Forskel mellem versioner af "Sværdfisk i Vejle Fjord"

Nuværende version fra 4. sep 2022, 15:37

Fremmede fisk og havpattedyr i danske farvande har altid vakt opsigt. Før oplysningstiden havde man svært ved at forholde sig rationelt til de fremmede sødyr. De blev i stedet opfattet som havuhyrer og kuriøse beviser på Herrens almægtige skaberkraft. Oplysningstiden aflivede stort set overtroen, selvom der vedblev at være folk, der troede på især søslanger men også på f.eks. havmænd/havfruer. Fascinationen af fremmede fisk og havpattedyr forblev intakt, efter at de var blevet reduceret til væsener af kød og blod. Folk strømmede stadig til, når fiskerne bragte en skildpadde, hval, sværdfisk o.s.v. i land. Langt op i det 20. århundrede blev et utal af fremmede havdyr opkøbt af spekulanter, der turnerede med fundene. Dampmaskinen gjorde det tilmed muligt at sende intakte, præparerede kæmpehvalkadavere på landevejen. De uhyre populære omrejsende hvaludstillinger begyndte at indeholde sværdfisk senest med turneen med 1831-Plymouth finhvalen. Flere af de fundne sværdfisk i danske farvande blev også udstillet.

Annonce fra sværdfiskeudstillingen i Odense. Fyns Social-Demokrat 19.08.1910.

Avisboomet i det 19. århundrede betød samtidig, at fund og fangster af fremmede sødyr blev landskendte på kort tid. Tidens dyreetik var meget anderledes end nutidens. Blodige detaljer fra ukyndige drab var f.eks. uhyre populære.

Der er registreret to fund af sværdfisk (Xiphias gladius) i Vejle Fjord, men der har utvivlsomt været flere besøg gennem århundrederne.

”Sværdfisk. En mindre Fisk af denne Slægt forevistes i Gaar og i Dag nede ved Havnen af Fiskere, der bo'r ved Vejle Fjord. Sværdfisken kommer sjældent i vore Vande, og det er derfor af særdeles megen Interesse for enhver at ofre en 10 Øre for at se et Exemplar. Det kan ikke holde sig frisk ret mange Dage i denne Varme. Sværdfisken har en Længde fra Halen til Spidsen af Sværdet af ca. 3 a 4 Alen, selve Sværdet er ca. 1¼ Alen langt, fra 1-3 Tommer bredt og ¼ Tomme tykt. Dens Korpus er ca. 2 Alen og ½ i Diameter, Halen er halvmaaneformet. Fisken løb paa Grund Natten mellem Søndag og Mandag ved Tirsbæk Land og fandtes Mandag Morgen død ved Stranden. Døden er utvivlsomt foraarsaget ved Dyrets Anstrængelser for at arbejde sig ud i dyb Vande igjen; dette kan ses af, at den højre Finne har arbejdet sig til Dels løs fra Legemet, ligeledes Halen. Fisken har vistnok ca. 1 Tomme Spek udvendig, derefter almindeligt Kjød indenfor, der har samme Smag som Hestekjød. Neptun”. Vejle Amts Folkeblad (22.08.1893).

”Havbiologisk sensation: Sjælden kæmpe-fisk fundet i Vejle Fjord - kommunen vil gemme vigtig kropsdel”. Vejle Amts Folkeblad (25.08.2022), & ”Stanken blev så fæl, at kæmpefiskens kadaver måtte flyttes ud i det fri: Oplevelsescenter takker nej til skelettet” Vejle Amts Folkeblad (30.08.2022). Den blev fundet i forrådnelsestilstand. Med sværdet målte den ca. 185-200 cm. Sværdet målte ca. 50-55 cm. Vejle Kommunes Teknik- & Miljøafdeling sikrede sig skelettet.

Sværdfisk kan blive ca. 450 cm og veje op til ca. 650 kg. Hunnerne bliver større end hannerne. Efter købstæderne i første halvdel af 1800-tallet fik aviser, så er der sjældent gået flere år imellem, at der er observeret sværdfisk herhjemme. Det har dog hver gang været en god historie. Det er uvist, hvorfor de gæster de indre danske farvande, men et godt gammelt bud lyder, at de følger efter makrel- og sildestimer.

Ikke-uddannede zoologer i 1700-, 1800- og starten af 1900-tallet havde ofte svært ved at skelne mellem sværdfisk og spækhuggere (Orcinus orca) . Det skyldtes sikkert, at man på både tysk og dansk omtalte Orca-hvalen som sværdfisk (på tysk: Schwertwal). Denne forveksling kan have været et resultat af eller en årsag til, at man mange årtier efter Oplysningstiden troede, at sværdfisk (altså Xiphias gladius) var ærkefjende med kæmpehvalerne. I virkeligheden var det jo spækhuggerne, der drev jagt på oceanernes allerstørste giganter. Op igennem hele 1800-tallet blev der i hele den vestlige verden jævnligt rapporteret om sværdfiskeangreb på hvaler (se f.eks. Lolland-Falsters Folketidende 11.10.1880). Ligeledes blev der jævnligt bragt historier om sværdfisk, der havde vædret skibe. En af disse historier involverede et dansk skib:

”Et dansk Fartøi anfaldet af en Sværdfisk. Det hedder i ‑Dagens Nyheter: Den danske Brig Asta fra Kjøbenhavn, ført af Kapitain Møller, blev i Onsdags lagt i Stockholms Dok for at kobberforhudes. Da man aftog det gamle Kobber, opdagede man i Kjølen agterud om Styrbord ligesom en i Enden splittet Trænagle, der stak ud udenfor Kobberet, men ved nærmere Undersøgelse befandtes det at være et Stykke af en Sværdfisks Sværd. Efterat man varsomt havde aftaget Kobberpladen, viste det sig, at Fisken maatte være kommen med overordentlig Fart og Kraft og have gjennemboret med Sværdet hele den tykke Kobberplade samt trængt sig 4 a 5 Tommer ind i den faste Kjøl, inden Sværdet blev brudt af tæt ved Kjølen. Hullet i Kjølen, hvori Sværdet slutter ganske tæt, holder en Tomme i Diameter. Kapitainen paa Briggen mener nu at have faaet Forklaring paa et Stød, som han for et Par Maaneder siden paa Vejen fra Rio Janeiro mærkede i Sydostpassaten, og som lignede en Grundstødning. Dette tildrog sig en smuk Aften under en jævn Fart for den friske Passat. Meget forundret over det heftige Stød sprang han straks op paa Dækket fra Kahytten, hvor han sad og læste; men Briggen gik ligesaa rask som tidligere, og Alt var godt og vel. Man mener, at Sværdfisken har antaget Briggens Bund for en Hval og ifølge sin iltre Natur er buset blindt paa”. Svendborg Avis m.fl. (23.08.1869).

Andre sværdfiskeforekomster i de nuværende hjemlige danske farvande frem til 1920

• Dato: Stenalderen Sted: Bloksbjerg-bopladsen. Beskrivelse og kilder: Fund af en flintægkniv der var tildannet af sværdet fra en sværdfisk. Lyngby-Bogen 2008. Der kendes også andre arkæologiske fund af sværdfisk fra Stenalderen, bl.a. en knogle fra ca. 5.800 f.v.t. fundet ved Amager Strand (Enghoff et al., 2007).
• Dato: ca. 1620. Sted: Klütz, Mecklenburg-Vorpommern. Beskrivelse og kilder: Fundet død. Duncker, 1927.
• Dato: Ca. 1643. Sted: Aabenraa. Beskrivelse og kilder: Duncher, 1936.
• Dato: 1654. Sted: Aabenraa. Beskrivelse og kilder: ”Num. 3. Ist Glaudius ein Schwerdtfisch vier Ellen lang/selbiger ist vor 12. Jahren bey Apenrade gefangen worden/hat gar eine dünne Haut/dass ihn die kleinen Fische gern anzwacken/darnmb hat ihm die Natur das Schwerdt zur Wehre gegeben/sol sich für dem Wallfisch sehr fürchten/und ihn meiden/da er doch/wenn er seine Stärcke müste/ (wie Alrov. Saget) könte dem Wallfische schädlich seyn. Er sol das Schwerdt bey anderthalb Hand breit ins Schiff jagen können. Wird beschrieben von Æliano lib. 3. cap. 4. Plin. Lib. 32. cap. II. Aldrov. Lib. 3. c. 20”. Adam Olearius: Gottorffische Kunst-Cammer, worinnen allerhand ungemeine Sachen, so theils die Natur, theils künstliche Hände hervor gebracht und bereitet. Vor diesem aus allen vier Theilen der Welt zusammen getragen, 1666.
• Dato: 09.09.1677. Sted: Kolberg, Polen. Beskrivelse og kilder: Fundet død. netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: 1764. Sted: Greifswald, Mecklenburg-Vorpommern. 350 pd. Fanget under sildefangst. Beskrivelse og kilder: netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: 1764. Sted: Strø Herred. Beskrivelse og kilder: ”Anno 1764 blev der fanget en stor Sverdfisk”. Den Danske Atlas, Tome VI, 1774. Dette kan dog ligeså godt have været en hval som en fisk.
• Dato: Før 177x? Sted: Midskovbugten Beskrivelse og kilder: ”Hofmann omtaler en Sværdfisk, som er bleven fanget i Sildegarn paa Fyens Nordkyst i Midskovbugten, dog under nærmere Angivelse af Tiden”. H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40.
• Dato: Oktober 1778. Sted: Travemünde, Slesvig-Holstein. Beskrivelse og kilder: Duncker, 1927.
• Dato: 19. juli 1779. Sted: Stige Fjord. Beskrivelse og kilder: ”Odense, den 19 Julii er en af de saa kaldte Sværdfiske bleven fangen her i Stige Fiord ved Odense, og ført hertil Byen, for at foreviises alle Liebhabere af Natural-Videnskaben; den var med Sverdet iberegnet over 4 Alen lang, og det anføres her, fordi det er noget Sieldent at see dette Slags Fiske her. Hvad denne Fisk angaaer, da kaldet den espadon, empereur, Xiphias aut Gladius, Linne: Faun. Sv. 288. saavelsom Poifon á feie, Saugfisk, Epeé de mer Søesverd, Heron de mer Søe-Heire, Poison Empereur Keiser-Fisken, der alt er tagen Anledning til af det Slags Sverd, som denne Fisk fører foran i Hovedet. Den er en Art af Hvalfisk-Slaget. Hr. Strøm kalder dette Sverd en lang smal Snude. Den kommer ind fra Havet med Sommer Silden, som er dens beste Føde, og som den jager for sig i store Flokke. Hr. Egede siger i sin Grøndlandske Natural-Historie pag. 40., at den er den fierde Sorte af Hval-Fiske. Paa Ryggen har den to Finner under Bugen fiire og to paa hver Side. Rygfinnerne er bredest og længst, Bugfinnerne meest korte og smale, og staae lige under de forreste Finner paa Ryggen. Rumpen er breed, Næseborrerne langagtige, og Øynene store og høyt i Hovedet lige over Snuden. Den er af uliige Størrelse; man finder den af 20 til 40, ja fleere Fods Længde, og Sværdet 1 af 2 Alen og længere. Man seer disse Sverd i de fleste Naturalkabinetter. Sværdfisken er ellers den rette Hvals grummeste Fiende; den forfølger Hvalen overalt, hvor den finder samme. Denne Kamp er artig at see formedelst de Vendinger og den List, de bruge imod hinanden. Hvalen, som kan giøre saa stærke Slag med sin Rumpe, at den kan knuse Sværdfiisken om han rammer den, indretter derfore derefter sine Vendinger og Laveren. Sværdfisken, som er rask, veed saa snild at vende, dugge og kaste sig for Hvalens Slag, at den gierne undgaaer samme; men veed og des gesvindere at plage og saare Hvalen med sit Sværd saaledes, at Havet paa en vis Strækning som oftest farves og sees rødt af Hvalens Blod; naar Hvalen er overvunden, dræbt og død, æder Sværdfisken intet andet uden alene dens Tunge. Negerne have saadan Ærbødighed for Sværdfisken, at de ære den, som en Fetisk eller en Skyts-Guddom”. Kongelig priv. Odense Adresse-Contoirs Efterretninger (23.07.1779).
• Dato: 09.10.1786. Sted: Niendorf, Slesvig-Holstein. Beskrivelse og kilder: Duncker, 1927.
• Dato: 13.09.1808. Sted: Østersøen. Beskrivelse og kilder: ”Schwertfisch in der Ostsee. Im Einlauf nach Rothschild hat am 13ten dieses en Fischer einen Schwertfisch gefangen, der über 3½ Ellen in der Länge mass. Der Fischer traf solchen auf der Tiefe und versetzte ihm mit der Rüderstange einen Streich, worauf der Fisch wegschoss, aber bald wieder zum Vorschein kam, und das Boot bis ans Land verfolgte, ohne jedoch mit dem Schwerte über den Rand des Bootes hereinreichen und den Fischer beschädigen zu können. Nun gelang es dem Fischer, demselben die Ruderstange in den Kiemen zu stossen und ihn so auf dem Grunde festzuhalten, bis er ihn getötet hatte”. Der Verkündiger (04.10.1808). I den tyske skolebog: Bilderbuch für Kinder, 3. Bind, 1808, lærte børnene at sværdfisken var hjemmehørende i Nordsøen, Østersøen, Middelhavet og i det Sydlige Ishav.
• Dato: Sep. 1813. Sted: Haderslev. Beskrivelse og kilder: "”I Omegnen af Haderslev er i disse Dage fanget 2 almindelige Sværdfiske, den ene paa omtrent 8 og den anden paa 12 Lpd., inclus. Sværdet 10 Fod lang”. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (24.09.1813). 1813 ”E. M. holdt jeg i Oberstløjtnantens Nærværelse Examen paa Skolen over Carl og Marius Ingier, som efter sin Alder viste god Fremgang. Den lille Helgius er endnu lidt folkesky...........Man havde nylig fanget en stor Sværdfisk, hvis Kjød smagede ganske godt”. Uddrag af Litteratus Jens Johan Wangensteens Dagbøger."
• Dato: 1822. Sted: Libau, Polen. Beskrivelse og kilder: Over 8 fod lang. Harpuneret af fisker Jose Mattey og skænket til det Kurländischen Provinzial-Museum. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
• Dato: 1823. Sted: Horsens Fjord. Beskrivelse og kilder: "12 fod iflg. H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40. ”Af denne Hval drev et ungt Exemplar paa en 9 Alens Længde op i Horsens Fjord ½ Miil fra Byen omtrent paa samme Sted, hvor ifjor en 6 Alen lang Xiphias Glaudius var opdrevet; af denne sidste hos os saa yderst sjeldne Fisk erholdt jeg ligeledes et Sværd paa Samsöe, hvor et andet Exemplar var opdrevet”. Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret d. 28. Juli 1824” i »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«, Bind 4.
• Dato: August 1823. Sted: Østersøen mellem Polangen og Memel. Beskrivelse og kilder: 9 fod lang. Sværdet 6 fod. Fisken blev bragt til Memel og udstillet i udstoppet tilstand hos apoteker Hering. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
• Dato: Før 28. juli 1824. Sted: Samsø. Beskrivelse og kilder: H. N. Krøyer: Danmarks Fiske, Bind 1, 1838-40 & Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret d. 28. Juli 1824” i »Tidsskrift for Naturvidenskaberne«, Bind 4.
• Dato: 1825. Sted: Usedom nær Svinemunde. Beskrivelse og kilder: 8 fod lang. Sværdet 2 fod og 6 tommer. Udstillet i Stettin, og opkøbt af museet i samme by. Aalborg Stifts Adresse- og Avert.tid. (09.11.1825)
• Dato: 08.10.1825. Sted: Wolin. Beskrivelse og kilder: Aalborg Stifts Adresse- og Avert.tid. (28.11.1825)
• Dato: 1825-1826. Sted: "Odense Fjord & Travefloden". Beskrivelse og kilder: "”I Dessauer-Søen som ved Trave har sit Udløb i Østersøen, er nylig fundet en Sværdfisk i næsten forraadnet Tilstand. Da den ogsaa havde et Hul som af en Kugle i Kroppen, er det formodentlig en af de To, hvorefter blev gjort Jagt i Odense Fjord, og af hvilke den ene nylig her var at see”. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (18.08.1826). Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (01.01.1826)
• Dato: 1835-40. Sted: Isefjord. Beskrivelse og kilder: Krøyer, 1840, og Dencher, 1936.
• Dato: Okt. 1838. Sted: Thurø. Beskrivelse og kilder: Fanget i sildegarn. Forevist i Svendborg. 4 alen lang. Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende (25.10.1838)
• Dato: Ultimo sep. 1839. Sted: Ved skibsbroen i Roskilde. Beskrivelse og kilder: 4 alen 3 tommer lang. Berlingske Tidende (02.10.1839)
• Dato: Juli 1841. Sted: Bornholm nord for Rønne. Beskrivelse og kilder: Ilanddreven. 4½ alen lang, men manglede en del af sværdet. Hovedet sendt til prof. Eschricht i Kbh. En stime sværdfisk på 5-6 stk. skal samtidig være set ved Hammeren. Aalborg Stiftstidende (29.07.1841), Horsens Avis (03.08.1841)
• Dato: Sep. 1844. Sted: Roskilde Fjord. Beskrivelse og kilder: Forevist i Roskilde. Roeskilde Avis (21.09.1844)
• Dato: Sep. 1845. Sted: Uddevalla, Bohuslän. Beskrivelse og kilder: 3 alen lang. Aftonbladet (01.10.1845).
• Dato: 1848. Sted: ”Popenschen Strand”. Beskrivelse og kilder: Strandet i levende live. Sværdet 1,5 fod lang. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
• Dato: 1852. Sted: Libau, Polen. Beskrivelse og kilder: Pastor Rottermund, Libau, hævdede at have set 4-5 sværdfisk ved Libau på 22 år. Das Inland (08.09.1858 – Fische in Kurland und an den Küsten der dasselbe begrenzenden Ostsee mit Berücksichtigung von Livland).
• Dato: Forår 1854. Sted: Malmø. Beskrivelse og kilder: Dencher, 1936.
• Dato: Aug. 1855. Sted: Landskrona. Beskrivelse og kilder: Over 4 alen. Aftonbladet (28.08.1855).
• Dato: 06.10.1855. Sted: Gelting-bugten. Beskrivelse og kilder: Fanget i fiskegarn. Forevist i Gelting og Kappel. 10 fod lang og 257 pund tung. Fædrelandet (24.10.1855)
• Dato: Juni 1856. Sted: Strynø. Beskrivelse og kilder: 2 levende strandede sværdfisk på 8 og 4 alen. Morgenposten (26.06.1856)
• Dato: 08.09.1861. Sted: Mönchgut, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern. Beskrivelse og kilder: netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: 12.06.1865. Sted: Sjælborg ved Hjerting. Beskrivelse og kilder: "5 ½ alen lang. Sydfyenske Tidende (17.06.1865). Ribe Stiftstidende (17.06.1865) fik godt og grundigt blandet sværdfisken og spækhuggeren sammen.
• Dato: Aug. 1865. Sted: Skovsfoged. Beskrivelse og kilder: Fanget af fisker. Sværdet 1¼ kvarter langt blev udstillet på Klampenborg. Silkeborg Avis (25.08.1865)
• Dato: Okt. 1865. Sted: Stege Noer. Beskrivelse og kilder: Ca. 5 alen. Lemvig Avis (21.10.1865), Lolland-Falsters Stiftstidende (18.10.1865)
• Dato: 16.10.1865. Sted: Leba, Polen. Beskrivelse og kilder: 250 pd. Fundet strandet. Bozner Zeitung (26.10.1865).
• Dato: Ultimo aug. 1866. Sted: Galgelækken ved Rønne. Beskrivelse og kilder: Drevet i land. 3 alen heraf ¾ alen langt sværd. Aarhus Stiftstidende (04.09.1866)
• Dato: 1866. Sted: Malmø. Beskrivelse og kilder: Dencher, 1936.
• Dato: Aug. 1871. Sted: Strandhuse v. Kolding. Beskrivelse og kilder: Fanget i makrelgarn. Nykjøbing Avis (12.08.1871)
• Dato: Sep. 1873. Sted: Prindseholm. Beskrivelse og kilder: ”En sværdfisk blev i Lørdags fanget og dræbt ved Prindseholm og bragt til Nykjøbing paa Falster, hvor den blev kjøbt af Kathedralskolen. Det dræbte Dyr var 6½ Fod og langt og vejede omtrent 90 Pd.; dens Sværd var 1½ Fod langt”. Svendborg Avis (16.09.1873). Berlingske Tidende (16.09.1873 = med længere beskrivelse). Den blev udstoppet og ophængt i Kathedralskolen i Nykøbing. Axel Garboe: Bornholmer-Geologen Magnus Jespersen, 1931.
• Dato: 19.10.1873. Sted: Heiligenhafen, Slesvig-Holsten. Beskrivelse og kilder: Over 3 m. netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: Ultimo aug. 1876. Sted: Ebeltoft Vig. Beskrivelse og kilder: Taget i fiskegarn. Aalborg Stiftstidende (01.09.1876)
• Dato: 22.09.1876. Sted: Rügen, Mecklenburg-Vorpommern. Beskrivelse og kilder: Fundet strandet. netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: 5. aug. 1877. Sted: Pontonbroen Frederikssund. Beskrivelse og kilder: Fundet død. Solgt til nogle arbejdere, der ville turnere med den. Roskilde Avis (08.08.1877), Svendborg Amtstidende (09.08.1877)
• Dato: 03.09.1877. Sted: Saxkøbing Fjord. Beskrivelse og kilder: Dræbt med stik og slag af husmand Mogens Hansen. Horsens Avis (06.09.1877)
• Dato: Ultimo okt. 1877. Sted: Kieler Fjord. Beskrivelse og kilder: 9 fod lang. Skal forevises i Kiel. Folkets Avis (05.11.1877), Kjøge Avis (07.11.1877)
• Dato: 10.10.1881. Sted: Rudkøbing Havn. Beskrivelse og kilder: Ca. 4 alen lang. Sjællands-Posten (14.10.1881)
• Dato: Okt. 1882. Sted: Vemmingbund. Beskrivelse og kilder: 8½ fod fra sværdspids til hale. 2,43 m lang. Man fandt ca. 60 sild i dens mave. Korsør Avis (11.10.1882). netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: August 1883. Sted: Untertrave, Slesvig-Holsten. Beskrivelse og kilder: Ca. 2,5 m lang. Duncker, 1927.
• Dato: Sep. 1884. Sted: Helsingborg. Beskrivelse og kilder: 8 fod lang. Thisted Amtsavis (12.09.1884)
• Dato: 02.10.1886. Sted: Saxkøbing Fjord. Beskrivelse og kilder: ca. 8 fod lang. Fundet drivende af muddermaskinens mandskab. Forevist gratis på havnen. Lolland-Falsters Stiftstidende (04.10.1886).
• Dato: Februar 1888. Sted: Rosenhagen, Mecklenburg-Vorpommern. Beskrivelse og kilder: Duncker, 1927.
• Dato: Sep. 1888. Sted: Frederikssund. Beskrivelse og kilder: Fundet drivende i fjorden af to fiskere. Forevist i Frederikssund. Ca. 10 fod lang. Zoo. Museum i Kbh. ønskede ikke at købe den. Bornholms Avis og Amtstidende (21.09.1888), Isefjordposten (18.09.1888). Måske var det denne sværdfisk, der blev udstillet på den store fiskeriudstilling i København? Kallundborg Avis (22.09.1888).
• Dato: Aug. 1889. Sted: Knudsbygård. Beskrivelse og kilder: 7 fod lang. Jyllandsposten (18.08.1889)
• Dato: Sep. 1889. Sted: Aarhus Bugten. Beskrivelse og kilder: Fanget i makrelgarn. 7 fod lang. Sværdet 3 fod lang. Aalborg Stiftstidende (20.09.1889). Det var muligvis denne, der blev udstillet i Engelbrechts Badeanstalt i København – tæt ved hvor 1888-Barritskovfinhavlen havde været udstillet - som ”sværdfisken fra Kattegat” Morgenbladet (28.09.1889). København (29.09.1889) hævdede dog, at den var 9 fod lang og fanget i Limfjorden.
• Dato: Juli 1890. Sted: Bornholm, Helligpeder. Beskrivelse og kilder: "Fundet død. Bornholms Avis og Amtstidende (25.07.1890). ”Store Ravnsborg. I Haven forevises hele Dagen i et dertil indrettet Telt den ved Bornholms Kyst strandede Kæmpe-Sværdfisk, der er 5 Alen lang, 2 Alen i Omfang og veier ca. 300 Pd. Saa stor en Sværdfisk er endnu aldrig seet her i Kjøbenhavn”. Nationaltidende (29.07.1890)"
• Dato: Okt. 1890. Sted: Stege Nor. Beskrivelse og kilder: Fundet strandet af tre fiskere fra Stege. 5 alen lang. Vejle Amts Folkeblad (20.10.1890)
• Dato: Før 1891. Sted: Mellem Falsterbo og Trelleborg. Beskrivelse og kilder: Dencher, 1936.
• Dato: Aug. 1892. Sted: Nordøst Fyn. Beskrivelse og kilder: 3 ¾ alen lang. Fanget af fiskere fra Midskov. Aarhus Stiftstidende (23.08.1892)
• Dato: Sep. 1892. Sted: Kerteminde. Beskrivelse og kilder: Fanget i Kertemindefiskers sildegarn. Svendborg Avis (17.09.1892), Stubbekøbing Avis (21.09.1892)
• Dato: Okt. 1892. Sted: Petersværk. Beskrivelse og kilder: 3 alen 2 tommer lang. Sværdet 1 alen. Fanget af fisker. Stubbekøbing Avis (11.10.1892)
• Dato: Aug. 1893. Sted: Nakskov Havn. Beskrivelse og kilder: Fundet drivende. Ca. 4 alen lang. Kallundborg Avis (10.08.1893)
• Dato: Ultimo okt. 1893. Sted: Gilleleje-kysten. Beskrivelse og kilder: Fundet ilanddreven. 6 fod lang. Købt af to mænd der ville udstille den på markedet i Hillerød. Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (02.11.1893)
• Dato: Nov. 1893. Sted: Koljöfjorden, Bohuslän. Beskrivelse og kilder: Med sværdet ca. 3 m lang. 90 kg. Aftonbladet (30.11.1893)
• Dato: Aug. 1895. Sted: Skabersjø. Beskrivelse og kilder: Kronprins Gustaf blev tilkaldt for at se den levende strandede sværdfisk, og efter dens aflivning købte kronprinsen sværdet. Nationaltidende (16.08.1895) og Arboga Tidning (20.08.1895).
• Dato: Okt. 1895. Sted: Holbæk Fjord. Beskrivelse og kilder: Skudt tre gange af skorstensfejer Høltzer. 4 alen lang. Lolland-Falsters Stiftstidende (28.10.1895)
• Dato: 1896. Sted: Prerow, Mecklenburg-Vorpommern. Beskrivelse og kilder: 3 m lang. netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: Aug. 1896. Sted: Kalvebodstrand udfor Frederiksholms Teglværker. Beskrivelse og kilder: Løbet på grund og skudt af bademester Grandjean. 3¼ alen lang. Thisted Amtsavis (15.08.1896)
• Dato: Sep. 1897. Sted: Dalbybugten. Beskrivelse og kilder: 3¾ alen lang. Udstillet på torvet i Odense. Horsens Avis (16.09.1897)
• Dato: Okt. 1897. Sted: Øresund. Beskrivelse og kilder: Fanget af svensk fisker. 4 alen lang. Solgt til røgning. Vejle Amts Folkeblad & Thisted Amtsavis (13.10.1897). Askersunds Veckoblad (09.10.1897).
• Dato: Oktober 1897. Sted: Schmolsin, Polen. Beskrivelse og kilder: Strandet levende. 2,25 m lang. netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: Juli 1898. Sted: Oreby Strand. Beskrivelse og kilder: Fanget af fisker. 200 pd. 6 alen lang. Roskilde Avis (21.07.1898)
• Dato: Aug. 1898. Sted: Gullmarsfjorden, Bohuslän. Beskrivelse og kilder: Fundet død. Göteborgs Aftonblad (31.08.1898)
• Dato: Sep. 1901. Sted: Storebælt. Beskrivelse og kilder: Fanget af fiskere fra Rudkøbing. 150 pund. Sværdet brækket. Maven fuld af sild og makrel. Solgt til en mand, der vil udstille den. Aalborg Amtstidende (07.09.1901), Skive Avis (10.09.1901).
• Dato: Sep. 1902. Sted: Følle Strand. Beskrivelse og kilder: Fanget i bundgarn. 3 alen lang. Bornholms Tidende (04.09.1902)
• Dato: Ultimo okt. 1902. Sted: Darum ved Ribe. Beskrivelse og kilder: Fanget i en ruse. 3¾ alen lang. 94 pd. Lemvig Folkeblad (01.11.1902)
• Dato: Aug. 1903. Sted: Baaring Vig. Beskrivelse og kilder: 9 fod fra sværdets spids til halen. Fanget i bundgarn. Middelfart Avis (08.08.1903)
• Dato: Ultimo okt. 1904. Sted: Femern, Slesvig-Holsten. Beskrivelse og kilder: 2,3 m. Strandet. netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: 1905. Sted: Limhamn v. Malmø. Beskrivelse og kilder: Dencher, 1936.
• Dato: Nov. 1905. Sted: Holtug Klint pr. Storehedinge. Beskrivelse og kilder: Fanget af fisker. 100 pd. Randers Arbejderblad (06.11.1905)
• Dato: Sep. 1906. Sted: Rudkøbing. Beskrivelse og kilder: Fanget af to fiskere. 4 alen lang. Middelfart Venstreblad (24.09.1906)
• Dato: Sep. 1907. Sted: Gudborgsund. Beskrivelse og kilder: Fanget af fiskere fra Nykøbing. 3 alen og 16 tommer lang. 80 pd. Lolland Falsters Stiftstidende (05.09.1907)
• Dato: Sep. 1907. Sted: Havnsø. Beskrivelse og kilder: Sværdet 25 tommer langt. ca. 100 pd. Fanget af postfører Larsen, Nexelø. Berlingske Tidende (06.09.1907)
• Dato: Okt. 1907. Sted: Vollerup Nordstrand. Beskrivelse og kilder: Fanget i makrelgarn. Bragt til Korsør. Sværdet 40 tommer. 300 pd. Dannebrog (18.10.1907)
• Dato: Sep. 1908. Sted: Nexeløbugten Beskrivelse og kilder: Sværdet 26 tm. 58 pd. Fanget i bundgarn. Kallundborg Avis (09.09.1908)
• Dato: August 1909. Sted: Vemmingbund. Beskrivelse og kilder: netzwerk-kryptozoologie.de/schwertfische-in-nord-und-ostsee.
• Dato: Aug. 1910. Sted: Æbleø. Beskrivelse og kilder: Fanget i bundgarn. 7 fod. Sværdet 3 fod. Skal udstilles i Bogense og Odense. Fyens Stiftstidende (16.08.1910). Fyens Social-Demokrat (19.08.1910) annonce for sværdfiskeudstillingen i Odense, Vestergade 58
• Dato: Okt. 1912. Sted: Skipperkrogen, Sverige? Beskrivelse og kilder: 200 kg. 2,5 m. Fanget af svensk fisker. Horsens Avis (07.10.1912)
• Dato: 1913. Sted: Aabenraa. Beskrivelse og kilder: Duncher, 1936.
• Dato: 02.11.1914. Sted: Møjbølleøerne, Nykøbing Beskrivelse og kilder: 4,5 alen. Lolland Falsters Stiftstidende (03.11.1914)
• Dato: Okt. 1915. Sted: Stege Nor. Beskrivelse og kilder: 5 alen lang. 14 lpd. Sværdet 1,5 alen. Grundstødt og taget af tre fiskere fra Stege. Vejle Amts Folkeblad (20.10.1915)
• Dato: Juli 1917. Sted: Rørbæk Beskrivelse og kilder: Fanget i bundgarn. 300 pd. 3 m. Sværdet 80 cm. Lolland Falsters Stiftstidende (14.07.1917)
• Dato: Okt. 1917. Sted: Faxe Ladeplads. Beskrivelse og kilder: Fanget i bundgarn af fisker fra Faxe Ladeplads. 3 alen. 100 pd. Roskilde Avis (04.10.1917)
• Dato: Ultimo 1917. Sted: Banedæmningen ved Frederiksværk. Beskrivelse og kilder: Drevet i land. Solgt til tranafsmeltning. 2 m. 200 pd. Fredericia Social-Demokrat (01.11.1917)
• Dato: Okt. 1920. Sted: Smålandshavet. Beskrivelse og kilder: 1 m lang. 75 kg. Fanget i bundgarn. Også fanget flere pighajer i Smålandshavet dette år. Lolland Falsters Stiftstidende (12.10.1920)

Enkelte andre fund af sværdfisk i Østersøen er omtalt i Julius Münter: Zwei an den Stränden Rügens vorgekommene Schwertfische (Xiphia gladius L.), Mitteilungen aus dem Naturwissenschaftlichen Verein für Neuvorpommern und Rügen in Griefswald, 1876, & Möbius, Karl August & Heincke, Friedrich: Die Fische der Ostsee, Berlin, 1883. Vedr. sværdfiskeforekomster i Danmark efter 1920 se: fiskeatlas.ku.dk.

Litteratur og kilder

• Duncker, Georg: Der Schwertfisch (Xiphias gladius L.) an den Küsten von Schleswig-Holstein, »Die Heimat. Monatszeitschrift des Vereins zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck«, Nr. 2, Februar 1927.
• Duncher, Georg: Sværdfisk (Xiphias gladius L.) i de danske Farvande, »Flora og Fauna«, 1936.
• Lorenzen, F.: Der Schwertfisch (Xiphias gladius L.), »Die Heimat. Monatszeitschrift zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck«, 17. Jhrg., Nr. 11, November 1907.
• Möbius, Karl August & Heincke, Friedrich: Die Fische der Ostsee, Berlin, 1883.
• Teglbjærg, Tore: Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande, Byhistorisk Selskab, 2016.
• Teglbjærg, Tore & Schmidt, Alfred & Ten Have, Theo: Schwimmende Walausstellungen, »Fluke«, Sonderausgabe Nr. 2, 2018.
• fiskeatlas.ku.dk - sværdfisk.
• Berliner Tagblatt (29.07.1903 - Dr. Th. Zell: Merkwürdige Seetiere an der pommerschen Küste).