Forskel mellem versioner af "Familierne Therkelsen og Hartmann"
Totte (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Husmand og skovfoged Therkel Thomsen og hustruen Bodil Sørensdatter i Stouby bragte den 21. januar 1819 sønnen Rasmus Therkelsen til verden. Rasmus Therkelsen ægtede husm...') |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Husmand og skovfoged Therkel Thomsen og hustruen Bodil Sørensdatter i Stouby bragte den 21. januar 1819 sønnen Rasmus Therkelsen til verden. Rasmus Therkelsen ægtede husmandsdatteren Bolette Sophie Rebekka Pedersdatter fra Bredballe Mark. De bosatte sig i Vejle, hvor Rasmus Therkelsen fik arbejde som korkskærer og ølkusk. De fik mindst tre piger: Gusta (kaldet Augusta) Marie Bolette Hansine Therkelsen (f. 25.02.1853), Petrea Marie Therkelsen (f. 24.09.1855) og Rasmine Sophie Therkelsen (f. 1858). Der lå en grusom skæbne og ventede på familien. | + | Husmand og skovfoged [[Therkel Thomsen]] og hustruen [[Bodil Sørensdatter]] i Stouby bragte den 21. januar 1819 sønnen [[Rasmus Therkelsen]] til verden. Rasmus Therkelsen ægtede husmandsdatteren [[Bolette Sophie Rebekka Pedersdatter]] fra Bredballe Mark. De bosatte sig i Vejle, hvor Rasmus Therkelsen fik arbejde som korkskærer og ølkusk. De fik mindst tre piger: Gusta (kaldet Augusta) Marie Bolette Hansine Therkelsen (f. 25.02.1853), Petrea Marie Therkelsen (f. 24.09.1855) og Rasmine Sophie Therkelsen (f. 1858). Der lå en grusom skæbne og ventede på familien. |
| − | Værtshusholder Niels Christian Hørups hustru var blandt | + | Værtshusholder Niels Christian Hørups hustru var blandt fadderne til Rasmus og Bolette Therkelsens piger. Måske arbejdede Rasmus Therkelsen for værtshusholderen. Den 14. juli 1853 solgte Niels Christian Hørup i hvert fald sin ejendom på [[Kirketorvet]] matr.nr. 203 til Rasmus Therkelsen. Det var en betydelige ejendom i flere etager. Tre tjenestepiger flyttede ind hos familien Therkelsen og hjalp til i de daglige gøremål i husholdningen og værtshuset. Der var ikke tale om et lurvet værtshus, men derimod snarere en restauration med et danselokale/foreningslokale og et beværtningslokale. |
Den 8. marts 1864 angreb og indtog østrigske tropper Vejle. Tretten danske soldater og to civile borgere mistede livet. Den ene af de omkomne civilister var musiker (musikus) og pensioneret stabshornist/hoboist ved den 3. Infanteribrigades Musikkorps, Martin Christopher Adolph Hartmann (f. ca. 1824). Han efterlod sig sin gravide hustru Lovise Mathilde Meyer af Follerup og fire børn: Marius Sophus Adolph Hartmann (f. 16.07.1855 i Fredericia), Maria Theresia Hartmann (f. 13. sept. 1857 i Fredericia), Arthur Valdemar Hartmann (f. 17.11.1859 i Vejle), Victoria Alexandra Hartmann (f. ca. 1862). Sønnen Marius fortalte sidenhen om faderens død: ”Musiker Hartmann havde været inde i Byen og havde fundet et Sidevaaben – en Sabel –, som var tabt af en dansk Soldat. Da han bragte dette til sin Bolig i Vestergade, fandt han i Porten to danske Soldater, som vilde skjules; men han fik dem til at søge ud til deres Afdeling og fulgte dem paa Vej ud af Vestergade. Da han kom tilbage, havde hans Hustru set nogle østrigske Soldater komme frem henne i Gaden lige ud for Hospitalet eller lige for Horsensvejen og spørger Manden ud gennem Vinduet, hvad det var for nogle, men i det samme Øjeblik, ligesom han vilde gaa ind ad Porten, blev han truffen af en østrigsk Kugle og var død med det samme. Han blev begravet under militær Honnør paa Vejle Kirkegaard. General Gablenz var til Stede, han forærede Enken en større Pengegave, vistnok 100 Rigsdaler” (Klem, 1917). Denne fremlægning af drabet var formentlig mere sandfærdig end fremstillingen i Aarhuus Stiftstidende (17.03.1864), hvor det hævdedes, at de to borgere var blevet slæbt ud af husene og skudt på gaden, ”fordi de havde fyret fra deres Vinduer paa de allierede Tropper”. Apoteker H.E. Friis (1827-1910) erindrede da også, at mordet på Hartmann skyldtes dennes egen uforsigtighed. Friis genkaldte sig ligeledes Gablenz’ pengegave på 100 rigsdaler til enken (Jyllandsposten 14.03.1898). | Den 8. marts 1864 angreb og indtog østrigske tropper Vejle. Tretten danske soldater og to civile borgere mistede livet. Den ene af de omkomne civilister var musiker (musikus) og pensioneret stabshornist/hoboist ved den 3. Infanteribrigades Musikkorps, Martin Christopher Adolph Hartmann (f. ca. 1824). Han efterlod sig sin gravide hustru Lovise Mathilde Meyer af Follerup og fire børn: Marius Sophus Adolph Hartmann (f. 16.07.1855 i Fredericia), Maria Theresia Hartmann (f. 13. sept. 1857 i Fredericia), Arthur Valdemar Hartmann (f. 17.11.1859 i Vejle), Victoria Alexandra Hartmann (f. ca. 1862). Sønnen Marius fortalte sidenhen om faderens død: ”Musiker Hartmann havde været inde i Byen og havde fundet et Sidevaaben – en Sabel –, som var tabt af en dansk Soldat. Da han bragte dette til sin Bolig i Vestergade, fandt han i Porten to danske Soldater, som vilde skjules; men han fik dem til at søge ud til deres Afdeling og fulgte dem paa Vej ud af Vestergade. Da han kom tilbage, havde hans Hustru set nogle østrigske Soldater komme frem henne i Gaden lige ud for Hospitalet eller lige for Horsensvejen og spørger Manden ud gennem Vinduet, hvad det var for nogle, men i det samme Øjeblik, ligesom han vilde gaa ind ad Porten, blev han truffen af en østrigsk Kugle og var død med det samme. Han blev begravet under militær Honnør paa Vejle Kirkegaard. General Gablenz var til Stede, han forærede Enken en større Pengegave, vistnok 100 Rigsdaler” (Klem, 1917). Denne fremlægning af drabet var formentlig mere sandfærdig end fremstillingen i Aarhuus Stiftstidende (17.03.1864), hvor det hævdedes, at de to borgere var blevet slæbt ud af husene og skudt på gaden, ”fordi de havde fyret fra deres Vinduer paa de allierede Tropper”. Apoteker H.E. Friis (1827-1910) erindrede da også, at mordet på Hartmann skyldtes dennes egen uforsigtighed. Friis genkaldte sig ligeledes Gablenz’ pengegave på 100 rigsdaler til enken (Jyllandsposten 14.03.1898). | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Den østrigske general Ludwig von Gablenz’ (1814-74) erstatning til enken faldt sikkert på et tørt sted. I hvert fald havde Aalborg Stiftstidende (02.10.1863) bragt følgende annonce: ”Pensioneret Stabshornist M.C.A. Hartmann, hvis Opholdssted er mig ubekjendt, opfordres herved til inden 14 Dage fra Dato at indløse en til mig for resterende Huusleje (18 Rd.) pantsat Ko, da den i modsat Fald vil blive bortsolgt ved offentlig Auction. J. Hvorup. Samme avis bekendtgjorde 21. oktober, at auktionen ville finde sted tre dage senere. Næsten otte måneder efter drabet på musikus Hartmann vedtog Vejle Fattigkommission at tildele den højgravide enke ”en passende Understøttelse”. To uger senere fødte hun en pige, der blev døbt Martine Christophine Adolphine Hartmann (f. 18.10.1864). Værtshusejer Rasmus Therkelsen var blandt fadderne. Den lille pige lærte aldrig sin moder at kende, for Lovise Mathilde døde 5. januar 1865. | Den østrigske general Ludwig von Gablenz’ (1814-74) erstatning til enken faldt sikkert på et tørt sted. I hvert fald havde Aalborg Stiftstidende (02.10.1863) bragt følgende annonce: ”Pensioneret Stabshornist M.C.A. Hartmann, hvis Opholdssted er mig ubekjendt, opfordres herved til inden 14 Dage fra Dato at indløse en til mig for resterende Huusleje (18 Rd.) pantsat Ko, da den i modsat Fald vil blive bortsolgt ved offentlig Auction. J. Hvorup. Samme avis bekendtgjorde 21. oktober, at auktionen ville finde sted tre dage senere. Næsten otte måneder efter drabet på musikus Hartmann vedtog Vejle Fattigkommission at tildele den højgravide enke ”en passende Understøttelse”. To uger senere fødte hun en pige, der blev døbt Martine Christophine Adolphine Hartmann (f. 18.10.1864). Værtshusejer Rasmus Therkelsen var blandt fadderne. Den lille pige lærte aldrig sin moder at kende, for Lovise Mathilde døde 5. januar 1865. | ||
| − | Der var tilsyneladende ikke nær familie til at tage sig af de fem forældreløse børn. Der fandtes hverken et børneværn eller et børnehjem i Vejle Købstad i 1865, og det lader ikke til, at Vejle Fattigkommission blev involveret i sagen. Måske hjalp venner af familien med at finde pleje- og adoptivforældre? Den efter tidens skik mellemstore børneflok blev tilsyneladende splittet op fra begyndelsen, da der ikke var mange ægtepar, der havde mulighed for at tage imod fem børn, selvom de var velbegavede og kom fra et borgerligt hjem. Værtshusholderægteparret Rasmus og Bolette Therkelsen havde haft den store sorg at miste alle deres børn. Rasmine var død blot ti måneder gammel i 1859 og i foråret 1865 døde den niårige Petrea og den tolvårige Augusta. De tog Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann i pleje. Spædbarnet Martine Christophine Adolphine Hartmann blev adopteret af skomagermester Peter Chr. Felmann og hustru Vilhelmine f. Vindeløv i Fredericia. Det er ikke undersøgt, hvem der tog Victoria Alexandra og Marius Sophus Adolph Hartmann til sig. Victoria Alexandra døde d. 7. december 1865 i Vejle blot 11 måneder efter moderen. | + | Der var tilsyneladende ikke nær familie til at tage sig af de fem forældreløse børn. Der fandtes hverken et børneværn eller et børnehjem i Vejle Købstad i 1865, og det lader ikke til, at [[Vejle Fattigkommission]] blev involveret i sagen. Måske hjalp venner af familien med at finde pleje- og adoptivforældre? Den efter tidens skik mellemstore børneflok blev tilsyneladende splittet op fra begyndelsen, da der ikke var mange ægtepar, der havde mulighed for at tage imod fem børn, selvom de var velbegavede og kom fra et borgerligt hjem. Værtshusholderægteparret Rasmus og Bolette Therkelsen havde haft den store sorg at miste alle deres børn. Rasmine var død blot ti måneder gammel i 1859 og i foråret 1865 døde den niårige Petrea og den tolvårige Augusta. De tog Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann i pleje. Spædbarnet Martine Christophine Adolphine Hartmann blev adopteret af skomagermester Peter Chr. Felmann og hustru Vilhelmine f. Vindeløv i Fredericia. Det er ikke undersøgt, hvem der tog Victoria Alexandra og Marius Sophus Adolph Hartmann til sig. Victoria Alexandra døde d. 7. december 1865 i Vejle blot 11 måneder efter moderen. |
| − | Selvom de ikke blev adopteret, så fik plejebørnene Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann en god og kærlig opdragelse hos værtshusholderægteparret på matr.nr. 203 på Kirketorvet. Det var utvivlsomt en | + | Selvom de ikke blev adopteret, så fik plejebørnene Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann en god og kærlig opdragelse hos værtshusholderægteparret på matr.nr. 203 på Kirketorvet. Det var utvivlsomt en spændende ejendom at vokse op i. Rasmus Therkelsen var fast vært for omegnens landboere, når de gæstede købstaden, og på markedsdage blev huset ekstra levende, for så blev der budt op til dans. Kælderen lejede Rasmus Therkelsen i en årrække ud til skiftende værtshusholdere. |
| − | I efteråret 1869 udlejede Rasmus Therkelsen det lokale, som han hidtil havde anvendt til landboernes beværtning, til [[Vejle Amts Folkeblads]] bogtrykkeri. Beværtningen i kælderen blev samme år ledig, men den var Therkelsen ikke selv interesseret i at stå for, så han lejede den ud til A. Rasmussen fra Vester Ørum. På 2. sal flyttede redaktør for byens fire år gamle Venstreavis, [[Anders Kr. Jensen]], ind. To tjenestepiger gik ægteparret Therkelsen til hånde. | + | I efteråret 1869 udlejede Rasmus Therkelsen det lokale, som han hidtil havde anvendt til landboernes beværtning, til [[Vejle Amts Folkeblad|Vejle Amts Folkeblads]] bogtrykkeri. Beværtningen i kælderen blev samme år ledig, men den var Therkelsen ikke selv interesseret i at stå for, så han lejede den ud til A. Rasmussen fra Vester Ørum. På 2. sal flyttede redaktør for byens fire år gamle Venstreavis, [[Anders Kr. Jensen]], ind. To tjenestepiger gik ægteparret Therkelsen til hånde. |
Vejle Amts Folkeblads bogtrykkeri holdt til i Rasmus Therkelsens ejendom i næsten to år, før det blev flyttet til Horsensvej matr.nr. 456, hjørnet af [[Gulkrog]]. Det fraflyttede lokale blev nu igen beværtningslokale for landboerne. En anden markant figur lejede sig kort efter ind hos Rasmus Therkelsen. Det var [[tobakshandler Christensen]]. Han udbød i flere år et bredt sortiment af tobaksvarer fra Kirketorvet matr.nr. 203 inkl. ”Tobaks Sous til Kreaturvask, uskadelig og virksom, ...” (NB. tobak var blevet anvendt herhjemme som læge- og vidundermiddel siden 1600-tallet). | Vejle Amts Folkeblads bogtrykkeri holdt til i Rasmus Therkelsens ejendom i næsten to år, før det blev flyttet til Horsensvej matr.nr. 456, hjørnet af [[Gulkrog]]. Det fraflyttede lokale blev nu igen beværtningslokale for landboerne. En anden markant figur lejede sig kort efter ind hos Rasmus Therkelsen. Det var [[tobakshandler Christensen]]. Han udbød i flere år et bredt sortiment af tobaksvarer fra Kirketorvet matr.nr. 203 inkl. ”Tobaks Sous til Kreaturvask, uskadelig og virksom, ...” (NB. tobak var blevet anvendt herhjemme som læge- og vidundermiddel siden 1600-tallet). | ||
Nuværende version fra 21. jun 2019, 19:13
Husmand og skovfoged Therkel Thomsen og hustruen Bodil Sørensdatter i Stouby bragte den 21. januar 1819 sønnen Rasmus Therkelsen til verden. Rasmus Therkelsen ægtede husmandsdatteren Bolette Sophie Rebekka Pedersdatter fra Bredballe Mark. De bosatte sig i Vejle, hvor Rasmus Therkelsen fik arbejde som korkskærer og ølkusk. De fik mindst tre piger: Gusta (kaldet Augusta) Marie Bolette Hansine Therkelsen (f. 25.02.1853), Petrea Marie Therkelsen (f. 24.09.1855) og Rasmine Sophie Therkelsen (f. 1858). Der lå en grusom skæbne og ventede på familien.
Værtshusholder Niels Christian Hørups hustru var blandt fadderne til Rasmus og Bolette Therkelsens piger. Måske arbejdede Rasmus Therkelsen for værtshusholderen. Den 14. juli 1853 solgte Niels Christian Hørup i hvert fald sin ejendom på Kirketorvet matr.nr. 203 til Rasmus Therkelsen. Det var en betydelige ejendom i flere etager. Tre tjenestepiger flyttede ind hos familien Therkelsen og hjalp til i de daglige gøremål i husholdningen og værtshuset. Der var ikke tale om et lurvet værtshus, men derimod snarere en restauration med et danselokale/foreningslokale og et beværtningslokale.
Den 8. marts 1864 angreb og indtog østrigske tropper Vejle. Tretten danske soldater og to civile borgere mistede livet. Den ene af de omkomne civilister var musiker (musikus) og pensioneret stabshornist/hoboist ved den 3. Infanteribrigades Musikkorps, Martin Christopher Adolph Hartmann (f. ca. 1824). Han efterlod sig sin gravide hustru Lovise Mathilde Meyer af Follerup og fire børn: Marius Sophus Adolph Hartmann (f. 16.07.1855 i Fredericia), Maria Theresia Hartmann (f. 13. sept. 1857 i Fredericia), Arthur Valdemar Hartmann (f. 17.11.1859 i Vejle), Victoria Alexandra Hartmann (f. ca. 1862). Sønnen Marius fortalte sidenhen om faderens død: ”Musiker Hartmann havde været inde i Byen og havde fundet et Sidevaaben – en Sabel –, som var tabt af en dansk Soldat. Da han bragte dette til sin Bolig i Vestergade, fandt han i Porten to danske Soldater, som vilde skjules; men han fik dem til at søge ud til deres Afdeling og fulgte dem paa Vej ud af Vestergade. Da han kom tilbage, havde hans Hustru set nogle østrigske Soldater komme frem henne i Gaden lige ud for Hospitalet eller lige for Horsensvejen og spørger Manden ud gennem Vinduet, hvad det var for nogle, men i det samme Øjeblik, ligesom han vilde gaa ind ad Porten, blev han truffen af en østrigsk Kugle og var død med det samme. Han blev begravet under militær Honnør paa Vejle Kirkegaard. General Gablenz var til Stede, han forærede Enken en større Pengegave, vistnok 100 Rigsdaler” (Klem, 1917). Denne fremlægning af drabet var formentlig mere sandfærdig end fremstillingen i Aarhuus Stiftstidende (17.03.1864), hvor det hævdedes, at de to borgere var blevet slæbt ud af husene og skudt på gaden, ”fordi de havde fyret fra deres Vinduer paa de allierede Tropper”. Apoteker H.E. Friis (1827-1910) erindrede da også, at mordet på Hartmann skyldtes dennes egen uforsigtighed. Friis genkaldte sig ligeledes Gablenz’ pengegave på 100 rigsdaler til enken (Jyllandsposten 14.03.1898).
Den østrigske general Ludwig von Gablenz’ (1814-74) erstatning til enken faldt sikkert på et tørt sted. I hvert fald havde Aalborg Stiftstidende (02.10.1863) bragt følgende annonce: ”Pensioneret Stabshornist M.C.A. Hartmann, hvis Opholdssted er mig ubekjendt, opfordres herved til inden 14 Dage fra Dato at indløse en til mig for resterende Huusleje (18 Rd.) pantsat Ko, da den i modsat Fald vil blive bortsolgt ved offentlig Auction. J. Hvorup. Samme avis bekendtgjorde 21. oktober, at auktionen ville finde sted tre dage senere. Næsten otte måneder efter drabet på musikus Hartmann vedtog Vejle Fattigkommission at tildele den højgravide enke ”en passende Understøttelse”. To uger senere fødte hun en pige, der blev døbt Martine Christophine Adolphine Hartmann (f. 18.10.1864). Værtshusejer Rasmus Therkelsen var blandt fadderne. Den lille pige lærte aldrig sin moder at kende, for Lovise Mathilde døde 5. januar 1865.
Der var tilsyneladende ikke nær familie til at tage sig af de fem forældreløse børn. Der fandtes hverken et børneværn eller et børnehjem i Vejle Købstad i 1865, og det lader ikke til, at Vejle Fattigkommission blev involveret i sagen. Måske hjalp venner af familien med at finde pleje- og adoptivforældre? Den efter tidens skik mellemstore børneflok blev tilsyneladende splittet op fra begyndelsen, da der ikke var mange ægtepar, der havde mulighed for at tage imod fem børn, selvom de var velbegavede og kom fra et borgerligt hjem. Værtshusholderægteparret Rasmus og Bolette Therkelsen havde haft den store sorg at miste alle deres børn. Rasmine var død blot ti måneder gammel i 1859 og i foråret 1865 døde den niårige Petrea og den tolvårige Augusta. De tog Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann i pleje. Spædbarnet Martine Christophine Adolphine Hartmann blev adopteret af skomagermester Peter Chr. Felmann og hustru Vilhelmine f. Vindeløv i Fredericia. Det er ikke undersøgt, hvem der tog Victoria Alexandra og Marius Sophus Adolph Hartmann til sig. Victoria Alexandra døde d. 7. december 1865 i Vejle blot 11 måneder efter moderen.
Selvom de ikke blev adopteret, så fik plejebørnene Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann en god og kærlig opdragelse hos værtshusholderægteparret på matr.nr. 203 på Kirketorvet. Det var utvivlsomt en spændende ejendom at vokse op i. Rasmus Therkelsen var fast vært for omegnens landboere, når de gæstede købstaden, og på markedsdage blev huset ekstra levende, for så blev der budt op til dans. Kælderen lejede Rasmus Therkelsen i en årrække ud til skiftende værtshusholdere. I efteråret 1869 udlejede Rasmus Therkelsen det lokale, som han hidtil havde anvendt til landboernes beværtning, til Vejle Amts Folkeblads bogtrykkeri. Beværtningen i kælderen blev samme år ledig, men den var Therkelsen ikke selv interesseret i at stå for, så han lejede den ud til A. Rasmussen fra Vester Ørum. På 2. sal flyttede redaktør for byens fire år gamle Venstreavis, Anders Kr. Jensen, ind. To tjenestepiger gik ægteparret Therkelsen til hånde.
Vejle Amts Folkeblads bogtrykkeri holdt til i Rasmus Therkelsens ejendom i næsten to år, før det blev flyttet til Horsensvej matr.nr. 456, hjørnet af Gulkrog. Det fraflyttede lokale blev nu igen beværtningslokale for landboerne. En anden markant figur lejede sig kort efter ind hos Rasmus Therkelsen. Det var tobakshandler Christensen. Han udbød i flere år et bredt sortiment af tobaksvarer fra Kirketorvet matr.nr. 203 inkl. ”Tobaks Sous til Kreaturvask, uskadelig og virksom, ...” (NB. tobak var blevet anvendt herhjemme som læge- og vidundermiddel siden 1600-tallet).
Udover at komme Vejle Amts Folkeblad til undsætning, så hjalp Therkelsen også med at indsamle til en prunkløs mindesten til at ære afdøde teglværksejer Christian Schmidt. Han var blevet forvist fra Sønderjylland af tysken. Han fandt døden 26. marts 1871 på Vinding Folkehøjskole. Derudover spillede Rasmus Therkelsen også en lille rolle i historien om det, der snart skulle blive til Arbejderforeningen af 1872, da den endnu ikke grundlagte forening i marts 1872 afholdt et offentlig møde hos værtshusholderen. Der blev også holdt andre store møder hos Rasmus Therkelsen f.eks. et møde for hjulmagere (Vejle Amts Folkeblad 28.12.1873). På et tidspunkt før september 1883 blev beværtningslokalet tørlagt. Afholdsbevægelsen havde vundet fodfæste i købstaden med stiftelsen i 1879 af Evangelisk Afholdsforening. Politiet bakkede fuldt op om initiativet:
”Dersom en eller anden vilde interesse sig for Totalafholds-Restaurationen paa Kirketorvet (Hr. Rasmus Terkelsens Ejendom) ved at sende Blade eller lignende til Afbenyttelse i Lokalet var det os overmaade kjært, idet de unge Mennesker, som søger der, fattes noget at forslaa Tiden med; særlig ønskes Industritidende. For Udvalget: A. Pedersen, Politibetjent” - Vejle Amts Folkeblad 13.09.1883.
Da plejebørnene Maria Theresia og Arthur Valdemar Hartmann var blevet konfirmeret, blev de sendt ud i tilværelsen for at læse videre. Maria Theresia blev lærerinde, mens Arthur Valdemar studerede jura i København. Den onde skæbne var dog ikke færdig med at plage familierne Therkelsen og Hartmann. Rasmus Therkelsen nød sikkert at diskutere jura med sin plejesøn, i hvert fald blev han selv i slutningen af 1883 udpeget til retsvidne i Vejle. Arthur Valdemar var dog dårligt nok blevet uddannet cand.jur., før han den 26. januar 1885 afgik ved døden på Frederiks Hospital i hovedstaden. Rasmus og Bolette Therkelsen sørgede dybt over ”vor kjære Søn” og fik liget bragt til Vejle, så begravelsen kunne finde sted fra Sct. Nicolai Kirke.
I december 1886 døde Bolette Therkelsen. Tre år senere blev Rasmus Therkelsen ejendommen på Kirketorvet sat på auktion på pante- og udlægshavers begæring. Particulier Chr. W. Sørensen fik skøde på ejendommen i august 1889. Rasmus Therkelsen flyttede på et tidspunkt herefter til Skolegade. Han fortsatte vistnok som retsvidne i nogle år, inden han i 1894 blev tildelt alderdomsunderstøttelse af Vejle Kommune.
Lærerinde Maria Theresia Hartmann forblev ugift. Hun vendte tilbage til Vejle engang før 1918, efter at hun var gået på pension. Hendes lillesøster Martine Christoffine Adolfine Felmann var i 1885 blevet viet til jernbaneassistent i Odense Anton Lauritz Otto Blad. I Folketællingen 1890 var de blevet forældre til datteren Fanny. Familien var bosat i Herringe Sogn på Fyn, hvor Anton Blad var forfremmet til stationsforstander. Storebroderen Marius Sophus Adolph Hartmann klarede sig også fint. I Folketællingen 1880 boede han til leje i Lille Voldgade og var ansat på fabrikken Scandia. Han flyttede til Lyngbo Sogn via Amager. I Folketællingen 1901 var han gift med Henriette Marie f. Laursen, fader til tre og ansat som handelsrejsende for Gursch i Berlin. Han blev dernæst fabrikant og grosserer. Den 24. august 1912 døde han 57 år gammel.
Kilder
Klem, F.: Vejleminder fra Krigsåret 1864, »Vejle Amts Aarbøger«, 1917.
Fredericia Købstads Folketælling 1880 – Martine Christophine Adolphine Felmann.
Fredericia Michaelis Sogns Kirkebog – konfirmeret 1879 Martine Christoffine Adolfine Felmann & viet 1885 Anton Blad og Martine Christoffine Adolphine Felmann.
Herring Sogns Folketælling 1890 – Martine Christophine Adolphine Felmann.
Herslev Sogns Kirkebog – viet 1851 M.C.A. Hartmann og Lovise M. Meier.
Klædebo Kvarter København Folketælling 1880 – Stud.juris. Arthur Valdemar Hartmann. Kongens Lyngby Sogn Folketælling 1901 - Sophus Adolf Marius Hartmann.
Kongens Lyngby Sogns Kirkebog - Død 24. aug. 1912 Marius Sophus Adolph Hartmann.
Randers Købstads Folketælling 1880 – Lille Voldgade.
Stouby Sogns Kirkebog – F. 21.01.1819 Rasmus Therkelsen.
Sundby Sogns Folketælling 1901 - Maria Theresia Hartmann.
Vejle Købstads Folketælling 1860 og 1870 – Vestergade & Kirketorv/Kirkegade matr. 203.
Vejle Skattemandtal 1918 – Maria Theresia Hartmann.
Vejle Sogns Kirkebog – født 25.02.1853 Gusta Therkelsen. død 23.02.1859 Therkelsen, født 17.11.1859 Arthur Valdemar Hartmann, død 08.03.1864 M.C.A. Hartmann, født 18.10.1864 Martine Christophine Adolphine Hartmann, død 05.01.1865 Lovise M. Hartmann f. Mayer, død 07.03.1865 Petrea Therkelsen, død 03.04.1865 Augusta Therkelsen, død 07.12.1865 Victoria Alexandra Hartmann, konfirmeret 1872 Maria Theresia Hartmann, konfirmeret 1875 Arthur Valdemar Hartmann, død 26.01.1885 cand.juris. Arthur Valdemar Hartmann, død 11.05.1896 Rasmus Therkelsen.
Berlingske Tidende (27.06.1889), Fædrelandet (27.03.1871), Skive Avis (12.01.1865), Vejle Amts Avis (07.01.1865), Vejle Amts Folkeblad (23.10.1869, 02.05.1871, 10.05.1871, 13.10.1871, 28.10.1871, 05.03.1872, 06.03.1872, 19.11.1872, 28.12.1873, 30.12.1873, 13.09.1883, 08.12.1883, 31.01.1885, 20.12.1886).
www.ksla.se/anh/files/2013/03/Tobak_2.pdf
Vejle Stadsarkiv - Byrådssager 1894/087 forsørgelsesberettigede & A5504 matr.nr. oversigt & Vejle Fattigkommissions forhandlingsprotokol & Kopibog for Fattigudvalget.
Tak til Henrik Nedergaard Olsen.
