Forskel mellem versioner af "Svend Aage Thomsen"

Nuværende version fra 6. nov 2019, 21:27

Forstander Svend Aage Thomsen taler ved Den Jyske Idrætsskoles genindvielsesfest, 20. juli 1958

Idrætsmanden Svend Aage Thomsen (1911-1961) er stifter af Den Jyske Idrætsskole i Vejle, som siden skiftede navn til Vejle Idrætsskole.

Han var en formidabel atlet inden for flere forskellige atletikgrene. Hele 12 danske mesterskaber blev det til, hvorfor han da også var kendt som Danmarks bedste all-round atlet.

Svend Aage Thomsen var uddannet som stenhugger i Vejle og som delingsfører på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som var en uddannelse med det primære sigte: at kunne lede gymnastik på landet.

Da Tyskland besatte Danmark blev Svend Aage Thomsen arbejdsløs. I 1941 var han på et tre måneders kursus som idrætsleder i atletik på Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Han fortsatte sin personlige uddannelse på Folketjenestens Lederskole i Karlslunde.

I 1942 grundlagde han Den Jyske Idrætsskole. De første få elever ankom i 1943.

Svend Aage Thomsen var i den første tid som forstander på Den Jyske Idrætsskole stadig eliteidrætsmand og på landsholdet.

Under den tyske besættelse af Danmark tog Svend Aage Thomsen selv aktiv del i modstanden. Han filmede blandt andet en jernbanesabotage.

Svend Aage Thomsen døde som 50-årig, men hans navn og virke er for altid knyttet til den skole, han grundlagde under vanskelige kår i 1942.

I 1966 blev der rejst en mindesten for ham på skolen.

Filmskaberen Svend Aage Thomsen

Den Jyske Idrætsskoles stifter, Svend Aage Thomsen (1911-61), var både aktiv idrætsmand og en ivrig filmfotograf. Han optog således et stort antal film, som viste livet på idrætsskolen, ligesom han filmede fra idrætsstævner samt træning og opvisning i forskellige idrætsgrene. Nogle af disse film blev brugt som instruktionsfilm til ”Fri idræt”.

Svend Aage Thomsen fik i 1945 en helt speciel opgave af Frihedsrådet, der bad ham stå i spidsen for at optage en film om begivenheder i tiden før befrielsen, selve befrielsen og de bevægede dage, der fulgte herefter. Thomsen allierede sig med tre mænd fra Vejle, som han vidste, han kunne stole på. De tre var: fotohandler Johs. Rønvig, fotograf C.J. Gedde og planteskoleejer Gejsler Nielsen.

Til Vejle Amts Folkeblad fortalte Svend Aage Thomsen om de ofte farefulde ekspeditioner, som han og de øvrige havde været på i forbindelse med filmoptagelsen. De optog blandt andet jernbanesabotage og skydeøvelser i det fri.

I dagene før kapitulationen måtte Svend Aage Thomsen og hans folk ligefrem camouflere filmapparatet som en flæskesteg for at undgå, at tyskerne opdagede, hvad de var i gang med. De viklede simpelthen apparatet ind i et stykke papir og tog det under armen, som var det en flæskesteg. Kun linsen var fri, så de lige akkurat kunne få en finger listet ind på aftrækkeren.

Efter kapitulationen var Svend Aage Thomsen på Vejle Latinskole for at filme nogle tyskere. De blev rasende og havde nær lynchet ham, men han fik assistance af et par frihedskæmpere.

Svend Aage Thomsen og hans folk optog hovedsageligt filmen i og omkring Vejle. Men han kørte også til grænsen, hvor han som den første filmfotograf filmede ”ørkenrotternes” ankomst til Danmark.

Filmen rummede optagelser fra ”Frit Danmarks” trykkeri i Horsens. Trykkeriet var indrettet efter alle kunstens regler, her var også et hemmeligt radioapparat. Trykkeriet var ejet af en tidligere vejlenser, hovedbogholder W. Sørensen, som før havde drevet Havnens Tobakshus.

Filmen viste billeder fra Vandel, hvor Gørings buste og Hitlers billeder led en krank skæbne. Svend Aage Thomsen filmede også afhøring af stikkere og de internerede i svinestien på Store Grundet. Englændernes indtog i Vejle blev foreviget som en del af filmen, der som det første blev vist for Frihedsrådet og et antal frihedskæmpere.

Det var ikke kun vejlenserne, men folk i hele Danmark, der fik mulighed for at se filmen. Der kom mange forespørgsler fra hele landet, hvor foreninger ønskede at vise den godt to timer lange film.

Selv om Svend Aage Thomsen som filmfotograf var en glad amatør, havde han et sikkert blik for fortællende billeder. Det kom ikke mindst til udtryk i den handlingsløse film ”Forunderlige Verden”, hvor han viste en række fine nærbilleder af den danske natur. Svend Aage Thomsens film blev meget rost, og den blev vist ved utallige sportsfisker-arrangementer. Blandt andet 25. oktober 1956 i Odd Fellow Palæet i København. Vejle Stadsarkiv har i sine samlinger fem forskellige versioner af filmen, som Svend Aage Thomsen også gav titlerne ”Forunderlige Verden. Jeg tror, der er skønnest i Danmark” og ”Min forunderlige Verden” – efterhånden som han ændrede lidt på indholdet, tilføjede og slettede noget.

Liste over Svend Aage Thomsens film på Vejle Stadsarkiv

F86: Modstandsbevægelsen arbejder. (1945).

F169: Diverse fra befrielsen. (1945).

F97: Hammerkast.

F99: Kongefamilien til fodbold.

F101: Idrætsudøvere.

F103: Holiday on Ice.

F108: Bjarnes forunderlige verden.

F109: DDG jubilæum.

F117: Gymnastik og løb.

F125: Diverse sportsudfoldelser: roning, ishockey, skøjteløb, skiløb.

F127: Klip fra gymnastikopvisning.

F165: Flyvedemonstration i Oksbøl.

F90: Sofia Flicor, opvisning.

F98: Landsstævne i Odense.

F104: Rosenhæk. (1955).

F105: Odense-film. (1947).

F111: Rosenhæk. (1955).

F114: De tyske soldaters hjemtur. (1945).

F121: Den Jyske Idrætsskole, træning i løb og spring.

F128: Sabotage, våben, jernbane.

F130: landsstævne i Odense. (1947).

F139: Hammerkast.

F107: Atletik-træning til cirkus olympiade i Berlin.

F112: Skihop i Nørremarksskoven.

F113: V-gruppens medlemmer på udflugt.

F126: Atletik, kvinder.

F93: DDG (2). (1954).

F96: Landsstævne.

F116: Håndbold.

F119: Atletik-opvisning.

F122: Landsstævne.

F124: Spring.

F164: Den gamle Hærvej.

F91: Løbetur langs stranden.

F92: Odense-film (1). (1947).

F94: Skole-film. (2).

F95: Landsstævne.

F100: Brand på Haraldskær samt klip fra idræt.

F102: Atletik, forskellige discipliner.

F106: Odense-film (2). (1947).

F110: Atletik.

F115: Odense-film. (1947).

F118: Atletik, træning.

F120: Sejlskibe på Vejle Fjord.

F129: Fodbold, motorsport, skiløb, skøjteløb, gymnastik, svømning, vandpolo.

F176: Idrætsskolen opføres og udvides. (1957).

F193: Forunderlige Verden. Jeg tror, der er skønnest i Danmark. (1950’erne).

F34: Vejle-filmen. (1955).

F135: Den finske badstue, norske gæster.

F123: Atletik.

F133: Instruktionsfilm til ”Fri Idræt”.

F169: Diverse sekvenser fra Befrielsen. (1945).

F193: Forunderlige Verden. Jeg tror, der er skønnest i Danmark. (1950’erne).

F196: Min forunderlige verden. (1950’erne).

F194: Min forunderlige verden (2). (1950’erne).

F195: Forunderlige Verden. (1950’erne).

F188: Ridestævne på Dyrskuepladsen ved Vejle Havn. Cirka 1960.

Kilder

Vejle Stadsarkiv - U6275.

Tore Teglbjærg: Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande, 2016.

Vejle Amts Folkeblad.