Forskel mellem versioner af "Rigmor Fenger"
Totte (diskussion | bidrag) |
|||
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Fra 1937-44 var Rigmor Fenger ansat som leder af børneskolen på Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i Jægerspris (grundlagt 1873 af Grevinde Danner). Værnemagten beslaglagde skolen under Besættelsen. Rigmor Fenger deltog i kvækernes hjælpearbejde, og hun skjulte en jødisk sygeplejerske fra Østrig i sit hjem indtil Befrielsen. Dernæst drog hun til Østrig og hjalp med at genopbygge kvækerkolonien Vomperberg. | Fra 1937-44 var Rigmor Fenger ansat som leder af børneskolen på Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i Jægerspris (grundlagt 1873 af Grevinde Danner). Værnemagten beslaglagde skolen under Besættelsen. Rigmor Fenger deltog i kvækernes hjælpearbejde, og hun skjulte en jødisk sygeplejerske fra Østrig i sit hjem indtil Befrielsen. Dernæst drog hun til Østrig og hjalp med at genopbygge kvækerkolonien Vomperberg. | ||
Rigmor Fenger havde to storebrødre. Under et besøg hos den ene i Sydafrika fik hun beskæftigelse som småbørnslærerinde. Herefter fulgte et ophold på Odense Seminarium og studierejser til Montessori- og Steinerskoler i England, Holland og Schweiz. | Rigmor Fenger havde to storebrødre. Under et besøg hos den ene i Sydafrika fik hun beskæftigelse som småbørnslærerinde. Herefter fulgte et ophold på Odense Seminarium og studierejser til Montessori- og Steinerskoler i England, Holland og Schweiz. | ||
| − | Fra 1953-56 var Rigmor Fenger klasselærer for en 1. klasse på forsøgsskolen Søndermarksskolen i Horsens. Hun var glad for denne stilling, men hun havde højere ambitioner, så da Frk. Ida Emilie Theodora Rambusch (1886-1968) i 1956 gik på pension som forstander for [[Statens Forskoleseminarium | + | Fra 1953-56 var Rigmor Fenger klasselærer for en 1. klasse på forsøgsskolen Søndermarksskolen i Horsens. Hun var glad for denne stilling, men hun havde højere ambitioner, så da Frk. Ida Emilie Theodora Rambusch (1886-1968) i 1956 gik på pension som forstander for [[Statens Forskoleseminarium]] i Vejle søgte hun den ledige forstanderstilling. |
Statens Forskoleseminarium i Vejle var blevet stiftet i 1892 under navnet Forskoleseminariet i Vejle. Formålet var at uddanne småbørnslærerinder til almueskolen. Eller som skolens forstander fra 1892-1913, [[Rasmus Jensen Holm]], udtalte ved indvielsen af den prægtige nye seminariebygning med gymnastiksal 10. april 1893: | Statens Forskoleseminarium i Vejle var blevet stiftet i 1892 under navnet Forskoleseminariet i Vejle. Formålet var at uddanne småbørnslærerinder til almueskolen. Eller som skolens forstander fra 1892-1913, [[Rasmus Jensen Holm]], udtalte ved indvielsen af den prægtige nye seminariebygning med gymnastiksal 10. april 1893: | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Dagblade over hele landet bragte i marts 1971 artikler om Rigmor Fenger i anledning af hendes 60 års fødselsdag, hvor hun blev hyldet for sit virke indenfor det pædagogisk-psykologiske område. I eftersommeren 1971 bekendtgjorde Undervisningsminister Helge Larsen, at Forskoleseminariet i Vejle skulle nedlægges. Som begrundelse angav han, at læreruddannelsesloven af 1966 havde indført småbørnsundervisning som specialfag på de almindelige seminarier, og dermed var grundlaget for Statens småbørnsseminarium i Vejle ikke længere tilstede. Rigmor Fenger var stærkt utilfreds med beslutningen, og hun gik derfor til ombudsmanden, Lars Nordskov Nielsen, og anmodede om en tilbundsgående undersøgelse. Hun havde stor opbakning fra forældrekredsen til børneskolen, men Undervisningsminister Knud Heinesen var ikke til at rokke: | Dagblade over hele landet bragte i marts 1971 artikler om Rigmor Fenger i anledning af hendes 60 års fødselsdag, hvor hun blev hyldet for sit virke indenfor det pædagogisk-psykologiske område. I eftersommeren 1971 bekendtgjorde Undervisningsminister Helge Larsen, at Forskoleseminariet i Vejle skulle nedlægges. Som begrundelse angav han, at læreruddannelsesloven af 1966 havde indført småbørnsundervisning som specialfag på de almindelige seminarier, og dermed var grundlaget for Statens småbørnsseminarium i Vejle ikke længere tilstede. Rigmor Fenger var stærkt utilfreds med beslutningen, og hun gik derfor til ombudsmanden, Lars Nordskov Nielsen, og anmodede om en tilbundsgående undersøgelse. Hun havde stor opbakning fra forældrekredsen til børneskolen, men Undervisningsminister Knud Heinesen var ikke til at rokke: | ||
| − | ”Børnene reagerede spontant. De nægtede at tro deres rektor, da hun i går morges meddelte dem undervisningsminister Knud Heinesens definitive dødsdom over deres | + | ”Børnene reagerede spontant. De nægtede at tro deres rektor, da hun i går morges meddelte dem undervisningsminister Knud Heinesens definitive dødsdom over deres skole og gav dem skriftlig besked med hjem til forældrene. |
Sådan et brev ville de i hvert fald ikke befordre... | Sådan et brev ville de i hvert fald ikke befordre... | ||
Ministerens afgørelse forelå i brevform med morgenposten til rektor Rigmor Fenger, Statens seminarium for småbørnslærerinder i Vejle. Seminariet skal afvikles inden 1. august i år. […] | Ministerens afgørelse forelå i brevform med morgenposten til rektor Rigmor Fenger, Statens seminarium for småbørnslærerinder i Vejle. Seminariet skal afvikles inden 1. august i år. […] | ||
Nuværende version fra 19. maj 2021, 14:39
Rigmor Johanne Ewaldsdatter Hauch Fenger blev født 2. marts 1911 i Hurup Sogn. Forældrene var trafikassistent, løjtnant Ewald Hauch Fenger (1882-1951), og Edele Elise Andrea f. Stoltze (1882-1963). Inspireret af en bog om Frøbel-Højskolen (stiftet 1906) drog Rigmor Fenger som ung til København for at møde skolens stifter Anna Wulff (1874-1935) og dennes søster Bertha Wulff. Frøbel-Højskolen var det andet pædagog-seminarium herhjemme efter Frøbel-Seminariet. De var begge opkaldt efter tyskeren Friedrich Fröbel (1782-1852). I 1932 tog Rigmor Fenger lærerindeeksamen fra Ribe Statsseminarium. I studietiden var hun blevet fascineret af kvækerbevægelsen, og derfor opholdt hun sig 1933-35 på kvækerinstitutionen Woodbrooke College (grundlagt 1903) i England, hvor hun passede forstanderens to adopterede tvillingepiger. I forstanderhjemmet stiftede hun bekendtskab med fri opdragelse baseret på tillid til børns naturlige udvikling i frie rammer. Fra 1937-44 var Rigmor Fenger ansat som leder af børneskolen på Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i Jægerspris (grundlagt 1873 af Grevinde Danner). Værnemagten beslaglagde skolen under Besættelsen. Rigmor Fenger deltog i kvækernes hjælpearbejde, og hun skjulte en jødisk sygeplejerske fra Østrig i sit hjem indtil Befrielsen. Dernæst drog hun til Østrig og hjalp med at genopbygge kvækerkolonien Vomperberg. Rigmor Fenger havde to storebrødre. Under et besøg hos den ene i Sydafrika fik hun beskæftigelse som småbørnslærerinde. Herefter fulgte et ophold på Odense Seminarium og studierejser til Montessori- og Steinerskoler i England, Holland og Schweiz. Fra 1953-56 var Rigmor Fenger klasselærer for en 1. klasse på forsøgsskolen Søndermarksskolen i Horsens. Hun var glad for denne stilling, men hun havde højere ambitioner, så da Frk. Ida Emilie Theodora Rambusch (1886-1968) i 1956 gik på pension som forstander for Statens Forskoleseminarium i Vejle søgte hun den ledige forstanderstilling. Statens Forskoleseminarium i Vejle var blevet stiftet i 1892 under navnet Forskoleseminariet i Vejle. Formålet var at uddanne småbørnslærerinder til almueskolen. Eller som skolens forstander fra 1892-1913, Rasmus Jensen Holm, udtalte ved indvielsen af den prægtige nye seminariebygning med gymnastiksal 10. april 1893:
”Det er Almueskolens store Brøst, at den enkelte Lærer arbejder med alt for mange forskjelligartede Børn, og Almueskolen maa ikke i Længden staa tilbage. Der maa flere Lærerkræfter til, hvis Skolen skal gjøre Fyldest, og her er det, vi kaldet paa Kvinderne som paa dem, der staar i nærmere Forhold til Smaabørns Fantasi end Mændene. At faa en saadan Reform gjennemført, skulde det være denne Skoles Opgave at støtte ved at indvi Unge Kvinder i, hvad Menneskeslægten har erfaret med Hensyn til, hvad der vedrører Barnenaturen, hvad der foregaar i den, og hvorledes den udvikles. Det er nemlig dette, det gjælder om; vi faar ikke sunde og naturlige Mennesker ud af Børnene ved at lære dem at tænke gamle Menneskers Tankegang, men ved at sætte sig ind i deres egen lille Tankegang, give dem Forestillinger, som passer for dem at tumle med, og saaledes sørge for, at deres Sjæleliv kommer til at vokse sin sikre stille Vækst” - Vejle Amts Folkeblad (11.04.1893).
Småbørnsseminariet var opført for bunden af Horsens Landevej (senere Horsensvej) overfor den gamle markedsplads. Kort efter indvielsen begyndte Vejles nye idrætsforeninger at anvende den gamle markedsplads til forskellige sportsbegivenheder (se f.eks. VAF 13.09.1897, 04.08.1898, 18.08.1898 m.fl.). Småbørnsseminariet havde dens egen børneskole tilknyttet, så de studerende kunne få praktisk erfaring. Af en stillingsannonce i Jyllandsposten (17.11.1892) kan man læse, at seminariets to førstansatte lærerinder, både skulle undervise de kvindelige studerende i dansk, regning, geografi, sang, håndarbejde, sløjd, gymnastik, naturkundskab tegning og ”praktisk Skolegerning” samt undervise børnene på børneskolen i anskuelighedsundervisning, sang m.m. Emilie Freiesleben og lærerinde ved Ribe Borgerskole, Ingeborg Christiansen, løb med stillingerne. Siden kom der også mandlige lærere til.
Der havde kun været fire forstandere på Småbørnsseminariet/Statens Forskoleseminarium i Vejle før Rigmor Fenger:
Rasmus Jensen Holm, 1892-1913.
Peter Elmquist, 1913-23.
Kristen Andersen Lange, 1923-38.
Ida Emilie Theodora Rambusch, 1939-56.
I anledning af Rigmor Fengers ansættelse som forstander skrev Horsens Social-Demokrat (04.05.1956): ”[…] I lærerkredse vil udnævnelsen blive hilst med glæde, for, siger man, det ville være vanskeligt at finde en mere kvalificeret leder til den ansvarsfulde post. […] Hun har forstået at gå nye veje, der vel i starten blev mødt med nogen skepsis af adskillige, men de store resultater, hun har opnået gennem disse år, har overbevist enhver om hendes metoders rigtighed”. Hun tiltrådte i Vejle den 1. juli.
Rigmor Fenger skulle næsten lige fra begyndelsen komme til at bruge en frygtelig stor del af hendes energi i årene i Vejle på seminariets udvidelse, placering og overlevelse. Der var i hendes tid tre småbørnslærerindeseminarier i Danmark. De to andre lå i Silkeborg og Odense. Tilsammen uddannede de ca. 70 småbørnslærerinder om året. P.g.a. centraliseringen af skolerne på landet kæmpede de om stadig færre stillinger. Der var i 1963 ca. 1.000 stillinger til småbørnslærerinder. Statens Forskoleseminarium i Vejle uddannede mellem 24-28 småbørnslærerinder om året. Der var mindst otte fastansatte lærere samt et mindre antal løstansatte til at undervise på seminariet. Rigmor Fenger ville gerne udvide, men seminariet var selv presset af at Horsensvej stod foran en større regulering. Stod det til Fenger, så skulle seminariet flytte til Bredballe. Vejles Borgmester Willy Sørensen (S) var mere stemt for en flytning til Østerbo. Den 14. januar 1958 mødtes Fenger, borgmesteren og repræsentanter for Undervisningsministeriet for at diskutere en evt. ny beliggenhed. Det endte med, at seminariet blev liggende uden mulighed for at udvide.
I 1960 og flere år frem var der offentligt diskuterede planer om at flytte Statens Forskoleseminarium i Vejle til Ranum Statsseminarium. Borgmester Willy Sørensen ville meget nødig af med institutionen, og Rigmor Fenger ville bestemt også meget nødig skulle nedlægge den næsten 70-årige institution. Der gik politik i afgørelsen, og sagen blev en del af den meget diskuterede nye lov om læreruddannelsen. Loven blev vedtaget 1966 uden at spørgsmålet om Statens Forskoleseminarium i Vejles overlevelse var blevet besluttet. Reelt skulle Loven af 1966 dog tage livet af forskoleseminariet.
I 1967 modtog Statens Forskoleseminarium i Vejle ca. 35 ansøgninger til de 24 ledige pladser. Rigmor Fenger rejste nu til Undervisningsministeriet og bad om tilladelse til at benytte lokaler i Vejle Isfabrik, Horsensvej 39, til klasselokaler. Det var ikke en ideel løsning. Ved 75 års jubilæet i 1968 for seminariets ibrugtagning var der ca. 100 elever.
Dagblade over hele landet bragte i marts 1971 artikler om Rigmor Fenger i anledning af hendes 60 års fødselsdag, hvor hun blev hyldet for sit virke indenfor det pædagogisk-psykologiske område. I eftersommeren 1971 bekendtgjorde Undervisningsminister Helge Larsen, at Forskoleseminariet i Vejle skulle nedlægges. Som begrundelse angav han, at læreruddannelsesloven af 1966 havde indført småbørnsundervisning som specialfag på de almindelige seminarier, og dermed var grundlaget for Statens småbørnsseminarium i Vejle ikke længere tilstede. Rigmor Fenger var stærkt utilfreds med beslutningen, og hun gik derfor til ombudsmanden, Lars Nordskov Nielsen, og anmodede om en tilbundsgående undersøgelse. Hun havde stor opbakning fra forældrekredsen til børneskolen, men Undervisningsminister Knud Heinesen var ikke til at rokke:
”Børnene reagerede spontant. De nægtede at tro deres rektor, da hun i går morges meddelte dem undervisningsminister Knud Heinesens definitive dødsdom over deres skole og gav dem skriftlig besked med hjem til forældrene. Sådan et brev ville de i hvert fald ikke befordre... Ministerens afgørelse forelå i brevform med morgenposten til rektor Rigmor Fenger, Statens seminarium for småbørnslærerinder i Vejle. Seminariet skal afvikles inden 1. august i år. […] Forsøgsskolen på seminariet har ca. 200 børn fordelt i fire børnehaveklasser samt i parallelklasser for 1., 2. og 3. klassetrin. Rektor Rigmor Fengers kommentar efter et fællesmøde med forældrerepræsentanterne og lærerkollegiet i går: »Afgørelsen er komplet uforståelig. Staten lader mange gode muligheder glide sig af hænde. Netop nu appelleres til samarbejde mellem skole og hjem. Her var samarbejdet ideelt omrking et ægte småbørnsmiljø. Forældrene har bakket os op i enighed. […]” - Folkebladet for Randers m.fl. (11.03.1972).
Rigmor Fenger benyttede sit ufrivillige otium til bl.a. at skrive et to-binds mindeværk over sine forældre: ”Edele og Evald” samt sine egne erindringer: ”Jeg ser tilbage” (1979). Hun døde 31. oktober 1993 i Silkeborg.
En så stor kapacitet som Rigmor Fenger havde ikke fortjent at skulle bruge så meget tid på at forsvare overlevelsen af en velfungerende institution som Statens Forskoleseminarium i Vejle. Tiden i Vejle bød dog langt fra kun på ærgrelser. Hun nød stor respekt for hendes virke på seminariet, og havde lige til det sidste forældrebestyrelsens opbakning. I tiden i Vejle gik hun ind i politik, og hun stillede selv op for de konservative ved byrådsvalget i 1962. Det var dog muligvis kun med henblik på at tale småbørnslærerindeseminariets sag. I hvert fald benyttede hun hele hendes taletid på et vælgermøde kun for kvinder d. 22. februar på Højskolehjemmet til at argumentere for seminariets overlevelse (Frit Folk 23.02.1962). Ved byrådsvalget fik hun 46 af de konservatives 679 personlige stemmer. Hvilket ikke lyder af meget, men dengang stemte de færreste personligt. F.eks. fik borgmester Willy Sørensen blot 279 personlige stemmer, mens Vejles berømte boghandler Jørgen Munch Christensen fik 110. Rigmor Fenger blev ikke valgt ind i byrådet ved valget 6. marts 1962. Den eneste kvinde, der blev valgt ind, var skoleinspektør Metha Petersen. Det skyldtes ikke mindst, at de andre opstillede kvinder stod alt for langt nede af partiernes valglister.
Den 10. maj 1967 blev Rigmor Fenger gift med forfatter og kunsthistoriker Niels Th. Mortensen (1909-85). De boede sammen i Assendrup.
Rigmor Fenger blev udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen i 1970.
Interesserede kan læse mere om hendes liv og virke på Dansk Kvindebiografisk Leksikon (kvinfo.dk).
Kilder
kvinfo.dk – Rigmor Fenger & Ida Emilie Theodora Rambusch.
Aktuelt (01.09.1971. 31.12.1971, 13.04.1977), Demokraten (17.11.1963), Djursland (04.10.1976), Folkebladet for Randers og Omegn (02.03.1971), Frit Folk (14.01-15.01.1958, 01.03.1961, 04.05.1961, 05.03.1962), Fynsk Aktuelt (15.05.1965), Hejmdal (20.08.1971, 09.01.1973), Horsens Avis (16.05.1956), Jydsk Aktuelt (19.09.1964, 19.06.1965, 28.01.1967), Langelands Folkeblad (03.04.1968, 01.03.1975), Ny Tid (12.10.1960).
Uddrag af Vejle Byråds Forhandlinger 1963 – oversigt over byrådet pr. 6.3.1962.
