød en kapitalindsprøjtning i det danske samfund, som målt i nutidskroner svarede til 30 mia. kr. | ||
Freguson traktorerne blev i eftertiden et af de kendteste symboler på Marshall-hjælpen. | Freguson traktorerne blev i eftertiden et af de kendteste symboler på Marshall-hjælpen. | ||
| + | |||
| + | Det var dog ikke udelukkende landbrugsmaskine der blev forhandlet. Salget af biler blev genoptaget efter krigen, og forsøgte [[Jens Peter Serup Olsen|Serup Olsen]] sig også med busser og varevogn. | ||
| + | |||
| + | Virksomheden havde succes og udvidede med lokaler på [[Dæmningen]] 24 og en afdeling i Brande. | ||
| + | |||
| + | ==Billeder== | ||
| + | <gallery> | ||
| + | Billede:Autohandel1946.jpg|Vejle Autohandel v/ P. Serup Olesen, Borgvold 6, Vejle. | ||
| + | </gallery> | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[Kategori:Håndværk & industri]] | ||
| + | [[Kategori:Erhverv]] | ||
Nuværende version fra 12. jun 2017, 07:44
I 1929 købte Jens Peter Serup Olesen ejendommen Borgvold 6, hvor han i kompagni med Herman Nielsen, drev vognmandsforretning. Blot tre år senere åbnede de Vejle Auto-Værksted samme sted. Serup Olsen blev eneindehaver i 1947, og foretagenet skiftede da navn til Vejle Autohandel.
1930'erne var det især Mercedes og BMW, der blev forhandlet, besættelsen satte en brat stopper for handlen med nye biler. Serup Olsen var imidlertid en opfindsom mand, og for at holde sine folk i arbejde begyndte han i stedet at købe træ. Det kløvede han og solgte til taxa- og lastbilvognmænd, som brugte træet i de generatorer, der nu var bilernes primære drivmiddel.
Umiddelbart efter krigens afslutning opdyrkede han et nyt marked, da han gik i gang med at forhandle traktorer. 1. salen på Borgvold 6 indrettedes til traktorudstilling med plads til 10 traktorer. Forretningen fik yderligere luft under vingerne med den såkaldte Marshall-plan, der betød en kapitalindsprøjtning i det danske samfund, som målt i nutidskroner svarede til 30 mia. kr. Freguson traktorerne blev i eftertiden et af de kendteste symboler på Marshall-hjælpen.
Det var dog ikke udelukkende landbrugsmaskine der blev forhandlet. Salget af biler blev genoptaget efter krigen, og forsøgte Serup Olsen sig også med busser og varevogn.
Virksomheden havde succes og udvidede med lokaler på Dæmningen 24 og en afdeling i Brande.
Billeder
Vejle Autohandel v/ P. Serup Olesen, Borgvold 6, Vejle.
