Forskel mellem versioner af "Skovkroen"

Nuværende version fra 20. mar 2023, 11:08

Indledning

Skovkroen i Bybæk kan ikke måle sig med Skyttehuset, Munkebjerg Badehotel og Tirsbæk Restauration, når det gælder historisk betydning, berømthed, kendisbesøg og besøgstal – men det kan også kun få danske forlystelsessteder i provinsen. Selvom Skovkroen ikke fik egen dampskibsbro kan det fint måle sig med Vejle Fjordens øvrige traktørsteder og badehoteller såsom Kahytten, Ulvehave Badehotel, Ulbækhus, Hvidbjerg Badehotel m.fl.

Der er hidtil aldrig forsket i, og derfor kun skrevet ganske overfladisk om Skovkroens historie. Det er ikke nogen let historie at hitte rede i, da etablissementet ofte skiftede ejer/forpagter, navn, funktion og udseende. Denne artikel har fokus på forlystelsesstedets etablering og historie frem til 1922. For tiden efter 1922 vil der kun blive præsenteret nogle ufuldstændige nedslag som inspiration til videre research.

Mange nulevende (2023) har gode minder fra baller på Skovkroen. Vejle Stadsarkiv modtager med glæde erindringer fra baller og andre begivenheder på etablissementet.

Begyndelsen på forlystelseslivet i Bredballe

Der lå ingen kro i ejerlavet Bredballe By/Hornstrup Sogn, som gårdmændene og fiskerne kunne frekventere. I 1800-tallet blev fritid og forlystelser for alle, og der blomstrede i anden halvdel af århundrede et rigt forlystelsesliv frem. Enkelte privatpersoner i Bredballe begyndte nu at arrangere skovballer, skiveskydninger m.v. Nogle af de indrykkede annoncer lød:

”Søndagen d. 2de Septbr. agter Undertegnede med Øvrighedens Tilladelse at afholde en Skiveskydning om et smukt Udvalg af Konstdreierarbejde. Der skydes med Hagel, der leveres paa Stedet. Skydningen tager sin Begyndelse om Eftermiddagen Kl. 4, og hvert Nummer betales med 3 Mark. Der vil blive sørget for god Beværtning og Dands. Bredballe Strand, d. 24de August 1866. J. Jensen, Forpagter og Marketender”. VAF (28.08.1866).

”Indbydelse. Løverdagen d. 29de Septbr. vil der med Øvrigheds Tilladelse blive afholdt Skiveskydning hos Undertegnede. Der skydes med glatløbet Bøsse paa 150 Alen og med Rifler paa 250 Alens Distancer. Gevinsterne ere Sølvtøi. Skydningen tager sin Begyndelse om Formiddagen Kl. 10 og Nummeret betales med 3. Mark. Om Søndagen d. 30te afholdes Bal, der tager sin Begyndelse Kl. 4 Eftermiddagen. Adgangen til Dandsesalen er 24 Skilling for en Herre, 16 Skilling for en Dame og 8 Skilling for Børn. Adgangstegnet bedes baaret synligt. Bredballe Strand, d. 24de Septbr. 1866. J. Jensen, Forpagter og Marketender”. VAF (25.09.1866).

”Bal afholdes Søndagen d. 9de Decbr. Kl. 4 hos Undertegnede. Adgangen betales med 24 Skilling for en Herre og 16 Skilling for en Dame. For god Musik og Beværtning vil blive sørget. Bredballe Strand, d. 1ste Decbr. 1866. Ærbødigst J. Jensen, Marketender”. VAF (02.12.1866).

”Dands afholdes hos Marketender J. Jensen, Bredballe Strand, Søndagen d. 27de Decbr. (3die Juledag). For god Beværtning og Musik vil der blive sørget”. VAF (23.12.1868).

”Skovbal. Søndagen d. 30. Juli Eftermiddag Kl. 4 afholdes Bal i min Skov ved Skjellet imellem Veile og Bredballe Mark. Dandseteltet »Skibet« ankommer. Bredballe, d. 24. Juli 1876. Søren Darum”. VAF (29.07.1876).

Mændene i Bredballe begyndte også at engagere sig i politik. Overklassen havde med grundlovsrevisionen i 1866 sikret sig privilegeret valgret til Landstinget. Det andet kammer i Rigsdagen, Folketinget, bevarede almindelig valgret. Resultatet blev at Højre – godsejere, embedsmænd og andre fra overklassen – tog magten i Landstinget, mens Venstre – de liberale bondevenner – i 1872 fik flertallet i Folketinget. Flere af Bredballes mænd bakkede op om Venstre. Grundlovsdag 1870 var Mathias Nielsen og sognefoged H.C. Christensen blandt arrangørerne af et politisk møde ved Hornstrup Sogns snart internationalt berømte traktørsted Apotekerstedet. Det blev en meget omtalt grundlovsfest i dansk og skandinavisk presse. Rygterne om de kendte og – afhængig af politisk ståsted – kontroversielle taleholdere såsom formand for Bondevennernes Selskab Balthazar Matthias Christensen (1802-82) og rigsdagsmand Christen Berg (1829-91) havde lokket op mod 4.000 tilskuere til. De måtte ”nøjes” med at høre rigsdagsmand, avisejer og redaktør for bl.a. Vejle Amts Folkeblad, stifter af Hammerum Højskole m.v., Thomas Nielsen (1838-95); sognefoged H.C. Christensen fra Bredballe; højskoleforstander Peter Boisen (1838-1922), Gedved Højskole; rigsdagsmand Johannes Henrik Georg Tauber (1827-92); pastor Svendsen, Jelling, m.fl. holde politiske taler i fire stive timer (Vejle Amts Avis 07.06.1870). I 1872 var samme sognefoged H.C. Christensen, Mads Christensen, Hans Andersen og P.B. Zachariasen med til at arrangere et stort Venstremøde med Chresten Berg (1829-91) blandt talerne ved traktørstedet Frederikslyst ved Løsning Station (VAF 14.06.1872).

Først i de sidste årtier af 1800-tallet kom der for alvor gang i de offentlige sociale arrangementer i Bredballe, hvilket skyldtes stiftelsen af de første foreninger med sociale arrangementer på programmet, Indre Mission og afholdsbevægelsen. Bredballe Missionshus (opført 1889) og Bredballe Forsamlingshus (opført 1902 på initiativ af Vejle Fjords Fiskeriforening og Bredballe Skytteforening) blev de vigtigste sociale mødesteder, og i 1907 var befolkningstallet vokset så stort, at ejerlavet fik egen kirke. Som i de fleste andre danske sogne galoperede foreningslivet nu derudad. Et stort antal foreninger så dagens lys såsom: Bredballe Foredragsforening, Bredballe Skytteforening, Brøndsodde Boldklub, Bredballe Ungdomsforening, Brøndsodde Selskabelige Klub, Bybæk selskabelige Klub m.fl. Det stærkt voksende antal landliggere var med til at stifte nogle af foreningerne.

Der var ingen jernbanestation i Bredballe, og A/S Veile Dampbaade anløb ikke den primitive anløbsbro i Brønsodde. Alligevel havde der længe været mange turister, som lagde vejen forbi Gormsbjerg (Stjelbjerg), Bredballe Strand eller Bredballe Smedje når de drog på udflugt i Nørreskoven eller til Tirsbæk. Vejle Turistforening gjorde meget for at promovere Tirsbæk og Nørreskoven. I Nørreskoven var bl.a. et udsigtspunkt over Bybæk og Vejle Fjord, hvor skovstierne fiskerstien og Worsaaes Vej løb sammen (i dag kaldet Bybæk Runddel). Et andet udflugtsmål herude var Ørstedshøj:

”Ørstedshøj hedder et Udsigtssted et lille Stykke Sydvest for Bybæks Banke paa den anden Side Banen. Forskønnelses- og Turistforeningen har ladet foretage de nødvendige Arbejder for at gøre Højen tilgængelig, ligesom der er anbragt en Bænk paa den. En Tavle viser Navnet. Ørstedshøj er et af Nørreskovens allersmukkeste Punkter. Den ligger umiddelbart ud til Fjorden. Og der er fri Udsigt ud over denne saa vel til Sydstranden fra Vejle helt forbi Brejning som til Bredballesiden. Gennem Banekløften ser man Vejle By med et Stykke Fjord som Forgrund, og Nord for Højen danner Skoven en dejlig Baggrund. Ikke alene Turister, men ogsaa de Vejlensere, der sjældent naar saa langt ud, anbefaler vi at gaa ud til Ørstedshøj. Man naar den nemmest ad en Sti, der fra Skyttehuset gaar omtrent lige mod Øst, for en Del langs Banen”. VAF (16.06.1897).

Sammenholdt med de mange landliggere i sommermånederne var det blevet tillokkende at føje Bredballe Strand til kortet over steder med traktørsteder ved Vejle Fjord. Det var dog muligvis de lokale avisers mange referater fra Vejle Byråds diskussioner om et traktørsted ved bl.a. Bybæks Banke – hvormed formentlig mentes udsigtspunktet i Nørreskoven hvor fiskerstien og Worsaaes Vej mødtes – som overbeviste fisker Peder Knudsen om at åbne Bybæk Afholdsrestauration.

Pavillonen i Nørreskoven

Det nordre skovfogedhus og de to ølhaller i Nørreskoven var for længst lukkede. Nørreskovens eneste tilbageværende traktørsted var derfor Skyttehuset, og det var kun for medlemmer af skyttelauget og dets inviterede gæster fra borgerskabet.

I 1906 androg Fællesorganisationen i Vejle og konditor Peter Stauning Sørensen (d. 1910) i Horsens Vejle Byråd om, at der blev opført en sommerrestauration i Nørreskoven. Vejle-aviserne bragte de næste par år lange referater fra byrådets møder om opførelsen af en restauration i Nørreskoven. Arbejderbyen Vejle havde fået et stærkt socialdemokratisk parti med den senere borgmester Jacobsen i spidsen. De var særligt opsatte på at få en restauration, der var åben for alle modsat Skyttehuset og Skyttehushaven. Diskussionen kom også til at omhandle en folkepark samt en badeanstalt ved Albuen. Et af de første mødereferater lød:

”Restauration i Nørreskoven. Det i forrige Møde behandlede Andragende fra Fællesorganisationen om Opførelse af en Restauration i forelaa paany efter at have været til Behandling af Skovudvalget, som henstiller Sagen. Jørg. Petersen: Udvalget henstiller Sagen til Byraadet. Der kan nærmest blive Tale om en mindre Pavillon, der skulde ligge paa Bybæks Banke eller paa Pynten, der gaar ud paa den søndre Side af Jærnbaneoverskæringen neden for. Det kunde maaske være rigtigst, hvis der ellers er Stemning for en Pavillon, at tilvejebringe en Tegning og Overslag. Men jeg synes ikke, der er Trang til en Pavillon. Poulsen er kun gaaet med til at lægge Pavillonen ved Bybæk for ikke at slaa Sagen ihjel. I. Nielsen: Det er paa sin Plads at bygge en Pavillon i Skoven. M.H.t. Beliggenheden mener jeg, at Pladsen ved Bybæks Banke er smuk; men det er vel langt borte. Men lad os se paa Pladsen, inden vi tager Bestemmelse.

Jacobsen: Der er netop stor Trang til en Pavillon i Nørreskoven for alle dem, der ikke er Medlemmer af Skyttelavet. Bybæks Banke er for langt borte. Frederik den 7.s Høj og Festpladsen er mere passende Steder. Jeg forstaar saa godt, at vi ikke kan tage Bestemmelse i Dag; der er flere Ting, der bør overvejes; men jeg vil anbefale Sagen paa det bedste.

Christoffersen: Sagen er vanskelig at tage Standpunkt til som den foreligger. Der maa foreligge Overslag over, hvad Pavillonen vil koste, og hvad man kan faa i Leje.

Fenneberg: Jeg kan slutte mig til Christoffersen; men jeg synes ogsaa, at de paapegede Steder er for langt ude. Vi, der er barnefødt i Vejle, kan godt huske Thorshal, der laa ved Vejen ved Bryggeriet; men den nye Pavillon burde maaske nok ligge mere til Siden.

Hedegaard henleder Opmærksomheden paa Festpladsen [o.a. nord for Frederik d. Syvendes Høj i Nørreskoven], hvor Pavillonen vil faa en heldig Beliggenhed. Kan vi ikke blive enige om, hvor meget vi vil anvende til Pavillonen, ogsaa lade en Arkitekt gøre et Udkast?

Jørg. Petersen: Naar der er Tale om at bygge en Pavillon, maa vi allerførst vide, hvor den skal bygges. Festpladsen er ikke heldig; der er hverken Sol eller Udsigt. Bybæk er langt heldigere, og der færdes mange Mennesker forbi til Tirsbæk. Men, som sagt, inden vi gaar videre, maa vi være paa det rene med, hvor Pavillonen skal ligge.

Poulsen gaar gerne med til at lægge Pavillonen nærmere til Byen.

Daugaard: Jeg synes, det er ganske naturligt, at der kan være Ønsker om at faa et Sted i Nørreskoven, hvor alle de, der ikke er Medlemmer af Skyttelavet, kan nyde en Forfriskning. Der har tidligere været Tale om at bygge et »Eiffeltaarn« i Forkoblet, og det kan være, at vi i Arkivet kan finde nogle Oplysninger, der kan interessere os. Vi maa overveje, hvor Pavillonen skal ligge, og hvor meget vi skal anvende. Jeg vil ikke stemme for Pavillonen, hvis den skal ligge i Forkoblet; den maa lægges et Stykke ude i Skoven; i Nærheden af Bybæk er en særdeles heldig Plads, hvorfra der er Udsigt helt ud til Fakkegrav. Festpladsen er ikke heldig.

Jacobsen: Det, der tidligere har været Tale om, var et Udsigtstaarn i Forkoblet, som ingen Indlægt vilde give. Hvor meget en Pavillon vil koste, har jeg ingen Mening om, og jeg kan derfor tiltræde, at Sagen gaar i Udvalg.

Sagen overgaves til Skovudvalget”. VAF (11.04.1906).

Interesserede kan læse flere byrådsmødereferater om sagen i bl.a. VAF (14.02.1906, 10.10.1906, 12.12.1906, 20.02.1907, 13.03.1907, 17.09.1907, 09.10.1907, 29.01.1908, 26.02.1908 m.fl.). Længe inden og under debatten om restaurationen kørte debatten om Vejle-Tirsbæk vejen gennem Nørreskoven og Bybæksdalen. Selvom den lå i Hornstrup Sogn og ikke i Nørreskoven, så kan fisker Peder Knudsens åbning af Bybæk Afholdsrestauration have været med til at lægge en dæmper på debatten om en restauration i Nørreskoven. Den endte endegyldigt i 1915, da Vejle Byråd besluttede at købe Skyttehuset og Skyttehushaven og give offentlig adgang til alle.

Forlystelsesetablissementet i Bybæk

1908-1920 Peder Knudsen – Bybæk Afholdsrestauration

I 1847 overtog fisker Knud Andersen og Hans Andersen matr.nr. 29A Bredballe/Hornstrup Sogn. Hans Andersens grund blev udskilt som matr.nr. 29E (med den senere adresse Lehmannsvej 19). Knud Andersens matr.nr. 29A (med den senere adresse Bybækvej 11) var stadig en stor grund i det dengang tyndt befolkede Bybæk. Med hustruen Jensine f. Pedersen fik han mindst seks børn: Anders, Bodil, Kirstine, Abelone, Peder og Jens Knudsen. Kort efter Vejle Købstad var blevet besat i 1864 flygtede Knud Andersen sammen med tre andre Bredballe-fiskere samt styrmand Peter Chr. Hørup fra Vejle i sidstnævntes båd for at undgå at skulle udføre skansearbejde ved Vejle eller Fredericia for fjenden. Udfor Bogense kæntrede båden, og alle fem mand omkom. De fire Bredballe-fiskere efterlod sig 22 børn. Tragedien var en skelsættende begivenhed i sognet og særligt fiskerlejets historie, hvor mange hjalp til med at forsørge de forældreløse børn. Flere af disse børn skulle senere spille afgørende roller i fiskerlejets historie. Det gjaldt bl.a. Knud Andersens efterladte søn Peder Knudsen (f. 1857).

Enken Jensine f. Pedersen overtog i 1864 matr.nr. 29A. I Folketællingen 1870 havde hun erhverv som fiskehandler. Fire af hendes børn boede hjemme: sømanden Anders (22 år), Kirstine (18 år), Peder (12 år) og Jens (6 år).

I 1880 fik sønnen Peder Knudsen del i skødet til den smukt beliggende ejendom i Bybæk. Han boede fortsat hjemme hos moderen sammen med storesøsteren Abelone og lillebroderen Jens Knudsen (f. ca. 1863). Peder Knudsen var gået i faderens fodspor og var blevet fisker og boelsmand. I 1881 blev matr.nr. 29D (med den senere adresse Bybækvej 3) udskilt fra matr.nr. 29A og overtaget af Anders Knudsen.

I 1883 købte Peder Knudsen fiskerkvasen ”Jacobine” over fem tons drægtig på auktion for 500 kr. plus 12% i auktionsomkostninger. Tre år senere blev han gift med Maren Nielsen Dahl (f. 1866 i Vinding). Hun var ud af en af Vindinglands mest betydningsfulde fiskerfamilier, så hun vidste hvilken hård tilværelse, hun gik ind til. Som flere andre fiskerkoner fra Bredballe Strand måtte hun nu til at vandre ind til Vejle Købstad med rygkurven fuld af fisk, som skulle sælges. Ægteparret delte husstand med Peder Knudsens moder, storesøsteren Abelone og lillebroderen fisker Jens Knudsen.

Under den politisk højeksplosive Provisorietid (1885-1894) stiftede Venstretilhængere over hele landet demokratiske foreninger og skytteforeningen for at beskytte demokratiet. Hornstrup Sogns Demokratiske Forening blev stiftet engang før marts 1886 (VAF 24.03.1886 m.fl.) og Hornstrup Sogns Skytteforening blev stiftet i 1888 (VAF 20.04.1889). Ved sognerådsvalget i november 1885 blev hele fire Venstremænd valgt ind: Jens Jacobsen, Kirkeby, Marthiesen, Bredballe, Thomas P. Jepsen, Bredballe Strand, og fisker Jens Jørg. Petersen, Bredballe Strand. Peder Knudsen var Venstretilhænger. I 1891 blev han valgt ind i Hornstrup Sogneråd for Venstre med 38 stemmer. Hornstrup Sogns Demokratiske Forening blev i primo april 1907 afløst af Hornstrup Sogns Venstrevælgerforening.

Den 1. maj 1895 bragte Berlingske Tidende følgende annonce: ”Ved den skjønneste Kyst ved Veile Fjord op til Veile Bøgeskove og Fiskepark ere 2 Leiligheder tilleie, en paa 3 Værelser og Kjøkken og Pigekammer, den anden paa 2 Stuer og 2 Kamre og Kjøkken og en smuk Have med Lysthuus op til Banen og Stranden, til begge Leiligheder er anerkjendt friskt og sundt Vand. Det bemærkes, at paa den sidste staae 2 unge Heste tilleie til enhver Tid. Nærmere Aftale med Teglbrænder A.P. Andersen, Greisdal, Veile, eller P. Knudsen, Bredballe Strand”. Fiskeparken kan have været søen ved fiskerhuset i Bybæksdalen lige inden jernbanen – jf. annonce i VAF 22.04.1914: ”Fiskeriet i Dammen ved Bybæk er til Leje ved Henvendelse til Skovrider A. Klüver”. Det er uvist, om lejemålet var en del af Peder og Maren Knudsens ejendom matr.nr. 29A. Ægteparret var ikke de eneste ved Bredballe Strand, som var begyndt at udleje sommerlejligheder til velhavende turister og vejlensere.

Ægteskabet mellem Maren og Peder Knudsen førte seks børn med sig, inden der kom grus i ægteskabet. I Folketællingen 1901 boede Peder Knudsen alene sammen med sin lillebroder, fisker Jens Knudsen (f. 1863). ”Konen og børnene opholder sig i Vinding sogn Vejle Amt. Separation forestående”. Trods skilsmissen så klarede flere af børnene sig godt. For eksempel tog sønnen Sigurd Knudsen i 1915 den udvidede styrmandseksamen fra Københavns Navigationsskole og blev året efter udnævnt til løjtnant i marinen, mens sønnen Christian Knudsen blev første styrmand i Ø.K. og gift med datteren af lodsen på Andkærhage.

Det følgende år skal Peder Knudsen have ladet sin ejendom matr.nr. 29A Bredballe nedrive og erstatte af en ny, rummelig meget idyllisk ejendom. Måske var det Vejle-arkitekten Niels Christof Hansen (1863-1930), der stod bag opførelsen? I hvert fald boede han til leje her i nogle år: ”Sommer-Lejlighed. En Lejlighed ved Bredballe Strand paa 4 Værelser, umiddelbart ved Bybæk, sidste 2 Aar beboet af Hr. Arkitekt Christof Hansen, Vejle, er til Leje for indeværende Sommer. P. Knudsen, Bredballe Strand” (VAF 22.05.1905). Brødrene Peder og Jens Knudsen ansatte enken Kristine Johansen (f. 1834) som deres husbestyrerinde.

Der var på dette tidspunkt også velhavende borgere, som ikke ville nøjes med at leje en sommerlejlighed ved det smukke fiskerleje. Bredballe Strand var derfor ved at forvandle sig til et landliggerkvarter for primært velhavende vejlensere. Dr. phil Theodor Lehmann var en af de første. Han opførte Villa Minnehaha i Bybæk. I 1904 fik han mod en årlig afgift på 10 kr. samt bekostningen af en afspærringsbom lov til at befare vejen gennem Nørreskoven til broen ved Bybæk med heste og vogn. Det var i øvrigt på Lehmanns grund, at man i 1909 fandt to sølvkrus fra 1600-tallet.

Samtidig med at landliggerne begyndte at opføre skønne villaer ved Bredballe Strand fandt der to større udflugter sted til Bybæk:

”Pinseudflugt. De samvirkende Afholdsselskaber samles Pinsemorgen Kl. 5 paa Jærnbanepladsen for i Procession med Faner og Musik at marschere til Bybæk Banke, hvor en Afholdsrestauration vil forefindes”. VAF (10.05.1902).

”100 Sønderjyder gæstede i Gaar under Ledelse af den unge kendte Sønderjyde Andreas Grau Vejle, hvortil de ankom ved Middagstid. Med et Vogntog paa 25 Vogne foretoges der en Køretur gennem den flagsmykkede By og i Omegnen. Turen gik over Bybæk til Grejsdalen tilbage til Vejle, hvorfra man med Toget tog til Munkebjerg. Om Aftenen var der Festmaaltid i Haandværkerforeningen”. Ribe Stiftstidende (06.08.1907).

Dette postkort af Bybæk Afholdsrestauration blev udsendt i Peder Knudsens tid. Nederst til venstre kan man bag træerne skimte naboejendommen, ellers lå restaurationen i ensom majestæt med smuk udsigt over Vejle Fjord. Det var en nydelig, rummelig ejendom med stald, rejsestald og et lille landbrug. Bybækdalen og Nørreskoven lå i gåafstand fra restaurationen. Det eneste skår i idyllen var, at jernbanen forhindrede den frie adgang til stranden. Fotograf: ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv

I 1908 besluttede den efter samtidens forhold aldrende Peder Knudsen at gå ind i restaurationsbranchen. På Vejle Amtsrådsmøde 22. maj meddelte formanden, at: ”Indenrigsministeriet har bevilget Peder Knudsen, den af ham ansøgte Bevilling til at drive Afholdsbeværtning paa sin Ejendom i Bredballe” (Vejle Amtsrådstidende 249/1908). Den 6. juni 1908 indrykkede Peder Knudsen følgende annonce i VAF: ”Pinsemorgen aabnes den nye Afholdsrestauration ved Bredballestrand (Bybæk), og anbefaler jeg samme til Publikums Velvilje. Ærbødigst P. Knudsen”.

Hornstrup Sogn havde – som alle andre sogne - haft en afholdsforening siden slutningen af 1800-tallet. Men selv om det hverken fra nær eller fjern skortede på afholdsfolk, så skulle der sælges rigtig meget kaffe, limonade og smørrebrød, for at en afholdsrestauration kunne løbe rundt. Det var derfor godt for Peder Knudsen, når større selskaber lagde vejen forbi:

”Udflugt Pinsemorgen. Samtlige Afholdsfolk indbydes herved til at deltage i Procession til Bybæk med Musik fra Sportspladsen Kl. 6. Koncert fra 7 til 9 ved Bybæk Afholdsrestauration. Festudvalget af Logen Jylland”. VAF (10.05.1910).

Den ukendte fotograf har muligvis haft den nyanlagte Bybækvej som hovedmotiv men har valgt at inkludere den smukke udsigt over fjorden. Bag træet ses Bybæk Afholdsrestaurations rejsestald. Foto: Vejle Stadsarkiv

I 1910 åbnede omsider efter 16 lange år den nye vej fra Skyttehusvejen i Vejle Nørreskov til Tirsbæk. Bybæk Afholdsrestauration lå lige ved den nye, bredde landevej lige når man kom op fra Bybæksdalen. Vejen gennem Nørreskoven til Bybæk blev optaget som offentlig bivej. Ministeriet i København fastslog, at offentlige veje på købstædernes grunde var åbne for automobilkørsel, medmindre byrådene nedlagde forbud. På byrådsmødet i marts vedtog Vejle Byråd at anmode ministeriet om, at kørsel med automobiler i Nørreskoven blev forbudt. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan beboerne i Bredballe og Tirsbæk samt landliggerne og turisterne har reageret på denne nyhed ovenpå 16 lange års forhandlinger om vejens tilblivelse. Forbuddet kom ikke til at stå, men der blev indført en 15 km/t. fartbegrænsning for motorvogne i Nørreskoven. I 1917 blev vejen fra Skyttehuset til Bybæk belagt med skærver, som en damptromle kørte plant, så vejen kunne holde lidt bedre til automobilkørsel, men fartbegrænsningen vedblev noget tid endnu (VAF 15.03.1911, 14.06.1911 & 26.05.1917)

”Sct. Pouls Kirke. Eftermiddag Kl. 4 Møde i Haven ved Bybæk”. VAF (01.06.1911).

”Vejle gl. Afholdsforening foretager Udflugt til Afholdsrestaurationen ved Bybæk Søndag den 20. August, Eftermiddag Kl. 4. Flere Talere, Madkurve kan medbringes. Alle er velkommen! Bestyrelsen”. VAF (17.08.1911).

”Restaurationen ved Bybæk er aaben hele Vinteren og anbefales til det ærede Publikum. Ærbødigst P. Knudsen”. VAF (17.10.1911).

I Folketællingen 1911 var fisker Jens Knudsen midlertidig indlagt på Hornsyld Sanatorium, mens restauratør og landbruger Peder Knudsen havde midlertidig opholdssted på Bandholm sammen med fisker Kristian Holt Andersen (f. 1881). Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad de to lavede i Bandholm. Imens de to brødre var midlertidig bortrejst var deres hjem beboet af søsteren Abelone Knudsen og andre slægtninge.

Der var ingen tvivl om, at overdreven druk var et stort samfundsproblem, men det var bestemt ikke alle, der brød sig om totalafholdenhedsdisciplene. Der rasede i flere årtier en hård kamp, hvor selv nogle af Vejle Amts gamle, hæderkronede beværtningssteder såsom Skrædderbakken i Grejsdalen og Egtved Kro mod ejernes vilje mistede deres alkoholbevillinger. I 1912 forsøgte Peder Knudsen uden held at få alkoholbevilling: ”En Afholdsvært, der vil sælge Spiritus. Vejle Amtsraad behandlede i Gaar et Andragende fra Afholdsvært P. Knudsen, Bredballe, som søgte sin Bevilling udvidet til at omfatte Spiritusudskænkning. Hverken Sogneraad eller Herredsfogden har anbefalet Andragendet, og Amtsraadet kunde ikke heller gaa med paa Tanken. Og det kan der være noget i. Han maa heller ikke høre til de mest fanatiske, den samme Afholdsvært” (Horsens Avis 31.05.1912). Anmodningen om alkoholbevilling var ikke nødvendigvis et udtryk for, at Peder Knudsens forretning gik dårligt. I både 1913 og 1914 havde han råd til at udlove seks sølvkaffeskeer i etui som præmier til Vejle Fjord Fiskeriforenings kapsejladser.

”Pinsemorgen foretager Afholdsfolk en Udflugt til Bybæk. Koncert af Musikdirektør Bachs Orkester”. VAF (24.05.1912). Musikdirektør Jens Jørgen Bach (f. 1874 i Skanderborg Amt) og hustru kom til Vejle omkring 1905 efter syv år i Horsens. Udover at give koncerter i Vejle og store dele af Vejle Amt, så havde han en pianoforretning i Nørregade 14. Han var desuden medlem af Brøndsodde Selskabelige Klub.

Den 27. marts 1914 vedtog Vejle Skyttekreds på en ekstraordinær generalforsamling at flytte deres øvelsesskydebaner fra Mølholmsdalen til Bybæksdalen. De nye baner blev allerede indviet 26. april samme år. Selvom banerne lå et godt stykke oppe i Bybæksdalen, så kunne gæsterne på Bybæk Afholdsrestauration ikke længere altid vide sig sikker på at få et fredeligt og stille besøg.

Peder Knudsen besluttede i 1916 at bortforpagte afholdsrestaurationen: ”Carl Petersen af Vejle anholder om Bevilling til i den af ham forpagtede Ejendom Matr. Nr. 29 a af Bredballe, Hornstrup Sogn, at drive Beværtning uden Ret til Udskænkning af stærke Drikke. Hornstrup Sogneraad indstiller det ansøgte til Bevilgelse. Erklæring fra Nørvang-Tørrild Herredsfogderi foreligger. Bemyndigelse gaves til Udfærdigelse af den ansøgte Bevilling paa sædvanlige Vilkaar” (Vejle Amtsrådstidende 342/1916).

I Folketællingen 1916 var det fortsat søskendeparret Abelone og Peder Knudsen, der boede i afholdsrestaurationen, men de havde udskilt matr.nr. 29G (med den senere adresse Hældagervej 2) fra matr.nr. 29A med henblik på at flytte hertil.

”Koncert i Bybæks Afholds-Restauration hver Søndag Eftermiddag fra 4-6. C. Petersen”. VAF (23.06.1916).

”Vejle nye Motorkarussel er opstillet ved Restaurationen i Bybæk og kører Lørdag Kl. 7 Aften, Søndag Kl. 4. Ærbødigst L.P. Jakobsen”. VAF (04.08.1916).

”Udflugter til Bybæk. Vejle kristelige Afholdsforening Det Blaa Kors foretager Udflugt til Bybæk Søndag d. 8. Juli. - I Søndags havde Ø. Snede Afholdsforening og Afholdsforeningerne under I.O.G.T. i Vejle Udflugt til Bybæk”. VAF 03.07.1917.

”Hover Ungdomsforening foretager Udflugt til Bybæk pr. Cykle Lørdag d. 21. Juli. Mødested ved Uhre Vej Kl. 3”. VAF (14.07.1917).

”Tilfredshed med Kornordningen. Ved et politisk Møde i Gaar i Bybæk ved Vejle, hvor Folketingsmændene Hans Nielsen, Horsens, og Jacobsen, Vejle, talte, vedtog man paa Forslag af Gdr. Bording. Bøgballe, følgende Resolution: En Forsamling paa ca. 500 Mænd og Kvinder fra hele Vejlekredsen, samlet til Fest i Bybæk, udtaler sin Tilslutning til den af Indenrigsministeren foreslaaede Kornordning og protesterer paa det kraftigste mod de Forsøg, der gøres paa at reducere en Reservebeholdning af Korn, som i nogen Grad skulle sikre det mindre Landbrugs dyriske Produkter”. Middelfart Venstreblad og flere andre (23.07.1917).

”Indre Missions Samfund afholder Udflugt 5. Juni til Bybæk. Damper afgaar Kl. ca. 2 til Brønsodde. Fenneberg”. VAF (04.06.1918). Bagermester Johan Frederik Fenneberg (1855-1930) var en meget aktiv missionær og desuden medlem af Vejle Byråd for Højre. Han havde et godt forhold til Indre Mission i Bredballe (VAF 19.08.1904).

”Med forventet Tilladelse afholdes offentlig Bal i Bybæk Afholdsrestauration i Morgen Aften Kl. 8. Vejle Athletklub”. VAF (06.07.1918). Vejle Atletklub var stiftet d. 28. november 1897. Den havde både amerikansk boksning, græsk-romersk brydning og vægtløftning på programmet. I en årrække holdt klubben stævner på/ved Bybæk Afholdsrestauration (VAF 29.11.1897 & 02.09.1899).

Den 19. maj 1919 indrykkede Peder Knudsen følgende annonce i Jyllandsposten: ”Afholds-Restauration, meget smukt beliggende, lige ved Nørreskoven og Vejle Fjord, dejlig Strand, kan paa Grund af Alderdom kjøbes meget billigt med Service og Montering. P. Knudsen, Bredballe Strand, Vejle”. Der skulle dog gå næsten halvandet år, inden han fandt en køber. Derfor fortsatte han med at bortforpagte restaurationen.

”Vejle Atletklub afholder Kampe om Klubmesterskaberne i Brydning og Boksning Søndag Eftermiddag Kl. 4 pr. i Bybæk. Koncert under Kampene. Efter Opvisningen offentligt Bal. Entré: Voksne 75 Øre. Børn 35 Øre. Bestyrelsen”. VAF (21.06.1919).

”Koncert med Bal afholdes paa Bybæk Restauration Søndag d. 14., Kl. 7½ pr., med Optræden af Barytonsangeren Kaj Børgesen, Vejle”. VAF (11.09.1919).

”Koncert med paafølgende Bal afholdes i Bybæk Afholdsrestauration Søndag d. 28. Septbr., Kl. 7½”. VAF (25.09.1919).

”Bybæk Restauration til Salg straks, eventuelt til Leje. Henvendelse Telefon 1, Bredballe”. VAF (20.03.1920).

Helga Natalia (f. 26.10.1891 i Horsens) og snedkersønnen Hans Christian Hansen (f. 27.07.1887 i Odense) skrev under på en kontrakt om at blive nye forpagtere. De var blevet gift i 1918. Ægteparret flyttede ind på afholdsrestaurationen. Abelone og Peder Knudsen boede nu i matr.nr. 29G ikke langt derfra.

”Bybæk Afholdsrestaurant er aaben Pinsemorgen Kl. 6. 2. Pinsedag Koncert fra 4-6 Eftermiddag af Bachs Orkester. Madkurve kan medbringes. Ærbødigst Chr. Hansen (ny Vært)”. VAF (20.05.1920).

”Indre-Missions Venner, unge og gamle, Mænd og Kvinder, holder som sædvanlig Udflugt til Bybæk Grundlovsdagen. Vi indbyder alle i By og Omegn, der har Lyst til at være med. Møde Kl. 4½ af Provst Christensen og Fenneberg. Kaffe og Sodavand m.m. kan faas dernede. Dampbaad til Brøndsodde afgaar fra Vejle Kl. 2¼. Den lille Sangbog benyttes. Alle er velkommen! Fenneberg”. VAF (01.06.1920).

”Bybæk Afholdsrestauration. Koncert i Morgen Søndag fra Kl. 4-6”. VAF (03.07.1920).

”Bybæk Restauration. Stort Sommerbal afholdes førstkommende Søndag Kl. 7. Ærbødigst Chr. Hansen”. VAF (20.08.1920).

”Bybæk Restauration. Søndag d. 19. Septbr. stort Høstbal fra Kl. 7-12. Koncert fra 4-6 Eftermiddag. Ærbødigst Chr. Hansen”. VAF (16.09.1920).

”Dansekursus for Børn og Voksne! Bybæk Restauration paabegyndes Torsdag d. 23. Septbr. Kl. 8 for Voksne, Kl. 6½ for Børn. Øvelsesaften hver Mandag og Torsdag. Moderne Dans indøves. Ærbødigst A.H. Jürs, Danselærer”. VAF (16.09.1920).

”Bybæk Restauration. Stort Efteraarsbal Søndag d. 3. Oktbr. fra Kl. 7. Ærbødigst Chr. Hansen”. VAF (30.09.1920).

”Bybæk Restauration. Bal Søndag d. 10. Oktober, Kl. 7. Ærbødigst Chr. Hansen. Forretningen aaben hele Aaret”. VAF (07.10.1920).

Først i slutningen af 1920 lykkedes det Peder Knudsen at finde en køber til Bybæk Afholdsrestauration. Det var Malermester Viggo Møller Andersen, Nykøbing Falster.

Peder Knudsen døde før sin ekskone. I april 1955 fyldte Maren Nielsen Knudsen 90 år. Hun skulle til 1. juni flytte ind på det nye alderdomshjem i Vinding.

1921 Viggo Møller Andersen – Bybæk Afholdsrestauration

Malermester Viggo Møller Andersen ejede ikke engang afholdsrestaurationen i et år, og han flyttede ikke til Bybæk. I stedet lod han Helga Natalia og Hans Chr. Hansen fortsætte som forpagtere. Ægteparret lod dette år husassistent Dagmar Mils (f. 02.06.1902) og Poul Erik Mils (f. 24.10.1919 i Aarhus) flytte ind hos sig. Poul Erik Mils var ægteparrets plejesøn.

”Bybæk Restauration. Bal Søndag d. 6., Kl. 7. Ærbødigst Chr. Hansen”. VAF (04.03.1921).

Efter blot nogle få måneder som ejer satte Viggo Møller Andersen restaurationen til salg. Imens han søgte efter en ny køber, blev en V. Poulsen ny vært. Ægteparret Helga Natalia og Hans Chr. Hansen var i Folketællingen 1930 bosat i Frederiksberg Sogn sammen med deres plejesøn. Hans Chr. Hansen var nu tjener på Restauration Peter Bangslund, Peter Bangs Vej 47.

”Bybæk Restauration (Afholdsrestauration), ved Vejle Fjord, sælges billigt. 10 á 12,000 Kr. nødvendig. Henvendelse til Ejeren. Malermester Viggo Møller, Nykjøbing, Falster”. Jyllandsposten (04.03.1921).

”Bybæk Afholdsrestauration Telefon Bredballe 7. V. Poulsen (ny Vært). Beliggende med smuk Udsigt over Vejle Fjord, ved Skov. Hyggelige Lokaler. Gammel have. Stor Staldplads. Foreninger, større og mindre Selskaber modtages med kort Varsel”. VAF (10.06.1921).

”Vejle Atletklub afholdt for et talrigt og begejstret Publikum i Søndags sine aarlige Klubmesterskabskampe i Brydning og Boksning i Bybæk Afholdsrestaurant. Da Vejret var rigtig godt, blev Kampene afholdt i fri Luft. Særlig var Publikum begejstret over Kampen mellem de to Fluevægtsboksere J. Laursen og V. Petersen, der var hinanden jævnbyrdige. Laursen sejrede efter en ekstra Omgang. Følgende blev Mestre for det kommende Aar: Brydning: Fjer- og Letvægt: V. Jacobsen. Mellom- og Sværvægt: R. Jacobsen. Boksning: Flue- og Bantamvægt: J. Laursen. Fjer-, Let- og Mellemvægt: Julius Svendsen. Mellem-, Letsvær- og Sværvægt: V. Larsen”. VAF (14.06.1921).

”Baptistmenighedens Søndagsskole i Vejle havde i Gaar Udflugt til Bybæk. Paa Søndag har Selskabelig Forening i Vejle Udflugt til samme Sted”. VAF (29.06.1921). Former Le Fevres søn vred armen af led under søndagsskoleudflugten og måtte køres i bil til sygehuset i Vejle (VAF 29.06.1921).

”Brøndsodde Boldklub afholder Bal i Bybæk Afholdsrestauration førstkommende Søndag”. VAF (05.10.1921).

1922 Magnus Trier Joachimsen Rosholm - Bybæk Afholdsrestauration

Magnus Trier Joachimsen kom til verden 19. november 1886 i Ikast Sogn. Han var søn af mølleejer Niels Frederik Joachimsen og hustru. I 1907 fik han tilladelse til at tage efternavnet Rosholm. Trier Rosholm havde i nogle år inden overtagelsen af restaurationen boet på en anden ejendom i Bybæk. Han havde fået sit navn i aviserne i sommeren 1918, da han sluttede kontrakt med nogle entreprenante unge arbejdsløse, om at udgrave en moseeg i hans mose i Bybæk. Man havde længe haft kendskab til moseegens eksistens, men trods flere forsøg var det hidtil ikke lykkedes at grave den fri. De unge arbejdsløse havde til sidst held med at grave egestammen op. Den målte 18 m i længden og havde en diameter på næsten to meter. Fundet blev omtalt i dagspressen over hele landet, og der var en sådan valfart til mosen, at de unge arbejdsløse begyndte at tage entre. Vejle Amts Folkeblad mente, at ”den flere Tusind Aar gamle Kæmpe-Eg sikkert [var] den største, der nogensinde er vokset i Danmark”. Det lokalpatriotiske postulat havde ikke hold i virkeligheden, men en vældig, flere hundrede år gammel eg var det da.

Ligesom forgængeren malermester Viggo Møller Andersen ejede Trier Rosholm kun Bybæk Restaurationen i under et år, men modsat sin forgænger var Trier Rosholm selv vært.

”Bybæk Afholdsrestauration, Telefon Bredballe 7, beliggende med smuk Udsigt over Vejle Fjord, ved Skov, gammel Have, hyggelige Lokaler. Stor Staldplads. Foreninger, Skoler, større og mindre Selskaber modtages. Dansesal til fri Afbenyttelse. T. Rosholm (ny Vært)”. VAF (24.05.1922 m.fl.).

”Koncert i Bybæk Pinsemorgen af Tellings Orkester fra 7-9. Sangforeningen Morgenrøden vil synge nogle af deres bekendte Sange”. VAF (02.06.1922).

”Sommerbal i Bybæk samt Ballondans af Brøndsodde Boldklub 2. Pinsedag Kl. 8. Bestyrelsen”. VAF (02.06.1922).

”I Gaar, 2. Pinsedag og Grundlovsdag, havde Indre Missions Venner i Vejle Udflugt til Bybæk. Pr. Vogn, Cykle eller Bil samledes en stor Skare ved Restaurationen, hvor de fleste drak Kaffe, og da Mødet begyndte Kl. 4, var der samlet ca. 400 Mennesker, baade yngre og ældre. Missionær Fenneberg talte over Ordet fra Israels Folks Historie: »Da Brændofferet atter tændtes, lød Lovsangen«, og betonede, at Lovsangen og Glæden trods alt det onde i Verden aldrig maa forstumme i Guds Folks Liv. [Så om provst Christensens prædiken, dernæst:] Sangen tonede kraftigt fra den store Forsamling, og man færdedes endnu en Stund sammen i den herlige Natur, hvorefter enhver drog til sit med en herlig Følelse af, at Guds Folk er et lykkeligt Folk”. VAF (06.06.1922).

I august 1922 bortskødede Trier Rosholm restaurationen til sin storebroder Anton Kjærulf Joachimsen.

1923-1930 Mine Kristine og Anton Kjærulf Joachimsen – Strandhotellet i Bybæk

Anton Kjerulf – oftest stavet Kjærulf – Joachimsen blev født 26. januar 1880 i Ikast Sogn. Han blev gift i januar 1904 i Silkeborg med husmandsdatteren Mine Kristine Andersen (f. 17.10.1877 i Tvilum Sogn). Ægteparret fik mindst fire børn inkl. tvillingerne Aslak og Ejgil (f. 04.07.1904 i Silkeborg Sogn). Anton Kjærulf Joachimsen var tømrermester, men han forsøgte sig også i andre brancher:

”Kjærulf Joachimsen, Silkeborg, foreviste i Søndags – med et stort Program – levende Billeder i Alderslyst Forsamlingshus [...]”. Silkeborg Avis (17.01.1908).

I nov. 1911 solgte hans sin ejendom i Boel for 5.000 kr. samt sin ejendom og savværk i Skærkær, Balle Sogn, for 7.500 kr. (Silkeborg Avis 16.11.1911).

I 1914 fik han bevilling til at drive afholdsrestauration i Møllebakkens Pavillon ved Odder. Få uger senere nedbrændte pavillonen. Kun indboet var assureret (Aarhus Amtstidende 02.04.1914 & Middelfart Avis 02.04.1914 m.fl.).

I juli 1918 købte han en gård i Skjern med avl og besætning for 35.000 kr. Han solgte den måske samme ejendom i foråret 1919 nu som byggeplads (Herning Folkeblad 29.07.1918 & Vestjyllands Social-Demokrat 18.03.1919).

Året inden overtagelsen af Bybæk Restaurationen satte han sin ejendom Aagaarden i Silkeborg til salg (Jyllandsposten 28.06.1921). Det var således et ret erfarent ægtepar, som i 1923 flyttede til Bybæk. De søgte Hornstrup Sogneråd om alkoholbevilling til den hidtidige afholdsbeværtning. ”Hornstrup Sogneraad har med 4 Stemmer imod 3 (2 undlod at stemme) vedtaget at anbefale det ansøgte, dog ikke for mere end 3 Aar”. Da politimesteren i Vejle ingen indvendinger havde, så gik Vejle Amtsråd med til at udfærdige alokholbevillingen – dog i første omgang kun gældende i tre år. Ægteparret Joachimsen omdøbte Bybæk Restaurationen til Strandhotellet i Bybæk (i folkemunde også kendt som Bybæk Hotel og Bybæk Strandhotel). Der er desværre kun bevaret byggesager for etablissementer fra 1966 og frem. Den 29. september 1923 indrykkede Anton Kjærulf Joachimsen følgende annonce i Jyllandsposten med et foto af restaurationen: ”65,000 Kr. i 1. Prioritet á 6 pCt. i 3 Aar ønskes i dette Hotel. Henvendelse til Kjærulf Joachimsen, Bybæk pr. Vejle”. Sammen med navneforandringen til strandhotel, samt det faktum at ægteparret annoncerede for hotellet i københavnske aviser, gør det sandsynligt, at det var tømrermester Anton Kjærulf Joachimsen som udvidede og ombyggede restaurationen til et rummeligt hotel.

”Gymnastikmøde i Vejle afholdes paa Foranledning af Pastor Juhl, Adjunkt Reinvaldt og Pastor Stokholm her i Vejle i Store Bededags-Ferien. Indbydelse er udgaaet til Latinskolerne i Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle. Gymnasiasterne indkvarteres hos deres Kolleger i Vejle, hvor de ankommer Torsdag Aften d. 26., hvorefter der er Indledningsmøde i K.F.U.K. med Tale af Byraadssekretær Sprechelsen, Randers. St. Bededag deltager Gymnasiasterne i Gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke, om Eftermiddagen foretages Udflugt til Bybæk, og om Aftenen er der Møde med Pastor Svend Rehling, Aarhus, som Taler. Lørdag afrejser Mødets Deltagere”. VAF (20.04.1923).

”Bachs Orkester og Sangforeningen Morgenrøden holder Pinsemorgen Koncert i Bybæk”. VAF (18.05.1923).

”Boldklubben Tirsbæk afholder Sommebal paa Bybæk Hotel Lørdag d. 2. Juni, Kl. 8. Efter Ballets Slutning afgaar der Rutebil til Vejle”. VAF (31.05.1923).

”Indre-Missions Venner afholder Udflugt til Bybæk Grundlovsdagen. Kaffe Kl. 2½. Møde Kl. 3½. Derefter frit Samvær. Alle indbydes. De, der ikke kan gaa derom, bedes henvende sig til Konrad Petersen, Telefon 325. Fenneberg”. VAF (01.06.1923).

”Ande- og Flæskespil afholdes i Bybæk Strandhotel Søndag d. 16. Dec., Kl. 7½ Aften. Rutebilen afgaar Kl. 7¼. Efter Spillet Bal for Medlemmer. Nye Indmeldelser sker senest Fredag d. 14. Dec. hos Overpostbud Møller, Vejle, eller J. Sørensen, Bybæk. Bybæk selskabelige Klub”. VAF (12.12.1923).

”Bybæk Strandhotel. Søndag Kl. 4 Eftermiddag, Sang og Oplæsning af Hr. Hansen. Humoristisk og Hurtigtegning af Hr. Iversen. Koncert af Mr. Williams og Thomsen. Flere Numre paa Saven. Fra 8 Aften Koncert dansant. Fri Entre”. VAF (27.06.1924).

”Vær rask og glad! Strandhotellet Bybæk, Vejle, aabner sine Døre 1. April, nymonteret og istandsat, ny Vært. God Forplejning. Kr. 4,50 pr. Døgn”. Nationaltidende (27.02.1927).

”Skibsmægler Chr. Thomsen (Havne- og Købmandsorganisationernes Sammenslutning) og Frue fejrer i Dag deres Sølvbryllup. Sølvbrullupparret opholder sig for Tiden paa Bybæk Strandhotel ved Vejle”. København (22.07.1927) & Nationaltidende (23.07.1927).

”Bybæk Strandhotel ved det danske Schweitz ved Vejle Fjord. Foreninger og Selskaber modtages. Stor Sal og hyggelige Lokaler. Udmærket Køkken. Pensionærer modtages. Telefon: Bredballe 7. Kirstine Joachimsen Rosholm”. Horsens Social-Demokrat (26.08.1927 m.fl.).

Kirstine Joachimsen Rosholm var vistnok identisk med Mine Kristine Joachimsen. Hendes mand Anton Kjærulf Joachimsen blev nu arbejdsmand i Bredballe. I 1928 bortforpagtede Kristine Joachimsen Rosholm Strandhotellet til Carl Ejnar Abildgren Rasmussen. Han fik bevilling til at drive gæstgiveri og beværtning uden ret til udskænkning af stærke drikke.

”Strandhotellet, Bybæk pr. Vejle. Gæster modtages i Pension. Pris 5½ Kr. pr. Dag. Tlf. Bredballe 7”. Nationaltidende (17.05.1929) & Dagbladet Kbh. (28.06.1929) m.fl.

07.06.1929 Flere hoteller, kursteder m.v. inkl. Strandhotellet Bybæk havde skænket ophold som præmier til Rundskuet i Odense (Fyens Social-Demokrat 10.05.1929).

Den 25. marts 1930 bragte Fredericia Social-Demokrat en artikel om at Strandhotellet var blevet solgt: ”Strandhotellet i Bybæk er i Gaar af Frk. K. Joachimsen, Vejle, solgt til R.P. Regel, Fredericia, for en Købesum af 42,000 Kr. Det er meningen, at den nye Ejer vil modernisere Hotellet og indrette det til Kur- og badehotel. Overtagelsen har fundet Sted”.

Anton Kjærulf Joachimsen blev formand for Dansk Arbejdsmandsforbunds afdeling i Bredballe. I 1939 var han involveret i en retssag mod Dansk Arbejdsmandsforbund, Kbh., Bredballe-afdelingen af samme, Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse i Danmark og Bredballe-afdelingen af samme. Syv år senere stillede han op for kommunisterne til amtsrådsvalget (Fredericia Social-Demokrat 22.07.1939 & 02.03.1946). Han døde 1959. Hustruen Mine Kristine Joachimsen døde på Bredballe Alderdomshjem 1965.

1930-1935 Andrea og Rasmus Peter Regel – Bybæk Kursted

Handelsmandssønnen Rasmus Peter Hansen (f. 13.05.1889 i Svendsmark, Stege Landsogn) blev i 1907 udmeldt af folkekirken og indmeldt i Syvende Dags Adventistsamfundet. Han blev gift d. 24. januar 1911 i Gjerpen i Norge med den jævnaldrende Andrea fra Norge. Samme år fik han tilladelse til at udskifte efternavnet Hansen med Regel. Rasmus Peter Regel virkede som agent og missionær, indtil ægteparret overtog den romerske badeanstalt i Prinsessegade 99 i Fredericia. Badeanstalter for velværet og helbredets skyld havde været udbredt herhjemme siden 1830’erne. Vejle Købstad havde eksempelvis fået sit første russiske dampbad i 1836 i Stokbrohuset. Badeanstalten i Prinsessegade 99 var grundlagt i 1872.

Andrea og Rasmus Peter Regel fik mindst tre børn sammen: Ellen (f. 1911 i Fredericia), Villy (f. 1913 i Kbh.) og Henning (f. 1917 i Køge). Fredericia Social-Demokrat bragte den 7. juni 1930 en lang artikel i anledning af ægteparrets overtagelse af Bybæk Strandhotel og deres plan om at omdanne det til et kursted lidt i stil med den romerske badeanstalt i Prinsessegade 99:

”Bybæk Kursted. Et smukt beliggende Hvile- og Rekreationshjem. Som det vil erindres købte Bademester R. P. Regel (Fredericia Kuranstalt og Massageklinik) for nogen Tid siden Bybæk Strandhotel paa Nordsiden af Vejle Fjord. Efter Overtagelsen har Hr. Regel med stor Bekostning foretaget en gennemgribende Restaurering at Hotellet, saa dette nu baade indvendig og udvendig fremtræder i fornyet og forbedret Skikkelse. Hotellet skal nu drives som Hvile- og Rekreationshjem under Navn af Bybæk Kursted, men samtidig er der indrettet en Afdeling for moderne Kurbehandling, Massage etc.

I Gaar havde Hr. Regel indbudt Pressen til at bese det nye Kursted. Hjemmet ligger lige i Udkanten af Vejle Nørreskov, ca. 5-6 Kilometer fra Vejle, og det første, man lægger Mærke til, er den smukke Beliggenhed og den vidunderlig Udsigt over Fjorden til Ulvehave og Munkebjerg. Hjemmet ligger skærmet af Nørreskoven paa den ene Side og af mægtige Bakker paa den anden Side. Naar man efter Turen gennem den smukke og kølige Skov kommer ud i Solen, ligger Kurstedets hvide, nykalkede Bygninger badet i Solen. Foran Huset er der en stor Have med skyggefulde Kastanietræer og mange Frugttræer, smukke Blomsterbede og mægtige Græsplæner, der ser saa indbydende ud, at Pressemændene straks tager dem i Besiddelse og nyder Tilværelsen som en Flok kaade Drenge paa Udflugt. Pludselig farer et Tog drønende forbi paa den høje Jernbanedæmning der skiller den store Have fra Stranden. Kun et Nu og Toget er forsvundet bag Nørreskovens Træer. Alle er enige om, at der godt kunde tilbringes adskillige Dage i disse herlige Omgivelser, og at et Ophold her kan bringe Ro og Helse for syge Nerver og Sind. De ydre Omgivelser er absolut som de skal være for et Hvile- og Rekreationshjem, men ogsaa det indvendige er som det skal være. Paa 1. Sal er der indrettet 16 Værelser, hvoraf nogle er Dobbeltværelser, og de er alle smukt og meget smagfuld møblerede. Man lægger Mærke til at Møblerne ikke, som saa ofte saadanne Steder, er malede ens, men forskellige i hver Værelse, hvilket gør et hyggeligt og tiltalende Indtryk. Gange og Trapper er beklædt med tykke, bløde Løbere. Fra Værelsernes Vinduer er der en glimrende Udsigt ud over Fjorden og de kønne Landskaber paa begge Sider, og vil man rigtig nyde Udsigten, kan man gaa ud paa den store aabne Veranda, hvorfra man faar et glimrende Overblik over, hvor kønt og herligt der er langs Vejlefjorden. Intet Steds i vort Land findes der noget smukkere, i hvert Fald ikke paa en Solskinsdag som i Gaar. I Stueetagen findes en meget stor Spisestue, men Spisebordet mangler. Hr. Regel er ved at fortvivle, da Snedkeren allerede skulde have leveret det for et Par Dage siden og bestemt har lovet, at det skulde være her til Pressedagen. I en Fart skaffes der Borde, thi Pressemændene kan jo ikke leve af Udsigten alene, men inden man er færdig, kommer Snedkeren med to mægtige Spiseborde, og Hr. Regels Ansigt lyser om Kap med Solen. Saa vises der er Prøve paa, at den Side af Hjemmets Virksomhed, som foregaar i Køkkenet, er i den bedste Orden. Maden er veltilberedt og smagte fortræffeligt. Foruden Spisestuen er der en smagfuld møbleret Dagligstue, en mindre Sal og en aaben Veranda ud mod Haven, men dernæst er der indrettet en Afdeling for moderne Kurbehandling med Bade. »Svedekasse«, Massage. Alt er praktisk, smukt og solidt. Der kan gives alle medicinske Bade og der er Højfjeldssol og Lysbade. Hr. Rigel har ofret meget paa at indrette Bybæk Kursted saa fortrinligt og moderne som muligt og skabt hyggelige Omgivelser uden overdreven Luksus. I Pinsedagene er der Adgang for Publikum til at se Hjemmet, og vi anbefaler de af vore Læsere, der i Pinsedagene kommer ud ad de Kanter, at se indenfor i Bybæk Kursted og de vil sikkert være enige med os i, at der fra Hr. Regels Side er gjort, hvad der kunne gøres for at indrette et smukt og hyggeligt Rekreationshjem, og det vil sikkert ogsaa snart blive opdaget af dem, der trænger til Ro og Hvile for kortere eller længere Tid. -Wich.”.

I Folketællingen 1930 var det kun datteren Ellen Regel, som havde midlertidig bopæl på Bybæk Kursted. Hun var husassistent for kurstedets gæster bestående af bankdirektør Johansen med hustru og søn. Rasmus Peter Regel sikrede sig ret til at drive gæstgiveri og beværtning uden ret til at servere stærke drikke.

De næste tre år må ægteparret Regel have bortforpagtet kurstedet. Først den 1. juni 1933 flyttede Ellen Regel som den første i familien officielt til Bybæk Kursted. Forældrene Andrea og Rasmus Peter Regel samt brødrene Henning og Villy Regel flyttede 14. september samme år også fra Fredericia til kurstedet i Bybæk. Familiens ophold her blev kortvarigt.

Allerede i marts 1934 solgte de Bybæk Kursted (også kaldet Bybæk Kurhotel) til repræsentant Bernhardtsen, Aarhus, for 70.000 kr. Bernhardtsen fortrød imidlertid købet og nægtede at betale de 2.000 kr., de havde aftalt i depositum. Sagen kom i 1935 for Venstre Landsret, hvor Regel blev tilkendt 1.400 kr. i erstatning.

I 1935 bortflyttede familien Regel Bybæk Kursted. Andrea og Rasmus Peter Regel flyttede til Tværgade i Silkeborg. Ellen Regel flyttede til ukendt adresse og sidenhen til Silkeborg Kommune. Villy og Henning Regel flyttede henholdsvis til Skodsborg Sanatorium i Søllerød Kommune (grundlagt af Adventistsamfundet i 1898 som Skodsborg Badesanatorium) og Lysbadeanstalten i Holstebro.

1935-1937 Maren Katrine og Richard Erik Laursen – Bybæk Kurhotel

Richard Erik Laursen (f. 02.02.1867 i Balle Sogn) og hustru Maren Katrine f. Pedersen (f. 17.07.1869 i Silstrup) købte Bybæk Kursted og omdøbte det til Bybæk Kurhotel.

Som ung var Richard Laursen blevet oplært ved uldspinderi og havde dernæst drevet virksomhed i Stribæk. Han blev gift med Maren og drog til Thy, hvor ægteparret drev badehotel. 1922-30 ejede de Offersens Hotel i Vejle, som de i de senere år forpagtede ud til Aug. Nielsen.

”Aabningsfest. Med forventet Tilladelse afholdes Aabningsfest paa Bybæk Kurhotel Søndag Aften fra Kl. 20 med gratis Musik og Dansant, hvortil indbydes venligst. Ærbødigst R. Laursen”. VAF (13.11.1935).

”Bybæk Kurhotel ved Vejlefjord. Telf. Bredballe 7. Aabent hele Aaret. Pris 5-7 Kr.”. Social-Demokraten (21.05.1936).

0x.02.1937 Vejle Fjords Fiskeriforenings generalforsamling på Bybæk Kurhotel (Fredericia Social-Demokrat 09.02.1937).

Ægteparret Laursen blev boende i Bybæk indtil 1. april 1938, hvor de flyttede til Vejle. I 1940 blev Richard Laursen ansat som tilsynsførende ved den nye ejer af Randbøldal Klædefabrik. I anledning af hans 75 års fødselsdag bragte VAF d. 30. janaur 1942 et lille portræt: ” En tidligere Vejlenser, fhv. Hotelejer R. Laursen, der nu er bosiddende i Randbøldal, fylder paa Mandag 75 Aar. Som ung oplærtes Laursen ved Uldspinderi og han drev derefter Virksomheden i Stribæk. Herefter kom han og Hustru til Thy, hvor de drev et Badehotel. Senere kom Laursen til Vejle, hvor han i Aarene 1922-1930 var Ejer af Offersens Hotel, som han imidlertid i de senere Aar forpagtede ud til nu afdøde Aug. Nielsen. En Tid var Laursen og hans dygtige Hustru, der altid har været ham en stor Støtte, Ejer af Bybæk Kurhotel. Endvidere har Laursen været Indehaver af et Par Cigarforretninger i Vejle. Efter at Randbøldal Klædefabrik for godt et Par Aar siden var blevet solgt til den nuværende Ejer overtog Laursen en Stilling som tilsynsførende, og her virker han fremdeles”.

1937 Henrik Eckhardt – Bybæk Kro

Eckhardt fik en femårig beværter- og alkoholbevilling. Fredericia Social-Demokrat bragte d. 27. august 1937 en artikel om Eckhardts overtagelse af kurstedet:

”Bybæk Kurhotel, der er beliggende lige udenfor Nørreskoven ved Vejle Fjord, er af Hotelejer Laursen solgt til Bygmester Eckhardt, Fredericia. Købesummen er efter Forlydende ca. 70,000 Kr. Det er den nye Værts Hensigt fuldstændig at modernisere Hotellet og gøre det til et mere alment Sted for Publikum, bl.a. ved Anlæg af Keglebane o.a. Samtidig er det Hensigten at forandre det noget fornemme Navn til det mere folkelige: Bybæk Kro. Bygmester Eckhardt har i øvrigt solgt et større Bygningskompleks i Esbjerg, indeholdende Lejligheder og Butiker, til Hotelejer Laursen. Købesummen her er ubekendt, men Overtagelsen har fundet Sted”.

Allerede den 30. december 1937 kunne Fredericia Social-Demokrat & Horsens Avis meddele: ”Bybæk Kurhotel ved Vejle er af Bygmester Eckhardt, Fredericia, solgt til Fru Elna Kyed, Fredericia. Overtagelsen har fundet Sted. Købesummen er ubekendt”.

1938 Elna Christine og Niels Christian Albert Kyed – Bybæk Turisthotel

Elna Christine Kyed f. Pedersen (f. 12.03.1907 i Fredericia) og ægtefællen Niels Christian Albert Kyed (1907-69) nåede dårligt nok at få udstedt gæstgiver- og alkoholbevilling, før de solgte hotellet til Lars Aksel Rasmussen, Tommerup.

”Bybæk Turisthotel ved Fjorden, 3 km fra Vejle. Telefon, Bredballe 7. Et af Vejleegnens smukkest beliggende Hoteller. Ideelt Udflugtssted for Skoler, Foreninger og Selskaber. - Stor Glasveranda og Sal til Dans. 18 gode, lyse Værelser. Pensionspris efter Aftale. 1. Klasses Køkken. Rutebilforbindelse med Vejle hver Time. Madkurve kan medbringes. N. Kyed (ny Ejer)”. Fredericia Social-Demokrat (08.06.1938).

Niels Christian Albert Kyed stod efter Befrielsen under tiltale for utilbørligt samarbejde med værnemagten. Fredericia Social-Demokrat (19.08.1946) opridsede kort hans karriere: udlært gartner, vognmand, vært på Bybæk Turisthotel, former på Rørindustrien i Fredericia og fra 1942 igen vognmand. Som adskillige andre danske vognmænd arbejdede han for værnemagten under Besættelsen.

1938-1939 Lars Aksel Rasmussen – Bybæk Turisthotel

Hotelejer Lars Aksel Rasmussen bøvlede også med papirarbejdet med at få udstedt gæstgiver- og alkoholbevilling blot for at sælge hotellet efter få måneder til Bertha Margrethe Flindt.

1939-1941 Bertha Margrethe Flindt – Bybæk Turisthotel

Omkring århundredeskiftet havde Christian Mads Rasmussen Flindt (f. 12.08.1871 i Svendborg) været kelner i Vejle Købstad og gift med Ane Katrine (f. 1869). Han blev senere gift med den 12 år yngre Bertha Margrethe (f. 20.06.1883 i Merring). De fik mindst to børn: tjener Carl Chr. N. Flindt (f. 1914 i Kolding) og husholdningselev A. Margrethe Flindt (f. 1919 i Kolding).

I 1928 fik Christian Flindt afslag på at drive beværtning med udskænkning af stærke drikke i Elvighøj, matr.nr. 8F Nr. Bjært. Han fandt dog en anden restauration at bestyre. I 1939 var han officielt gået på pension, da hustruen Bertha Margrethe Flindt købte hotellet i Bybæk og fik udstedt beværter- og alkoholbevilling.

”Bybæk Turisthotel, pr. Vejle. Telf. Bredballe 7. Pension 5-6 Kr. (Campingplads) Hyggelige Restaurationslokaler og Værelser. Udsigt over Vejle Fjord. M. Flindt”. Nationaltidende (23.05.1939).

”Bi lidt paa Bybæk Turisthotel eller Krostue. I Krostuen serveres Kroanretning med varm Ret 1,50. Pension med Logi pr. Døgn nu 5,00. Sæson 6,00. Smuk Udsigt over Vejle Fjord. Teltlejr forefindes. Ideel Plads for Skoleudflugter. Anlæg, Have, Sal med Flygel til Afbenyttelse. Telefon Bredballe 7. Ærbødigst M. Flindt, tidl. Vejle og Kolding”. Horsens Avis (17.08.1939).

1940/41 Anna Lund – Landevejskroen Bybæk

Anna Lund overtog ganske kortvarigt Bybæk Turisthotel og omdøbte det til Landevejskroen Bybæk:

”Bybæk Hotel lukker i Tiden 23.-30. incl. Pga. Ejerskifte. Landevejskroen vil blive det fremtidige Navn, og vi lægger ud d. 31. Pusser”. VAF (21.05.1941).

”Landevejs-Kroen Bybæk Lørdag d. 31. Maj serverer vi en lækker Frokost fra Kl. 12 i Andeldning af Landevejs-Kroens Aabning, ellers ta’r vi det med Ro, vi skal jo alle sammen tidlig op. Pinsemorgen Kl. 5 har vi Kaffen og det friske Bagværk parat. I Landevejs-Kroen staar Solen nemlig op, hvad enten det sneer eller regner, det har vi sørget for. Venlig Hilsen Pusser”. VAF (29.05.1941). ”Tre af Byens Sangkor var ude Pinsemorgen. Vejle Arbejdersangkor 1935 sang i Landevejskroen i Bybæk, Forsvarsbrødrene paa Tirsbæk og Apollo i Skyttehuset”. VAF (03.06.1941).

1941-? A. Flensted Nielsen – Landevejskroen Bybæk

A. Flensted Nielsen overtog i eftersommeren 1941 Landevejskroen Bybæk for 50.000 kr. Han forsøgte straks at sælge den, da han følte sig snydt ved handlen.

Den 15. september 1941 meddelte Vejle Amtsråd fru Elly Marie Olesen, Bredballe, afslag på bevilling til gæstgiveri og beværtning med ret til udskænkning af stærke drikke.

I januar 1942 solgte A. Flensted Nielsen landevejskroen til frk. Signe M. Hansen, Østervig pr. Vorbasse for 56,000 kr. Hun kunne imidlertid ikke få bevilling, så hun lod handlen gå tilbage. Det kom til en retssag, hvor retten i Vejle gav frk. Hansen medhold, mens Vestre Landsret i 1943 idømte hende til at betale 875 kr. til A. Flensted Nielsen samt sagsomkostningerne.

Fyns Social-Demokrat kunne d. 20. december 1944 bringe et langt referat fra den retssag som A. Flensted Nielsen havde anlagt mod den tidligere ejer Anna Lund samt hendes prioritetshavere i Bybæk Landevejskro, direktør V. Arnaa og sagfører Olesen, begge Odense. A. Flensted Nielsen hævdede, at han var blevet snydt ved ejendomsoverdragelsen i 1941. Ifølge ham var han blevet lovet, at han ligesom Anna Lund fik adgang til at krydse jernbanen, så der var adgang for gæsterne ned til stranden. Denne ret viste sig dog at være tildelt Anna Lund personligt og dertil tidsbegrænset. A. Flensted Nielsen hævdede desuden, at der manglede en hel del inventar, service, en pålægsmaskine og syv opredte senge ved overtagelsen. Udfaldet af retssagen er ikke undersøgt, ligesom det ikke er undersøgt, hvornår A. Flensted Nielsen solgte landevejskroen.

Johannes Trolle har i et lille hæfte med titlen: ”Lidt om Bybækken og Bybæk Kurhotel” (2008) kort berettet, at værnemagten og dernæst tyske flygtninge tog ophold på Bybæk Landevejskro. Denne historie bør nærmere belyses, når man engang skriver det store skrift om Vejle-egnen under Besættelsen.

Vejle Amtsråd gav i 1945 Johannes Laurits Peter Jensen Ib afslag på bevilling til at drive gæstgiveri med alkoholservering på Bybæk Hotel.

1947-1954 Ane Marie Larsen – Bybæk Hotel

Ane Marie Larsen f. Thøgersen fik i 1947 i første omgang afslag fra politimesteren i Vejle og Hornstrup Sogneråd på hendes ansøgning om bevilling til gæstgiveri og alkoholservering på Bybæk Hotel. Senere samme år åbnede hun bevillingen.

Ane Marie var født 10. marts 1892 i Serup. Hun blev gift 7. oktober 1920 i Silkeborg med Søren Larsen (f. 25.01.1889 i Nørhå). Ægteparret fik fem børn sammen. Den 22. august 1944 døde Søren Larsen på sygehuset i Aalborg.

Ane Marie Larsen fik i 1953 forlænget sin gæstgiver- og alkoholbevilling frem til 30. december 1957. Hun afhændede imidlertid hotellet i 1954. Alligevel var hun en af dem, som drev etablissementet i flest år. Hun døde i 1976 og blev begravet i Esbjerg.

”Vejle FC. Vi starter sæsonen med en travetur til Bybæk Hotel søndag d. 16. januar kl. 9 fra Nørretorv. Træningen begynder søndag d. 23. januar kl. 9,15 på Idrætsskolen. Bestyrelsen”. Jysk Aktuelt (13.01.1966).

1954-1962 Henrik Jensen Bjerregaard – Skovkroen

Tjener Henrik Jensen Bjerregaard fik i 1954 udstedt en femårig gæstergiver- og alkoholbevilling. Den blev i 1960 forlænget til at gælde til 18. oktober 1964. Det var ham, der fandt på at navngive etablissementet for Skovkroen.

”Torsdagsmik i Skovkroen. Torsdag d. 23. September en Cocktail af gammeldags og moderne Musik og Dans. Medlemmer af Vejle Folkedansere af 1938 medvirker. Giv Deres Kone en Aften i Skovkroen – det giver Kolorit paa Hverdagen. Der er Hygge, Fest og Varme i Skovkroen i Bybæk. Telefon Bredballe 7. H. Bjerregaard”. VAF (22.09.1954).

”Det er i aften der er fastelavnsfest i Skovkroen i Bybæk. Vi venter Dem søndag”. Frit Folk (19.02.1955).

”Arbejdernes Kvindeforening holdt onsdag aften medlemsmøde, der formede sig som aftentur med besøg hos kvindeudvalget i Bredballe. Turen gik ad Strandvejen til Skovkroen i Bybæk, hvor der var kammeratligt samvær. Formanden for Bredballe Kvindeudvalg, fru Maren Jensen, bød Vejledamerne hjerteligt velkommen, og ved smukt pyntede borde nød damerne kaffen og fik et lille rask spil banco. Det var en rigtig hyggeaften, som vejledamerne kvitterede for med tak og indbød Bredballes damer til genvisit. Efter nogle sange gik turen atter til Vejle”. Frit Folk (27.05.1955).

”Skovkroen – Bybæk. Onsdag aften spiller Eriksens trio op til det helt store sus. Tag til Bybæk og kom i påskestemning. Telefon Bredballe 7”. Frit Folk (28.03.1956).

”En udflugt til Vejle Fjord – et besøg i dyrehaven og saa spiser man eller drikker kaffen paa Skovkroen i Bæk og man er en oplevelse rigere. Musik og dansant hver lørdag. Telefon Bredballe 7. H. Bjerregaard”. Herning Avis (29.05.1957). Dyrehaven i Nørreskoven var åbnet nogle år efter Befrielsen.

”Bredballe Idrætsforening afholder påskebal på Skovkroen i Bybæk påskelørdag kl. 20. Bestyrelsen”. Frit Folk (31.03.1958).

”Der er stadig flere fra Horsens, der lægger deres aftentur eller søndagstur om ad Vejle Fjord til Skovkroen i Bybæk. Musik og dansant hver lørdag. Telefon Bredballe 7. H. Bjerregaard”. Horsens Avis (06.06.1958).

18.10.1958 Hover Boldklub holdt oprykningsfest på Skovkroen (Frit Folk 20.10.1958).

Henrik Jensen Bjerregaard solgte Skovkroen i 1961 – tre år før hans bevilling udløb. Han døde i 1996, hvor han var bosat Grønnedalen 14B.

1961-ca. 1970 Svend Leon Fanefjord Laursen og Ella Kirstine Laursen – Skovkroen

Kuskesønnen Svend Leon Fanefjord Laursen kom til verden på Jagtvej 25, 1. sal, København d. 17. oktober 1902. I Folketællingen 1925 var han mejeriejer i Udenbys Klædebo Kvarter i København og gift med Ane Kirstine f. Jochimsen (f. 11.03.1899 i Brønshøj).

Svend Laursen blev gift igen med Ella Kirstine. Han blev forpagter af restaurationerne på Vikingebådene København-Landskrona inden ægteparret overtog Skovkroen.

”Skovkroen Bybæk genaabner fredag d. 25. november med ny indehaver. Vi anbefaler os med 1. klasses køkken, høflig og reel betjening og hjemlig hygge samt ren kaffe og dejligt hjemmebag. Skal de have forretningsfrokost, familiefest eller foreningssammenkomst, lad os tale om det. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at De bliver fultud tilfreds. Ella og Svend Laursen”. VAF (22.11.1961).

Ved siden af jobbet som restauratør blev Svend Laursen næstformand for Hotel-Vært- og Restauratørforeningen i Vejle.

Den 2. februar 1968 døde Svend Laursen på Vejle Sygehus. Ægteparret drev på dette tidspunkt fortsat Skovkroen.

Ca. 1970-? Frede Emil Vindshøj – Skovkroen

I 1970 blev Hornstrup Sognekommune en del af den nye Vejle Kommune. Sundhedskommissionen og Brandinspektoratet stillede op gennem 1970’erne en hel masse krav til akutte – og dyre – forbedringer, der skulle gennemføres i Skovkroen.

Fru Lydia Hansen, Lavhedevej 3, Holstebro, søgte i 1970 om næringsbrev til at drive beværtning og gæstgiveri i ejendommen matr.nr, 29A Skovkroen. Hun blev muligvis skræmt bort af Sundhedskommissionens krav om forbedringer.

Nogle måneder senere søgte Frede Emil Vindshøj om næringsbevis som restauratør og hotelvært til Skovkroen, som han havde købt. Også han blev stillet flere krav af Sundhedskommissionen.

1974-1987 Grethe og Svend Åge Iversen – Skovkroen

”Skovkroen i Bybæk har fået ny ejere. Det er Grethe og Svend Iversen, der overtog kroen i lørdags, og samme aften havde stor succes med deres aften-arrangement. Grethe og Svend Iversen fortsætter også i fremtiden med krobal om lørdagen, og Horsensorkestret Blue Band er engageret som fast orkester. Hverken Grethe eller Svend Iversen har særlige forudsætninger for den opgave de har givet sig i kast med. Det nærmeste de har været kro-drift er da Grethe for flere år siden sang rundt omkring på kroerne. Svend Iversen er tidligere entreprenør i Hedensted”. VAF (07.05.1974).

Ægteparret Iversen ansatte i august 1975 Bente og Elmer Christiansen som værtspar på Skovkroen (VAF 15.08.1975). Allerede i januar 1976 overtog Grethe og Svend Åge Iversen igen værtsskabet over restaurationen (VAF 17.01.1976). De skal have drevet Skovkroen frem til 1987. Efter lukningen blev de boende på adressen.

I 1992 indledtes forhandlinger om at omdanne det fhv. Skovkroen til andelsboliger. I alt skulle der opføres 12 andelsboliger i den gamle kro og i en tilbygning. Planerne blev efter en del forhandling gennemført. Skovkroen er i dag (2023) fortsat andelsboliger, og bygningen har ikke mange lighedspunkter med dengang den var kro og hotel.

Kilder

• Aktuelt (07.02.1968 Svend Laursen); Demokraten (13.09.1935 Retssag om salget af bybæk Kurhotel); Frit Folk (18.04.1955 Enke Maren Knudsen fylder 90 år); Fredericia Social-Demokrat (28.10.1937 Bevilling til Henrik Eckhardt); Horsens Avis (30.12.1937 Elna Kyed køber Bybæk Kurhotel, 31.08.1938 Bevilling til hotelejer Lars A. Rasmussen); Horsens Folkeblad (08.05.1883 Fiskerkvase ”Jacobine”); Thisted Amtsavis (23.03.1943 Flensted Nielsen og Signe M. Hansen); VAF (16.11.1885 Valg til Hornstrup Sogneråd, 17.11.1891 Valg til Hornstrup Sogneråd, 22.02.1902 Bredballe Forsamlingshus, 23.11.1904 & 07.06.1909 Th. Lehmann og sølvfund, 03.02.1905 & 20.03.1905 Bredballe Foredragsforening, 28.02.1907 & 27.03.1907 & 06.04.1907 Hornstrup Sogns Venstrevælgerforening, 04.12.1909 & 07.04.1913 & 14.10.1913 & 05.10.1914 & 12.04.1915 Brøndsodde Selskabelige Klub, 29.07.1913 & 21.07.1914 Vejle Fjord Fiskeriforenings kapsejladser, 28.03.1914 Skydebane ved Bybæk, 21.09.1916 Sigurd Knudsen, 03.08.1921 Styrmand Christian Knudsen, 31.08.1923 A. Kjærulf Joachimsen, 23.03.2010 Johannes Trolle); Vestjysk Aktuelt (21.08.1967 Skovkruen fru Larsen).

• Gauerslund Sogns Kirkebog - viet 05.08.1921 Styrmand Christian Knudsen og Gunna Petersen.
• Hornstrup Sogns Kirkebog - født 30.06.1857 Peder Knudsen.
• Ikast Sogns Kirkebog – født 19.11.1886 Magnus Trier Joachimsen.
• Køge Skt. Nikolai Sogns Kirkebog – født 06.01.1917 Henning Regel. Søn af missionær Rasmus Peter Regel og hustru – viet og navneforandring i 1911.
• Odense Skt. Knuds Domsogns Kirkebog – født 27.07.1887 Hans Christian Hansen.
• Sankt Stefans Sogns Kirkebog – Født 17.10.1902 Svend Leon Fanefjord Laursen.
• Silkeborg Sogns Kirkebog – Født 4. juli 1904 tvillingerne Aslak og Ejgil. Sønner af tømrer Anton Kjærulf Joachimsen og Mine Kristine f. Andersen. Viede i Silkeborg 26.01.1904.
• Stege Landsogn Kirkebog – født 13.05.1889 Rasmus Peter Hansen (senere Regel).
• Vejle Vor Frelser Sogns Kirkebog – Død 02.02.1968 Svend Leon Fanefjord Laursen.

• Folketællingerne 1860, 1880, 1890 Bredballe matr.nr. 29A.
• Folketællingen 1906 Bredballe opsl. 81 matr.nr. 29A - Fisker og boelsmand Peder Knudsen, fisker Jens Knudsen og husbestyrerinde, enke Kristine Johansen (f. 1834).
• Folketællingen 1911 Høje Tåstrup Sogn – Agent Rasmus Peter Hansen og hustru Andrea.
• Folketællingen 1911 Bredballe matr.nr. 29A – Abelone Knudsen m.fl.
• Folketællingen 1911 Silkeborg – Anton Kjærulf Joachimsens husstand.
• Folketællingen 1916 Bredballe opsl. 39 matr.nr. 29A – Peder og Abelone Knudsen.
• Folketællingen 1921 Bredballe opsl. 47 matr.nr. 29A - Hans Chr. Hansens husstand.
• Folketællingen 1921 Bredballe opsl. 45 matr.nr. 29G – Peder og Abelone Knudsen.
• Folketællingen 1925 Fredericia, Prinsessegade 99 – Rasmus Peter Regels husstand.
• Folketællingen 1925 Matr. 29a Bredballe opsl. 72 Restauratør Anton Kjærulf Joachimsen (f. 26.xx. 18xx i Ikast) og hustru M. Kirstine Joachimsen (f. 17.10.1897 i Tvilum? Skanderborg Amt). 3 børn: Aslak f. 4.7.1904 i Silkeborg, Niels f. 8.2.1918 i Silkeborg og Oda f. 05.01.1920 i Silkeborg. Samt husassistent Johanne Lehmand f. 1902 Gauerslund.
• Folketællingen 1930 Frederiksberg Sogn – tjener på restauration Peter Bangslund, Peter Bangs Vej 47, Hans Christian Hansen (f. 27.07.1887 i Odense), gift med Helga Natalia Hansen (f. 1891 i Horsens). De blev gift i 1918. Plejebarn f. 1919.
• Folketællingen 1930 Bredballe opsl. 96 matr.nr. 29G – Peder og Abelone Knudsen.
• Folketællingen 1930 Bredballe, Bybæk Kursted opsl. 96 matr.nr. 29A – Ellen Regel og bankdirektør Johansens familie.
• Folketællingen 1940 Bredballe opslag 57-58 matr.nr. 29A – Christian Mads Rasmussen Flindts husstand.

• Vejle Stadsarkiv - U1551 Henrik Bjerregaard.
• Vejle Stadsarkiv – Skødeoversigt matr.nr. 29A Bredballe år 1847-1922.
• Vejle Stadsarkiv – K5016 Kort over Nørreskoven 1899 med Worsaaes Vej og Fiskerstien.
• Vejle Stadsarkiv – Folkeregistret.
• Vejle Stadsarkiv – Vejle Amtsraadstidende bevillinger til restaurationen/kurstedet/hotellet matr. 29A Bredballe: 289/1930 & 299/1937 & 51/1938 & 269/1938 & 41/1939 & 298/1941 & 31/1945 & 33/1947 & 373/1947 & 46/1953 & 453/1954 & 71/1960 & 30/1962.

• fredericiashistorie.dk – Romersk Badeanstalt. Prinsessegade 99.
• w.bullemor.dk/kirstine_marie_nielsen/7897.htm – Ane Marie Thøgersen.
• vejlewiki.dk – Tore Teglbjærg: Det russiske dampbad i Stokbrohuset, 2021 & Tore Teglbjærg: ”Kong Hans’ Eg”, ”Madam Gaarmanns Bøg” og andre særlige træer i Nørreskoven, 2021.
• weblager.dk – Bybækvej 11A.

Arkivar Tore Teglbjærg 20.03.2023