Forskel mellem versioner af "C. M. Hess’ Jernstøberi"
KarinC (diskussion | bidrag) (→Litteratur) |
|||
| (2 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:CM1.jpg|300px|thumb|right|Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885]] | [[Billede:CM1.jpg|300px|thumb|right|Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885]] | ||
| − | Christian Martin Hess overtog 1. april 1876 et støberi i Grønnegade og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne. | + | [[Christian Martin Hess]] overtog 1. april 1876 et støberi i [[Grønnegade]] og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne. |
I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet. | I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier. | Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier. | ||
| − | I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen | + | I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen brugte Hess anledningen til at udvide yderligere - denne gang med opkøb af konsul Møllers store købmandsgård og tilhørende grunde ved [[Flegborg]]. Her opførte Hess en ny fabrik. |
Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken. | Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Billede:CM4.jpg|Værksted i Grønnegade, 1906 | Billede:CM4.jpg|Værksted i Grønnegade, 1906 | ||
</gallery> | </gallery> | ||
| + | |||
| + | ==Kilder== | ||
| + | [https://arkiv.dk/vis/2239201| C. M. Hess' Fabrikkers arkiv ved Vejle Stadsarkiv] | ||
| + | |||
| + | [https://arkiv.dk/vis/2509596| Diverse vedrørene C. M. Hess' Fabrikker] | ||
Nuværende version fra 14. mar 2018, 09:39
Christian Martin Hess overtog 1. april 1876 et støberi i Grønnegade og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne.
I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet.
Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier.
I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen brugte Hess anledningen til at udvide yderligere - denne gang med opkøb af konsul Møllers store købmandsgård og tilhørende grunde ved Flegborg. Her opførte Hess en ny fabrik.
Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken.
Produktionen på Hess’ fabrikker blev standset i 1975. Det skete efter en snes år med problemer. Udbredelse af oliefyr og fjernvarme var medvirkende faktorer.
Litteratur
- Vejles Historie, bind 3: Vejles Industri 1732-1996 (1996)
- C.V. Petersen: Vejle Bys Historie (1927)
Billeder
Afsløring af mindetavle for fabikant Hess, 1930
Luftfoto af Hess-området, ca. 1930
Værksted i Grønnegade, 1906
